BS-624/2016-VLR · BS-624/2016-VLR · Vestre Landsret
Decision Summary (Facts, Holding & Outcome)
AI generatedLandsretten ændrede byrettens kendelse, så barn kan udleveres til samvær med far, dog således at byretten kan fastsætte en optrapningsordning, indtil samvær i henhold til den gældende afgørelse om samvær kan etableres. [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Vestre Landsrets 11. afdeling holdt den 1. juni 2016 kl. 10.00 møde på tingstedet i Aalborg. Som dommere fungerede landsdommerne Henrik Estrup, Vogter og M...
Headnote / Official Regeste
AI generatedFull Text of the Judgment · BS-624/2016-VLR
Landsretten ændrede byrettens kendelse, så barn kan udleveres til samvær med far, dog således at byretten kan fastsætte en optrapningsordning, indtil samvær i henhold til den gældende afgørelse om samvær kan etableres.
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Vestre Landsrets 11. afdeling holdt den 1. juni 2016 kl. 10.00 møde på tingstedet i Aalborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Henrik Estrup, Vogter og Malene Urup.
V.L. B–0624–16
Far
mod Mor
Fremlagte bilag:
kæreskrifter med bilag brev af 25. april 2016 fra Fogedretten i Aalborg udskrift af fogedretsbogen (sag nr. FS 15-1430/2016) kæresvarskrift med bilag fra advokat Claus Bo Jakobsen mail af 11. maj 2016 med bilag fra advokat Anders Munk Zacho.
Landsretten gav i medfør af retsplejelovens § 500, stk. 2, Faren fri proces for landsretten og beskikkede advokat Anders Munk Zacho som advokat for ham.
Der foreligger ikke oplysninger om Morens indkomstforhold. Advokat Claus Bo Jakobsens anmodning om, at Moren får fri proces, tages derfor ikke til følge.
Ved kendelse afsagt den 30. marts 2016 bestemte Fogedretten i Aalborg, at Farens
begæring om fremme af Statsforvaltningens resolution om samvær med hans og Morens Barn , skulle fremmes.
Kendelsen blev kæret af Moren med påstand om, at sagen blev nægtet fremme.
Fogedretten har den 14. april 2016 under henvisning til, at der var fremkommet nye oplys- ninger, genoptaget sagen og afsagt kendelse om, at sagen udsættes indtil videre til den 1. juli 2016. Af retsbogen for fogedretten fremgår, at kæremålet vedrørende kendelsen af 30. marts 2016 på denne baggrund er frafaldet. -2-
Kendelsen af 14. april 2016 er kæret af Faren med påstand om, at sagen fremmes, således at Barnet skal udleveres til samvær i henhold til samværsresolu- tion af 15. januar 2015.
Moren har påstået kendelsen stadfæstet.
Landsretten afsagde
K e n d e l s e:
Statsforvaltningen traf den 4. februar 2016 afgørelse om Barnets ret til samvær med T
Faren . Ved afgørelsen bortfaldt alle tidligere afgørelser og aftaler om samværsret. Ved afgørelsen fastsatte Statsforvaltningen samvær mellem Barnet og T
Faren således, at samværet gradvis blev optrappet fra dagsamvær til weekendsamvær.
Ved afgørelse af 18. marts 2016 hjemviste Ankestyrelsen Statsforvaltningens afgørelse. I sin begrundelse for afgørelsen anførte Ankestyrelsen, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om det fastsatte samvær var bedst for Barnet . Anke- styrelsen fandt, at der burde iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse, så Barnets aktu- elle perspektiv kunne belyses bedre. Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse, at Statsfor- valtningens afgørelse gælder indtil, der er truffet en ny afgørelse.
Moren havde anmodet om, at Ankestyrelsen tillagde klagen opsættende virkning. Ved sin afgørelse besluttede Ankestyrelsen at anmode Statsforvaltningen om at tage stil- ling til anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning under Statsforvaltningens behandling af sagen.
Den 4. maj 2016 traf Statsforvaltningen afgørelse om, at Morens klage ikke til- lægges opsættende virkning, og at Statsforvaltningens afgørelse af 4. februar 2016 derfor fortsat er gældende, mens der pågår en børnesagkyndig undersøgelse. Af begrundelsen for denne afgørelse fremgår bl.a., at Statsforvaltningen vurderer, at det er vigtigt, at kontakten mellem Faren og Barnet opretholdes, og at dette tillige er vigtigt for sagens oplysning i forbindelse med den igangsatte børnesagkyndige undersøgelse. Det -3-
fremgår endvidere, at Statsforvaltningen vurderer, at det oplysningsarbejde, som i øjeblik- ket foregår, ikke vil give et retvisende billede, hvis kontakten mellem Faren
og Barnet afbrydes.
Moren har den 11. maj 2016 påklaget Statsforvaltningens afgørelse om ikke at tillægge klagen opsættende virkning til Ankestyrelsen.
Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte Statsforvaltningens vurdering af vigtig- heden af, at kontakten mellem Barnet og Faren bevares, mens den børnesagkyndige undersøgelse foregår. Herefter, og da der ikke foreligger oplysning om, at Ankestyrelsen har ændret Statsforvaltningens afgørelse om ikke at tillægge klagen opsæt- tende virkning, og da det, der er anført i fogedrettens kendelse og i kæresvarskriftet, ikke kan føre til et andet resultat, tager landsretten Farens påstand om, at Barnet skal udleveres til samvær, til følge, dog således at fogedretten under hensyn til den tid, der er gået, siden Barnet sidst har set sin far, kan fastsætte en optrapningsordning, indtil samvær i henhold til den gældende afgørelse om samvær kan etableres.
T h i b e s t e m m e s:
Fogedrettens kendelse ændres således, at Farens anmodning om udlevering af Barnet til samvær fremmes, dog således at fogedretten under hensyn til den tid, der er gået, siden Barnet sidst har set sin far, kan fastsætte en optrapningsordning, ind- til samvær i henhold til den gældende afgørelse om samvær kan etableres.
Kæremålets omkostninger ophæves.
Kæreafgiften skal betales tilbage.
Der tillagdes advokat Martin Munk Zacho, der for landsretten er beskikket som advokat for Faren , i salær 3.000 kr. plus moms. Beløbet skal betales af Farens eventuelle retshjælpsforsikring, subsidiært statskassen.
Sagen sluttet. Henrik Estrup