BS-1284/2018-OLR · BS-1284/2018-OLR · Østre Landsret
Decision Summary (Facts, Holding & Outcome)
AI generatedByrettens afgørelse ændres, således af fogedsagen kan fremmes også med hensyn til renter af rykker- og inkassogebyrer [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 10. december 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben- havn. Som dommere fungerede landsdommerne Kaspar Linkis, Peter Thønnings og Kristian Porsager Seierøe (kst.), førstnævnt...
Headnote / Official Regeste
AI generatedFull Text of the Judgment · BS-1284/2018-OLR
Byrettens afgørelse ændres, således af fogedsagen kan fremmes også med hensyn til renter af rykker- og inkassogebyrer
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________
Den 10. december 2018 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben- havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Kaspar Linkis, Peter Thønnings og Kristian Porsager Seierøe (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
2. afd. kære nr. B-1284-18: City Parkeringsservice A/S (advokat Per Torsten Edrén) mod Debitor
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 15. oktober 2018, hvorved City Parkeringsservice A/S med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 11. oktober 2018 har kæret kendelse afsagt af Retten i Holbæk, fogedretten, den 31. juli 2018 (FS 40-2709/2018) om, at anmodningen om tvangsfuldbyrdelse afvises, for så vidt angår påstanden om forrentning af 400 kr. fra den 26. juni 2015 til 13. april 2015 (rettelig 2018).
Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af 24. oktober 2018 og udskrift af fogedbogen indeholdende den kærede afgørelse. -2-
City Parkeringsservice A/S har nedlagt påstand om, at anmodningen om tvangsfuldbyrdel- se af renter af rykkergebyrer på 300 kr. og af inkassogebyr på 100 kr. – i alt 400 kr. – fra den 26. juni 2015 til den 13. april 2015 (rettelig 2018) fremmes, og har til støtte herfor an- ført navnlig, at såvel rykker- som inkassogebyrer i medfør af rentelovens § 8 a forrentes som andre sagsomkostninger eller i det mindste som andre formueretlige krav, jf. rentelo- vens § 3, stk. 2.
Indkærede har ikke udtalt sig om kæren.
Fogedretten har ved sagens fremsendelse ikke udtalt sig om kæren.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes
kendelse:
Det fremgår af rentelovens § 8 a, at sagsomkostninger tilkendt ved dom eller anden retsaf- gørelse i en borgerlig sag forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb med rente som fastsat efter lovens § 5, stk. 1 og 2. Det er ikke et krav, at forrentningen fremgår af domskonklusi- onen, og det følger af Højesterets dom af 20. april 2007, UfR 2007, side 1882, at rykker- og inkassogebyrer i henhold til rentelovens § 9 b sidestilles med sagsomkostninger.
Landsretten ændrer på denne baggrund fogedrettens afgørelse, således at fogedsagen kan fremmes også med hensyn til renter af 400 kr. fra fuldbyrdelsesfristens udløb, den 26. juni 2015, til datoen for indgivelse af anmodning til fogedretten, den 13. april 2018.
Efter omstændighederne udredes der ikke kæremålsomkostninger.
Thi bestemmes:
Fogedrettens kendelse ændres, således at fogedsagen kan fremmes også med hensyn til renter af 400 kr. fra den 26. juni 2015 til den 13. april 2018.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. -3-
Kæreafgiften tilbagebetales.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
(Sign.)