SS-14228/2017-KBH · Københavns Byret
Legislator summary
AI generatedPrøvelse af afslag på prøveløsladelse [DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) Københavns Byret Adv. KF 2017-403-00233-0026 KENDELSE afsagt den 7. juli 2017 i sag SS 1-14228/2017 Domfældte (D) CPR nr. Adresse By mod Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er indbragt for retten den 6. juni 2017, vedrører prøvelse af afslag på prøveløsladelse, jf...
Legislator headnote
Keywords
Placeholder
Full text
Prøvelse af afslag på prøveløsladelse
[DOKUMENT] Afgørelse (6 sider) Københavns Byret
Adv. KF 2017-403-00233-0026
KENDELSE
afsagt den 7. juli 2017 i sag
SS 1-14228/2017 Domfældte (D) CPR nr. Adresse By mod Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er indbragt for retten den 6. juni 2017, vedrører prøvelse af afslag på prøveløsladelse, jf. straffelovens § 38 og straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6.
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, traf den 6. april 2017 afgørelse om, at D ikke kunne løslades på prøve på daværende tidspunkt.
D har anmodet om, at spørgsmålet blev indbragt for retten. Retten har ikke beskikket advokat for D .
Sagen er behandlet skriftligt.
D har nedlagt påstand om, at han prøveløslades.
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært om hjemvisning med henblik på fastsættelse af vilkår.
Der er henvist til, at betingelserne for løsladelse på prøve efter straffelovens § 38, stk. 4, ikke er opfyldt.
Oplysningerne i sagen
D afsoner straf fastsat i Østre Landsrets dom af 3. august 2016 på fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 192a, jf. vå- benlovens § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3 og retten i Glostrups dom af 3. marts 2016 på fængsel i 10 dage for overtrædelse af blandt andet våbenloven.
Std 75327 side 2
Kriminalforsorgen har den 7. marts 2017 udarbejdet en indstilling om spørgsmålet om prøveløsladelse. Af indstillingen fremgår blandt andet:
"... Boligforhold, herunder præcis løsladelsesadresse: Klienten har oplyst til handleplanen, at han er p.t. hjemløs, men han er blevet skrevet op til boligi Dornea.
(...)
Helbred og behandling, herunder eventuelt misbrug: Klienten har oplyst til misbrugsmodulet, at han ryger hash til dagligt og har gjort det i over 10 år. Han oplyser, at han er motiveret til behandling, og er blevet tilbudt at komme i be- handling i andre fængsler, men der er ikke plads til ham.
(...)
Verserende sager: ja.
(...)
..."
Af afgørelsen fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, fremgår blandt andet:
"...Aktuel kriminalitet: Ved Retten i Glostrups dom af 30. maj 2016 (bilag 1) blev D kendt skyldig efter straffelovens § 192 a, jf. våbenlovens § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.
Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år.
Ved Østre Landsrets dom af 3. august 2016 (bilag 2) blev Retten i Glostrups dom af 30. maj 2016 ændret, således at D straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.
Ved Retten i Glostrups dom af 3. marts 2016 (bilag 3) blev D kendt skyldig efter våbenlovens § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1 og 2, nr. 1, jf. våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 6, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.
Straffen blev fastsat til fængsel i 10 dage.
D var i forbindelse med sagen varetægtsfængslet i perioden fra den 1. april 2016 og indtil endelig dom, dvs. til den 3. august 2016.
Det fremgår af den foretagne strafberegning, at D havde udstået to tredjedele af straffen den 7. april 2107. Datoen for endt straf er den 11. oktober 2017.
Det skal oplyses, at D's afsoningsforløb blev afbrudt den 14. april 2017, idet han blev varetægtsfængslet i en ny sag og indsat i Københavns Fængsler.
D er flere gange forud for den aktuelle dom straffet for ligeartet kriminalitet. Der henvises til bilag3, side 7 for en oplistning af de tidligere straffe. side 3
Det kan oplyses, at D tidligere er prøveløsladt den 3. maj 2015 efter afsoning af dommen af fængsel i 20 dage for vold.
Afsoningsmæssige forhold
D har under afsoningen haft flere disciplinærsager der kan relateres blandt an- det til misbrug af euforiserende stoffer samt vold mod medindsatte. Til belysning af disse forhold vedlægges en del udskrift fra kriminalforsorgens personjournal (bilag 4).
Under afsoningen har Nr. Snede udarbejdet flere handleplaner på D . Den sene- ste handleplan er redigeret den 5. januar 2017 (bilag 5).
Under punktet ”Afhængighed/misbrug” i handleplanen fremgår blandt andet:
”(..) D har haft et dagligt forbrug af hash inden indsættelsen, og urinprøvemodulet viser en kontinuerlig række af positive prøver for hash og en enkelt for kokain. D er indstillet på at deltage i misbrugsbehandling, idet han erkender, at ophør af misbrug er en forudsæt- ning for at han vil kunne gennemføre et uddannelsesforløb (..)”.
Det kan oplyses, at D under afsoningen har aflagt flere positive urinprøver. Den senest positive urinprøve var afgivet den 24. november 2016 (bilag 6).
Nr. Snede Fængsel har til brug for behandlingen af spørgsmålet om prøveløsladelse i med- før af straffeloven § 38, stk. 1, udarbejdet en indstilling (bilag 7).
Af fængslets indstilling fremgår blandt andet følgende:
”(..) Indsattes kontaktperson indstiller et afslag på prøveløsladelse, da han et p.t. hjemløs, og ikke har afviklet udgang. Ligeledes har han misbrug af hash (..)
”(..) Endelig afgørelse træffes af juristen i institutionen (..)”.
Kriminalforsorgsområde i Midt- og Nordjylland, Nr. Snede Fængsel traf den 20. februar 2017 afgørelse om afslag på prøveløsladelse (bilag 8).
Det fremgår blandt andet af afgørelsen:
”(..) Der er ved afgørelsen navnlig lagt vægt på:
- kriminalitetens art, - uafklaret misbrug, som indsatte ikke ønsker at modtage behandling for, - problematisk afsoning, med mange disciplinære sager, herunder disciplinær over- førsel for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, - forsøg på undvigelse fra ledsaget udgang den 9.1.17 og - verserende sager (..)”.
Advokat Erbil Kaya klagede ved mail af 24. februar 2017 over afslag på prøveløsladelse (bilag 9).
Direktoratet traf den 6. april 2017 skriftlig afgørelse om afslag på prøveløsladelse (bilag 9).
Af afgørelsens begrundelse fremgår det blandt andet:
”(..) Det mener vi især fordi, side 4
- din klient er dømt for bl.a. personfarlig kriminalitet, nemlig våbenbesiddelse, - din klinet også flere gange tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, nemlig vold, - din klinet har begået ny kriminalitet allerede den 15. august 2015, det vil sige 3 må- neder og 12 dage efter han sidst blev løsladt den 3. maj 2015, og - din klient har haft en problematisk afsoning med flere disciplinære afgørelser vedrø- rende bl.a. besiddelse af redskaber, hashmix og stikvåben, tyveri, hærværk, vold med me- dindsatte og deltagelse i overfald på medindsat, senest den 20. december 2016. Din klinet har endvidere forsøgt at undvige under udgang til Århus Universitetshospital den 10. janu- ar 2017, ligesom din klient disciplinært er overført til anden ligeartet institution på grund af sin adfærd.
Det er den slags, der efter reglerne taler imod, at din klinet kan blive prøveløsladt nu (..)”.
Advokat Erbil Kaya har ved mail af 7. april 2017 begæret sagen indbragt til prøvelse for retten (bilag 10).
Anbringender
Til støtte for stadfæstelsespåstanden gøres det gældende, at Direktoratet for Kriminalfor- sorgen med rette har bestemt, at D ikke kunne løslades på prøve den 7. april 2017 efter at have udstået to tredjedele af straffen.
Efter bestemmelsen i straffelovens § 38, stk. 4, lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, forudsætter løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at den pågældende er sikret passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den på- gældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter § 39, stk. 2.
I straffuldbyrdelsesloven § 80, stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, er justits- ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om behandling af sager om prøveløsladelse. I tilknytning hertil er udstedt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 354 af 12. april 2016 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) samt Direktora- tet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 9476 af 31. maj 2016 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesvejledningen).
Straffuldbyrdelsesloven indeholder endvidere i § 112, nr. 6, en bestemmelse om, at endelige administrative afgørelser inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, af denne kan kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der er tale om en afgørelse efter § 80 om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens § 38, stk. 1.
Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den institution, hvor den på- gældende var indsat i på tidspunktet for den oprindelige afgørelse, er beliggende, jf. herved § 113, stk. 1.
Det fremgår af punkt 6 i løsladelsesvejledningen, at prøveløsladelse efter § 38, stk. 4, for- udsætter, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsladelse utilrådelig. Dette betyder, at der ikke må foreligge en væsentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår. Om kriminaliteten kan be- tragtes som bagatelagtig beror på en konkret vurdering. I denne vurdering indgår krimina- litetens art, tidligere kriminalitet og den indsattes personlige forhold. Længden af den straf, som kan idømmes, vil ikke i sig selv være afgørelse for, om kriminaliteten kan betragtes som bagatelagtig, men vil sammen med kriminalitetens art være et moment, der indgår i vurderingen. Det bemærkes, at voldskriminalitet, uanset straffens længde, ikke betragtes som bagatelagtig kriminalitet. side 5
I alle tilfælde foretages en konkret og aktuel utilrådelighedsvurdering, hvor der tages stil- ling til, hvor stor vægt de forskellige omstændigheder skal tillægges i den aktuelle sag.
Visse momenter vil typisk indgå med særlig vægt; for eksempel vil afslag på prøveløsladel- se kunne komme på tale, hvis der inden for de seneste år har foreligget flere løsladelser el- ler betingede domme med tilbagefald til ny kriminalitet, uden at man dog tillægger en be- tinget dom helt samme negative vægt som en forudgående prøveløsladelse. Dette fremgår af løsladelsesvejledningens punkt 7.
Det følger af punkt 8 i løsladelsesvejledning, at der lægges vægt på, hvor hurtigt den ind- satte er recidiveret efter den sidste løsladelse.
Det følger af punkt 11 i løsladelsesvejledningen, at kriminalitetens art vil have en vis betyd- ning for bedømmelsen af risikoen for ny kriminalitet. Risikoen for tilbagefald til personfar- lig kriminalitet vil med større vægt tale imod prøveløsladelse end risiko for tilbagefald til (ikke professionel) berigelseskriminalitet.
Endelig fremgår det af punkt 12 i løsladelsesvejledningen, at den indsattes forhold under indsættelsen (afsoningen og en eventuel varetægtsfængsling) skal tillægges vægt, i det om- fang disse kan give anledning til at formode, at der er risiko for recidiv til fornyet krimina- litet. Det er ikke muligt udtømmende at opregne, hvilke forhold under afsoningen og en eventuel varetægtsfængsling der kan være af relevans, men i det følgende nævnes nogle forhold af særlig relevans. Ny kriminalitet eller grove disciplinære forhold under afsoningen/en eventuel vare- tægtsfængsling, f.eks. i form af voldelig adfærd eller stofmisbrug, vil typisk med betydelig vægt tale imod prøveløsladelse, medmindre den indsatte efterfølgende har undergået en be- tydelig holdningsændring, gennemført misbrugsbehandling, adfærdskorrigerende behand- ling eller lignende. Tilsvarende gælder, hvis den indsatte f.eks. ved en konfrontationssøgen- de adfærd over for personalet har demonstreret manglende vilje til at ophøre med kriminel adfærd. Også f.eks. misbrug af udgang og eventuelle undvigelser kan indgå i utilrådelighedsvurde- ringen i det omfang, at disse giver anledning til at formode, at der er risiko for fortsat kri- minel adfærd og dermed recidiv til fornyet kriminalitet. Når forhold under afsoningen/en eventuel varetægtsfængsling rejser relevant tvivl om, hvorvidt der kan ske prøveløsladelse, bør det overvejes, om den indsatte bør deltage i og kan profitere af et eller flere adfærd- skorrigerende behandlingsprogrammer og/eller i misbrugsbehandling for at nedsætte risi- koen for ny kriminalitet, før der kan ske prøveløsladelse.
I denne sag udstår D to fængselsstraffer af henholdsvis 10 dage og 1 år og 6 må- neder for blandt blandt andet overtrædelse af straffelovens § 192a (personfarlig kriminali- tet).
D er tidligere idømt for blandt andet personfarlig kriminalitet (vold). Efter sene- ste løsladelse den 3. maj 2015, begik han ny kriminalitet allerede den 15. august 2015. Det kan konkluderes, at D recidiverede relativt hurtigt til ny kriminalitet efter seneste løsladelse.
D's afsoningsforløb var problematisk i den forstand, at han flere gange blev ikendt disciplinære straffe for forhold, der blandt andet kan relateres til misbrug af eufori- serende stoffer samt vold mod medindsatte m.v. Dette problematiske afsoningsforløb har resulteret i, at D af disciplinære grunde blev overført til anden ligeartet instituti- on.
Henset til kriminalitetens art, relativ hurtigt recidiv til ny kriminalitet efter seneste løsla- side 6
delse samt problematisk afsoningsforløb med flere disciplinære sager, gøres det gældende, at Direktoratet for Kriminalforsorgen med rette har fundet, at betingelserne for at prøve- løslade D ikke var opfyldt, da afgørelse herom blev truffet den 6. april 2017..."
Rettens begrundelse og resultat
D er flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af straffelo- ven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer.
D's afsoningsforløb blev afbrudt den 14. april 2017, idet han blev varetægtsfængslet i en ny sag og indsat i Københavns Fængsler
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på risikoen for, at D vil begå ny kriminali- tet, og har herefter anset prøveløsladelse for utilrådelig.
Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.
Thi bestemmes:
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens, afgørelse af 6. april 2017 om afslag på prøveløsladelse af D stadfæstes.
Dommer