SS-315/2021-HERSS-315/2021-HER · Retten i Herning
Summary AI generated
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 121 - trusler mod overlæge [DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Overfald på ansat på Herning Sygehus 39-årig mand fundet skyldig i overfald mod mandlig ansat på Her-ning Sygehus den 7. november 2021 Sagsnummer: SS 99-315/2021 Den 39-årige mand var tiltalt for ved den 7. november 2021 på Herning Sygehus med vold eller trussel om vold og med hån, sk...
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 121 - trusler mod overlæge
[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Overfald på ansat på Herning Sygehus 39-årig mand fundet skyldig i overfald mod mandlig ansat på Her-ning Sygehus den 7. november 2021
Sagsnummer: SS 99-315/2021
Den 39-årige mand var tiltalt for ved den 7. november 2021 på Herning Sygehus med vold eller trussel om vold og med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet den mandlige ansatte under dennes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte lagde en hånd på den ansattes skulder og blandt andet udtalte til denne: ”hvis det var i gamle dage, havde jeg smadret dig” eller lignende , ”i gamle dage havde jeg opsøgt dig” eller lignende , ”hvis jeg ikke havde krykkerne, så var jeg lø bet efter dig” eller lignende , ”luk røven” eller lignende og ”jeg vil have dit navn” eller lig-nende.
Tiltalte nægtede sig skyldig.
Sagen var rejst som en domsmandssag. To af de voterende fandt efter vidneforklarin- gerne tiltalte skyldig efter anklageskriftet, dog at det ikke havde været truende, at tiltalte lagde sin hånd på den ansattes skulder, mens en af de voterende fandt tiltalte skyldig efter anklageskriftet. Der blev givet dom efter stemmeflertallet.
Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage. To af de voterende stemte for, at straffen skulle gøres betinget på vilkår om samfundstjeneste, mens en af de voterende stemte for, at straffen skulle være ubetinget. Der blev givet dom efter stemmeflertallet. Fæng- selsstraffen blev gjort betinget med vilkår om, at tiltalte ikke må begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom, at han inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udfører ulønnet samfundstjeneste i 40 timer, at han er under tilsyn af Kri- minalforsorgen i prøvetiden, og at han, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, ef-ter Kriminalforsorgens nærmeste bestemmelse undergiver sig ambulant psykiatrisk be- handling.
Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 21. juni 2021.
[DOKUMENT] Dom (4 sider) RETTEN I HERNING
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 21. juni 2021
Rettens nr. 99-315/2021 Politiets nr. 4100-70308-00119-20
Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 20. januar 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 119, stk. 1 og § 121, ved den 7. november 2020 i tidsrummet mellem ca. kl. 00.00 og ca. kl. 00.30 på Herning Sygehus, Gl. Landevej i Herning med vold eller trussel om vold og med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet overlæge Forurettede under dennes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte lagde en hånd på Forurettedes skulder og blandt andet udtalte til Forurettede: -” hvis det var i gamle dage, havde jeg smadret dig” eller lignende, -” i gamle dage havde jeg opsøgt dig” eller lignende, -” hvis jeg ikke havde krykkerne, så var jeg løbet efter dig” eller lignende, -” luk røven” eller lignende og -” Jeg vil have dit navn” eller lignende.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidner-ne Forurettede og Vidne.
Std 75284 side 2
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte er straffet tidligere. Tiltalte er for overtrædelse af straffelovens § 121 straffet ved dom af 27. juni 2016 af Retten i Herning med 5 dagbøder på hver 600 kr. og ved bødevedtagelse den 9. november 2020 af Midt - og Vestjyl- lands Politi 5.000 kr.
Af kriminalforsorgens udtalelse af 11. februar 2021 fremgår bl.a., at det er Kriminalforsorgens vurdering, at det er tvivlsomt, hvorvidt tiltalte er i stand til at gennemføre et vilkår om samfundstjeneste, men at kriminalforsorgen dog var indforstået med at søge et sådant vilkår gennemført. I tilfælde af hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste anbefaledes tilsyn af Kriminalforsorgen og en forholdsvis lang længstetid. Det vurderedes, at tiltalte var egnet til at modtage en helt eller delvis betinget dom med vilkår om et års prøvetid med tilsyn af Kriminalforsorgen. Der blev endvidere anbe- falet et betinget vilkår om, at tiltalte skulle undergive sig psykiatrisk behand- ling, såfremt Kriminalforsorgen fandt det fornødent.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har fået fast arbejde på Virksomhed som serviceassistent. I næste uge flytter han til Viborg. Det går godt for han nu. Han tager antabus og drikker ikke. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste.
Tiltaltes støtte/kontaktperson Person har oplyst, at tiltalte fik § 99-støtte i december 2020. I marts 2021 fik han § 85-støtte. Han var til afrus-ning på Institution i By en uge primo april 2021. Han får fast antabus tirsdag og torsdag. Tiltalte fik det første job, han søgte, og tiltrådte den 17. maj 2021. Tiltalte flytter nu til Viborg, hvor hans arbejde er.
Rettens begrundelse og afgørelse
To af de voterende finder tiltalte skyldig efter anklageskriftet efter vidnernes forklaring, dog at det ikke har været truende, at tiltalte lagde sin hånd på Forurettedes skulder.
En af de voterende finder efter vidnernes forklaring tiltalte skyldig efter an- klageskriftet.
Der gives dom efter stemmeflertallet.
Tiltalte findes således skyldig efter anklageskriftet, dog at det ikke har været truende, at tiltalte lagde sin hånd på Forurettedes skulder.
Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 119, stk. 1 og § 121.
Retten finder ikke anledning til at fravige udgangspunktet for straf for trusler side 3
omfattet af straffelovens § 119, stk. 1.
To af de voterende har stemt for, at straffen skal gøres betinget på vilkår om samfundstjeneste, idet tiltalte nu har gode personlige forhold og er i en god udvikling.
En af de voterende har stemt for, at straffen skal være ubetinget, idet der ik-ke ses anledning til at fravige udgangspunktet her om.
Der gives dom efter stemmeflertallet.
Straffen skal således ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1, jf. § 57 nr. 6. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 40 timer.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 30 dage.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer side 4