BS-20165/2020-ESB · Retten i Esbjerg

Sagen drejer sig om fejl og mangler ved et sivedræn/nedsivningsanlæg på en ejendom.

[DOKUMENT] Dom (14 sider) RETTEN I ESBJERG DOM afsagt den 26. januar 2022

Sag BS-20165/2020-ESB

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 (advokat Søren Vangsgaard)

mod

Sagsøgte (advokat Bente Riis Fogsgaard)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 19. maj 2020.

Sagsøger 1 og Sagsøger 2, købte pr. 1. januar 2019 ejendommen Adresse 1, By 1, af Sagsøgte, og dødsboet efter hendes ægtefælle Person 1. Sagen drejer sig om mangler ved et nedsivningsanlæg på ejendommen.

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har fremsat påstand om, at Sagsøgte skal betale dem 69.000 kr. med procesrente fra den 20. marts 2020. 2

Beløbet svarer til skønsmandens vurdering af udgiften inkl. moms til etablering af et nyt nedsivningsanlæg, hvilket han anser for at være den nødvendige udbedring.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Der er under sagen afholdt syn og skøn vedrørende nedsivningsanlægget og vedrørende ægtheden af underskrifter, angiveligt fra kloakmester Skønsmand 1.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Sagsøger 2 og Sagsøgte samt af vidnerne Skønsmand 1, Vidne og Skønsmand 2.

Parternes synspunkter

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har i deres påstandsdokument anført:

”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende:

Mangler

Det gøres gældende, at der foreligger mangler ved sivedræn/nedsivningsanlægget (den udvendige kloak), idet sivedræn/nedsivningsanlægget ikke har de egenskaber, som sagsøgerne kunne forvente eller kræve efter købsaftalen og oplysningerne fra ejendomsmægleren, Person 2, afgivet ved fremvisningen for sagsøgerne.

Sagsøgerne forventede, at sivedræn/nedsivningsanlægget på ejendommen var udført i sagsøgtes ejertid, og at anlægget var mangelfrit.

Det gøres gældende, at sivedrænet/nedsivningsanlægget var udført i strid med en håndværksmæssigt korrekt udførelse og uden overhol-delse af gældende regler/normer herfor, hvilket bevirker, at sivedrænet/nedsivningsanlægget er behæftet med en mangel. 3

Der henvises til Skønsmand 2's erklæring angående sivedræn/nedsivningsanlægget, hvoraf det bl.a. fremgår, at sivstrengene ligger for dybt, at sivstrengene ikke er lagt forskriftsmæssigt, at der ikke er sigteanalyse, at strengene ikke har den fornødne forskriftsmæssige længde, og at aftrækket og nedsivningen fra sivstrengene ikke fungerer.

Det gøres gældende, at der ved Skønsmand 2's erklæring er ført bevis for, at der består faktiske mangler ved sivedrænet/nedsiv-ningsanlægget, og det gøres på grundlag af skønserklæringen gæl-dende, at der består mangler ved nedsivningsanlægget.

Sagsakterne fra Esbjerg (tidl. By 2) Kommune viser desuden, at en række påkrævede forhold ved anlægget ikke blev iagttaget ved etab-leringen af anlægget, hvorfor sivedrænet/nedsivningsanlægget ikke overholder gældende forskrifter.

Af sagsakterne fra Esbjerg Kommune fremgår, at dokumenterne ikke er stemplede, hvilket er påkrævet. Sælgers afdøde ægtefælle, Person 1, underskrev oprindeligt overfor Esbjerg Kommune som kloakmester uden at være det, hvilket er retsstridigt og ansvarspå-dragende for denne og sælger, idet Person 1 derved på et forkert grundlag forsøgte at formå Esbjerg Kommune til at give en godkendelse på et forkert grundlag. Det foreligger ikke dokumentation for, at udførelse (i 2002 eller 2006) skulle være sket ved Virksomhed A/S 1 el-ler Skønsmand 1.

Der bestod en tillige retlig mangel, da sivedrænet/nedsivningsanlægget blev etableret uden behørig erklæring fra autoriseret mester.

Ifølge de oplysninger køberne har modtaget fra Virksomhed A/S 2 kan det desuden lægges til grund, at der ikke blev fremlagt de nødvendige oplysninger til kommunen i forbindelse med godken-delsen af kloakanlægget, herunder dybden på strengene, sigteanalyse, fyldningsmateriale mv., ligesom der mangler stempel fra den autoriserede kloakmester. 4

Det kan ud fra bilag 26 lægges til grund, at Skønsmand 1 har erklæret, at han ikke har udført kloakarbejder på ejendommen.

Da Skønsmand 1 ikke havde udført kloakarbejder på ejendommen, kan det som udgangspunkt lægges til grund, at Skønsmand 1 ikke som autoriseret kloakmester kunne underskrive på kloakmestererklæ-ringen i bilag 12 i forbindelse med sagsøgtes ægtefælles fremsendelse af dokumenter til kommunen i 2006.

Iht. til bilag H anerkendes det, at Skønsmand 1 ifølge sikkerhedsstyrelsen var fagligt ansvarlig hos Virksomhed A/S 1 fra 2005-2008, og at han drev virksomhed med fuld autorisation fra 2009-2010.

Efter det fremlagte bilag F må det antages, at Skønsmand 1 på et tidspunkt var ansat i virksomheden Virksomhed A/S 1.

Virksomhed A/S 1 har imidlertid, jf. bilag 25, erklæret, at Virksomhed A/S 1 ikke har haft en byggesag på ejendommen beliggende Adresse 1, hvilket ubestrideligt kan lægges til grund, og derfor kan det lægges til grund, at Skønsmand 1 i 2006 ikke på vegne af Virksomhed A/S 1 havde befø-jelser til at agere som autoriseret kloakmester på Adresse 1.

Det er nærliggende at tro, at sælgers afdøde ægtefælle tillige selv ud-førte eller på uautoriseret vis lod det mangelfulde sivedræn/nedsiv-ningsanlæg udføre, idet det efter bilag 25 kan det lægges til grund, at sælgers afdøde ægtefælle ikke havde professionel bistand fra Virksomhed A/S 1, idet Skønsmand 1 erklærede, at han ikke havde udført sivedrænet/nedsivningsanlægget, og idet sælger har ikke ført bevis for, at det skulle forholde sig anderledes. Således har sagsøgte ikke dokumenteret, at det skulle forholde sig anderledes end oplyst af Skønsmand 1, hvor-for det kan lægges til grund, at udførelsen skete ved sagsøgtes afdøde mand.

Dette forhold bestyrkes ved, at køberne konstaterede, at sælgers afdøde ægtefælle på ulovlig og mangelfuld vis udførte eller lod udføre badeværelser og de indvendige spildevandsforhold, hvilket blev anmeldt til ejerskifteforsikringen, og hvilke skader blev udbedret ved betaling fra ejerskifteforsikringen.

Hvis retten efter Skønsmand 3's skønserklæring måtte lægge til grund, at Skønsmand 1 har underskrevet på bilag 12, ændrer dette således ikke på, at det ikke er dokumenteret, at arbejdet er udført af en autoriseret kloakmester, idet Skønsmand 1 i bilag 26 har erklæret 5

det modsatte. Skønsmand 1 drev ikke virksomhed som selvstændig autoriseret kloakmester i 2006, og arbejdet eller Skønsmand 1's evt. underskrivelse af bilag 12 ikke er udført via Skønsmand 1's ansættelse i Virksomhed A/S 1, jf. bilag 25.

Reklamation

Det gøres gældende, at manglerne var til stede på tidspunktet for sagsøgernes køb af ejendommen. Manglerne kan henføres til udførelsen jf. skønsmandens erklæring og erklæringen fra Virksomhed A/S 2.

Vidne, Virksomhed A/S 2, konstaterede ved sin erklæring forud for retssagens start, at aftrækket i sivedræ-net/nedsivningsanlægget ikke fungerer efter hensigten, hvilket har væ-ret tilfældet siden etableringen af anlægget.

Sagsøger reklamerede på behørig vis over mangler ved sivedrænet/nedsivningsanlægget i forbindelse med, at der blev konstateret ulovlige forhold ved den indvendige kloak.

Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom

Efter lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2, stk. 1, hæfter sælgeren uanset lovens ordning fortsat for f.eks. mangler ved udvendig kloak. Sælgeren er ansvarlig ved udvist simpel uagtsomhed.

Det bemærkes, at U2006.1005V angik kloak i bryggerset, og at det blev lagt til grund, at manglen vedrørte bygningens fysiske tilstand. I nærværende sag skal det fremhæves, at de ulovlige og mangelfulde forhold indvendigt er udbedret efter anerkendelse af forholdet som en dækningsberettiget skade under ejerskifteforsikringen, og at sivedræn/nedsivningsanlægget i nærværende sag ikke angår indvendige forhold. Derimod er sivedræn/nedsivningsanlægget beliggende på grunden og ikke en del af selve bygningen, og på grundlag heraf afviste ejerskifteforsikringen at dække skaden, jf. bilag 30. Problemstillingen med anlægget er, at det ikke trækker korrekt uden, at dette har sammenhæng eller betydning for bygningen, og desuden har Ankenævnet for forsikring har fastslået, at sivedræn/nedsivningsanlæg ikke er at be-tragte som kloakeller stikledning.

Ved Højesterets afgørelse i U2015.692 blev det fastslået, at indretninger uden for selve bygningen falder uden for den byggesagkyndiges gen- 6

nemgang, og det gøres gældende, at køberne derfor ikke er afskåret fra at gøre krav gældende som følge af det mangelfulde sivedræn/nedsivningsanlæg.

Det gøres gældende, at køberne ved købet kunne forvente, at sivedrænet/nedsivningsanlægget var lovligt og godkendt, og at sivedrænet/nedsivningsanlægget var uden mangler.

Derudover må det efter den fremlagte kloakmestererklæring fra Virksomhed A/S 2 og skønserklæringen lægges til grund, at sivedrænet/nedsivningsanlægget strider mod offentligretlige forskrifter, jf. lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 2, stk. 5.

Sagsøgernes mangelsbeføjelser

Skønsmanden konkluderer samlet, at der vil være behov for at etablere et nyt nedsivningsanlæg og omkostningerne til et nyt nedsivningsan-læg vurderes at beløb sig til kr. 69.000,00 inkl. moms, og det gøres gældende, at manglernes økonomiske værdi efter skønserklæringen udgør kr. 69.000,00 inkl. moms svarende til udgiften til et nyt nedsivningsan-læg uden mangler.

Forholdsmæssigt afslag

Det gøres i første række gældende, at sagsøgerne kan gøre et forholdsmæssigt afslag gældende.

Det gøres gældende, at der foreligger betydelige mangler.

Det gøres gældende, at der kan gøres et forholdsmæssigt afslag gældende svarende til udgiften til udbedring af manglen, idet der er tale om en væsentlig, værdiforringende mangel.

Det gøres gældende, at der ikke i oplysningerne i handlens dokumenter var oplysninger, der pegede på, at nedsivningsanlægget var behæftet med de mangler ved nedsivningsanlægget, som der ved skønsmandens erklæring er ført bevis for, og at sagsøgerne ved købet af ejendommen som udgangspunkt kunne forvente, at der ikke var mangler ved nedsivningsanlægget.

Sagsøgerne havde på tidspunktet for købsaftalens indgåelse ud fra de oplysninger, der blev afgivet til sagsøgerne, jf. det skriftlige materiale og oplysningerne fra ejendomsmægleren, en berettiget forventning om, 7

at nedsivningsanlægget var udført i sagsøgtes ejertid, og at det var mangelfrit.

Såfremt sagsøgerne ved indgåelsen af købsaftalen havde fået oplysningerne om manglerne ved nedsivningsanlægget, ville sagsøgerne i forhandlingssituationen have krævet et afslag i købesummen svarende til omkostningen til et nyt nedsivningsanlæg.

Efter skønsmandens erklæring kan det lægges til grund, at der ville være behov for at etablere et nyt nedsivningsdræn, og karakteren af manglerne ved nedsivningsanlægget gør derfor, at udgiften til etable-ring af et nyt nedsivningsdræn var nødvendig eller påkrævet for sagsø-gerne, og det gøres gældende, at dette har afgørende betydning for det afslag, sagsøgerne ville have krævet.

Erstatning

I anden række gøres gældende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig, og at sagsøgte hæfter for udbedring af de mangelfulde forhold svarende til den positive opfyldelsesinteresse.

Sivedrænet/nedsivningsanlægget blev efter sagens oplysninger udført i 2002 eller 2006, dvs. i sælgers ejertid.

Det må bevismæssigt lægges til grund, at sivedrænet/nedsivningsanlægget ikke er udført af en autoriseret kloakmester, men at sivedræn/nedsivningsanlægget er udført af sagsøgtes afdøde mand som selvbyg.

Det må lægges til grund, at sagsøgte som ægtefælle var bekendt med arbejderne, som Person 1 selv udførte eller lod udføre, og det gøres gældende, at manglerne var eller burde være sagsøgte be-kendt. Der var desuden andre sager, herunder dispensation til badevæ-relse i 2003, jf. bilag 31.

Det gøres derfor gældende, at sagsøgte er ansvarlig for manglerne, herunder at sagsøgte som sælger er ansvarlig for sin ægtefælles handlin-ger, og at sagsøgte hæfter for udbedring af de ulovlige og mangelfulde forhold.

Sagsøgte har ikke overholdt sin loyale oplysningspligt ved ikke i købsaftalen eller i sælgeroplysningerne til tilstandsrapporten at oplyse om, at udførelse mv. ikke var sket ved en autoriseret kloakmester. 8

Det bestrides, at sagsøgte skulle kunne leve på ejendommen med et defekt nedsivningsanlæg uden, at hun var blevet klar over, at nedsivningsanlægget ikke fungerede. Sagsøgte har alene oplyst, at hun ikke ved, hvornår udførelse af anlægget skete, og at hun ikke ved, hvilken vedligeholdelse, der skete. Virksomhed A/S 2 konstaterede på baggrund af en tv-inspektion bl.a., at der må have været problemer med kloakken i mange år.

Det gøres desuden gældende, at retten bevismæssigt må lægge til grund, at der ikke i sælgers ejertid er sket den nødvendige vedligehol-delse, og sagsøgte har ikke kunne oplyse eller dokumentere, at den til-strækkelige og fornødne tømning er sket i sælgers ejertid.

Skønsmanden anfører, at normal vedligeholdelse af nedsivningsanlæg-get omfatter spuling og rensning af fordelerrør og tømning af sandfang i fordelerbrønden mindst hvert andet år. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har ført bevis for, at hun i sin ejertid foretog fornøden vedligeholdelse, og skønsmanden konstaterer, at nedsivningsanlægget viser tydelige tegn på manglende vedligehold. Samtidig kan det oply-ses, at sagsøgerne i sin ejertid på ca. 2 år har fået nedsivningsanlægget spulet 3 gange inkl. spulingen ved skønsforretningen.

Det efterladte rensebånd i garagen indikerer i øvrigt, at sælger forud for overdragelsen af ejendommen også var bekendt med problemet med den udvendige del af kloakken. Der fremlægges som bilag 32 foto af rensebånd og dykpumpe, som sagsøgte efterlod i garagen. Dette blev ikke oplyst ved overdragelse til køberne, og sælger ses derfor at have handlet i strid med den loyale oplysningspligt, hvilket tillige er ansvarspådragende.

Det bestrides, at der er grundlag for, at købernes erstatningskrav svarende til udgiften til et nyt nedsivningsanlæg skal nedsættes på grund-lag af de faktuelle oplysninger i sagens bilag, fordi der er behov for etablering af et nyt nedsivningsanlæg. …”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det samlet gældende:

At nedsivningsanlægget ikke er behæftet med mangler i hverken fak-tisk eller retlig henseende, 9

At bevisbyrden for evt. mangler påhviler sagsøger, og at denne bevisbyrde ikke er løftet, og

At forholdet ikke berettiger til erstatning eller et afslag i købesummen, da der ikke er tale om en mangel.

Såfremt Retten, mod forventning måtte finde, at der ved nedsivnings-anlægget består en mangel, gøres det gældende,

Vedr. afslag i købesummen: At forholdet ikke berettiger til et afslag i købesummen,

Vedr. tab: At sagsøger ikke har lidt et tab, bl.a. fordi nedsivningsanlægget, selv med en mangel, ikke var ringere end det forudsatte på købstidspunktet,

At evt. erstatning, såfremt køber har lidt et tab, skal nedsættes, idet erstatning skal tage højde for anlæggets restlevetid og købers berettigede forventninger på købstidspunktet,

Vedr. ansvarsgrundlag: At sagsøgtes afdøde ægtefælle lod professionelle udføre/efterse og godkende arbejdet, og at sagsøgte derfor, som forbruger, ikke har handlet culpøst eller ansvarspådragende,

At sagsøgte ikke kan identificeres med sin afdøde ægtefælle, såfremt Retten måtte finde, at sagsøgtes afdøde ægtefælle har udført arbejdet som selvbyg og har underskrevet som kloakmester i Skønsmand 1's navn,

At sagsøgte i øvrigt ikke har handlet culpøst eller ansvarspådragende i nogen henseende, og

Vedr. årsagssammenhæng: At sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at evt. mangler ved nedsivningsanlægget skyldes forhold som kan henhøre under sagsøgtes handlinger/undladelser.

Det bestrides:

At sagsøgerne har ført bevis for, at afgivet kloakmesterunderskrift i bi-lag 12 ikke kan, og bør, tillægges bevismæssig betydning, 10

At sagsøgerne har ført bevis for, at Skønsmand 1 ikke havde de in-terne beføjelser til at udføre arbejdet vedr. nedsivningsanlægget, og at dette i så fald skal komme sagsøgte til skade,

At skønserklæring af d. 5. januar 2021 om nedsivningsanlægget kan lægges bevismæssigt til grund ift. korrekt håndværksmæssig udførelse på etableringstidspunktet af anlægget,

At sagsøger har ført bevis for, at nedsat kapacitet for nedsivningsanlægget skyldes manglende vedligehold fra sagsøgte, og

At sagsøgte ikke skulle have besvaret sagsøgers opfordringer tilfredsstillende således at sagsøgte kan tillægges bevismæssig skadevirkning i sagen. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger til grund efter skønserklæringen fra bygningsingeniør og seniorgeotekniker Skønsmand 2 og dennes forklaring i retten, at sivestrengene i nedsivningsanlægget er for korte, er placeret direkte i sand i stedet for i grøfter med vaskede nøddesten og er placeret for dybt under terræn, og at dette har medført, at anlægget stopper til og ikke fungerer, så væsken ikke kan sive væk. Da problemet skyldes anlæggets udførelse, og da Sagsøger 1 og Sagsøger 2 reklamerede over problemet knap 5 måneder efter overtagelsen og anførte, at de havde haft adskillige besøg af slamsuger, lægger retten til grund, at problemet bestod på overtagelsesdagen.

Det fremgår af salgsmaterialet, at ejendommen er fra 1887 og er moderniseret og ombygget i 1986. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 købte ejendommen for 1.750.000 kr. Ifølge Sagsøger 2 sagde ejendomsmægleren under fremvisningen, at ejendommen, herunder kloakeringen, var renoveret løbende, og at det derfor ikke var relevant at skifte septiktanken som på en anden ejendom, hun tidligere havde fremvist for dem. Under disse omstændigheder har Sagsøger 1 og Sagsøger 2 ikke haft grundlag for konkrete forventninger vedrørende anlæggets alder, udførelsesmåde eller lovlighed. De har derimod med rette kunnet forvente, at kloakeringen fungerede.

Der foreligger derfor en mangel. 11

Retten lægger til grund efter skønserklæringen, at det for at udbedre manglen er nødvendigt at etablere et nyt nedsivningsanlæg til en anslået udgift på 69.000 kr. inkl. moms.

Efter manglens karakter har det været nødvendigt for ejendommens brug at udbedre manglen, hvilket efter det oplyste også er sket. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har derfor ret til et forholdsmæssigt afslag i købesummen, der efter retspraksis fastsættes til udbedringsudfgiften på 69.000 kr.

Retten tager herefter Sagsøger 1 og Sagsøger 2's påstand til følge.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal Sagsøgte betale 79.115,15 kr. i sagsomkostninger til Sagsøger 1 og Sagsøger 2. Heraf dækker 1.960 kr. retsafgiften af det vundne beløb, 258,20 kr. vidneførslen af Skønsmand 1, 41.896,95 kr. sagsøgernes udgift til udmeldelse og honorering af Skønsmand 2 og 35.000 kr. et passende beløb til advokatudgift inkl. moms. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er ikke momsregistrerede.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte skal inden 14 dage betale 69.000 kr. med procesrente fra den 20. marts 2020 samt 79.115,15 kr. i sagsomkostninger til Sagsøger 1 og Sagsøger 2.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

[DOKUMENT] Retsbog (10 sider) RETTEN I ESBJERG RETSBOG

Den 11. februar 2022 kl. 15.30 behandlede Retten i Esbjerg denne sag uden retsmøde.

Dommer behandlede sagen.

Sag BS-20165/2020-ESB

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 (advokat Søren Vangsgaard)

mod

Sagsøgte (advokat Bente Riis Fogsgaard)

Rettens dom af 26. januar 2022 er anket.

Der er afgivet følgende forklaringer under hovedforhandlingen den 12. januar 2022:

Sagsøger 2 har forklaret, at han er uddannet paramediciner og kører ambulance. Han og Sagsøger 1 købte huset med overtagelse 1. januar 2019 efter at have besigtiget det én gang. Det var i sommeren 2018, hvor de gik igennem huset sammen med ejendomsmægleren, Person 2. Det så rigtig fint ud. Han tror, at de også var rundt på grunden. Han bød på huset et par dage efter, og de købte det.

De havde været på nogle fremvisninger med den mægler tidligere. På en anden ejendom havde hun sagt, at de skulle være opmærksomme på, at septiktanken 2

skulle skiftes. Til sidst, inden de gik, spurgte han hende derfor, om det også var et problem her. Hun svarede, at det ikke var relevant, idet der var renoveret løbende, også kloakeringen. Han spurgte til septiktanken, og hun sagde, at den var nyere. Det blev ikke beskrevet nærmere. Han regnede selv med, at nyere betød 4-5 år.

De fik købsaftalen og gennemgik bilagene. Når der stod nedsivning til sivedræn, var det ikke noget, de tænkte over eller talte om. De var lidt blændet af det skønne hus.

Den første måneds tid efter overtagelsen renoverede han og satte nye lofter op. De flyttede ind sidst i januar eller først i februar 2019. 14 dage senere stoppede toilettet mod øst pludselig. Forevist tegningen på ekstraktens side 109 er denne ikke helt retvisende. Der, hvor der står soveværelse, er det nuværende badeværelse, og det var der, det startede. Når toilettet blev skyllet eller bruseren brugt, trak vandet ikke væk. De tænkte, at det havde stået stille i noget tid, og at sælger vist heller ikke havde opholdt sig meget i huset den sidste tid op til overtagelsen.

De ringede efter en slamsuger, og en af Vidnes biler kom. Han var ikke hjemme, da kloakmanden var der første gang. Kloakmanden spulede inde fra toilettet og konstaterede en underlig lyd, og han opfordrede dem til at få undersøgt kloakken. Han fortalte, at lyden skyldtes, at røret fyldtes med vand, der ikke kunne komme væk.

De fik foretaget videogennemgang af hele kloaksystemet i huset. Det viste, at der var bagfald, og at rørene kørte op og ned i stedet for at have en fast hældning mod tanken. Forsikringsselskabet har betalt for udbedring af dette.

De oplevede ikke de store problemer fra badeværelse nr. 2, som de ikke brugte så meget. De var ved at renovere den del af huset. Ved gennemgang af kloakken blev det samme problem dog konstateret der.

Udbedringen skete om sommeren, så ved afslutningen af sommeren startede de op med et helt frisk og rent anlæg. Rørene inde i huset og ud til septiktanken var blevet skiftet. Efter 3 uger til 1 måned konstaterede de, at septiktanken var helt fuld. De ringede til Vidne og fik tømt tanken igen og fik spulet ud i drænene for at få gang i dem. Det hjalp dog ikke. De måtte tømme tanken ca. hver 3. uge. Drænet trak ikke vandet væk. Det er meningen, at det tykke skal samles i tanken, mens det tynde skal forsvinde ud gennem drænet.

De fik materiale fra Esbjerg Kommune, da de begyndte at gennemgå sagen. Vidne ledte efter papirer, hvor han kunne se, hvor tingene lå. Han kunne ikke finde dem og sagde, at der ikke helt var sammenhæng. De kiggede sammen på 3

kommunens weblager og kunne se, at Person 1 nogle steder havde underskrevet, og at kommunen havde rykket. Vidne sagde først, at der manglede et stempel, som skulle være der. Han sagde, at det så ud, som om der var fusket med de papirer.

Han ringede til kommunen og talte med sagsbehandleren, Person 3. Hun slog op i kommunens systemer og arkiver og svarede på deres spørgsmål, mens de talte med hende i telefonen. Hun sagde, at hun godt kunne se, at der var noget galt, og at det var faldet mellem stolene. Det var sket omkring kommunesammenlægningen, og måske var det gået lidt stærkt. De har ikke fået korrespondance fra hende. Han tror, at Vidne har fået noget fra hende, og at det indgår i sagen. Han ved, at Vidne også har haft kontakt med hende.

Han ringede til Virksomhed A/S 1 og spurgte, om de havde noget liggende vedrørende ejendommen. Han fortalte, at han havde papirer, der var underskrevet fra deres firma. Virksomhed A/S 1 skrev tilbage, at de ikke havde noget liggende på det hus.

Han ringede til Skønsmand 1 og spurgte, om han kendte til deres ejendom. Det syntes Skønsmand 1 ikke. Han fortalte, at han havde papirer med Skønsmand 1's underskrift, og han kørte samme dag ud med papirerne til Skønsmand 1. Skønsmand 1 sagde, at det lignede hans underskrift, men at han godt nok ikke havde lavet noget derude. Det ville han godt skrive under på. Han forstod det sådan, at Skønsmand 1 ikke havde lavet noget på den ejendom. Han forstod det, som at Skønsmand 1 enten havde skrevet under og ikke ville stå ved det, eller at nogen havde skrevet under med hans navn.

Skønsmand 1 afviste det blankt, da han sad ude hos ham. Han havde ikke først kigget i papirerne.

Fotografiet på ekstraktens side 217 viser en pumpe og et rensebånd, som var der, da de flyttede ind i huset. Rensebåndet kan bruges til at rense kloakker og skubbe til ting. Dykpumpen stod i hønsehuset. Den kan bruges til mange ting, f.eks. til poolen eller til at tømme septiktanken. De har fået sådan én i septiktanken nu.

De har fået det udbedret. Det kostede 69.000 kr. De har fået en regning på det beløb.

Hvis de havde kendt til problemet, ville de aldrig have købt huset. De ville havde haft et anlæg, der fungerede.

De udskiftede rør var plastikrør mærket med datoangivelsen ”2002” . 4

I forbindelse med besigtigelsen spurgte de ikke ind til specielle ting. De fik først papirerne efter besigtigelsen. De havde fundet huset på nettet og aftalt en besigtigelse med mægleren. Derfor gik der et par dage efterfølgende, hvor de ville kigge papirerne igennem.

Han husker ikke, om han har bemærket, at huset ifølge salgsopstillingen var opført i 1887 og moderniseret og ombygget i 1986. De kunne se, at det var bygget om senere. De 2 badeværelser og køkkenet var ikke fra 1986, men nyere. Hvis det er ombygget i 1986, antager han, at det er moderniseret senere.

Efter overtagelsen skrev eller ringede han til ejendomsmægleren om et problem ved spaen. Det blev løst. Han kan ikke huske, om han kontaktede ejendomsmægleren vedrørende kloakken. Han tog fat i ejerskifteforsikringen, der kørte det derfra. Ejerskifteforsikringen tog de fleste udgifter på den første del, herunder de anslåede udgifter på 20.000 kr. fra problemets start. De fik først selv udgifter, da forsikringen begyndte at afslå. Forsikringen dækkede alle udgifter til spuling.

Sagsøgte har forklaret, at hun har en tøjbutik i By 2. Da de købte huset, havde hun natarbejde hos Virksomhed. Hun kom på daghold, og hendes mand arbejdede der om natten. Han tog hende aldrig med på råd vedrørende renovering. Han skrev ansøgning om at bygge garage om natten, mens han var på arbejde. Han lavede meget papirarbejde om natten, når der ikke var travlt på arbejde. Han fortalte hende det. Hun tog sig af hus og børn. Person 1 var 14 år ældre end hende og havde mere kendskab til alt, og hun lod ham gøre det.

Han fortalte, at der skulle laves noget kloakarbejde. Det havde han styr på. De havde smede, elektrikere og VVS’ere gående i lang tid. Hun ved ikke hvem, eller fra hvilke firmaer. Hun tror, at Person 1 kendte Skønsmand 1's sønner. Skønsmand 1's ene søn havde trænet deres dreng til fodbold. Person 1 og Skønsmand 1 kommer begge fra By 3. Hun er fra By 4 ved By 5. Hun har ikke kendskab til Skønsmand 1 eller hans familie ud over, at hendes søn har haft Skønsmand 1's søn som fodboldtræner.

Person 1 døde i maj 2017. Der blev sat en bobestyrer på, og hun blev gjort insolvent. Alt blev taget ud af hendes hænder. Hun fik at vide, at hun skulle sætte huset til salg. Hun havde først Realmæglerne i ½ år. Derefter bestemte bobestyreren, at det skulle til Home. Da buddet kom, var bobestyreren ved at tage den af og sætte den på tvangsauktion. De ejede også huset ved siden af, og det blev også solgt. Hun flyttede fra huset i slutningen af november 2018.

De havde fået skiftet vinduer og gulv og lavet nyt køkken og badeværelse. 5

Septiktanken og nedsivningsanlægget er lavet i deres ejertid. Hun kan ikke huske årstallet. Der var gravet op i haven, da det blev lagt. Person 1 gik også og gravede. Hun så det ikke, for hun var på arbejde, mens han var hjemme. De talte om det, f.eks. at der nu var klar til at blive lagt ledninger. Hun ved ikke, om de fik fakturaer. Hun har ikke forstand på penge. Hun har en lav løn, og Person 1 havde en høj løn.

Hun mener, at Skønsmand 1 har udført det, for det har hun set i papirerne. Hun har ikke set Skønsmand 1 derude. Hun var væk fra kl. 7-16. Når hun hører navnet og ser det i papirerne, kan hun godt huske, at det er ham, der har været med derude. Hun går ud fra, at han har været med til at lave det.

Underskriften på ekstraktens side 108 er Person 1. Hun kan ikke se, hvem der har skrevet det andet.

Skriften på dispensationsansøgningen på ekstraktens side 111 minder meget om hendes håndskrift. Det kan sagtens være hende, der har skrevet det, men hun kan ikke huske det. I så fald har Person 1 spurgt, om hun ville skrive det. Hun har ikke været med i ansøgningerne. Hun tænker, at Person 1 har fortalt hende om den kommunale ordning og anlægget. Hun har ikke tænkt over det, for det var ham, der stod for det.

De har fået tanken tømt hver vinter. Det var en kommunal tømning. Anlægget er ikke blevet spulet en gang om året. Hun har ikke haft med det at gøre, inden Person 1 døde. I de efterfølgende 1½ år, hvor hun boede på ejendommen alene, har hun hverken spulet eller vedligeholdt.

Person 1 har sagt til hende, at hun ikke måtte komme hygiejneting i toilettet eller hælde fedt fra panden i afløbet. Hun er født på landet, og det sagde hendes far også. Hun tænker, at der er forskel på kloakken i by og på land.

Hun har ikke hørt Person 1 eller kloakfolkene tale om, at der stod vand op i septiktanken.

Hun har oplevet, at afløbet fra køkkenvasken er løbet over, fordi hun havde kommet for meget fedt i. Det er måske sket 2 gange. Hun har ikke haft problemer med toiletterne. Hun har ikke haft problemer med kloakanlægget i de 1½ år, hun har boet i huset efter Person 1's død. Hun har i den periode kun haft problemer med langt hår i risten til bruseafløbet. Hun har så taget vandlåsen op og renset den, og så trak det igen. Så snart, hun hev den op, trak vandet væk. Hun har ikke brugt rensebånd eller haft en slamsuger ude.

Hun kan ikke huske, om hun blev spurgt ind til noget i forbindelse med salget, og om hun har givet oplysninger om huset. Det var hendes første hus og første 6

salg, og alt var kaos. Hun synes ikke, at hun har fortiet noget, og at der var noget galt, som hun ikke har sagt.

Badeværelset mod øst er nyt. Det har de lavet. Hun har ikke fortalt mægleren om det. Hun kan ikke huske, hvad hun har fortalt mægleren. Det kan jo ses, at der er et badeværelse nr. 2.

Efter købet har hun talt med Sagsøger 2 og Sagsøger 1. Hun tror, at de drak kaffe i haven. Hun fortalte, at hun havde været glad for at bo derude. Hendes mand havde meget værktøj, som de lige så godt kunne få med. Han lavede rigtig mange ting. Hun aftalte med dem, at hun lod det stå til dem. Hun kan ikke huske, om Sagsøger 2 og Sagsøger 1 spurgte ind til ting vedrørende ejendommen.

Skønsmand 1 har forklaret, at man godt kan sige, at han har været ansat hos Virksomhed A/S 1. Han husker ikke hvornår. Han har lavet jordarbejde for dem fra midt i 1970’erne. Han har gravet huse ud, anlagt veje og gravet ud til kloak. Han har støbt huse og kloak for dem på en kontrakt med et beløb pr. hus.

Han har underskrevet erklæringen på ekstraktens side 201. Han har ikke udført arbejde på Adresse 1 i By 1. Efter hvad han mindes, kender han ikke Sagsøgte eller hendes mand Person 1 og har ikke været på adressen og talt med dem. Han er selvstændig kloakmester og har været utrolig mange steder, men han mindes ikke Adresse 1.

Ansøgningen om etablering af nedsivningsanlæg på ekstraktens side 119 er en ganske almindelig ansøgning, der bruges til enhver kloak. Han mener ikke, at Sagsøger 2 har vist ham den, da han skrev erklæringen på side 201 under. Hvis Sagsøger 2 siger, at han har vist ham den, har han det måske. Han har ikke underskrevet ansøgningen på side 119. Han er autoriseret kloakmester og har været det siden 1968-69. Hvorfor skulle han så skrive for Virksomhed A/S 1, når han er det selv? Det kræver desuden et stempel, og der skal stå på ansøgningen, hvad der er lavet. Han kender ikke noget til, hvad den pågældende ansøgning angår.

Han tror ikke, at det er ham, der har skrevet under på erklæringen fra autoriseret mester på ekstraktens side 114. Der står, at det vedrører udvendigt kloakarbejde, og hvad skal det bestå af?

Han har ikke modtaget kommunens afgørelse af 30. oktober 2006, ekstraktens side 115-116, der angiver at være sendt i kopi til ham. Han vil ikke påstå, at han ikke kan have fået den, for de får meget, man han mindes det ikke. Adressen Adresse 2, By 3, hvor genparten angives sendt til, er hans adresse. Han har boet der i 26-27 år. Det er også den adresse, der er anført på ansøgningen om etablering af nedsivningsanlæg, ekstraktens side 119. Det anførte 7

telefonnummer på denne ansøgning, Tlf nr., er hans nummer. Nummeret nedenunder aner han ikke noget om. De har haft mobiltelefoner, både for Virksomhed A/S 1 og en masse ind imellem, og det kan være det, men han kan ikke huske det.

Underskriften på ansøgningen om etablering af nedsivningsanlæg på ekstraktens side 119 ligner hans håndskrift. Underskriften på erklæringen fra autoriseret mester på ekstraktens side 114 ligner også hans håndskrift. Han mener bestemt ikke, at han har lavet eller godkendt en kloak på stedet eller været der. Han laver 50-150 kloakker om året.

Efter at Sagsøger 2 har kontaktet ham, har han været derude forbi, så han nu har set udefra, hvor det er.

Vidne har forklaret, at er uddannet kloakmester og har Virksomhed A/S 2.

Efter at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 havde overtaget huset i januar 2019, kontaktede de ham, fordi det var stoppet til derude. Wc’erne kunne ikke trække. Chaufføren med slamsugeren kunne ikke komme til at spule. Han tog derfor wc’et af og tømte septiktanken, hvorefter han spulede. Lyden forsvandt hele tiden, fordi der var bagfald på.

Kort tid efter var det galt igen, og det stoppede til. Han sagde, at hvis det igen stoppede til efter kort tid, burde der et kamera ind, idet det tydede på, at der var noget galt.

De har haft kamera i samtlige rør i hele anlægget dernede. Chaufføren havde sagt, at der ikke var en renseog inspektionsbrønd. De kunne ikke køre kameraet igennem fra wc’et, da det druknede i vand. De foreslog at lave en renseog inspektionsbrønd, så de kunne spule og lave tv-inspektion. Denne nye brød blev placeret lige øst for og op ad trixtanken/septiktanken, der hvor rørene mødes og går ind i den.

Han sagde til Sagsøger 2, at når man ser, hvordan det nye kloakanlæg er lavet fra trixtanken og ind i huset, kunne det andet heller ikke virke. Vandet løb ikke ud i drænsystemet, som det skulle, heller ikke efter, at der var renset. Det var ikke udført korrekt. Man kan som beboer ikke se det nede i jorden. Hvis der er bagfald på rørene, kan man ikke få det til at løbe væk. Sagsøger 2 og Sagsøger 1 havde konstateret problemet ved, at det ikke trak. Vandet steg op i wc’et, og det klukkede i bruseafløbet. Det boblede i vasken. Så ved man, at der er noget galt.

Han så papirerne fra kommunen. Det dokumenterer, at der er afleveret noget til kommunen. Det afleverede er ikke stemplet, og han betegner det som ulovligt. 8

Der er ikke lavet en analyse eller tegninger over de nye rør. Han har i hvert fald ikke kunnet finde dem.

Det er en fejl, at der er bagfald på rørene. Ejerskifteforsikringen har dækket det fra trixtanken og ind i huset. Den anden vej, ud til sivedrænet, har de lavet efterfølgende. Ellers kan man blive fattig ved at bruge slamsuger.

Han kiggede på kommunens weblager. Han mener desuden helt bestemt, at han ringede til Person 4 eller Person 5 ved kommunen. Person 5 står for alt med nedsivning i det åbne land. Han tror, de kun har talt sammen i telefon. Hvis hun havde haft noget, havde hun mailet det til ham.

Da han var færdig med anlægget, lavede de tv-inspektion. Så kører de et kamera igennem. Det viste alt det vand, og det noterede de. Så kan de ikke lave inspektionen. Så spulede de og kørte det tørt, hvorefter de kunne lave tvinspektion. Bagefter hældte de vand i, for så kan man se, om der er bagfald på.

Deres slamsugermand er også uddannet indenfor kloak. Når man spuler helt ud til, og lyden forsvinder, ved man, at noget er galt. Hvis der er en prop i systemet, løber det igen, når den løsner.

Skønsmand 2 har forklaret, at han er uddannet ingeniør. Han vedstår sin skønserklæring, som han har gennemlæst inden fremmødet. Nedsivningsanlægget er en del af afløbssystemet med spildevand. Det starter typisk med en trixtank, der skiller tørstoffet fra. Væsken skal også væk, hvilket f.eks. sker via et minirenseanlæg til en recipient, eller som her via drænrør, så det løber ud i jorden gennem huller og ned til grundvandet. Nogle bakterier skal undervejs rense det for fosfor og organiske stoffer.

I dette tilfælde fungerede nedsivningen ikke. Da han kom derud, var der et vandtryk på en halv meter i selve drænsystemet, så det kunne ikke sive ud i jorden. Der skulle et meget stort tryk for at få vandet ud, fordi sandet var slammet til uden om rørene. Der var ikke lavet de normale grøfter fyldt op med småsten og grus. Rørene lå direkte i selve sandet. Der var derfor ikke nogen ekstra kapacitet til væske ud over selve rørets volumen, og sandet var hurtigt slammet til. Det hele bliver så tæt, at vandet ikke kan sive ud igennem.

Når rørene som her er lagt i sand, kræves der efter miljøstyrelsens reger en kapacitet på 30 meter, hvilket typisk opnås ved 2 sivestrenge på hver 15 meter med 2 meter imellem. Her var sivestrengene kun 11 meter, dvs. 75 % af kravet. Kravet er fastsat af miljøstyrelsen i DS (Dansk Standard) 440. Kravet er fastsat i 1997 og er stadig gældende. 9

Den manglende overholdelse af kravene giver sig udslag i, at anlægget ikke fungerer. Tingene stopper til, og man kan ikke komme af med væsken fra afløbssystemet. Man risikerer, at vandet kommer ovenud af brøndene. Rensesystemet virker ikke, når væsken ikke kan sive ned gennem jorden, og bakterierne kan ikke rense for fosfor m.v. Vandet står for højt, primært i sivedrænet og samletanken. I belastede situationer kan man forestille sig, at vandet kommer op af samletanken. Han vil mene, at man ville kunne både se og lugte det fra den væske, der vil sive ud. Han forestiller sig, at der vil være et problem med at få væsken til at trække ud inde fra huset, når man trækker ned i toilettet.

Hvis der er bagfald på strengen fra huset til septiktanken, forstærker det problemet. Det vil boble fra toilettet, og toilettet vil ikke skylle ordentligt ud. Som forholdene var under skønsforretningen, vil problemet opstå ved almindeligt brug. Anlægget er ikke udført i overensstemmelse med de krav, der var gældende. Han kan ikke sige, om der er en autoriseret kloakmester, der kunne finde på det.

Et anlæg til en almindelig familiebolig dimensioneres typisk til mellem 5-7 personer. Hvis der kun bor 1 person, vil der være en lavere udstrømning. Man kan derfor forestille sig, at personen ikke oplever de samme problemer.

Han mener, at der skal et helt nyt anlæg til. Han kan ikke forestille sig, at man kan rense systemet for slam i jorden. Ledningerne skal desuden graves op alligevel på grund af de manglende grøfter. Ledningerne er desuden lagt for dybt.

Rensebånd er almindeligt brugt i forbindelse med kloakker, men kan ikke gøre det alene. Mange har det, f.eks. til hvis toilettet stopper. Hvis man bruger en dykpumpe, skal man spule samtidig. Almindeligvis skal man have fat i en autoriseret spuler i forbindelse med vedligeholdelse. Man kan pumpe vandet op fra septiktanken med en dykpumpe, men det er ikke nødvendigt, for som han så det, sivede det automatisk fra septiktanken til sivestrengene. Hvis man vil tømme et sivesystem, kan man gøre det via en samlebrønd med sivestrenge.

Han har som anført i skønserklæringen vurderet en levetid på mindst 30 år for et korrekt udført nedsivningsanlæg. Der er også eksempler på, at det kan holde længere, men normalt siger man 30 år. Derefter kan man begynde at reparere på det, så det kan holde længere. Han taler her om selve sivestrengene. Resten af systemet kan nemt leve længere. Det er ikke unormalt med 50 år for et kloaksystem, men det er nok lidt optimistisk for selve sivestrengene.

Når der kræves stempel på indleverede papirer til kommunen, skyldes det, at det skal laves af en autoriseret kloakmester. 10

Generelle problemer med nedsivningsanlæg finder man typisk i områder med leret jord, hvor vandet har svært ved at trænge igennem. I sandede områder er der typisk ikke noget problem.

Når sivestrengene er for korte, reducerer man kapaciteten. Sivestrengene skal desuden lægges i grøfter, der er en halv meter brede og dybe, og som fyldes op med nøddesten. Der er sten i str. 16-32 mm., der danner store hulrum imellem sig. Det giver en stor flade, som vandet har nemt ved at sive ned i underlaget fra.

Som anlægget var under skønsforretningen, var det kapacitetsnedsat. Hulrummene mellem sandkornene var meget mindre, og det tog længere tid for vandet at sive ned igennem.

Han har vurderet det ud fra Miljøministeriets vejledning fra 1997. Han har ikke fuldt overblik over retsstillingen før 1997. Vejledningen fra 1997 er lavet på grundlag af erfaringer med tidligere nedsivningsanlæg. Tidligere har man også lagt sand og sten, og man har måske haft en større flade i stedet for 2 grøfter. Han ved ikke, hvilke krav der gjaldt dengang. Det har nok været meget afhængigt at den enkelte kommune, og der kan nok have været mere lempelige regler. Han har set eksempler på, at en kommune har vejledt om nedsivningsanlæg i leret jord, hvor det er helt umuligt.

Når han i skønserklæringen skriver, at normalt vedligehold af nedsivningsanlæg omfatter spuling og rensning mindst hvert andet år, tror han, at dette mere eller mindre er et krav. Han har ikke set det stå som et krav. Der er krav om, at anlægget skal kunne rense for fosfor og organiske stoffer, og hvis det skal virke optimalt, er man nødt til at rense.

Sagen forblev sluttet.

Retten blev hævet.