Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
DK ·

SS-6640/2016-ODESS-6640/2016-ODE · Retten i Odense

· ECLI:DK:ODE:2022:SS0000000693

Summary AI generated

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 89 [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I ODENSE - 6.afdeling Udskrift af dombogen DOM afsagt den 15. juli 2016 i 6. afdeling Rettens nr. 6-6640/2016 Politiets nr. 2300-70311-00086-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Cpr.nr. p.t. Statsfængslet i Nyborg 5800 Nyborg Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den...

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 89

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I ODENSE - 6.afdeling

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 15. juli 2016 i 6. afdeling

Rettens nr. 6-6640/2016 Politiets nr. 2300-70311-00086-16

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Cpr.nr. p.t. Statsfængslet i Nyborg 5800 Nyborg

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. juli 2016.

Tiltalte er tiltalt for

1.
overtrædelse af straffelovens § 119 stk. 1, jf. § 89, ved den 15. april 2016 ca. kl. 17.10 i Arresthuset i Odense, Tinghusgade 2 i Odense C, med trussel om vold at have overfaldet F1 og F2 Forurettede 1 (F1) under udførelsen af deres tjeneste som fængselsbetjente, idet han Forurettede 2 (F2) udtalte: ”Bare vent til jeg bliver løsladt, springer jeg hele lortet i luften, bare vent I får se, så skal jeg nok få ram på jer, I er bare nogle bøssedanskere, jeg er muslim og jeg er terrorist, I får se.”
2.
overtrædelse af straffelovens § 119 stk. 1, § 89, Ved den 16. april 2016 ca. kl. 12.20 i Arresthuset i Odense, Tinghusgade 2 i F3 Forurettede 3 (F3) Odense C, med trussel om vold at have overfaldet og F4 under udførelsen af deres tjeneste som fængselsbetjente, idet Forurettede 4 (F4) han udtalte: ”Det bliver værst for dig selv”, ”Ja du kan bare vente til på ons- dag”, ”Du kan skrive alt, du vil, du kan skrive til Dronningen, at Tiltalte sprænger det hele i luften”.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Std 75284 side 2

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne fængselsbetjent F2 og fængselsbetjent F3 .

Tiltalte har forklaret, at han kom til arresten i Odense fra arresten i Kolding. Han tror, at han var kommet 3-4 dage før epi- sode nr. 2. Personalet i Arresthuset i Odense ville visitere ham og pålagde ham at tage alt tøjet af. Han blev irriteret, idet han var blevet visiteret i Ar- resthuset i Kolding, inden han blev sendt af sted. Det er korrekt, at han kald- te fængselsbetjentene for "bøsser". Han har ikke sagt noget med, at han ville springe noget i luften. Ved den anden episode kom personalet med mad til ham. Det lignede noget med cocktailpølser, hvorfor han antog, at der var svi- nekød i. Han begyndte at diskutere med fængselsbetjentene. Til sidst sagde betjentene, at det var "take it or leave it". Han har ikke udtalt det i tiltalen ci- terede. Han har tilføjet, at hvis han var terrorist og ville springe noget i luf- ten, ville han ikke sige det til personalet og dermed afsløre sig.

Fængselsbetjent F2 har forklaret, at han er fængsels- betjent i Arresthuset i Odense. Den pågældende dag - den 15. april 2016 - kom der to politibetjente med tiltalte. Vidnet og kollega F1 skulle visitere tiltalte. Det er almindelig rutine, at alle skal visiteres, når de ankom- mer til arresthuset. De skal tage alt tøjet af. Det gøres i et særligt "nøglerum", hvor de er alene. Tiltalte begyndte at kalde vidnet og hans kolle- ga "bøssedanskere" og udtalte, at han nok skulle få ram på dem, og at de ba- re skulle vente, så ville han springe det hele i luften. Han udtalte også, at han var terrorist og muslim.

Tiltalte var meget truende og ophidset og stod med knyttede næver. Han vir- kede meget oprigtig, da han sagde truslerne. Til sidst efterkom han imidlertid anmodningen om at tage tøjet af. Efterfølgende skrev vidnet en rapport til in- tern sikkerhed. Det er intern sikkerhed, der sorterer, om oplysningerne skal gå videre til PET. Han skrev rapporten straks efter episoden. Selv om han opfattede truslerne som oprigtige, blev han ikke bange. Han har ikke efterføl- gende ligget søvnløs, idet der skal mere til.

Fængselsbetjent F3 har som vidne forklaret, at han er fængselsbetjent. Den 16. april 2016 skulle han samle ind efter maden. De ind- satte skal komme ud og aflevere service og bestik og skrabe eventuelle rester ned i en spand. Det ville tiltalte ikke. Han satte blot sin tallerken og gik igen. Vidnet sagde til ham, at hvis han ikke skrabede maden af, ville vidnet skrive en rapport, hvilket ville medføre en bøde på 50 kr. Tiltalte sagde rettet til vidnet, at det ville blive værst for ham selv. Vidnet spurgte, om han truede ham, hvilket tiltalte bekræftede. Han tilføjede herefter "bare vent til onsdag" samt udtalte noget med, at han ville springe Kongehuset eller det hele i luf- side 3

ten. I starten sad tiltalte ned, mens han sagde det, senere rejste han sig op og råbte. Vidnet opfattede truslerne som meget oprigtige. Vidnet mødte kun til- talte én gang efterfølgende, idet han kort efter blev flyttet fra arresthuset.

Tiltalte er tidligere straffet talrige gange, herunder for personfarlig kriminali- tet. Af betydning for sagen er han senest straffet

ved denne rets dom af 3. april 2013 for blandt andet overtrædelse af straf- felovens § 119, stk. 1, med fængsel i 3 måneder.

ved denne rets dom af 20. april 2016 for blandt andet trusler med fængsel i 4 måneder. Endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

ved Svendborg rets dom af 21. juni 2016 for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 121, med bøde på 7.000 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

På baggrund af vidnernes forklaringer, som er detaljerede og troværdige, og som beskriver til dels ensartede trusler, findes det også mod tiltaltes benæg- telse godtgjort, at han har fremsat de i tiltalen anførte citater. Retten finder både efter ordvalget og situationen, at udtalelserne må opfattes som trusler, dog med undtagelse af "I er bare nogle bøssedanskere", og "jeg er muslim". Med denne ændring findes tiltalte skyldig.

Straffen fastsættes til en tillægsstraf af fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 89.

Retten har lagt vægt på truslernes karakter, at tiltalte talrige er dømt for lige- artet kriminalitet, og at truslerne er fremsat, mens tiltalte var varetægtsfængs- let, jf. straffelovens § 81, nr. 12.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 4 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer