SS-7506/2015-GLOSS-7506/2015-GLO · Retten i Glostrup

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 155 og 175, stk. 1 subsidiært straffelovens § 157

[DOKUMENT] Afgørelse (8 sider) P1

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 23. juni 2016 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Hans Chr. Thomsen, Louise Saul og Kim Holst (kst.) med domsmænd).

(cpr.nr. 110870 ) (advokat Anders Nemeth, besk.) 2) Tiltalte 2

(cpr.nr. 120256 ) (advokat Stine Gry Johannessen, besk.)

Glostrup Rets dom af 27. november 2015 (15-7506/2015) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende oplysninger Det fremgår af et notat af 12. marts 2015 fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, at den i sagen omhandlede rapport af 3. december 2013 benævnt ”Tilstedeværelse Glostrup” (i notatet omtalt som bilag 31) var blevet sendt til forsvarerne for de 3 sigtede i sagen om besiddelse af blandet andet ca. 9 kg amfetamin.

Der er for landsretten fremlagt blandt andet en e-mail af 22. november 2013 fra kriminal- assistent Vidne 1 til Tiltalte 1 , hvoraf det fremgår: -2-

”… Jeg har lige fundet ”guld” i [den ene af de sigtedes] telefon, en sms korrespon- dance den 11.11.13 med [ P5 ], hvor det fremgår, at [den ene af de sigtede] formidler ”2” fra en anden person, som jo nok er [en anden af de sigtede].” Person 5 (P5) Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnet kriminalassistent Vidne 1 .

Tiltalte 1 har forklaret blandt andet, at det ikke er korrekt som anført i gengivelsen af hans forklaring i dommen, side 5, sidste linje, at P5 og den person, der mødte P5 ved hans bopæl i Sydhavnen, tog sammen til Glostrup. Det var rettelig alene den person, der mødtes med P5 , der tog fra Sydhavnen til Glostrup.

Vidne 1 fra Københavns Vestegns Politi fik relativt tidligt i forløbet at vide, at Kø- benhavns Politi havde været i Glostrup den 11. november 2013 på baggrund af nogle op- lysninger fra en kilde, og at de var nødt til at beskytte denne kilde. Vidne 1 var så- ledes klar over, at det ikke var korrekt, når det i anmeldelsesrapporten af 12. november 2013 var anført, at Københavns Politi havde været i Glostrup ”i forbindelse med anden politiforretning”. Dette var ikke noget, der gav Vidne 1 anledning til bemærkninger. Vidne 1 fik dog ikke på dette tidspunkt at vide, hvem kilden var.

Da han udarbejdede rapporten af 3. december 2013 om ”Tilstedeværelse Glostrup” vidste han kun, at Københavns Vestegns Politi havde anmodet om at få udarbejdet en rapport om årsagen til, at Københavns Politi var til stede i Glostrup den 11. november 2013. Han vid- ste således ikke på dette tidspunkt, at en af de sigtedes forsvarere havde foranlediget rap- porten udfærdiget. Dette blev han vist nok først bekendt med under sagen i Den Uafhæng- ige Politiklagemyndighed. Hans helt klare intention med indholdet i rapporten var at be- skytte P5 . Der er tale om et helt specielt tilfælde, hvor han og Tiltalte 2 ”følte sig trængt op i en krog” og skulle beskytte en kilde. Der er ingen kutyme i Københavns -3-

Politi for at udarbejde den slags usande rapporter. Hvis de i rapporten i stedet blot havde anvendt den af Rigsadvokaten anbefalede standardformulering om, at oplysningerne om mødet i Glostrup den 11. november 2013 stammede fra ”en kilde, som er politiet bekendt”, ville de tiltalte formentlig have kunnet gætte, at det var P5 , der var kilden, da det udover de 3 sigtede formentlig kun var P5 , der kendte til mødet. Muligheden for et forsvarerpå- læg var vist ”oppe at vende” ganske kort, men et sådant ville indirekte kunne bevirke, at de sigtede kunne gætte sig til, at politiet havde en kilde, der havde givet politiet oplysning om mødet, og at denne kilde kun kunne være P5 . Kilderapporten fra november 2013 er upro- blematisk, idet oplysningerne heri kunne stamme fra mange forskellige personer, da den i modsætning til rapporten af 3. december 2013 ikke vedrører oplysninger om et specifikt mødetidspunkt, som kun de 3 sigtede og P5 formodedes at kende til.

Så vidt han husker, var grunden til, at det var Tiltalte 2 , der underskrev rapporten af 3. december 2013, at Københavns Vestegns Politi havde bedt om, at det var en leder, der underskrev den. Tiltalte 2 orienterede ham om, at han havde snakket med sin chef, Person 7 , fra Station City. Så vidt han ved, havde Tiltalte 2 også kon- takt til ledelsen i Københavns Vestegns Politi.

Han kan ikke huske, hvornår Vidne 1 præcist fik at vide, at rapporten af 3. decem- ber 2013 af hensyn til beskyttelsen af P5 ikke var sandfærdig, men det skete ret tidligt i forløbet, og i hvert fald på det tidspunkt, den 19. december 2013, hvor Københavns Vest- egns Politi ifølge stemplet på rapporten modtog den.

Under efterforskningen opdaterede han Meddelerdatabasen, således som det er anført i Den Uafhængige Politiklagemyndigheds rapport af 5. marts 2014. Han vidste dog ikke, at der med sikkerhed skulle finde en handel sted på mødet den 11. november 2013 i Glostrup, men blot at P1 skulle deltage i mødet, hvilket var efterforskningsmæssigt meget inte- ressant. Oplysningerne i Meddelerdatabasen er fortrolige, og han vil derfor ikke tro, at Kø- Person 1 (P1) benhavns Vestegns Politi ville kunne få adgang til dem.

Københavns Politis kildeførerkontor fandt efterfølgende ud af, at P5 var blevet ekspone- ret, og der blev iværksat sikkerhedsforanstaltninger omkring ham. P5 begyndte i den for- bindelse at gå med pistol og kom ved et uheld til at skyde sig selv i lysken i forbindelse med, at han steg ud af en bil. -4-

Han har siden Retten i Glostrups dom af 27. november 2015 været forflyttet til administra- tivt arbejde.

Tiltalte 2 har forklaret blandt andet, at det, der er anført i gengivelsen af hans forklaring i dommen, side 8, 1. afsnit, 4.-6. linje, ikke er korrekt. Han blev således rettelig først klar over, at en af forsvarerne interesserede sig for det pågældende spørgsmål, da der var blevet indgivet klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Københavns Politi har i tidligere sager skullet skrive rapporter om årsagen til, at man havde udført opgaver i en anden politikreds. Han var af den opfattelse, at Vidne 1

og Person 6 fra Københavns Vestegns Politi var bekendt med den reelle årsag til, at Københavns Politi havde været i Vestegnens politikreds. Han har ikke selv fortalt Per son Vidne 1 , Person 6 eller andre, at det skyldtes kildeoplysninger, heller ikke6 under en telefonsamtale med Person 6 , hvor Person 6 bad om at få en rapport om årsagen til, at Københavns Politi havde været i Glostrup. Han har aldrig selv talt med Per son Vidne 1 . 6

Inden rapporten af 3. december 2013 blev udarbejdet, havde han drøftet sagen med sin chef, der var enig i, at dette var den eneste måde, hvorpå de kunne beskytte P5 . Hans chef gennemlæste et udkast til rapporten. Hvis de havde lavet en rapport om, at de havde været i Glostrup på baggrund af kildeoplysninger, ville de 3 sigtede have kunnet regne ud, at det var P5 , der var kilden. Han kendte godt bestemmelsen i retsplejelovens § 729 c, men han overvejede ikke denne mulighed. Han har aldrig tidligere været i en situation, hvor det har været nødvendigt at lave en usandfærdig rapport. Politirapporter indgår normalt i sagsak- terne, og han var godt klar over, at forsvarere normalt har adgang til sagens akter.

Han havde hørt, at P5 havde ”stukket næsen for langt frem”, hvilket han talte med Pers on 6 Tiltalte 1 om, og de var enige om, at P5 i givet fald måtte tage sin straf.

Efter hans opfattelse vidste Københavns Vestegns Politi alt om, hvad der foregik.

Vidnet kriminalassistent Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han blev opmærksom på, at der var en kilde i spil, da han på et tidspunkt blev kontaktet af apotekeren fra Glo- strup Apotek angående en bil, der holdt i vejen. Han fik oplyst, at Københavns Politi havde brugt apotekets lokaler i forbindelse med en overvågning. På denne baggrund kontaktede -5-

han Tiltalte 1 , der oplyste, at Københavns Politi havde benyttet sig af en kilde. Han bad derfor Tiltalte 1 om at få tilsendt en kilderapport, hvilket han fik, jf. kilderapporten dateret november 2013. Det, der er anført herom i hans notits af 20. decem- ber 2013, side 1, næstsidste afsnit, er korrekt.

Forevist sin e-mail af 22. november 2013 til Tiltalte 1 har vidnet forklaret, at han opfattede forholdet på den måde, at P5 havde bestilt 2 kg amfetamin hos den ene af de 3 sigtede, P1 , med den anden af de sigtede, P2 , som mellemmand. Det er korrekt, at Tiltalte 1 på et tidspunkt herefter kom ud til ham, hvor de snakkede om, hvorvidt P5 havde ”overtrådt grænserne”.

Han fik på et tidspunkt en anmodning fra en af forsvarerne for de 3 sigtede, hvorved den pågældende forsvarer ønskede at få oplyst journalnummeret på den ”anden politiforret- ning”, som ifølge anmeldelsesrapporten af 12. november 2013 angiveligt havde været år- sagen til, at politiet befandt sig ved Glostrup Centret og Glostrup Station den 11. november 2013. Han ringede til Tiltalte 1 og fortalte ham om anmodningen. Han har ikke direkte sagt til Tiltalte 1 , at en rapport herom skulle bruges i sagen, men han mener helt sikkert, at han har fortalt Tiltalte 1 , at det var en forsvarer, der havde anmodet om en sådan rapport. Han har aldrig bedt om, at det skulle være en leder fra Københavns Politi, der skulle underskrive rapporten. Det, der er anført i hans notits af 20. december 2013, side 1, sidste afsnit, er korrekt, og det var på denne baggrund, at Køben- havns Vestegns Politi bad Københavns Politi om en rapport herom.

Det kan godt passe, at han den 4. december 2013 var inde i sagssystemet POL-SAS og så udkastet til rapporten af 3. december 2013. Datoen den 3. december 2013 i rapportens øverste højre hjørne er det tidspunkt, hvor den er blevet oprettet i POL-SAS. Han kontak- tede herefter Tiltalte 1 og spurgte, ”om det var det, de havde tænkt sig at skrive” i rapporten. Grunden til, at han spurgte herom, var, at det, der var anført i rappor- ten, ikke lød helt sandsynligt. Han antydede derfor over for Tiltalte 1 , at ”det nok lød lidt mærkeligt”. Tiltalte 1 spurgte ham herefter, ”hvad de så ellers skulle skrive”, hvortil han svarede, at ”det ville han ikke blande sig i”. Det var formentlig efter denne samtale, at han fortalte sin chef, Person 6 , at der så ud til at være et pro- blem med en af Københavns Politis kilder. Han har været med til møder i Københavns Vestegns Politi om spørgsmålet om beskyttelse af kilden, men han har ikke været med til møder med Københavns Politi herom. Han har ikke godkendt rapporten af 3. december -6-

2013, men har blot lagt den på sagen som et bilag. Politirapporter forventes at indgå i sags- akterne. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt de tiltalte havde kunnet udforme rapporten på en anden måde og samtidig beskytte kilden.

Forevist sin e-mail af 10. december 2013 til Tiltalte 1 har vidnet forklaret, at han på dette tidspunkt havde fået at vide af Tiltalte 1 , at P5 var Københavns Politis kilde. Det var ikke P5's status som kilde, der gjorde, at han først påtænkte at an- holde ham den 17. december 2013. Det blev først efter afhøring af P5 besluttet at indgive klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Landsrettens begrundelse og resultat Det kan som ubestridt lægges til grund, at de oplysninger, der fremgik af den af de tiltalte udarbejdede politirapport af 3. december 2013 benævnt ”Tilstedeværelse Glostrup”, i det hele var usande.

Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at de i straffelovens § 175, stk. 1, omhand- lede dokumenter omfatter politirapporter. Det tiltrædes endvidere, at det er af afgørende betydning for retssystemet, at der hersker tillid til sandheden af de oplysninger, der frem- går af politirapporter - uanset om de umiddelbart primært er tiltænkt anvendt under efter- forskningen af forbrydelser - da de indgår i grundlaget for strafforfølgningen af personer, herunder straffeprocessuelle tvangsindgreb, og i det materiale, der som udgangspunkt skal udleveres til en sigtets forsvarer, og dermed potentielt tillige i grundlaget for en eventuel straffedom.

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at de tiltalte var klar over, at anmodningen fra Københavns Vestegns Politi om udarbejdelse af en rapport om årsagen til Københavns Politis tilstedeværelse i Glostrup den 11. november 2013 var foranlediget af en forespørgsel herom fra forsvareren fra en af de 3 sigtede i sagen om besiddelse af blandt andet ca. 9 kg amfetamin. Det tiltrædes desuden, at det må lægges til grund, at de tiltalte var klar over, at rapporten ville komme til at indgå i sagens akter og dermed i det materi- ale, som forsvarerne ville få adgang til, hvilket rent faktisk skete.

Efter indholdet af den for landsretten fremlagte e-mail af 22. november 2013 fra kriminal- assistent Vidne 1 til Tiltalte 1 og Tiltalte 1's forklaring for landsretten må det endvidere lægges til grund, at de tiltalte på tidspunktet for udarbejdelsen -7-

af rapporten af 3. december 2013 tillige var klar over, at det - som efterfølgende anført i fristforlængelsesrapporten af 4. januar 2014 - var muligt, at Københavns Politis meddeler ”eventuelt på egen hånd, er gået videre end den rene meddelerrolle tilsiger.” Det må på tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten af 3. december 2013 have stået de tiltalte klart, at oplysningen herom kunne være af væsentlig betydning for såvel de sigtedes forsvareres tilrettelæggelse af forsvaret som for rettens afgørelse af sagen.

Det tiltrædes som anført af byretten, at de tiltaltes motiver til afgivelsen af de usande op- lysninger i rapporten af 3. december 2013 ikke kunne berettige hertil.

På denne baggrund tiltrædes det ligeledes, at de usande oplysninger i rapporten udgør en krænkelse af såvel privates som det offentliges ret, at de tiltalte ved misbrug af deres stil- ling som polititjenestemænd har foretaget en krænkelse heraf, og at den usande rapport, der har skullet tjene som bevis i den i straffelovens § 175, stk. 1, nævnte forstand, er anvendt til at skuffe i retsforhold.

Landsretten tiltræder herefter, at de tiltalte er fundet skyldige i overensstemmelse med den principale tiltale.

Den fastsatte bødestraf findes passende.

Der er i formildende retning lagt vægt på, at de tiltalte udelukkende har afgivet de urigtige oplysninger ud fra et hensyn til den potentielle fare for en meddelers sikkerhed.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. -8-

(Sign.) P1