Legislator Swiss Legal AI Agent European & Swiss Legal Corpus
SS-846/2026-GLO ECLI:DK:GLO:2026:SS0000000250 AI generated

SS-846/2026-GLO · SS-846/2026-GLO · Retten i Glostrup

Case Number SS-846/2026-GLO
Court / Authority
Decision Date
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)

Decision Summary (Facts, Holding & Outcome)

AI generated

Tiltale for mishandling og legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter og af særligt grov beskaffenhed med alvorlig og betydelig skade på legeme eller helbred til følge, alt under særdeles skærpende omstændigheder. Påstand om erstatning [DOKUMENT] Domsresumé (3 sider) Fængsel i 5 år for grov vold og mishandling mod eget spædbarn Dom afsagt: 6. juli 2026 En 36-årig far dømt for grov vold...

Headnote / Official Regeste

AI generated
Tiltale for mishandling og legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter og af særligt grov beskaffenhed med alvorlig og betydelig skade på legeme eller helbred til følge, alt under særdeles skærpende omstændigheder. Påstand om erstatning [DOKUMENT] Domsresumé (3 sider) Fængsel i 5 år for grov vold og mishandling mod eget spædbarn Dom afsagt: 6. juli 2026 En 36-årig far dømt for grov vold...

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full Text of the Judgment · SS-846/2026-GLO

Tiltale for mishandling og legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter og af særligt grov beskaffenhed med alvorlig og betydelig skade på legeme eller helbred til følge, alt under særdeles skærpende omstændigheder. Påstand om erstatning

[DOKUMENT] Domsresumé (3 sider) Fængsel i 5 år for grov vold og mishandling mod eget spædbarn

Dom afsagt: 6. juli 2026 En 36-årig far dømt for grov vold mod sit ca. 5 uger gamle barn, som blev påført bl.a. kra-niebrud, hjerneblødning og flere brækkede ribben

Sagsnummer: S25-846/2026 Sagen kort fortalt Alarmcentralen modtog i Måned 1 2025 et opkald fra forældrene, idet barnet bl.a. havde vejrtrækningsproblemer. Barnet blev samme aften indlagt på hospitalet, som fik mistanke om vold og besluttede at undersøge barnet nærmere. Undersøgelserne viste, at barnet bl.a. havde kraniebrud, hjerneblødninger og et stort antal øvrige brud på kroppen, herunder adskillige brækkede ribben. Der var tale om både friske og ældre skader på barnet. Sagen blev forelagt Retslægerådet, der udtalte bl.a., at alle forhold i sagen talte for, at volden var aktivt påført, og at barnet havde været udsat for bl.a. kraftig klemning og sammenpresning af brystkassen og ruskevold. Retslægerådet udtalte videre, at variationen i læsionernes alder og anatomiske lokation var forenelige med børnemishandling, såkaldt "battered child syndrom", og at der ikke var andre situationer, hvor man så tilsvarende samlede skader hos et barn på 5 uger.

Faren blev tiltalt for ved flere lejligheder at have udsat sin søn for vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter og mishandling.

Han nægtede sig skyldig og forklarede under sagen bl.a., at skaderne på barnet måtte være opstået ved et fald nogle dage forud for alarmopkaldet, og at han havde rusket og klasket barnet i panik, da det fik vejrtrækningsproblemer.

Dommens resultat Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder navnlig

sagens lægelige oplysninger og vidneforklaringer, fandt retten det bevist, at barnet havde været udsat for vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter, og at den forklaring,

som faren havde afgivet, ikke kunne forklare de påviste skader. Retten fandt det videre bevist, at de friske skader, herunder kraniebruddet, hjerneblødning og adskillige brud på bl.a. ribben, var blevet påført barnet ved vold udøvet af faren. Det var derimod ikke med den nødvendige sikkerhed bevist, at det også var faren, der havde påført barnet de ældre skader. Retten lagde herved vægt på bl.a., at de ældre skader ikke kunne tidsfæstes nærmere, og at det derfor ikke kunne lægges til grund, at disse skader var opstået på et tidspunkt, hvor faren havde været sammen med barnet.

Straffen blev efter voldens karakter og farlighed fastsat til fængsel i 5 år.

Sagen var en domsmandssag, idet den tiltalte havde fravalgt nævningesagsbehandling, og der var enighed om dommens resultat.

Tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes.

Tiltalte skal fortsat være varetægtsfængslet under en eventuel anke eller indtil straffuldbyrdelse kan iværksættes.

Det under sagen nedlagte navneforbud er udstrakt til også at gælde under en eventuel anke.

Afgørelsesdato Dommen blev afsagt af Retten i Glostrup den 6. juli 2026.

[DOKUMENT] Dom (19 sider) Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 6. juli 2026

Rettens nr. S25-846/2026 Politiets nr. 0700-73251-00162-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1989)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag, jf. retspleje- lovens § 687, stk. 1.

Anklageskrift er modtaget den 27. februar 2026.

Tiltalte er tiltalt for

Mishandling og legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter og af særligt grov beskaffenhed med alvorlig og betydelig skade på lege-me eller helbred til følge, alt under særdeles skærpende omstændighe-der, efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, ved i perioden fra den Dato 2025 til den 4. Måned 1 2025, på flere steder i Danmark, primært på bopælen Adresse i By, ved flere lejligheder at have udsat sin søn Forurettede, født den Dato 2025, for vold i form af rusk, sammenpresning eller klemning af brystkassen, vrid af lemmer, slag mod hoved og krop samt anslag af hoved og krop mod et hårdt under-lag, alt hvorved Forurettede pådrog sig: brud på venstre isseben brud på begge nøgleben utallige frakturer på ribbene i både højre og venstre side brud på albue- og spolebenet i højre håndled (CML fraktur) spiralbrud på det venstre skinneben en blodansamling på op til 6 mm i bredden under den hårde hjernehinde over hjernens venstre side samt langs hjernehindens midtlinjesejl forskydning af hjernens midtlinje mod højre samt tegn på øget tryk i hjer-nen med sammenklemning af hjernens hulrumssystem pa venstre side, den såkaldte 3. ventrikel og del af afløbssystemet for hjernen spinalvæske. kvæstningsblødninger i hjernevævet i pande-, tindinge-, nakke- og isselap- perne i begge sider henfald af hjernevævet i pande-, tindinge-. nakke- og isselapperne i begge Std 75284 side 2

sider en blodansamling på højre side over storhjernen, som målte 7 mm på bre- deste sted over tindingelappen. blodansamling over den hårde hjernehinde omkring rygmarven i brystryg- søjlen uden tegn på sammenpresning af rygmarven en læsion af milten brud på højre fods første mellemfodsknogle brud nederst på højre lårben brud øverst på venstre lægben flere blå mærker i ansigtet og på kroppen.

alt hvorved Forurettede pådrog sig ''battered child syndrome", herunder "abusive head trauma", med betydelig risiko for alvorlige senfølger i form af epilepsi, synsnedsættelse, forsinket udvikling, adfærdsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder og andre kognitive problemer.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede har ved sin bistandsadvokat nedlagt erstatningspå-stand om, at tiltalte i godtgørelse til Forurettede skal betale 43.500 kr., subsidiært 34.250 kr., med procesrente fra den 3. juli 2026.

Beløbet udgør et beløb på 13.500 kr., subsidiært 4.250 kr., for godtgørelse for svie og smerte, udregnet som en godtgørelse på 250 kr. pr. dag i perio-den fra Dato 2025 til den 18. Måned 1 2025, subsidiært perioden fra den 2. Måned 1 til den 18. Måned 1 2025, samt et beløb på 30.000 kr. for godtgørelse for tort.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har i tilfælde af domfældelse ikke bestridt størrelsen af tortgodtgørelseskravet og det subsidiære krav om godt- gørelse for svie og smerte.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, retsmediciner Vidne 6 og læge Vidne 7.

De afgivne forklaring er gengivet i retsbogen.

Øvrige oplysninger side 3

Af erklæring af 26. Måned 1 2025 fra Retspatologisk Afdeling fremgår:

"KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 04-Måned 1-2025 kl. 15:45 af Forurettede, CPR nr. (født 2025) fandtes en efter det oplyste 5 uger gammel dreng med skønsvist alderssvarende udseende og udvikling. Undersøg-te var vågen og rolig. Han bevægede arme og ben frit og kiggede rundt i lokalet, men det var vanskeligt at opnå øjenkontakt. Der var en mind-re forskel i øjnenes pupildiameter.

Når det i journalmaterialet oplyste sammenholdes med det ved den ret- smedicinske personundersøgelse påviste, er af tegn på vold påvist:

Udvendige tegn på vold: Ved den lægelige undersøgelse ved indlæggelsen den 02-Måned 1-2025 kl. 22:46 påvistes flere blå mærker på hovedet og brystkassen.

Af de medsendte kliniske fotos, som var uden datering for, hvornår de var optaget, sås underhudsblødninger centralt i panden (foto l), opadtil i venstre side af panden (foto l og 6), nedadtil i venstre side af panden (foto 2), på højre kind (foto 4), venstre side af brystet (foto 5, 7 og 8) samt opadtil på venstre side af brystet (foto 3 og 8). Læsionerne sås på fotos grøngullige, fraset underhudsblødningen opadtil på venstre side af brystet (foto 3), der sås blålig. Læsionerne var opstået ved let stump vold. De grøngullige læsioner skønnes ældre, opstået dage forinden da-toen for optagelse af fotos. Den blålige læsion på foto 8 skønnes frisk eller knapt frisk og skønnes opstået tættere på datoen for optagelsen af fotos.

Ved den retsmedicinske undersøgelse den 04-Måned 1-2025 påvistes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.

Læbebåndene var intakte.

Der påvistes hudafskrabninger på næsen (l) samt underhudsblødninger i panden (2, 3), opadtil på venstre side af brystet (4) og på venstre side af brystet, under venstre brystvorte (5).

Læsionerne i venstre side af panden (2, 3) vurderes forenelige med læ- sionerne affotograferet i foto l, 2 og 6 i det fremsendte journalmateria-le, og læsionerne på venstre side af brystet (4,5) vurderes forenelige med læsionerne affotograferet i foto 3, 5, 7 og 8 i det fremsendte jour- nalmateriale. Læsionerne var ældre, skønnet opstået dage forinden un- dersøgelsen. Læsionerne var opstået ved let stumpvold. Læsionerne kan være opstået ved såvel direkte stump vold som ved slag, som ved indirekte stump vold som ved anslag mod hårdt underlag. side 4

Hudafskrabningerne på næsen (l) var knapt friske, opstået ved let stump vold, meget vel ved krads.

Samlet overstiger de fotodokumenterede læsioner og de påviste læsio-ner ved den retsmedicinske undersøgelse, hvad der vanligvis ses hos et raskt, 5 uger gammelt barn.

Indvendige tegn på vold påvist ved radiologiske undersøgelser:

Ved helkropsrøntgen den 04-Måned 1-2025 påvistes kraniebrud i issebenet, brud af begge nøgleben, af flere ribben påbegge sider, klassisk metafy-sær læsion, CML, af højre håndled, spiralbrud af det ene skinneben samt mistanke om brud af l. mellemfodsknogle, ind mod storetåen.

Ved CT-skanning af hovedet den 04-Måned 1-2025 påvistes blodansamling under den hårde hjernehinde over hjernens venstre side. Blodansamlin-gen sås frisk med mulige ældre områder. Der fandtes kvæstningsblød-ninger i hjernevævet i pande-, tindinge- og isselapper på begge sider. I samme områder sås også henfald af hjernevævet, mulige følger efter tidligere traume. Det ved røntgenundersøgelsen den 04- Måned 1-2025 påvi-ste kraniebrud blev bekræftet ved CT-skanningen og sidebestemt til venstre isseben.

Ved CT-skanning af bryst- og bughule den 05-Måned 1- 2025 genfandtes brud af begge nøgleben. Bruddene sås ældre. Der sås som ved røntgenundersøgelsen brud af flere ribben. Der fandt-es brud af højre 2.-11.ribben, hvor bruddene af højre 2.-8. ribben sås relativt finske, og bruddene af højre 9.-11. ribben blev skønnet ældre. Alle de højresidige brud var beliggende bagtil. Der sås brud af venstre 3.-7. ribben. Bruddene var beliggende dels i si- den, dels bagtil. Alle de venstresidige brud blev skønnet ældre. I milten sås et område med nedsat tæthed, som gav mistanke om en kvæstelse i miltvævet. I højre håndled blev bekræftet brud, hvor der sås brud af albuebenet og spolebenet, klassisk metafysær læsion, CML.

Ved MR-skanning af hjerne og rygmarv den 06-Måned 1- 2025 genfandt-es blodansamlingen under den hårde hjernehinde på venstre side af hjernen. Blodansamlingen var med både friske og ældre elementer. På højre side over storhjernen sås en ældre blodansamling. Der sås in-gen friske elementer i denne blodansamling. I storhjernevævet, i frontal-, isse- og nakkelappen på begge sider af storhjernen genfandtes kvæstelser i hjernevævet. Der sås en diskret blodansamling over den hårde hjernehinde omkring rygmarven i brystrygsøjlen, uden tegn på sammenpresning af rygmar-ven. Følger efter tidligere henfald i hjernevævet kunne ikke bekræftes ved MR-skanning. side 5

Ved undersøgelse af øjenbaggrunden den 04-Måned 1-2025 fandtes ingen blødninger i øjenbaggrunden.

Samlet set er der således hos den 5 uger gamle dreng påvist: Af tegn på vold mod hovedet ældre underhudsblødninger i panden (foto l, 2 og 6, læsion 2 og 3) og på højre kind (foto 4), frisk knogleb-rud i venstre isseben med underliggende blodansamling under den hår-de hjernehinde på venstre side af hjernen samt kvæstelser i hjernevævet i begge sider af hjernen. I blodansamlingen over venstre side af hjernen var der i den friske blødning elementer af ældre blødning. Der påvistes ældreblodansamling under den hårde hjernehinde på højre side.

Af tegn på vold mod kroppen påvistes ældre underhudsblødninger på venstre side af brystkassen (foto 3, 5, 7 og 8, læsion 4 og 5), brud af adskillige ribben på begge sider, overvejende bagtil, men også i siden og af varierende alder, ældre brud af begge nøgleben, mulig kvæstelse af milten samt diskret blodansamling over den hårde hjernehinde om-kring rygmarven i brystrygsøjlen.

Af tegn på vold mod lemmerne påvistes brud af højre håndled, klassisk metafysær læsion CML, spiralbrud af det ene skinneben samt mistanke om brud af l. mellemfodsknogle.

Læsionerne var af forskellig alder, såvel friske som ældre. Læsionerne var opstået ved let til svær stumpvold.

Læsionerne i hovedet kan være opstået ved slag eller anslag mod hårdt underlag. Et påført hovedtraume, Abusive Head Trauma, kan ikke ude- lukkes. Ved hovedtraume som ovenfor beskrevet vil barnet vanligvis udvikle symptomer kort efter at være påført traumet. De ældre elemen-ter i blodansamlingerne under den hårde hjernehinde kan ikke udeluk-kes at være fødselsbetinget, men kan også stamme fra tidligere traume mod hovedet, herunder ved rusk/ryst af undersøgte.

Læsionerne mod kroppen kan meget vel være opstået ved klemning om af brystkassen og rusk.

Bruddet af højre håndled, klassisk metafysær læsion CML, kan meget vel være opstået ved rusk eller riv af armen. Spiralbruddet af det ene skinneben kan meget vel være opstået ved kraftige vrid af benet. Hos børn under l år er både CML og spiralbrud i litteraturen beskrevet som stærkt tydende på påført vold.

Det samlede billede med variation i læsionernes alder, anatomiske loka- lisationer samt antallet af læsioner taler for "Battered Child Syndrome"med gentagen påført vold med klemning omkring brystkasse samt rusk side 6

og vrid af arme og ben. Det samlede billede taler imod, at læsionerne skulle være opstået ved fødslen.

Hos et barn i undersøgtes alder kan blødninger under den hårde hjerne- hinde i den akutte fase være livstruende, hvorfor det må antages, at un- dersøgte kan have været i livsfare.

De langsigtede følger af de påviste læsioner i og omkring hjernen kan på nuværende tidspunkt ikke afgøres, men de må formodes at få nega-tiv betydning for undersøgtes udvikling og helbred. ..."

Af erklæring af 25. Måned 2 2025 fra Retspatologisk Afdeling indeholdene besvarelse af spørgetemaer fra anklager og forsvarer fremgår følgende:

"Spørgsmål 1, jf. "Første spørgetema til Retsmedicinsk Institut fra ANKL og Politi":

Indledningsvist henvises til bilag "Personundersøgelseserklæring - Forurettede"; Instituttets erklæring 05.01.689.25 side7 og 8 i konklusionen, hvor de indvendige tegn på vold påvist ved radiologiske undersøgelser er opsummeret, og følgende ønskes besvaret:

I ovennævnte segment nævnes, at nogle skader skønnes friske og andre skønnes ældre. Kan skaderne præciseres yderligere, f.eks. om friske be- tød dage, og ældre betød uger, og hvad var årsagen til, at de blev skøn-net således?

Svar l: Ved helkropsrøntgen den 04-Måned 1-2025 og CT-scanning af bryst- og bughule den 05-Måned 1-2025 påvistes brud af begge nøgleben, højre 2.-11. ribben, venstre l.- 7. og 11. ribben, albueben og spoleben i højre hånd-led samt brud af det ene skinneben.

Friske knoglebrud ses uden tegn på begyndende heling i form af knog- lenydannelse, og der kan ses blodudtrædninger omkring bruddene. Der kan ses tegn på begyndende heling med knoglenydannelse efter 10-12 dage ved helkropsrøntgen og CT-scanning og muligt optil tre uger ef-ter.

De påviste brud af højre 2.- 8. ribben sås med friske blodudtrædninger omkring bruddene og ingen knoglenydannelse, og de påviste brud af venstre l., 2. og 11. ribben samt det ene skinneben sås uden tegn på be- gyndende heling i form af knoglenydannelse, hvorfor disse brud skøn-nes friske og muligt op til et par uger gamle fra tidspunktet for røntge- nundersøgelserne. side 7

De påviste brud af begge nøgleben, højre 9.-11.ribben, venstre 3.-7.ribben, højre håndled sås alle med tegn på begyndende op heling med knoglenydannelse, hvorfor disse brud skønnes at være mindst 10-14 dage gamle fra tidspunktet for røntgen undersøgelserne.

Ydermere fandtes mistanke om brud af højre 12. ribben og den ene l. mellemfodsknogle samt kvæstelse af milten. Disse fund er ikke beskre- vet nærmere, hvorfor det ikke er muligt at komme med yderligere vur- dering.

Ved CT-scanning af hoved den 04-Måned 1-2025 og MR-scanning af hjerne og rygmarv den 06-Måned 1-2025 påvistes brud af issebenet på venstre side uden tegn på heling i form af knoglenydannelse, en frisk blodansamling under den hårde hjernehinde på venstre side og kvæstningsblødninger i hjernevævet i pande-, tindinge- og isselapper. Disse skader skønnes fri-ske ,fra et par dage og muligt op til et par uger gamle fra tidspunktet for undersøgelserne.

I den påviste blodansamling under den hårde hjernehinde på venstre si-de sås desuden ældre elementer, og den påviste blodansamling under den hårde hjernehinde på højre side sås uden friske elementer, hvorfor disse skønnes at være mere end et par uger gamle.

Spørgsmål 2, jf. "Første spørgetema til Retsmedicinsk Institut fra adv. Boelskifte":

Indledningsvist henvises til bilaget "Grundlovsforhør"; Retsbog fra Ret- ten i Glostrup side 5 og 6, hvoraf det fremgår, at undersøgtes far har oplyst om følgende episoder:

- En episode, umiddelbart forud for indlæggelsen den 02-Måned 1-2025, hvor undersøgtes far gik i panik og klaskede undersøgte hårdt i brystet og ruskede ham. - En tidligere episode, ikke nærmere dateret, hvor undersøgtes storesø- ster faldt ned på undersøgte i sofaen, imens han blev ammet. - En episode, op til nogle dage forud for indlæggelsen, hvor undersøg-tes far en morgen havde tabt undersøgte, fordi faren snublede over en barnestol i udestuen, hvorefter undersøgte landede på et lille træbord sammen med faren, og undersøgte slog sit hoved.

Følgende ønskes besvaret: Kan nogle af skaderne på forurettede være opstået ved ovennævnte hændelser?

Svar 2: Det kan ikke udelukkes, at det påviste brud af issebenet på venstre side med underliggende blodansamling under den hårde hjernehinde og side 8

kvæstningsblødninger i hjernevævet kan være opstået ved det ovenfor beskrevne anslag af undersøgtes hoved mod et træbord. Dog skønnes det, at de påviste hovedskader vil føre til, at barnet udvikler symptomer kort efter at være påført traumet. De ældre elementer i blodansamlin-gerne under den hårde hjernehinde kan være fødselsbetinget, men kan også stamme fra tidligere traume modhovedet.

Lokalisation, antal og varierende alder af de påviste ribbensbrud taler for, at de næppe er opstået i tilslutning til de ovennævnte episoder, og at de snarere skønnes opstået ved klem/greb omkring brystkassen.

Det påviste brud af højre håndled kan opstå ved rusken, men da brud-det sås med tegn på begyndende opheling med knoglenydannelse og derfor skønnes at være mindst 10-14 dage gammelt fra tidspunktet for røntgen undersøgelserne, er det næppe opstået ved den ovenfor nævnte episode med rusken umiddelbart forud for indlæggelsen den 02-Måned 1-2025.

Det påviste brud af skinnebenet er et såkaldtspiralbrud, og denne type brud opstår typisk ved træk og vrid, hvorfor bruddet næppe er opstået i tilslutning til de ovenfor nævnte episoder."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 15. april 2026 har udtalt:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet indledningsvist be- mærke, at rådet har udtalt sig på baggrund af det forelagte materiale.

Retslægerådet skal herefter besvare de stillede spørgsmål således:

Spørgsmål 1: Sigtede har i grundlovsforhøret forklaret, at Forurettede i forbindelse med bleskifte den 2. Måned 1 2025 græd, men græd mindre, da han lagde ham på puslebordet, hvorefter han blev svag, li-gesom hans øjne drejede i hver sin retning. Vidne 1 forklarede endvidere, at Forurettede mistede bevidstheden under episoden.

o Kan RLR udtale sig om, hvad der kan udløse en reaktion hos et spædbarn som beskrevet af sigtede?

Bleskifte kan ikke forårsage mindre gråd samtidig med tab af bevidst-hed og øjendrejninger. Øjendrejninger er altid udtryk for, at en hjerne- påvirkning er til stede, og øjendrejninger er ikke udløst af bleskiftet. Bevidsthedstab og øjendrejninger er tegn på alvorlig sygdom, der in- volverer hjernens funktion. Dette kan ikke fremkaldes af et bleskifte, men kan ses ved blødning i hjernen (f.eks. efter traume mod hjernen el-ler svær sygdom i blodets koagulation), ved svær infektion (f.eks. me- side 9

ningitis eller sepsis), ved medfødt hjertesygdom (dårlig iltning og lavt blodtryk), eller svære metaboliske sygdomme (meget lavt blodsukker eller lavt calcium-niveau i blodet).

Spørgsmål 2: Det fremgår af den supplerende erklæring 1 s. 3, at det ikke kan ude- lukkes, at læsionerne i hovedet kan været opstået som forklaret af sig- tede, ved at han er faldet med barnet i armene nogle dage inden den 2. Måned 1 2025, men at det skønnes, at barnet vil udvikle sympto-mer kort efter at være påført traumet.

o Kan RLR udtale sig om, hvad der forstås ved kort tid? o Sigtede har supplerende oplyst, at det meget muligt er før weeken-den, altså 5-6 dage før d. 2. Måned 1 2025, at han falder med barnet i armene. Kan RLR udtale sig om, hvorvidt det ved vurdering af ska-dernes alder har betydning, om faldet er sket 2-3 dage eller 5-6 dage før den 2. Måned 1 2025?

Retslægerådet skønner, at Forurettede vil udvikle sympto-mer kort efter at have været påført traumet. Herved forstås normalvis minutter til timer og ikke flere dage.

Retslægerådet vurderer, at et fald som beskrevet i spørgsmålet med mindre end 50 % sandsynlighed vil give symptomer 2-3 dage eller 5-6 dage senere.

Spørgsmål 3: Af erklæringens s. 8 fremgår det, at der er såvel nye som gamle blo- dansamlinger under den hårde hjernehinde på venstre side, samt æld-re blodansamlinger under den hårde hjernehinde på højre side, lige-som der er fundet kvæstningsblødninger i og henfald af hjernevævet i pande-, tindinge- og isselapperne. Det fremgår, at de ældre blødnin-ger kan være fødselsbetinget, men at de også kan stamme fra tidligere traume mod hovedet.

a) Kan RLR udtale sig om, hvordan de friske blødninger på venstre si-de kan være opstået? b) Kan RLR udtale sig mere præcist om, hvor gamle de friske blødnin-ger er? c) Kan RLR udtale sig om, hvad sandsynligheden er for, at de ældre blødninger skulle være fødselsbetingede fremfor udløst af et traume? d) Kan RLR udtale sig om opståelsesmåden for så vidt angår de kvæstningsblødninger, der blev fundet i hjernevævet i pande-, tindin-ge- og isselapperne? e) På s. 7 i erklæringen er der beskrevet "henfald af hjernevæv, muli-ge følger af tidligere traume", kan RLR forklare side 10

i. Hvad der menes hermed? ii. Hvordan sådant henfald opstår? iii. Hvilken betydning sådant henfald har?

Ad pkt. a) De friske blødninger under den hårde hjernehinde på venstre side er følge efter stumpt traume som f.eks. slag, anslag mod fast un- derlag eller rusken eller en kombination heraf.

Ad pkt. b) De friske blødninger er ikke mange dage gamle, men en præcis datering kan ikke angives med sikkerhed.

Ad pkt. c) Da der er påvist både ældre og friske blødninger, og Forurettedes fødsel er beskrevet som ukompliceret, vurderes det at være mest sandsynligt, at samtlige blødninger er efter traumer og ik-ke fødselsrelaterede.

Ad pkt. d) Kvæstningsblødninger opstår som følge af stumpe traumer mod hovedet som f.eks. slag eller anslag mod fast underlag.

Ad pkt. e) Ved henfald af hjernevæv forstås, at der er sket en skade på hjernevævet, der har medført vævsdød. Årsagen til vævshenfald kan være traume eller sygdom. Betydningen af vævshenfald i hjernen hos spædbørn afhænger af blandt andet størrelsen og placeringen af henfal-det i hjernen og kan som regel kun vurderes ved at følge barnets klinis-ke tilstand.

Spørgsmål 4: Af erklæringens s.8 fremgår det, at "de påviste forandringer i hjernen kan være opstået ved slag eller anslag mod hårdt underlag, og at et påført hovedtraume, Abusive Head Trauma, kan ikke udelukkes".

a) Kan RLR beskrive, hvad Abusive Head Trauma er? b) Kan RLR udtale sig om, hvorvidt der i denne sag er tale om såkaldt Abusive Head Trauma eller hvad der ellers kan være skyld i de påviste forandringer i hjernen?

Ad pkt. a) Abusive head trauma er en del af battered child syndrome og indebærer en form for vold mod hovedet. Volden er aktivt påført. Tidligere kaldtes det ”shaken baby syndrome” eller ruskevold. Det si-ger noget om skadesmekanismen, som dog ofte er andet og mere end ruskning af barnet. Barnet kan også blive slynget mod kanter, gulv eller andre genstande, hvorfor man ikke længere anvender den gamle beteg- nelse.

Abusive head trauma omfatter typisk blødning under den hårde hjerne- hinde, væskeopstemning i hjernen, blødninger i øjenbaggrunden og eventuelt ribbensbrud eller andre knoglebrud (ofte ses kraniebrud). side 11

Symptomerne kan være slaphed, bevidsthedssvækkelse, kramper og vejrtrækningsproblemer.

Mekanismen bag formodes at være, at Forurettedes relativt store hoved bevæges voldsomt frem og tilbage i forbindelse med rusk-ning i kombination med traume mod hovedet. Det formodes, at samti-dige rotationsbevægelser er en medvirkende faktor.

Ad pkt. b) I aktuelle sag taler alle forhold for, at der er tale om abusive head trauma (og battered child syndrome).

Spørgsmål 5: Af erklæringen fremgår det, at der ved højre albueben og spoleben findes en klassisk metafysær læsion, CML.

o Kan RLR beskrive, hvad en CML er, og hvorfor det er en kraftig in- dikator på påført vold (s. 9 i erklæringen)?

Classic Metaphyseal Fracture (CML) er et begreb, som beskriver en fraktur i metafysen, som er højspecifik for påført skade. CML eller ”corner fractures” opstår ved multiple mikrofrakturer i metafysen næ-sten udelukkende hos børn under 2 år udsat for påført skade.

CML er således et knoglebrud i arme eller ben, hvor skadesmekanis-men er kraftigt vrid eller træk, og som typisk ikke opstår efter acciden-tielle skader, men er påført ved vold.

Spørgsmål 6: Af den supplerende erklæring s. 2 fremgår, at der er brud på begge nøgleben, og at bruddene er af ældre dato (anslået mindst 10-14 dage før 4. Måned 1 2025, hvor røntgenfotos blev optaget)

o Kan RLR udtale sig om, hvad der kan forårsage sådanne brud hos et spædbarn? o Kan RLR nærmere fastsætte et tidspunkt, hvor bruddene må antages at være opstået?

Brud af nøgleben er en stærk indikator for børnemishandling, da de hos spædbørn opstår efter f.eks. kraftige tryk eller slag.

I aktuelle sag viser bruddene tegn på opheling og er således mere end en uge gammel. Tidspunktet for opståelsen kan ikke nærmere præcise-res, men da Forurettede får tjekket begge nøgleben (kraveben) ved undersøgelse den 7. Måned 3 2025, må det antages, at bruddene ikke er til stede på dette tidspunkt, da der ved undersøgelsen findes normale forhold. side 12

Spørgsmål 7: Det fremgår af både erklæringen samt den supplerende erklæring, at såvel frakturerne som blødningerne i hjernen har forskellig alder, li- gesom frakturerne har forskellig karakter og formodet opståelsesmå-de.

o Kan RLR ud fra skadernes forskellige alder og karakter vurdere, over hvor mange gange skaderne på Forurettede kan være opstået?

Der er tale om mange forskellige læsioner af forskellig alder både på huden, i knoglerne og i hjernen. Det er ikke muligt at fastsætte et spe- cifikt antal af skadesepisoder, men det skønnes, at der er tale om genta- gen vold.

Spørgsmål 8: Det fremgår af erklæringens s. 6, at der blev fundet flere blå mærker/ underhudsblødninger i hovedet og på brystkassen på Forurettede.

o Kan RLR udtale sig om, hvordan sådanne mærker opstår på et spædbarn?

Blå mærker – underhudsblødninger – (hos raske spædbørn, der ikke selv bevæger sig rundt) er følger efter stumpe traumer som f.eks. slag, tryk, fastholdelse, klem, anslag mod fast underlag og lignende.

Spørgsmål 9: Det fremgår af såvel erklæringen som supplerende erklæring l, at der er frakturer på adskillige ribben.

o Kan RLR beskrive, hvordan sådanne frakturer opstår hos et spæd-barn?

Frakturer af ribben, særligt bagtil, opstår som følge af kraftig klemning af brystkassen, og ses typisk i forbindelse med abusive head trauma (tidligere kaldet ruskevold).

Spørgsmål 10: Af erklæringen fremgår det, at det samlede billede med variation i læ- sionernes alder, anatomiske lokalisationer samt antallet af læsioner taler for "Battered Child Syndrome", og det samlede billede taler imod, at læsionerne skulle være opstået ved fødslen.

a) Kan RLR beskrive, hvad "Battered Child Syndrome" er, og hvordan det karakteriseres? b) Kan RLR udtale sig om, i hvilke andre situationer, man ville for-vente at se et samlet skadesbillede som i den pågældende sag? c) Kan RLR udtale sig om, hvorvidt Forurettede kan have været i livsfare side 13

som følge af de pågældende skader?

Ad pkt. a) Battered child syndrom (fysisk børnemishandling) defineres som traumer, der ikke skyldes et hændeligt uheld, mod et barn, og hvor gerningspersonen oftest er en omsorgsperson (f.eks. en forælder). Syndromet omfatter blandt andet blå mærker, knoglebrud, blødninger i hjernen, brandsår, bidmærker med mere. Abusive head trauma er en del af battered child syndrome.

Ad pkt. b) Der er ikke andre situationer, hvor man ser tilsvarende sam- lede skader hos et barn i denne alder, som der ses i den aktuelle sag.

Ad pkt. c) Forurettede kan have været i livsfare som følge af de beskrevne skader i hovedet, idet han uden den medicinske be-handling ikke nødvendigvis havde overlevet.

Spørgsmål 11: Kan RLR udtale sig om, hvorvidt der ud fra de foreliggende oplysnin-ger er tegn på eksisterende sygdomme eller lignende sundhedsmæssi-ge problemer, der kan have været årsag til de skader som Forurettede har pådraget sig?

Der er ikke fundet eksisterende forudbestående sygdomme eller sund- hedsmæssige tilstande, der kan forklare de påviste skader.

Hvis der var tale om medfødte sygdomme i knoglestofskiftet, ville for- andringer have en hel anden karakter. Hvis der var tale om medfødt blødningstendens, så ville der være et helt andet forløb med blødninger, kønnet kunne være afgørende og et barn ville ikke bløde spontant i hjernen tidligt i livet. Eventuel ændret blødningstendens ville aldrig forårsage knoglepåvirk- ninger med mulig spontan brud til følge.

Spørgsmål 12: Kan RLR udtale sig om:

o Hvornår eventuelle men/senfølger efter skader af denne karakter normalt forventes at indtræde? o Hvilke typer af men eller anden svækkelse Forurettede risikerer at få efter de pågældende skader eller alternativt hvilke typer men eller anden svækkelse, der typisk ses ved skader som i nærværende sag?

Eventuelle senfølger af de påviste skader kan kun vurderes ved at følge Forurettedes udvikling. Følger efter abusive head trauma omfatter et stort spektrum og kan f.eks. være epilepsi, synsnedsættelse, forsinket udvikling, adfærdsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder og andre kognitive problemer. side 14

Spørgsmål 13: Kan det på baggrund af de journaler, der foreligger fra Forurettedes fødsel udelukkes, at en eller flere af de fundne skader kan være fødselsrelaterede?

Fødslen er beskrevet som hurtig men i øvrigt ukompliceret. Det vurde-res ikke sandsynligt, at nogen af de beskrevne blødninger i hjernen er fødselsrelaterede.

Spørgsmål 14: Det fremgår af sigtedes forklaring i grundlovsforhør, at der har været en episode, hvor Forurettedes storesøster Barn på 4 år faldt ned i sofaen på ham, mens han blev ammet.

o Hvis det lægges til grund, at moderen har siddet med Forurettede i arme-ne, da storesøsteren falder ned på ham, kan RLR da udtale sig om, hvorvidt det kan udelukkes, at en eller flere skader kan stamme fra denne episode?

Det beskrevne fald vurderes ikke at have kunnet medføre hverken knoglebrud eller hjerneblødninger. Det vurderes heller ikke sandsynligt, at det kunne give blå mærker på huden.

Spørgsmål 15: Det fremgår af erklæringen, at det af hospitalsmaterialet fremgik, at man afventede blodprøver til udredning af forstyrrelser i blodstørk-ningsevnen samt arveligt betinget nedsat knogletræthed. Det fremgår, at man udbeder sig resultatet af disse prøver fremsendt til Retspatolo-gisk Afdeling, hvorefter supplerende erklæring vil blive fremsendt.

o Kan det udelukkes, at Forurettede har haft eksisterende sygdom, såsom såkaldt glasknogler osteogenwesis imperfecta - Ehl-ers-Danlos syndrom, metaboliske sygdomme, herunder vitamin d-mangel eller anden sygdom, der eventuelt også er genetisk betinget henset til faderes anden etniske baggrund?

Der er ikke påvist blodstørkningsforstyrrelse eller genetisk-metabolisk lidelse. Vitamin D er målt som normal.

Spørgsmål 16: Det fremgår af sagens oplysninger, at Forurettede efter fødslen har været tilset af 2 af hinanden uafhængige sundhedsplejersker og i øvrigt af familiens læge.

o Kan RLR oplyse, om der er oplysninger i dette materiale, der peger i retning af brud på nøgleben eller frakturer på ribben på tidspunkter- side 15

ne for disse undersøgelser?

Som 11 dage gammel tjekkes Forurettedes kranie, krave-ben, ryg og hofter, og her beskrives intet unormalt. Ved 3 ugers besøg ses et lille fald på vækstkurven. Ved 4 ugers besøg er Forurettede grædende men tolkes som relevant. Ved 5 ugers besøg er han ligeledes beskrevet som urolig, men ikke ud over normalbilledet. Det er ikke muligt at afgøre, om faldet på vækstkurven og gråd er et udtryk for knoglebrud.

Spørgsmål 17: Det fremgår af sagen, at barnet tilses af paramedicinere (bilag C-2-4-2- 6) den 2. Måned 1 2025.

Kan de iagttagelser, som paramedicinerne har foretaget, og som med- fører, at man kører fra hjemmet uden at medtage Forurettede være af betyd-ning for vurderingen af det hændelsesforløb, der har udspillet sig i ti-merne forud for ambulancefolkenes ankomst?

Nej, Retslægerådet skønner, at de iagttagelser, som paramedicinerne har foretaget, og som medfører, at man kører fra hjemmet uden at medtage Forurettede med mindre end 50 % sandsynlighed har været af betydning for vurderingen af det hændelsesforløb, der har udspillet sig i timerne forud for ambulancefolkenes ankomst.

Spørgsmål 18: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?

Som tidligere anført er det samlede billede med kraniebrud, ribbens-brud, brud på kraveben, CML ved håndled, spiralbrud på underben, hjerneblødninger og blå mærker på huden af forskellig alder karakteri- stisk for børnemishandling og abusive head trauma."

Personlige forhold

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Menta-lundersøgelsen har efter enighed mellem anklager og forsvarer ikke været do-kumenteret, idet konklusionen er, at Tiltalte er egnet til straf.

Tiltalte har om sine personlige forhold for-klaret, at han er født i Danmark og er dansk statsborger. Han er uddannet Stilling 1 og arbejdede frem til varetægtsfængslingen som Stilling 2 på Bygning. Han har arbejdet, siden han var 15 år, og har aftjent sin værnepligt ved Regiment. Han er side 16

gift og har to børn. Hans familie består herudover af hans far, mor, to brødre og en storesøster. Han har været meget aktiv i foreningslivet og har bl.a. Fritidsaktivitet 1, ligesom han er medlem af Forening og har været Fritidsaktivitet 2. Han har et godt forhold til sin kones familie. Det har været forfærdeligt at sidde varetægtsfængslet, idet han ikke har set sine børn i snart ni måneder. Han har selv valgt ikke at se børnene for at beskytte dem.

Tiltalte har under denne sag været friheds-berøvet fra den 4. Måned 1 2025.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet Det kan efter de lægelige oplysninger om skaderne på Forurettede, herunder de retsmedicinske erklæringer af 26. Måned 1 2025 og 25. Måned 2 2025, lægges til grund, at der ved undersøgelserne af barnet blev fundet en lang række skader. Det kan videre lægges til grund, at skaderne var aldersvarierende, idet nogle af skaderne var af ældre dato og under opheling, mens andre var mere friske.

Af friske skader fremgår af erklæringerne bl.a. et brud på venstre isseben og en blodansamling under den hårde hjernehinde over hjernens venstre side samt langs hjernehindens midtlinjesejl. Blodansamlingen målte ifølge erklæ-ringen op til 6 mm i bredden, og der kunne ses forskydning af hjernens midt-linje mod højre samt tegn på øget tryk i hjernen med sammenklemning af hjernens hulrumssystem på venstre side. Der blev ifølge erklæringen endvide-re fundet kvæstningsblødninger i hjernevævet i pande-, tindinge- og isselap-per, friske brud på højre 2.-8. ribben, som var beliggende bagtil, brud af ven-stre 1., 2. og 11. ribben, som var med forskydning, samt brud af det ene skin-neben.

Af ældre skader fremgår af erklæringen, at der bl.a. blev fundet en ældre blo- dansamling under den hårde hjernehinde i højre side samt elementer af ældre blødning i den friske blodansamling over venstre side af hjernen. Der blev endvidere fundet brud af begge nøgle- og kraveben, brud af højre 9.-11. rib- ben, brud af venstre 3.-7. ribben, og brud af albuebenet og spolebenet i højre håndled.

Det fremgår videre af erklæringen af 25. Måned 2 2025, at der yderligere fandtes mistanke om brud af højre 12. ribben og den ene 1. mellemfodsknog-le samt kvæstelse af milten, men at disse fund ikke er beskrevet nærmere, hvorfor det ikke er muligt at komme med yderligere vurdering.

Af Retslægerådets udtalelse af 15. april 2026 fremgår, at variationen i læsio- nernes alder og anatomiske lokation er forenelige med børnemishandling, så- kaldt "battered child syndrom", og at der ikke er andre situationer, hvor man ser tilsvarende samlede skader hos et barn på 5 uger. Det fremgår videre af side 17

udtalelsen, at det er Retslægerådets vurdering, at barnet ville have udviklet symptomer kort efter at være blevet påført læsionerne i hovedet, hvorved forstås inden for minutter eller timer og ikke flere dage. Det er derfor ikke sandsynligt, at de friske læsioner i hovedet er blevet påført barnet ved et fald nogle dage forud for den 2. Måned 1 2025, således som tiltalte har forkla-ret. Da tiltaltes forklaring heller ikke i øvrigt kan forklare de samlede skader, som er observeret på barnet, tilsidesættes forklaringen som utroværdig.

På denne baggrund og sammenholdt med retsmediciner Vidne 6's forklaring finder retten det bevist, at skaderne på barnet er påført ved vold, og at dette bl.a. er sket ved kraftig klemning og sammenpresning af brystkassen og stumpe traumer mod hovedet ("abusive head trauma"), her-under ruskevold og/eller ruskevold med anslag mod genstand eller underlag. Da skaderne er aldersvarierende, findes det videre bevist, at volden er udøvet ved ikke under to tidsmæssigt adskilte episoder.

Efter den øvrige bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer ved grund- lovsforhøret den 5. Måned 1 2025, lægger retten til grund, at forældrene var alene om at passe barnet, at tiltalte var irriteret over barnets gråd, og at han kunne blive frustreret over ikke at kunne trøste barnet. Det lægges videre til grund, at barnet var uden synlige skader, da han blev tilset af sundhedsple- jerske den 31. Måned 4, 7. Måned 3, 14. Måned 3 og 26. Måned 3 2025 og den praktise-rende læge den 28. Måned 3 2025.

Det lægges efter forklaringerne yderligere til grund, at der ikke var noget at bemærke ved barnet, da tiltalte den 2. Måned 1 2025 kom hjem fra arbejde omkring kl. 15, at barnet blev lagt til at sove omkring kl. 15.30, at tiltalte he- refter var alene med barnet i omkring én time, at tiltalte på et tidspunkt efter kl. 19.30 gik alene op for at hente barnet, og at tiltalte noget tid efter kom ned med barnet, som på det tidspunkt havde vejrtrækningsproblemer og var ukontaktbar.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering finder retten det bevist, at de friske skader er påført barnet ved vold begået den 2. Måned 1 2025, at det er tiltalte, der har udøvet volden, og at volden kan tilregnes ham som forsæt-lig.

Da de skader, der i den retsmedicinske erklæring er beskrevet som ældre, ik-ke kan tidsfæstes nærmere, og da det efter bevisførelsen dermed heller ikke kan lægges til grund, at skaderne er opstået på et tidspunkt, hvor tiltalte be-fandt sig sammen med barnet, er det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at det er tiltalte, der har påført barnet disse skader.

Tiltalte findes herefter skyldig i at have udsat barnet for kraftig klemning af brystkassen, rusk og slag eller anslag mod fast underlag eller lignende krafti-ge stumpe traumer ("abusive head trauma"), hvorved der opstod brud på venstre isseben, en blodansamling på 6 mm under den hårde hjernehinde over side 18

hjernens venstre side samt langs hjernehindens midtlinjesejl, forskydning af hjernens midtlinje mod højre samt tegn på øget tryk i hjernen med sammen- klemning af hjernens hulrumssystem på venstre side, kvæstningsblødninger i hjernevævet i pande-, tindinge- og isselapper, brud på højre 2.-8. ribben, brud af venstre 1., 2. og 11. ribben samt brud af det ene skinneben.

Volden findes efter sin karakter omfattet af straffelovens § 245, stk. 1. Når tillige henses til skadernes omfang og voldens farlighed og grove beskaffen- hed, som har indebåret bl.a., at barnet kan have været i livsfare og er i risiko for at få varige mén, findes der desuden at have foreligget særdeles skærpen-de omstændigheder. Forholdet er derfor omfattet af straffelovens § 246, jf. § 245, uanset at der på nuværende tidspunkt ikke er konstateret varige mén.

Straffastsættelsen Straffen fastsættes til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Retten har ved fastsættelsen af straffen på den ene side lagt vægt på voldens karakter og farlighed, herunder at volden er begået over for et helt værgeløst offer på 5 uger. På den anden side er der lagt vægt på, at tiltalte alene dømt for vold ved en enkeltstående episode, at der ikke er grundlag for at antage, at tiltalte har haft et ønske om at skade barnet, at tiltalte umiddelbart efter episoden søgte hjælp, og at tiltalte ikke tidligere er straffet.

Der er efter sagens karakter og grovhed ikke grundlag for at gøre straffen hverken helt eller delvist betinget.

Godtgørelse Retsformanden finder, at betingelserne for at tilkende Forurettede godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens § 3, og godt-gørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, er opfyldt.

Godtgørelsen for svie og smerte fastsættes til 4.250 kr. svarende til perioden fra den 2. Måned 1 til 18. Måned 1 2025, hvor Forurettede var indlagt.

Godtgørerelsen efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, fastsættes efter forholdets karakter og grovhed til 30.000 kr.

Tiltalte skal således betale godtgørelse til Forurettede med 34.250 kr., der forrentes som anført nedenfor, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 år. side 19

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede betale 34.250 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. juli 2026.

Dommer

[DOKUMENT] Retsbog (10 sider) Retten i Glostrup

Udskrift af retsbogen

Den 3. juni 2026 kl. 09.15 blev retten sat af Dommer med domsmændene Domsmand 1 og Domsmand 2.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. S25-846/2026 Politiets nr. 0700-73251-00162-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1989)

Fortsat sag - dag 2

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Det tidligere fremlagte var til stede.

Advokat Mira Kirstine Tøfting Biering var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte.

Advokat Martin Simonsen var mødt som bistandsadvokat for Forurettede.

Tiltalte var fremstillet.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke har pligt til at udtale sig.

Vidne 6 mødte som vidne, blev gjort bekendt med vidne-pligten og vidneansvaret og afgav forklaring.

Vidnet forklarede, at hun blev speciallæge i retsmedicin i 2012 og har været i faget siden 2006, hvor hun har arbejdet med opduktioner og personundersø- gelser. Hun har siden 2019 haft rollen som supervisor, dvs. hun har ansvaret for sagen, mens en yngre kollega laver selve undersøgelsen. Hun har gennem tiden selv lavet en del personundersøgelser og har også været supervisor på flere.

Hun har haft ansvaret for den personundersøgelse, der er foretaget af Forurettede. I forbindelse med personundersøgelsen har de selv under-søgt Forurettede, og derudover har de haft adgang til print af de røntgenundersø- gelser, scanninger og journalnotater, som hospitalet havde lavet. De har ikke selv adgang til sundhedsplatformen, og de er derfor afhængige af at få til-

Std 75266 side 2

sendt alt det relevante materiale fra hospitalet i print.

I den konkrete sag har de haft adgang til de røntgenundersøgelser samt CT-og MR-scanninger, der er blevet foretaget på hospialtet. Ved røntgenunder- søgelsen kigger de typisk på knoglebilledet. Når der er bekymring for, at der kan være skader i hovedet, laves der herudover en CT-scanning af hovedet, da man ved denne scanning bedre kan se forandringerne i hovedet. Endelig er der foretaget en MR-scanning, som mere går på bloddelene, og som foreta-ges som et yderligere supplement for at se, hvilke forandringer der er i hjerne og rygmarv.

Der er foretaget røntgen flere gange. Det skyldes, at der i denne type sager kan være skader, som det ikke er muligt at se ved scanning. Knoglestruktu-ren hos børn er fine og små, så det kan ofte være svært at se friske brud. Bruddene kan nogle gange først ses efter 10-12 dage, når der er tegn på op-heling. Der er derfor foretaget flere scanninger, hvilket er en helt fast proto-kol i denne type sager.

Babyknogler er ikke færdigudvokset, så de er meget bløde. De ser også lidt anderledes ud, og der kan derfor opstå andre skader. Bruddet på højre hånd-led er et klassisk brud, som man kun ser på børn, fordi det sker i vækstzonen. Babyknogler er generelt sværere at brække, og de brækker på en anden må-de. Knoglerne hos babyer kan sammenlignes lidt med en frisk pilegren og den eftergivenhed, der er i en sådan.

Nogle af skaderne i denne sag er friske, mens aldre er ældre. Når de vurde-rer, om skaderne er friske eller ældre, støtter de sig til eksperter, som er vant til at se på røntgenbilleder af børn. Det er generelt sådan, at når man kan se begyndende opheling, vil der normalt være gået mindst 10-12 dage. Nogle af skaderne i denne sag viser tegn på en sådan opheling - dvs. en såkaldt "callusdannelse". De mener, at der i denne sag er tegn på gentagen vold, for-di nogle af skaderne er friske, mens andre er ældre.

Vidnet blev foreholdt personundersøgelseserklæring af 26. Måned 1 2025, hvoraf fremgår (bilag C-2-11-1-4, side 7, sidste afsnit - fil1 i den digitale eks- trakt, side 256): "Ved CT-skanning af bryst og bughule den 05-Måned 1-2025 gen-fandtes brud af begge nøgleben. Bruddene sås ældre. Der sås som ved rønt-genundersøgelsen brud af flere ribben. Der fandtes brud af højre 2.-11. rib-ben, hvor bruddene af højre 2.-8. ribben sås relativt friske, og bruddene af 9.-11. ribben blev skønnet ældre. Alle de højresidige brug var beliggende bagtil. Der sås brud af venstre 3.-7. ribben. Bruddene var beliggende dels i siden, dels bagtil. Alle de venstresidige brud blev skønnet ældre."

Hun forklarede hertil, at når der kan ses begyndende opheling, vil et brud ty- pisk være mindst 10-12 dage gammelt, og det beskrives derfor som ældre. Brud, der beskrives som friske, vil være under 10-12 dage gamle, men det er ikke muligt at komme det nærmere end det. side 3

Det vil afhænge af det enkelte brud, hvor lang tid der går, før bruddet ikke kan ses længere. Brud i vækstzonen heler f.eks. relevativt hurtigt. Forurettede var kun knap fem uger gammel, da han blev undersøgt, så man vil kunne forven-te at se brud, der opstået fra fødslen og frem til undersøgelsen. De friske brud, der er konstateret i sagen, vil ikke kunne være opstået ved fødslen.

Vidnet blev forevist journalnotat af 15. Måned 1 2025, hvoraf fremgår (bilag C- 2-4-2-4, side 15, 7. afsnit - fil1 i den digitale ekstrakt, side 179):

"Ingen nytilkomne frakturer. CML sv.t. højre distale radius, kendt fra tidligere, tiltagende tegn på ophe-ling. Venstresidig spiralfraktur gennem distale tibia, kendt fra tidligere, tilkom-met tegn på opheling. Fraktur sv.t. højre 1. metatars, kendt fra tidligere, tilkommet tegn på ophe-ling. Sandsynligvis ophelet lille CML sv.t. højre mediale femurkondyl. Obs. ophelet lille avulsion sv.t. venstre proksimale fibula."

Hun forklarede hertil, at de ikke har fået den pågældende undersøgelse til- sendt. Undersøgelsen den 15. Måned 1 beskriver en røntgenundersøgelse med fokus på knoglebilledet. Det fremgår af undersøgelsen, at der ikke er ny- tilkomne brud. Der har ikke været brud, som er næsten ophelet. For så vidt angår bruddet på højre håndled, ses der tiltagende tegn på opheling. Der er også tegn på opheling af spiralbruddet på venstre skinneben og højre fods mellemknogle. Det kan ses, at der har været brud, hvor man i første omgang har været i tvivl om, hvorvidt der var et brud. Bruddet på højre lårben kunne man ikke se i første omgang. For så vidt angår den ene knole i underbenet har man været i tvivl om, hvorvidt der var en lille afrivning, eller om det var en anatomisk normal variation. Ved undersøgelsen den 5. Måned 1 2025 har man været i tvivl om, hvorvidt der var en skade på milten, men en sådan skade er ikke blevet bekræftet.

Der er ribbensbrud i begge sider. Når man kigger på bruddenes placering og karakteristika taler det for, at der er blevet klemt og trykket hårdt omkring brystkassen. Når der bliver klemt og trykket, brækker ribbene. Bruddene sid- der bagtil og ud til siderne, og det er karakteristisk for klemning. Brud, der opstår i forbindelse med genoplivningsforsøg, vil omvendt typisk sidde fortil på ribbene. Det er ikke sandsynligt, at de pågældende brud vil kunne være opstået ved almindelig håndtering af barnet. Bruddene må antages at være opstået ved svær stump vold, og der er tegn på, at skaderne er opstået ved mindst to separate episoder. Der skal klemmes til, før ribbenene brækker på denne måde. Udover ved vold ses brud af denne type typisk i forbindelse med trafikulykker. Det er voldsomme traumer, der skal til, før ribbenene brækker på denne måde. Det er ikke sandsynligt, at bruddene kan være op-stået ved, at barnet er blevet klasket i ryggen. Det er heller ikke den type side 4

brud, der normalt ses i forbindelse med fald - og slet ikke så udbredt og sym- metrisk, som bruddene er i denne sag. Brud på ribben er virkelig noget, hvor de røde flag bliver rejst. Det er noget, der tyder på, at der er påført vold, her-under særligt når bruddene som her er i begge sider. Brud på det tredje til ot-tende ribben er noget, der klart indikerer, at der er sket klemning og tryk af brystkassen.

Bruddet på håndledet - den såkaldte CML-fraktur - vil typisk opstå, hvis bar-net bliver rusket eller rystet, eller hvis det udsættes for voldsomme ryk i ar-men eller hånden. Der er en ret lille sandsynlighed for, at skaderne kan være opstået på anden måde end ved vold.

Spiralbrud opstår ved en mekaniske, hvor der bliver trukket og vredet. Ved et barn på fem uger vil et spiralbrud rejse et rødt flag. Der skal en del kraft til, før et spiralbrud kan opstå. Der vil skulle være tale om moderat til svær stump vold. Bruddet vil ikke kunne være opstået ved, at man sidder med bar-net og vrikker fødderne almindeligt fra side til side.

Det samlede skadesbillede i denne sag tyder på, at barnet har været udsat for svær stump vold. Der er fundet forandringer i hovedet og mindst 24 brud på knogler, og skaderne er sket ved mindst to separate epioder. Herudover er der tale om et spædbarn, som ikke ruller eller triller, og som derfor ikke selv kan have påført sig skaderne. Havde der været tale om et større barn, som lø-ber og leger, ville bruddene isoleret set godt kunne ses.

Det kan ikke udelukkes, at bruddet på issebenet kan være opstået under et fald og deraf følgende anslag. De øvrige skader er ikke karakteristiske for et fald. I en sag af denne type er det vigtigt at kigge på samlede billede af ska-derne.

Der er tegn på, at der har været et stumpt traume mod hovedet, fordi der er brud på issebenet. Det taler for, at der har været enten et slag eller et anslag til hovedet. Der er noget, der tyder på, at kraniebruddet har sammenhæng med i hvert fald den ene hjerneblødning. Der er endvidere noget, der typer på, at der i den friske blodansamling i relation til bruddet også er nogle ældre komponenter. I den højre side er der også en blodansamling, som beskrives som ældre, dvs. at blodkomponenterne ser lidt anderledes ud. Det er svært at datere mere præcist.

Et barn vil typisk fremtræde smerteforpint ved kraniebrud. Der kan også væ-re bevidsthedspåvirkning og kramper. Det vil afhænge af, hvor stor blodan- samlingen er. I denne sag er der en stor blødning, som skubber og trykker, hvilket giver nogle symptomer hos barnet. Der kommer også nogle følgepå- virkninger af det. Man ville forvente, at symptomerne kommer relativt hur-tigt, dvs. ingen for nogle timer eller højst inden for et døgn. Ved et brud af denne størrelse, ville hun ikke forvente, at der kunne gå tre dage, før sympto-merne viste sig. side 5

Blødningerne er beskrevet til at være lokaliseret over hele overfladen af den store hjerne. Fordi blødningen er størst på venstre side, vil hjernen blive tryk- ket mod højre, ligesom der er en påvirkning af hulrumssystemet. Der er også beskrevet kvæstelser i hjernevævet, dvs. selve overfladen af hjernen er påvir- ket. Det betyder, at strukturen i cellerne er revet fra hinanden.

Blødningerne i denne sag taler for, at de er opstået ved et traume, dvs. enten ved et direkte slag eller ved, at hovedet rammer noget hårdt. Der er i denne sag tale om et 5 uger gammelt barn, som ikke render rundt og leger. Derud-over er der både nye og gamle blødninger, ligesom blødningerne er udbredte og på begge sider af hovedet. Det er alt sammen indikationer på, at skaderne i denne sag er opstået ved det, der kaldes "abusive head trauma", dvs. en på-ført hovedskade og ikke en skade, der er opstået ved en ulykke.

De har undersøgt, om skaderne ville kunne være opstået på anden vis, herun- der f.eks. i forbindelse med fødslen. Det er dog oplyst, at der har været tale om en ukompliceret vaginal fødsel, hvor der hverken er brugt tang eller kop. Barnet er således født på almindelig vis og ukompliceret, hvilket taler imod, at blødningerne skulle være opstået i forbindelse med fødslen. Man vil godt kunne se blødninger i den hårde hjernehinde efter en fødsel, men sådanne blødninger vil typisk være mindre end i denne sag og kun være placeret i den ene side.

Henfald af hjernevæv er den måde det kan se ud, hvis der tidligere har været kvæstelser af hjernevævet, og der er opstået en helingsproces. Der kan godt ske opheling af hjenevævet, men det afhænger af den enkelte skade.

Der er ikke fundet tegn på sygdom, som ville kunne forklare skaderne, her- under eksempelvis blødersygdom eller "glasknogler". De sygdomme er der undersøgt for og ikke fundet tegn på.

Kraniebruddet og blødningerne vil godt kunne være opstået ved, at man har lagt babyen hådt ned på et puslebord, men der vil skulle have været tale om et meget hårdt anslag, dvs. svær stump vold. Det vil også komme an på un- derlaget.

Det er altid en vurdering, om barnet har været i livsfare. I denne sag er det vurderet, at der ikke skulle foretages en akut operation. Barnet har dog mod- taget noget behandling i forhold til smertestillende og rolig behandling, så det er samlet vurderet, at barnet godt kunne være blevet bragt i en tilstand, hvor det ikke ville have overlevet, hvis det ikke havde modtaget behandling.

Det er altid svært at sige, hvilke mén et barn vil få fra en hjerneskade, og det er derfor nødvendigt at følge børnene over tid. Følgerne af en hjerneskade kan således godt først komme på et senere tidspunkt. Der i denne sag risiko for, at der kan komme følger af hjeneskaden på et senere tidspunkt, men det side 6

er svært at sige hvilke på nuværende tidspunkt. Det er velkendt, at hoved- traumer bl.a. kan føre til psykiske problemer hos barnet på et senere tids-punkt.

Forevist videoklip af Forurettede, som er optaget i forbindelse med forældrenes op-kald til alarmcentralen, forklarede vidnet, at hun har svært ved at se, om Forurettede kigger efter lyd. Hun ser et meget roligt barn på videoen, som dog frem-står med lidt nedsat muskeltoning. Der er ikke megen bevægelse fra Forurettede. Hun kan genkende to små hudafskrabninger på næsen af ham. Det er svært for hende at sige, om det er normalt, at Forurettede har tungen ude, for det er ikke hendes ekspertiseområde.

Vidnet blev foreholdt fra personundersøgelseserklæring af 26. Måned 1 2025, hvoraf fremgår (bilag C-2-11-1-4, side 5, 3. afsint - fil1 i den digitale ekstrakt, side 254): "Af journalmaterialet fremgår i øvrigt, at graviditeten havde været ukompliceret, og undersøgte var født til tiden ved vaginal fød-sel. Fødslen havde angiveligt været hurtig. Undersøgte havde efter fødslen haft blødninger i øjnene."

Hun forklarede hertil, at der med "journalmaterialet" henvises til et notat fra børneafdelingen, hvor den indlæggende læge har beskrevet, hvad lægen har fået at vide af forældrene. Oplysningen om de blodsprængte øjne er ikke no-get, der kommer fra en fødselsjournal.

Foreholdt fødselsskema (bilag C-2-4-2-8 - fil1 i den digitale ekstrakt, side 220) forklarede hun, at det er de eneste oplysninger, de har fået fra fødslen. Derudover har de modtaget et notat om screening af den nyfødte. Hun er ik-ke bekendt med den manøvre, der kaldes en "McRoberts".

Vidnet blev forevist journalnotat fra sundhed.dk ("samlet fil billeder og jour- nal"), hvoraf bl.a. fremgår, at der under fødslen havde været lidt problemer med forreste skulder, hvorfor der havde været anvendt en "McRoberts" én gang, og at forreste skulder herfter forløstes uden problemer.

Hun forklarede hertil, at hun ikke har set notatet før, men at det senere er be- skrevet, at der var tale om ukompliceret fødsel, så det læner hun sig op af.

Da Forurettede blev indlagt den 2. Måned 1 2025 modtog han smertestillende. Det er også beskrevet i lægenotaterne, at Forurettede ved manipulation af lemmer-ne fremstod smerteforpint. Når han var i ro, virkede han ikke smerteforpint.

Man vil ikke nødendigvis kunne se, om små børn har brud på deres knogler. Sådanne brud vil derfor ikke nødvendigvis kunne ses i forbindelse med en al- mindelig lægeundersøgelse. Brud på knoglerne giver heller ikke nødvendigvis blå mærker.

Adspurgt til tiltaltes forklaring fra grundlovsforhøret forklarede hun, at et side 7

fald, hvor hovedet rammer noget hårdt, godt vil kunne give et kraniebrud. Den måde, som ribbensbruddene sidder på er imidlertid ikke karakteristisk for et fald. Der er desuden tale om ribbensbrud af forskellig alder, som derfor ikke kan være opstået ved en enkelt episode. Det er næppe heller sandsynligt, at bruddene kan være opstået ved slag.

Forevist billede i rapport af 9. Måned 1 2025 ("Herlev Hospital fremsendte journalmateriale i perioden 02-Måned 1-2025 til 09-Måned 1-2025 vedr. Forurettede"), hvor der kan ses et billede af Forurettede (bilag C-2-4-2-3, side 54 -fil1 i den digitale ekstrakt, side 104) forklarede hun, at det blå mærke på Forurettede godt kan være kommet ved, at han er blevet nevet i kinden. Blå mærker opstår generelt ved stump vold, dvs. ved slag eller anslag. Blå mærker kan godt opstå ved let stump vold. De blå mærker, der er fundt på Forurettede, er af forskellig alder. Der var mange blå mærker på Forurettede, når det tages i betragt-ning, at han var et lille barn. Det rejser et rødt flag for dem, når de ser blå mærker på et så lille barn.

Bruddene på ribbenene er dislokerede, hvilket betyder, at de er forskubbede. Bruddene på kravebenene var med begyndende callus-dannelse, dvs. ophe-ling.

Vidne 7 mødte som vidne, blev gjort bekendt med vidnepligten og vidne- ansvaret og afgav forklaring.

Vidnet forklarede, at hun er læge med speciale i børne-unge neurologi.

Hun har haft Forurettede som patient. Der er foretaget nogle un-dersøgelser af Forurettede, som har vist forandringer fortil og bagtil i hjernen. Det betyder, at der på et tidspunkt er indtrådt nogle skader på Forurettede, som ikke er normalt forekommende hos et barn på den alder.

Den seneste scanning af Forurettedes hjerne er foretaget den 8. Måned 1 2025. Der er ikke foretaget en nyere scanning, som viser, hvordan det ser ud i dag. På scanningsbillederne fra den 8. Måned 1 2025 ser hun en mellemstor hjer- neskade.

Det er deres opgave at observere, hvordan hjerneskaden vil komme til ud-tryk. Det er noget, de må vurdere løbende, fordi Forurettede er så lille, og fordi hans hjerne stadig er under udvikling. Skaderne udvikler sig ikke nødvendig-vis mere, men skaderne kan påvirke hjernens udvikling fremadrettet.

De har senest undersøgt Forurettede i Måned 5, da han var fem måneder gam- mel. Ved undersøgelsen så hun en fin lille fyr, der gav god kontakt. Han hav-de generelt øget ledbevægelse og let øget tonus, dvs. let øget spænding i sin venstre arm og ben, men de kunne ikke mærke, at han havde decideret tegn på øget muskelaktivitet. Han havde også let øget reflekssvar, hvilket kan væ-re et tegn på muskeloveraktivitet. Hans venstre fod var også lidt mere indad- side 8

rettet end den højre. Det betyder, at han har en lille sideforskel, men han er så lille, at de ikke har fundet grundlag for at give ham en diagnose af special karakter. De har i stedet givet ham en obs-diagnose vedrørende mistanke om sygdom i nervesystemet. Hun har ikke kunnet give en mere specifik diagno-se, fordi hun ikke med sikkerhed kan sige, at der er tegn på muskeloverakti-vitet. De har obs på, om der udvikler sig en tiltagende assymetri, og om han i så fald på et tidspunkt han risikere at få en spastisk hjernelammelse (cerebral parese).

Det er svært at sige, hvordan hjernens neurologiske udvikling vil være, ud fra et billede af skaderne på hjernen. Der er ikke en direkte sammenhæng mel-lem, hvad en scanning kan påvise, og hvordan den neurologiske udvikling vil være. Det skyldes, at hjernen i et vist omfang kan kompensere for de skader, den er blevet påført. Den kan ikke kompensere for alt, men den kan kompen-sere for en del. Da Forurettede ikke klarede sig så dårligt ved den undersøgelse, de lavede i Måned 5, har de anbefalet, at han får et genoptræningsforløb ved en fysioterapeut. De er spændt på, hvordan det ser ud med ham, når de ser ham næste gang. De følgevirkninger, som Forurettede måtte få som følge af sin hjerneskade, kan måske først ses, når han er 18 år.

Adspurgt, om hjernen kan reparere sig selv, forklarede hun, at hvis der er ta-le om såkaldt arvævsdannelse, vil det ikke kunne repareres. De områder, der ligger i umiddelbar tilknytning til de beskadigede nerver, kan imidlertid langt hen ad vejen gå ind og kompensere for noget. Det betyder, at de skader, man kan se på en MR-scanning, godt kan fremtræde mindre.

Lige nu holder hun øje med Forurettedes motoriske udvikling, dvs. at han begynder at kravle, at han kommer op at stå og gå, og at han rammer de milepæle, man har for børn. De holder også øje med, hvordan kvaliteten af hans motoriske udvikling er, dvs. om der er vedvarende tegn på sideforskel. De ser også på, hvor meget styrke, de kan træne ham op til at få, fordi barnets styrke kan hjælpe med at kompensere for en muskelaktivitet. På længere sigt vil de kig-ge på de øvrige dele af hans udvikling, herunder hans sprog og sociale fær- digheder.

Hun har ikke set børn, der har haft en MR-scanning helt tilsvarende Forurettedes, men hun har set børn, der har haft en lignende. For de børn har udfordringer-ne i starten typisk været i forhold til det motoriske, mens de senere hen har haft udfordringer i forhold til det sociale. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er alle skader, der kan ses på en MR-scanning. Nogle skader skal afdækkes neuropsykologisk, hvilket ikke er muligt på et Udeladt måneder gammelt barn. Der vil derfor være nogle ting, som først løbende kan under-søges.

Anklageren dokumenterede fra bilag C-2-4-2-3, side 60, 62, 64, 66 og 68, journalmateriale fra Herlev Hospital vedr. Forurettede for perioden 2. Måned 1 2025 til side 9

den 9. Måned 1 2025. - bilag C-2-4-2-10, side 2 og 3, journalmateriale vedr. Forurettede vedrørende perioden 11. Måned 6 2025 til den 29. april 2026. - bilag C-2-11-1-4, retsmedicinsk undersøgelse af 26. Måned 1 2025. - bilag C-2-11-1-7, suppplerende erklæring af 25. Måned 2 2025 fra Retsmedicinsk Institut. - bilag C-2-11-2-1, supplerende personundersøgelseserklæring af 19. Måned 5. - Udtalelse fra Retslægerådet af 15. april 2026 (ubilageret). Forsvaren dokumenterede fra - bilag C-2-4-2-6, ambulancejournal - Forurettede - bilag C-2-4-2-7, rapport om indhentning af fødselsjournal på Forurettede. - bilag C-2-4-2-8, fødselsjournal for Forurettede. - bilag C-2-4-2-9, side 1, journalnotat. - bilag I-4-1-1-0, side 3, rapport om gennemgang af koster 2. - bilag I-4-1-1-1, side 3, undersøgelsesrapport. Sagen hævet til frokost kl. 12.02.

Retten sat på ny kl. 13.15.

Advokat Martin Simonsen nedlagde på vegne af Forurettede på-stand om erstatning på 43.500, hvoraf 30.000 kr. er godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 4, og 13.500 kr. er godtgørelse for svie og smerte, jf, erstatningsansvarslovens § 3, subsidiært påstand om er-statning på 34.250 kr., hvoraf 30.000 kr. er godtgørelse for tort og 4.250 er godtgørelse for svie og smerte.

Advokat Martin Simonsen tog endvidere forbehold for senere at rejse yderli- gere erstatningskrav mod tiltalte.

Tiltalte bestred erstatningspligten og stør-relsen af den principale påstand, men havde ikke bemærkninger til størrelsen af den subsidiære påstand.

Bistandsadvokaten fratrådte kl. 13.29.

Sagen blev procederet.

Anklageren påstod Tiltalte dømt efter an-klageskriftet, idet der dog skulle ske frifindelse for skader på milten.

Advokat Mira Kirstine Tøfting Biering påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. side 10

Retten optog sagen til dom, der afsiges den 6. juli 2026 kl. 13.15.

Retten hævet kl. 14.35.

Dommer

[DOKUMENT] Retsbog (19 sider) Retten i Glostrup

Udskrift af retsbogen

Den 1. juni 2026 kl. 09.15 blev retten sat af Dommer med domsmændene Domsmand 1 og Domsmand 2.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens § 66, stk. 2, og § 91 er overholdt.

Rettens nr. S25-846/2026 Politiets nr. 0700-73251-00162-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1989)

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Der blev fremlagt anklageskrift af 27. februar 2026 med bilag.

Advokat Mira Kirstine Tøfting Biering var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte.

Advokat Martin Simonsen var mødt som bistandsadvokat for Forurettede.

Tiltalte var fremstillet og bekræftede navn og fødselsdato.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageskriftet blev læst op.

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Anklageren gav en forelæggelse af sagen, og den beskikkede forsvarer sup- plerede.

Tiltalte forklarede, at han er gift med Vidne 1. De har været gift i ca. ét år, men har kendt hinanden i 11-12 år. De har sammen børnene Barn og Forurettede. Han er ansat som Stilling 2, hvor han sidder med projektet til Bygning.

Da Barn var lille, var det en dejlig og fantastisk oplevelse. Det var en dejlig boble, de var i som familie, og han har kun gode ting at sige om det. Det var

Std 75266 side 2

også en dejlig oplevelse at få Forurettede, men oplevelsen var anderledes, fordi de allerede havde et barn i forvejen. Der var derfor flere ting, de skulle tage sig af i hverdagen. Han havde håbet på, at det var en dreng, da Vidne 1 blev gravid, så han var rigtig glad for at få en søn.

Han har sammenlignet Forurettede lidt med Barn. Forurettede græd mere end Barn, men det var stadig inden for normalområdet. Han tror kun, at det var ham, der sammenlignede Forurettede og Barn, men Vidne 1 har måske også nævnt, at Forurettedes gråd var noget højere.

Tiltalte blev foreholdt fra sin forklaring til retsbog af 5. Måned 1 2025, hvoraf det blandt andet fremgår (bilag R-3-16-1-0, side 5, 3. nederste afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 441): ” Det var med meget blandede følelser, at få Forurettede. Forurettede var meget krævende. Han græd hele tiden. Det var en me-get høj gråd.”

Han forklarede hertil, at det ikke var med blandede følelser, han fik Forurettede, og det var heller ikke en dårlig oplevelse. Det gik lidt ud over Forurettede, at de havde flere ting, de skulle tage sig af, og at der var mere travlt. Forurettede var lidt kræ-vende, fordi hele situationen var krævende. Han har sammenlignet Forurettede og Barn, og Barn var ikke krævende. Det er en lidt forkert formulering, at Forurettede græd hele tiden. Forurettede græd oftere sammenlignet med Barn, men hun var også et meget nemt barn at have med at gøre som spæd. Forurettede var lidt mere krævende, og han viste, at han var sulten på en lidt anden måde, hvor han græd meget højt.

Han synes ikke, at der var noget i ham selv, der var anderledes. Han har en far, der er meget syg og dement, hvilket har fyldt for ham det seneste års tid. Han har været ked af farens situation, men der er ikke ellers noget, der har været anderledes. Situationen i Mellemøsten har dog også fyldt meget for ham. Han har været meget ked af situationen i Gaza, hvor han selv har sine rødder.

Forurettedes gråd har nok fra starten af været høj, men har i øvrigt været normal. De har ikke haft mistanke om, at Forurettede skulle have kolik el.lign. Forurettede har ik-ke haft ondt, og han har heller ikke grædt i flere timer. Forurettede har bare grædt højt. Hvis han ikke kunne få Forurettede til at stoppe med at græde, har han givet Forurettede til Vidne 1. Forurettedes gråd har ikke påvirket ham på en dybere måde. Tiltalte blev foreholdt fra samme retsbog, hvoraf blandet fremgår (bilag R-3-16-1-0, side 5, 3. nederste afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 441): ” Han kunne til sidst ikke overskue det. Han havde lyst til at tage væk. Han blev meget egoistisk. Sigtede fik en form for fødselsdepression.”

Han forklarede hertil, at han aldrig har haft lyst til at tage væk. Hans forkla-ring til grundlovsforhøret skal ikke forstås på den måde, at han har været op- givende. Det med, at han ikke kunne overskue det og var opgivende, skal forstås på den måde, at han gav Forurettede til sin kone, hvis han ikke selv var i side 3

stand til at trøste Forurettede. Bemærkningen om fødselsdepression skal forstås i sammenhæng med situationen i Mellemøsten. Det er begrænset, hvor meget de danske medier har rapporteret om situationen, så han har været meget på sin telefon, hvor han måske har siddet lidt i sin egen verden.

Han kunne generelt godt selv trøste Forurettede. Det var kun i nogle situationer, at han ikke kunne få Forurettede til at stoppe med at græde. Han kunne godt føle, at det var lidt presset, når han ikke kunne trøste Forurettede, men det ville alle foræld-re føle. Han kunne måske blive lidt frustreret i de situationer, men det er kun naturligt. Det havde ikke nogen betydning for, hvordan han håndterede Forurettede.

Tiltalte blev foreholdt fra samme retsbog, hvoraf blandt andet fremgår (bilag R- 3-16-1-0, side 5, 3. nederste afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 441): ” Han tog hårdere fat i Forurettede og lagde ham hårdere ned. Han har ikke troet, at det ville skade Forurettede. Han skulle nok have været blidere mod Forurettede. Nar Forurettede græd, kunne sigtede ikke få ham til at stoppe.”

Han forklarede hertil, at det var, da han tog Forurettede op af slyngevuggen den 2. Måned 1 2025. Han tog Forurettede hurtigt og hårdt op af vuggen, og han lagde måske Forurettede lidt hårdt ned på bordet. Der var nogle ting, han skulle nå, så det gik lidt stærkt. Det er ikke sket andre gange end den ene gang. Han har ikke kastet Forurettede ned på puslebordet. Han passer på sine børn. Han var ikke gene-relt frustreret over Forurettedes gråd. Gråden var inden for det normale, og Forurettede plejede som regel at finde ro, når han blev ammet.

Forurettede blev utilfreds, da han tog ham op den 2. Måned 1 2025. Han gik ovenpå for at skifte Forurettede, og han skiftede ham almindeligt. Da han var ved at være færdig med at skifte Forurettede, kunne han se, at Forurettede kiggede underligt, li-gesom han virkede lidt slap. Han tog fat om ansigtet på Forurettede med den ene hånd og ruskede det en smule. Han tog også fat om armene på Forurettede og rus-kede. Derefter løb han ned til Vidne 1 med Forurettede. Vidne 1 gik i panik og ringede 112. Han satte sig ned i sofaen med Forurettede og gik også selv i panik. Han rus-kede igen Forurettede i ansigtet og rystede det fra side til side. Han nev også Forurettede i ansigtet og i brystet. Han var i panik og tænkte ikke nærmere over, hvordan han håndterede Forurettede. Han var bange for, at Forurettede var ved at dø. Han fik trykket Forurettede i ansigtet, hvilket gav Forurettede nogle mærker. Han klappede også Forurettede lidt hårdt i brystet og på ryggen. Det var måske for hårdt, og Forurettede kunne godt have fået skader af det. Han hev Forurettede i ørerne, og han havde og-så fat i benene på Forurettede og ruskede ham lidt. Hele håndteringen har måske ik-ke været så smart, men han gik i panik. Vidne 1 gik også i panik, og hendes re-aktion smittede nok lidt af på ham. Han har muligvis også haft fat i hænderne på Forurettede.

En morgen tog han Forurettede op for at lægge ham i slyngevuggen. Det var mel-lem kl. 3 og 4 om morgenen, da han gik nedenunder med Forurettede. Hans datter har et legebord med tilhørende stole, som han snublede over. Han snublede side 4

over den ene stol og faldt ned i bordet med Forurettede i armene. Forurettede slog hove-det i faldet, og Forurettede fik også tiltalte ned over sig. Forurettede græd efter faldet, men han kunne ikke se nogen skader på ham. Han fik trøstet Forurettede, som der-efter faldt til ro. Han lagde Forurettede i slyngevuggen, og han holdt efterfølgende øje med ham i løbet af morgenen. Han fortalte ikke noget til Vidne 1 om faldet. Det var dumt, at han ikke sagde det til hende, men han ville ikke bekymre hende, og han var også flov over det. Han skulle have sagt noget til Vidne 1, og havde han kunnet se skader på Forurettede, ville han også have sagt det og taget på skadestuen med Forurettede. Han kan ikke huske præcist, hvornår episoden skete, men det har nok været i slutningen af ugen forud for den 2. Måned 1 2025. Han har hele tiden sagt, at han ikke kunne huske præcist, hvornår det skete. Der har også været en enkelt episode, hvor Barn hoppede i sofaen og fik overbalance, så hun faldt ned på Forurettede. Barn fik selvfølgelig skæld ud, men Forurettede kom kun med en enkelt lyd og ammede derefter videre, så de tænkte ikke nærmere over det.

Han mener, at alle skaderne på Forurettede kan henføres til de begivenheder, han har forklaret om. Han kan ikke komme i tanke om andre episoder, der kan have givet Forurettede skaderne. Han har aldrig i øvrigt rystet, slået eller klemt Forurettede hårdt, og han har heller ikke vredet Forurettedes arme eller ben. Han har heller aldrig set hverken Vidne 1 eller Barn gøre noget ved Forurettede. Det lyder helt van-vittigt, hvis han skulle have udøvet vold på Forurettede, men han er hverken læge eller fagperson.

Han har på intet tidspunkt følt sig skyldig, men det har gjort ondt på ham, at de situationer, han har forklaret om, har forvoldt skader på Forurettede. Det er hans opfattelse, at det er hans fald med Forurettede og hans panikhåndtering af Forurettede den 2. Måned 1 2025, der har forvoldt skaderne, og det piner ham. Tiltalte blev foreholdt fra sin forklaring til retsbog af 5. Måned 1 2025, hvoraf det blandt andet fremgår (bilag R-3-16-1-0, side 6, 2. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 442): ” Vidne 1 har aldrig gjort noget mod børnene. Det hele er sigtedes skyld, men han har ikke gjort det med vilje.”

Tiltalte forklarede hertil, at udtalelsen er taget ud af kontekst. Han kan godt huske, hvad han sagde til grundlovsforhøret. Han sagde, at Vidne 1 ikke kunne finde på at gøre deres børn noget, så hvis der var sket noget, måtte det være hans skyld, fordi det var ham, der faldt med Forurettede og panikhåndterede ham. Han sagde til dommeren i grundlovsforhøret, at dommeren skulle løslade Vidne 1, så hun kunne komme hjem til deres børn. Han kan afvise, at han har lagt Forurettede hårdt ned på puslebordet for at få ham til at tie stille.

Fødslen af Forurettede var hård. Jordemoren sagde, at Forurettede ville blive født kl. 3 om natten, men han blev født allerede kl. 23.40. Forurettede vejede desuden næsten 1 kilo mere, end han var blevet skønnet til. Vidne 1 brækkede eller forstuvede halebenet i forbindelse med fødslen. Jordemoren tog også ret hårdt fat i Forurettede, hvilket han undrede sig over. Forurettede er født vaginalt, men jordemoren hav-de svært ved at få Forurettede ud, fordi skulderen sad fast. Jordemoren havde der- side 5

for hårdt fat i Forurettedes overkrop, hvilket så voldsomt ud. Der blev ikke brugt hverken tang eller sugekop i forbindelse med fødslen.

Forurettede har siden fødslen haft et mærke omkring panden, men det har været af-tagende. Mærket er dog kommet lidt igen, når Forurettede har været bleg. Forurettede havde også gulsot og blodsprængte øjne ved fødslen. De blodsprængte øjne havde Forurettede i lang tid efter fødslen. Han kan ikke huske, om de har drøftet de blodsprængte øjne med begge sundhedsplejersker.

Forevist billeder af Forurettede (”samlet fil billeder og journal”) forklarede tiltalte, at Forurettede havde de blodsprængte øjne fra fødslen, og at det var svært at sige, hvornår blodsprængningerne forsvandt.

Han mener, at det er mest sandsynligt, at de drøftede de blodsprængte øjne med den første sundhedsplejerske, men han kan ikke huske, hvad sundheds- plejersken svarede. Sundhedsplejersken har dog formentlig sagt, at de ikke skulle bekymre sig, og de har heller ikke været sendt videre til en læge.

Det gule mærke sad i Forurettedes venstre side. Han mener, at sundhedsplejersken nævnte noget med gulsot, men det var ikke noget, der blev gjort mere ved. Vidne 1 har ikke været til lægen med det forstuvede haleben, men hun havde svært ved at sidde ned, så hun brugte deres datters badering til at sidde med. De har talt med sundhedsplejersken om halebenet, men det er primært Vidne 1, der har haft dialogen. Han mener, at smerterne fra halebenet har relation til fødslen, fordi de opstod lige efter.

Han vendte tilbage til sit arbejde den 1. Måned 1 2025, så han var på arbej-de den 2. Måned 1 2025. Han mener, at Forurettede lå i slyngevuggen og sov, da han kom hjem fra arbejde ved en 15-tiden. Vidne 1 nævnte, at Forurettede havde været lidt mere pylret den dag. Hun nævnte ikke, hvor længe Forurettede havde sovet. Han mener, at Vidne 1 og Barn gik i Føtex, hvor han var alene med Forurettede. Vidne 1 og Barn var måske væk i 30-40 minutter. Der skete ikke noget i den periode, hvor Vidne 1 og Barn var væk. Forurettede sov bare, og han selv gik i haven og pluk-kede æbler til en kage.

Han og Vidne 1 har ikke forsøgt at ringe 112 mere end én gang. Adspurgt af forsvareren, om han var sikker på det, forklarede han, at Vidne 1 ringede 112, men at han sagde til hende, at hun bare skulle lægge på, fordi han mente at se livstegn hos Forurettede. Sekundet efter bad han dog Vidne 1 om at ringe 112 igen. Han ved ikke, hvorfor han bad Vidne 1 lægge på, men det har været i panik. Han tror, at han havde fat i hovedet på Forurettede både oppe på værelset og nede i stuen. Han tog fat om panden eller tindingerne på Forurettede med højre hånd og rystede Forurettedes hoved. Han mener, at han tog fat om Forurettedes hoved én gang ovenpå og én gang nede i stuen. Han prøvede at få en reaktion fra Forurettede, for-di Forurettede var slap og ikke reagerede. Han erkender, at han tog fat om hovedet på Forurettede, og at det ikke var en smart måde at håndtere det på. side 6

Han nev Forurettede i ansigtet og på brystet. Det var almindelige niv, hvor han tog fat i kinden og på brystet for at få en reaktion fra Forurettede. Han prøvede at få Forurettede til at græde.

Han tog Forurettede op og rystede ham, da de var i værelset ovenpå. Han husker, at han støttede om hovedet på Forurettede, da han rystede ham. Han rystede lidt til, og det var måske i fem sekunder. Han rystede kun Forurettede den ene gang. Han klaskede Forurettede med flad hånd på brystet, da Forurettede lå i hans skød. Han kan ikke sige, hvor mange gange han klaskede Forurettede, men det var mange gange. Han klaskede Forurettede for at få en reaktion fra ham. Han var bange i si-tuationen, og Vidne 1 var også bange. De var bange for, at Forurettede var ved at dø. Han stoppede med at klaske Forurettede, da damen fra alarmcentralen bad ham om at stoppe. Han klaskede Forurettede, fordi panikken tog over. Han klaskede Forurettede hårdt, og det var også for hårdt. Han kan ikke huske, at han har vredet Forurettede i armene eller benene, men han kan ikke udelukke det. Han havde fat i Forurettede på flere forskellige måder.

Der kom en ambulance, og ambulancefolkene tilså Forurettede, men de tog ham ik-ke med på skadestuen. Han og Vidne 1 blev dog enige om, at Forurettede skulle på hospitalet, så han kørte af sted med Forurettede, mens Vidne 1 blev hjemme sammen med Barn. På akutmodtagelsen blev Forurettede tilset af en læge, der gerne ville have Forurettede indlagt til observation. Han aftalte med lægen, at han ville køre hjem med Forurettede og hente Vidne 1 og Barn. Han blev ikke spurgt på akutmodta-gelsen, om der var sket noget, men han talte med lægen om, hvad der var sket samme aften. Han nævnte ikke den tidligere episode, hvor han var faldet med Forurettede, fordi han var meget fokuseret på, hvad der var sket samme aften. Det var ikke for at skjule noget for lægen, at han ikke nævnte episoden med faldet, men der var gået flere dage, og han havde ikke observeret noget hos Forurettede efter episoden.

Tiltalte blev forevist billede i fotomappe af 4. Måned 1 2025 (bilag B-2-2-0-0, side 6 – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 31) og forklarede hertil, at det var det bord og den stol, han faldt over. Bordet og stolen står lidt anderledes på billedet, end da han faldt over dem. Han holdt Forurettede i sin venstre arm for-an sig, da han faldt. Han ramte bordet i faldet, men han tror ikke, at han ram-te den anden stol. Han nåede ikke at få taget fra i faldet, så Forurettede landede oven på hans arm, og han landede oven på Forurettede. Han havde Forurettede i favnen hele tiden. Forurettede græd i starten, men det lykkedes ham at trøste Forurettede. Han mener ikke, at Forurettede havde tøj på, da han faldt med ham. Forurettede havde kun en ble på. Han kiggede efter, om Forurettede havde fået skader. Han fortalte ikke poli-tiet om den episode, hvor han faldt med Forurettede, fordi han var i choktilstand. Forurettede er aldrig blevet passet af andre end ham og Vidne 1. De har sammen været i bl.a. sommerhus og i Fårup Sommerland. Der er ikke nogen, der har haft Forurettede, hvor han eller Vidne 1 ikke samtidig har været til stede. Han har ikke tabt Forurettede på noget tidspunkt.

Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med, at hun side 7

som en parts nærmeste ikke havde pligt til at afgive forklaring, jf. retspleje- lovens § 171, stk. 1, og at hun heller ikke havde pligt til at afgive forklaring, hvis forklaringen ville udsætte hende selv eller hendes nærmeste for straf eller tab af velfærd eller påføre hende selv eller hendes nærmeste for anden væ- sentlig skade.

Vidne 1 tilkendegav, at hun ønskede at afgive forklaring.

Vidne 1 blev herefter vejledt om sandhedspligten og vidne-ansvaret og afgav forklaring.

Hun forklarede, at hun er gift med Tiltalte. De har været gift et års tid, men har kendt hinanden siden 2012. De har to børn sammen, Barn og Forurettede.

Fødslen af Forurettede tog kun 45 minutter, så den var hurtig, men samtidig hård. Hun fik ikke andet end lattergas under fødslen, der i øvrigt gik som den skul-le, bortset fra at hun forstuvede eller brækkede halebenet.

De blev udskrevet fra hospitalet fire timer efter fødslen. Den første tid der- hjemme var god, og de fik mange barselsbesøg. Hele familien kom på skift og sagde tillykke og havde gaver med. Det var en god tid, og hun var meget lykkelig. Hun var dog plaget af halebenet, så hun lå ned og ammede, og hun var nødt til at sidde på en badering. Smerterne i halebenet var nyt for hende, for det var ikke noget, hun havde oplevet med Barn.

Forurettede havde en lidt højere gråd end Barn, men havde det ellers godt. De op-levede ikke ændringer i Forurettedes mønster. De var ude på mange ture med bar-nevognen, men kom måske lidt hurtigere ud af deres barselboble, fordi de havde Barn. De lavede forskellige ting med børnene, herunder en sommerhu-stur, ture på bakken og i sommerland. De havde også børnene med ude og spise. Hun havde ikke en oplevelse af at have det svært. Forurettede græd måske lidt mere end Barn, men det primære var, at han havde en højere gråd.

Hun føler også, at Tiltalte havde overskud. De var begge to lykkelige. Hun var meget sammen med Forurettede, fordi hun ammede, hvorimod Tiltalte så var mere sammen med Barn.

Forurettede har aldrig grædt i hele eller halve timer. Tiltalte har enkelte gange italesat over for hende, at han ikke huskede, at Barn græd så højt. Det var noget, de talte om, hvilket forældre gør. Hun syntes heller ikke, at det var sjovt, når hendes barn græd. Tiltalte kunne godt blive frustreret over den høje gråd, men det var ikke det, der fyldte for dem. Det gode og positive fyldte mest for dem.

Vidnet blev foreholdt afhøringsrapport af 4. Måned 1 (”sigtet”), hvoraf blandt andet fremgår (bilag M-4-5-0-0, side 4, 1. afsnit – fil 1 i den digitale side 8

ekstrakt, side 431): ” Hendes mand er hurtig blevet utålmodig, men her har afhørte haft overskud og taget over, men har været frustreret over hans re- aktion. Manden har sammenlignet Forurettede meget med søsteren Barn, hvor af-hørte har følt, at hun skulle tale Forurettede meget op over for manden.”

Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun har nok følt lidt mere overskud, og at hun skulle være den, der talte Forurettede lidt mere op. Tiltaltes frustrationer kom ikke på daglig basis. Som hun husker det, var i det i 90-95 pct. af tiden en dejlig tid. Tiltalte har aldrig bandet eller svovlet eller hævet stemmen over for hende eller Forurettede.

Vidnet blev foreholdt fra samme rapport, hvoraf blandt andet fremgår (bilag M- 4-5-0-0, side 4, 2. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 431): ” Adspurgt om afhørte dagligt følte, at hendes mand var frustreret oplyste hun, at det kunne godt være dagligt, at han virkede irriteret. Hun havde dog aldrig haft tanker om vold, for så ville hun have reageret på det.”

Vidnet forklarede hertil, at det godt kunne passe, at hun havde forklaret så-dan til politiet, men det var ikke sådan, hun huskede det. Hendes forklaring til politiet er lidt upræcis, fordi hun var i chok. Tiltaltes frustration kom mest bare i form af nogle kommentarer. Hun har ikke oplevet Tiltalte være irriteret på Forurettede.

Vidnet blev foreholdt fra samme rapport, hvoraf blandt andet fremgår (bilag M- 4-5-0-0, side 5, 3. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 432): ” Afhørte har aldrig set ham gøre noget. Manden har været irriteret og sagt ”ti så stille” når Forurettede græd. Han har flere gange begrænset Forurettedes gråd ved at stikke sin pegefingerkno i munden på ham for at stoppe hans gråd. Afhørte har ikke betragtet det som voldsomt, men har nok tænkt det som en sut, men hvor hendes mand måske har gjort det for at få gråden til at stoppe, da den var til gene for ham. Afhørte har ikke bemærket eller tænkt over, hvor hårdt hendes mand stak sin kno ind i Forurettedes mund. Afhørte har kommenteret det over hendes mand nogle gange og sagt, at det er Forurettedes måde at udtrykke sig på og at det er det eneste han kan, så hun syntes, at manden stoppedes Forurettedes kommunikation når han stak fingeren i munden på ham.”

Vidnet forklarede hertil, at hun ikke har tænkt det som om, at Tiltalte var irriteret på Forurettede. Som hun husker det, har Tiltalte en enkelt gang forsøgt at trække Forurettedes hage op, da hun skiftede Forurettede. Det var ikke vold- somt, men hun har læst, at man af psykiske årsager ikke må begrænse en ba-bys gråd. Det fortalte hun Tiltalte, som var helt indforstået med det. Det er forekommet, at Tiltalte har sagt ”ti så stille” til Forurettede.

Hun har ikke bemærket en ændring i Tiltaltes adfærd, efter de fik Forurettede. Krigen i Gaza har fyldt meget for Tiltalte, men den ændrede ikke noget den sidste måned. Den havde fyldt for Tiltalte i flere år, og Tiltalte side 9

brugte meget tid på sociale medier. Tiltalte var måske lidt mere fravæ-rende af den årsag, men der var ikke en ændring i Tiltaltes person.

Vidnet blev foreholdt fra samme rapport, hvoraf blandt andet fremgår (bilag M- 4-5-0-0, side 5, 5. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 432): ” Afhørte har opfanget at noget har ændret sig, og afhørte føler, at hendes mand har ændret sig pga. krigen. Manden har selv sagt, at han ikke føler sig deprime-ret.”

Vidnet forklarede hertil, at hun ikke føler, at Tiltaltes person har ændret sig, men at krigen har fyldt meget for Tiltalte, der har brugt meget tid på den. Han har ikke været aggressiv eller haft en kort lunte.

De sundhedsplejersker, der kom og så til Forurettede, kommenterede ikke på noget i forhold til Forurettede. På et tidspunkt observerede hun selv nogle små og ikke så tydelige pletter i ansigtet. De spurgte sundhedsplejerskerne hertil, som sagde, at det ikke var noget. Det er heller ikke noget, som sundhedsplejerskerne har noteret. Barn havde ikke tilsvarende mærker, da hun var spæd.

Hun kan ikke komme i tanke om episoder, hvor skaderne på Forurettede kan være opstået. På et tidspunkt bad hun om natten Tiltalte om at tage Forurettede, fordi hun havde sovet dårligt, og fordi Forurettede ikke ville falde til ro igen efter amning. Tiltalte gik nedenunder med Forurettede, og på et tidspunkt slog hun øjnene op, fordi hun hørte et højt og tungt bump. Hun faldt derefter i søvn igen, men da hun vågnede, kunne hun huske, at hun havde hørt en høj lyd. Hun gik ned til Tiltalte, og alt var stille og roligt. Hun spurgte Tiltalte til lyden, men han kiggede undrende på hende og sagde, at der ikke hav-de været nogen lyd. Hun sagde til ham, at han måtte have hørt lyden, men han svarede, at det måtte være noget, hun havde drømt. Hun fejede det he-refter til side, og de talte ikke mere om det. Hun kan ikke huske, at hun hørte gråd i forbindelse med bumpet, men hun kan godt have sovet fra gråden.

Forurettede er ikke på noget tidspunkt kommet til skade i hendes tilstedeværelse. Hun har ikke nogen erindring om en episode, hvor Barn skulle være faldet ned oven på Forurettede. Hun kan godt huske, at Barn på et tidspunkt hoppede i sofaen, men selv hvis Barn i den forbindelse har ramt Forurettede, så spiste han i hvert fald bare videre.

Den 2. Måned 1 2025 sov Forurettede en lang lur i sin vugge. Han faldt først i søvn, efter Barn og Tiltalte var kommet hjem lidt over kl. 15, dvs. han faldt i søvn mellem kl. 15.30 og kl. 16.00. Tiltalte gik i gang med at ko-ge nogle æbler, mens hun selv tog en tur i centeret med Barn. Da hun og Barn kom tilbage, sov Forurettede stadig. Hun tænkte, at Forurettede måtte være træt, så de spiste til aften uden at vække ham. Efter aftensmaden talte hun og Tiltalte om, at Forurettede også snart skulle have noget at spise, men først tog hun og Barn et bad. Derefter tog hun plads i stolen og gjorde sig klar til amning, mens Tiltalte gik op for at hente Forurettede. Da Tiltalte tog Forurettede op, be- side 10

gyndte Forurettede at græde, formentlig fordi han blev vækket. Gråden blev deref-ter lavere og stoppede så. Tiltalte kom ned med Forurettede og spurgte, om Forurettede ikke så lidt mærkelig ud. Forurettedes ene øje var lukket, mens det andet kig-gede til siden. Hun gik i panik og begyndte at græde og lede efter sin telefon. Barn blev også bange, mens Tiltalte til at begynde med var mere fattet. Hun føler, at hendes panik eskalerede situationen. Hun ringede hurtigt 112, mens Tiltalte sad med Forurettede på sofaen og prøvede at få en reaktion fra Forurettede. Tiltalte sagde pludselig, at han troede, at der var ved at ske noget med Forurettede, så hun lagde på i refleks. Hun kunne dog se, at alt ikke var ok, så hun ringede straks op til 112 igen og bad om at få sendt en ambulance. Imens var Tiltalte begyndt at klaske Forurettede i ryggen og på maven. Hun kom igennem til alarmcentralen og fik at vide, at hun skulle slappe af. Kvinden hos alarmcentralen vejledte dem til at massere Forurettedes fødder, og Forurettede kom deref-ter til sig selv igen. Der kom en ambulance, og ambulancefolkene tilså Forurettede. De målte Forurettedes temperatur og hjerterytme. De fortalte ambulancefolkene, at de var meget chokerede, og Tiltalte fortalte, at han var gået i panik og havde klasket Forurettede. På det tidspunkt var hun ikke så optaget af reaktionen, fordi Forurettede var kommet til sig selv igen. Hun forstod ikke, hvorfor Forurettede hav-de fået den reaktion i første omgang. Kvinden fra alarmcentralen sagde, at Forurettede nok bare var sulten, men hun forstod ikke, hvorfor det skulle give den reaktion. Ambulancefolkene sagde, at Forurettede så fin ud, men at de selv kunne køre Forurettede til Hvidovre Hospital for at blive tjekket. Hun og Tiltalte var enige om at køre Forurettede på hospitalet for at blive tjekket. Da hun selv var i chok, blev de enige om, at det var Tiltalte, der skulle køre af sted med Forurettede. Hospitalet ønskede at beholde Forurettede til observation, så Tiltalte kom tilbage med Forurettede og hentede hende og Barn. Næste dag afleverede Tiltalte Barn i børnehaven, mens hun selv blev på hospitalet med Forurettede.

Hun er i tvivl om, hvor hårdt Tiltalte slog, da han klaskede Forurettede i bry- stet og på ryggen. Hun stod selv i udestuen på det tidspunkt. Hun rørte ikke selv ved Forurettede på noget tidspunkt. Det var en voldsom situation at være i for dem alle sammen. På et tidspunkt prøvede Tiltalte også at få en reaktion fra Forurettede ved at prikke ham i ansigtet. Kvinden fra alarmcentralen bad dog Tiltalte om at holde op med det. Hun så ikke, om Tiltalte på noget tidspunkt havde fat i Forurettedes ben eller arme.

Forurettede har ikke været passet på noget tidspunkt i løbet af ugerne op til 2. Måned 1 2025. Der er mennesker, der har set Forurettede næsten hver dag, men hun eller Tiltalte har været sammen med Forurettede hele tiden.

Hun håber, at Forurettedes skader er opstået i overensstemmelse med den forkla-ring, som Tiltalte har afgivet, dvs. at de opstået i forbindelse med hans håndtering af Forurettede i panik og det fald, som han har fortalt om, men som hun ikke kendte til på det tidspunkt. Hun har ikke oplevet, at Forurettede er kommet til skade i forbindelse med Barn. Der er ikke sket noget i hendes tilstedeværel-se, hvor Forurettede er kommet til skade. side 11

Adspurgt af forsvareren forklarede hun, at jordemoren til Forurettedes fødsel var lidt ældre og mere af den gamle skole, end hvad hun husker fra Barns fødsel. Jordemoren var mere direkte og bombastisk, men i øvrigt sød og rar. Hun husker, at Forurettedes skulder sad fast, og at han derfor skulle hjælpes på vej. Hun mener, at jordemoren udførte noget, hun kaldte en ”Robinson” el.lign. Det var en manøvre for at hjælpe Forurettede ud. Der blev ikke anvendt hverken tang eller sugekop i forbindelse med fødslen. Det gik dagen efter fødslen op for hende, at hun var meget øm i halebenet. Det havde hun ikke været før. Barn er også født vaginalt, men hendes fødsel var længere.

Forevist billeder af Forurettede (”samlet fil billeder og journal”) forklarede vidnet, at det er billeder, hun har taget. Forurettede havde helt rødsprængte øjne ved føds-len. Blodsprængningerne forsvandt, da Forurettede var knap én måned gammel. De talte med i hvert fald den ene sundhedsplejerske om de blodsprængte øjne, men fik at vide, at de ikke skulle tænke så meget over det. Hun mindes ikke, at de fik en forklaring på de blodsprængte øjne. Hun tror ikke, at Forurettede havde særligt åbne øjne, da de var på hospitalet, så hun talte ikke med hospitalet he-rom efter fødslen. Hun bemærkede selv de blodsprængte øjne, første gang Forurettede åbnede øjnene. De blodsprængte øjne har været italesat fra starten, og hendes mor har også italesat dem.

De har talt med sundhedsplejersken om pletter og mærker på Forurettede, men sundhedsplejersken kom ikke med nogen forklaring på dem. Hun er ikke ble- vet undersøgt for et brækket eller forstuvet haleben, men hun er meget sikker på, at det står i sundhedsplejerskenotatet, at hun havde brækket eller forstu-vet halebenet.

Episoden, hvor Tiltalte var gået ned i stuen med Forurettede, og hvor hun våg- nede ved et højt og tungt bump, var i slutningen af ugen, inden Forurettede kom på hospitalet. Det var, før Tiltalte startede på arbejde. Det kan have været natten til torsdag, fredag, lørdag eller søndag i den uge. Det var først sent i processen, at hun kom i tanke om det og talte med politiet herom. Vidnet blev foreholdt fra sin forklaring til afhøringsrapport af 4. Måned 1 (”Sigtet”), hvoraf blandt andet fremgår (bilag M-4-5-0-0, side 3, 2. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 430): ” Natten til søndag havde afhørte am-met Forurettede og kunne ikke få ham til at sove bagefter.”

Vidnet forklarede hertil, at hun ikke kan huske, om det var natten til søndag. Hun mener, at hun til grundlovsforhøret sagde, at det var i weekenden. Hun kan ikke komme det nærmere.

Hun har ikke set Tiltalte behandle Forurettede anderledes end Barn. Tiltalte har ikke været hårdhændet over for Forurettede i hendes tilstedeværelse. Den generelle håndtering af Forurettede har ikke været anderledes end med Barn. Bag-grunden for, at Tiltalte stak sin kno i munden på Forurettede, var som alterna-tiv til en sut. Hun kan ikke huske, om hun selv har gjort noget tilsvarende. Det er ikke noget, hun normalt ville gøre, men hun har omvendt ikke tænkt, side 12

at det var forkert at gøre. Hun oplevede det ikke som noget voldsomt.

Da Tiltalte kom ned med Forurettede den 2. Måned 1 2025, troede hun, at det var et forstadie til vuggedød. Hun talte med alarmcentralen, som sagde, at det kunne være, fordi han bare var sulten. Hun troede, at Forurettede var ved at dø, så hun var bange og gik i panik.

Da Tiltalte klaskede Forurettede i ryggen, stod han op med Forurettede. Tiltalte klaskede Forurettede med flad hånd. Det kan godt passe, at Tiltalte også har haft Forurettede i skødet.

Forurettede plejede at sove meget. Han ville normalt sove en længere lur om for-middagen, men det gjorde han ikke den 2. Måned 1 2025. Hun tænkte, at Forurettede havde brug for at sove, og derfor vækkede de ham ikke om eftermidda-gen. Der var ikke noget ved Forurettede, som hun tænkte, var anderledes den dag. Hun oplevede ham som de andre dage. Hun var alene med Forurettede mandag og tirsdag, da Tiltalte var startet på arbejde om mandagen.

Hun og Barn var højst væk en time den 2. Måned 1 2025. Hun har svært ved at forestille sig, at der er sket noget mellem Tiltalte og Forurettede i den tid, for Forurettede sov, da de gik, og han sov stadig, da de kom hjem. Hun og Barn var nok væk mellem 15.30 og 16.30.

De vækkede Forurettede efter kl. 19.30 og før kl. 20. Da Tiltalte gik ovenpå, hørte hun ikke andre lyde end lidt gråd, som var aftagende. Der var meget stille. Hun syntes, at Tiltalte virkede lidt bekymret, da han kom ned, men han var ikke i panik. Hun husker, at sveden drev af Tiltalte. Han virkede meget bange. Hun tror, at hun var med til at skabe panik for dem alle sam-men.

Hun og Tiltalte var sammen, da de blev konfronteret med Forurettedes skader på Herlev Hospital. Hun begyndte at ryste og græde, da hun fik oplysninger-ne, fordi hun gik i chok. Hun kan ikke huske, om der gik bestemte tanker gennem hovedet på hende. Det var surrealistisk. De havde været indlagt i fle-re dage, og Forurettede havde været stille og rolig. Hun ville bare gerne vide, hvor-for han havde fået den reaktion med øjnene. Det gav ingen mening for hende. Hun mistænkte ikke Tiltalte for noget. Tiltalte var lige så overras-ket og ked af skaderne, som hun selv var. Tiltalte græd også.

Forurettede var normalt iført en body, når han sov om natten. Han kan godt have sovet uden, fordi det var sommer.

Forurettede har det godt i dag. Han er en dejlig dreng, som kommer rundt over det hele derhjemme, og som stiller sig op af møblerne.

Forurettede har været tilset af en fysioterapeut, som de har haft tilknyttet siden Måned 6. Fysioterapeuten kommer en gang om ugen og er gennem kommu- side 13

nen. Forurettede har også været til fysioterapeut på hospitalet.

Der har været gennemført en HEINE-test af Forurettede, som viste, at han er al- derssvarende.

Retten hævet til frokostpause kl. 12.43.

Retten sat på ny kl. 13.15.

Vidne 2 mødte som vidne, blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret og afgav forklaring.

Hun forklarede, at hun har været sundhedsplejerske siden 2008, og at hun derfor har set en del børn gennem tiden.

Sundhedsplejersken kommer normalt på tre besøg den første måned, og der- efter er der besøg, når barnet er to måneder, fire måneder, seks måneder og ca. 10 måneder.

Hun så Forurettede to gange, efter han blev født. Der er normalt tre besøg inden for den første måned, men Forurettede havde et ekstra besøg. Hen-des kollega tog barselsbesøget og 2-ugers besøget, mens hun selv tog 3-u-gers besøget og det ekstra besøg. Hun mener, at hun var på besøg første gang den 14. Måned 3 2025. Familien fortalte ved besøget, at moren, Vidne 1, havde smerter pga. et forstuvet eller brækket haleben. De snakkede om, at Forurettede var lidt urolig, og at han var mest rolig, når han kørte i barnevogn, eller når der var aktivitet omkring ham.

Hun snakkede også om gråd med familien. Det gør de normalt ved 3-ugers besøget. Hun oplevede ikke mere gråd fra Forurettede end normalt. De kiggede på Forurettede på puslebordet, og han blev målt og vejet. Han lå og sov, da hun kom, og han var lidt ked af at blive vækket, hvilket ikke er unormalt for et spæd-barn. Der var ikke umiddelbart noget påfaldende ved Forurettede på det tidspunkt. Hun observerede ikke nogen mærker på Forurettede. Hendes kollega havde skre-vet, at der var gulsot, så det kiggede hun efter. Gulsoten var dog aftaget, og hun syntes ikke, at han var gul længere. Hun syntes generelt, at han var fin, men har var ikke tilfreds med at blive målt og vejet. Hun mener, at hun også havde ham liggende på maven.

Der blev aftalt et ekstra besøg, fordi Forurettedes vægtkurve var knækket en smule, og fordi han havde været lidt urolig. Uroen kunne skyldes, at han ikke fik nok at spise, så det ville hun gerne tjekke op på.

Hun mener, at familien skulle i sommerhus, så det ekstra besøg blev lagt 11 dage efter hendes 3-ugers besøg. Forurettede sov også, da hun ankom til det ekstra besøg. Han havde taget 30 g på siden det sidste besøg, hvilket var fint på 11 dage. Der var derfor ikke brug for flere ekstra besøg. side 14

Hun mener, at Forurettede også græd, da han blev vækket ved det ekstra besøg, men han faldt fint til ro. De kiggede på, at han havde et mærke svarende til en halv lillefingernegl over den ene balle. Vidne 1 spurgte til det, og hun forkla- rede hende, at det var helt normalt. Hun tolkede mærket som en slags mo- dermærke. Forurettede blev målt og vejet, og hun undersøgte, om han havde mær-ker andre steder. Forurettede sagde fra over for at blive vækket, men det gør man-ge børn. Der var ikke noget påfaldende ved Forurettede i forbindelse med besøget.

De er som sundhedsplejersker altid opmærksomme på, om et barn har været udsat for vold, men de kan ikke tjekke for brækkede ben eller knogler, for de har ikke røntgensyn. Brækkede knogler kan være svære at få øje på, så hun vil ikke kunne sige med sikkerhed, om Forurettede kan have haft et brud.

Hendes kollega havde noteret, at Vidne 1 havde mange smerter, og at hun var liggende for at aflaste. Smerterne kan være opstået ved en meget hurtig fød-sel, hvilket hun mener, at Vidne 1 havde været igennem. Hun mener ikke, at der var tvivl om, at Vidne 1 havde smerter. Smerterne kan være de samme, uanset om halebenet er brækket eller forstuvet.

Hun husker ikke, at hun talte med forældrene om blodsprængte øjne. Hun kan heller ikke huske, at hun har observeret blodsprængte øjne hos Forurettede. De vil godt kunne have talt om blodsprængte øjne, selvom det ikke er blevet no- teret i notatet fra besøget.

Forevist billeder af Forurettede (”samlet fil billeder og journal”) forklarede hun, at hun ikke kan huske, om Forurettede så sådan ud, men det har han formentlig gjort, hvis det ene billede er taget et par dage inden hendes besøg. Blodsprængnin-gerne kan være opstået ved det pres, der opstår i forbindelse med fødslen. Det ser de nogle gange, og der kan gå én til to måneder, før de forsvinder.

Hun mærkede på Forurettede ved at vende ham, men hun husker ikke, om hun også har mærket på kravebenene. De vil typisk snarere mærke på kravebenene ved det første barselsbesøg. Det gør de for at undersøge, om der kan være opstå-et noget i forbindelse med fødslen.

Hun oplevede Forurettede som en temperamentsfuld baby, fordi han sagde fra, men det er ikke en dårlig ting. Det kan tværtimod være et sundhedstegn, at børne-ne siger fra.

Vidne 3 mødte som vidne, blev gjort bekendt med vidne-pligten og vidneansvaret og afgav forklaring.

Hun forklarede, at hun er ansat som sundhedsplejerske i Kommune. Hun var været sundhedsplejerske i 26 år, så hun har set en del børn gennem årene. side 15

Hun havde barselsbesøget og det efterfølgende besøg hos Forurettede, fordi den normale sundhedsplejerske havde ferie. Hun så Forurettede, da han var fire dage gammel, og da han var knap 14 dage.

Hun observerede ikke nogen mærker på Forurettede, da hun undersøgte ham. Forurettede havde en smule gulsot, hvilket er helt normalt hos nyfødte. Moren, Vidne 1, var meget påvirket ved besøgene, fordi hun havde ondt i ha-lebenet.

Ved det første besøg undersøgte hun Forurettede og vejede ham afklædt. Forurettede var nået op på sin fødselsvægt, og hun vurderede, at han var i trivsel. Han lå og sov, da hun kom, og han var ikke helt tilfreds med at blive afklædt og vejet, men faldt dog fint til ro efter undersøgelsen.

Ved det andet besøg gennemførte hun en lidt mere grundig undersøgelse af Forurettede. Gulsoten var på det tidspunkt aftagende, og Forurettede var i trivsel. Han sov også denne gang, da hun kom. Hun undersøgte ham nærmere og vendte ham herunder på maven, hvor han faldt til ro. Vidne 1 havde stadig ondt i hale-benet, hvilket fyldte for hende. Forurettede blev igen målt og vejet, og hun kunne konstatere, at amningen var kommet fint i gang. Hun tjekkede Forurettedes reflek-ser og hofter og undersøgte generelt, om han var, som han skulle være.

Hun kan ikke vide, om Forurettede havde brækkede knogler til undersøgelsen, for hun har ikke røntgensyn. Hun mærkede dog på hans kraveben, og de føltes normale. Hun mærkede ham også i hovedet, og hun registrerede ikke noget ud over det normale. Hun registrerede heller ikke, at han havde mærker eller pletter.

Vidne 1 havde smerter i halebenet, som sandsynligvis kom fra fødslen. Der står ikke noget herom i fødselspapirerne, men det er meget normalt, at man for- stuver halebenet i forbindelse med en fødsel. Dette gælder især, når der som i dette tilfælde har været tale om en hurtig fødsel.

Hun kan ikke huske, at hun snakkede med forældrene om, at Forurettede havde blodsprængte øjne. Hun har ikke selv observeret, at Forurettede havde blods- prængte øjne, men hun kan huske, at hun også blev spurgt ind til det af politi-et.

Forevist billeder af Forurettede (”samlet fil billeder og journal”) forklarede hun, at kun godt kan se, at Forurettede har blodsprængninger i øjnene. Det er helt normalt, og der kan godt gå noget tid, før de forsvinder.

Vidnet blev foreholdt fra afhøringsrapport af 11. Måned 1 2025 (”Off. myn- dighed”), hvoraf blandt andet fremgår (bilag F-8-1-0-0, side 3, 3. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 319): ” Afhørte kiggede i sin journal, og oply-ste, at hun havde tilset i alt 3 børn i en periode på ca. 14 dage, og hun kun-ne faktisk huske, at hun med et forældrepar, havde talt med dem om, at det side 16

var meget normalt, at nyfødte børn kunne have blodsprængte øjne efter fødslen. Afhørte kunne dog bare ikke skille familierne ad, og hun havde ikke noteret det i sin journal. Men hun var sikker på, at hun havde talt med et forældrepar om netop dette, og at hun havde set et barn inden for den peri-ode med blodsprængte øjne.”

Vidnet forklarede hertil, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun kan ikke huske, hvilket forældrepar, hun har snakket med om blodsprængte øjne. Det er helt normalt, at der er blodsprængte øjne efter fødslen.

Hun oplevede generelt familien som enormt sød og venlig. Der var en rolig stemning i forbindelse med besøgene, og faren deltog også og havde relevan-te spørgsmål.

Hun bemærkede ikke i forbindelse med besøgene, at der var noget med Forurettedes tunge. Hun ville ikke have noteret, hvis han havde haft tungen lidt ude, for det ville have været helt normalt.

Vidne 4 mødte som vidne, blev gjort bekendt med vidnepligten og vidne- ansvaret og afgav forklaring.

Hun forklarede, at hun er praktiserende læge, og at hun er læge for Forurettede og hans familie.

Hun har gennemført en 5-ugers undersøgelse af Forurettede. Ved 5-ugers undersø-gelsen kigger de på, hvordan barnet har det fysisk. De tjekker blandt andet barnets reflekser, og om barnet kan holde hovedet. De vejer og måler også barnet, ligesom de taler med forældrene om, hvordan det er at være forældre. De tjekker, hvilken kontakt man kan få med barnet, og hvilket samspil der er mellem forælder og barn.

Hun bemærkede, at Forurettede var mere ulykkelig end normalt. Førstegangsfor-ældre kan være mere bekymrede for deres barn, hvilket kan smitte af på bar-net. Forurettede er barn nr. to. Forurettede virkede i øvrigt til at trives, men han smilede ikke. Han kiggede på sin mor. Hun fandt ikke ellers noget bekymrende, så de aftalte, at de måtte snakkes ved, hvis Forurettede fortsatte med at være ulykkelig.

Hun kiggede Forurettede i øjenbaggrunden og kunne se, at den var rød, hvilket be-tød, at der var synsfunktion. Hun undersøgte også hans fontanelle. Hun lagde ham videre på maven og tjekkede, om han kunne holde hovedet. Han var ik-ke lige så god som et gennemsnitsbarn til at holde hovedet, men det var ikke noget bekymrende. Hun tjekkede også hans hofter og rygrad, ligesom hun trykkede ham på maven.

Hun tror ikke, at hun ville kunne mærke, hvis barnet havde et kraniebrud, men hun ville i så fald forvente et barn, som var slattent, og som var utilpas side 17

ved at være i sig selv. Det viste Forurettede ikke nogen tegn på.

Hun vil tro, at hun ville kunne opdage et brækket ben eller ribben, idet hun ville forvente, at et barn med et brækket ben eller ribben ville være voldsomt ulykkeligt, og det var Forurettede ikke.

Familien sagde selv, at Forurettede havde et stort behov for at blive holdt, og at han græd meget. De sagde dog også, at det bare var sådan, det var, og de virke- de ikke presset over det. Hun så ingen mærker el.lign. på Forurettede.

Hun kan ikke sige med sikkerhed, om der var noget brækket ved hendes un- dersøgelse den 28. Måned 3 2025, men hun tror det ikke. Hun tror ikke, at hun ville have kunnet gennemføre undersøgelsen, hvis Forurettede havde haft brækket næsten alle sine ribben.

Hun kan ikke huske, om hun talte med familien om blodsprængninger i øjne-ne, men Forurettede havde heller ikke blodsprængninger i øjnene, da hun undersøg- te ham. Det er normalt, at børn får blodsprængte øjne fra fødslen, og der kan godt gå lang tid, før de forsvinder.

Forevist billeder af Forurettede (”samlet fil billeder og journal”) forklarede hun, at hun ikke så blodsprængte øjne ved undersøgelsen.

De talte ikke i forbindelse med undersøgelsen om, at Vidne 1 havde smerter i ha-lebenet. Det var en 5-ugers undersøgelse, så de snakkede om barnet. Det er generelt muligt at brække eller forstuve sit haleben i forbindelse med fødslen.

Forurettede havde ikke gulsot, da hun undersøgte ham. Hun lagde heller ikke mær-ke til, om han havde tungen ude af munden.

Hun er tvivl om, hvorvidt hun ville have opdaget, hvis Forurettede havde et bræk-ket kraveben.

Vidne 5 mødte som vidne, blev gjort bekendt med vidnepligten og vid- neansvaret og afgav forklaring.

Hun forklarede, at hun arbejder som fysioterapeut inden for børneområdet, dvs. med børn fra 0-18 år. Hun er ansat på Herlev Hospital. Hun så Forurettede sidste gang i Måned 5. Han var blevet henvist til dem, og de havde fået oplyst, at han var et barn, som kunne have nogle skader. De har fulgte Forurettede med henblik på at vurdere, om der skal sættes noget i gang i regi af kommu-nen. Det, vurderede de, var tilfældet med Forurettede. Forurettede blev også henvist til en neuropædiater, som er en særlig børnelæge, der arbejder med det neurologis-ke. Hun anbefalede selv henvisningen til neuropædiater, fordi Forurettede havde skader på hjernen.

Hun har selv fulgt Forurettedes motoriske udvikling, herunder både den grovmoto- side 18

riske og den finmotoriske. Hun kan kun sige noget om, hvad hun ser hos bar-net nu og her, og ikke hvad der vil ske i fremtiden.

Hun så Forurettede første gang, da han var tre måneder gammel. Når et barn er tre måneder gammelt, er kravene til, hvad de skal kunne, ikke særligt store. De kigger blandt andet på, om barnet kan løfte sit hoved, og om det har styrken til at ligge på maven. Det er typisk sådan med en hjerneskade, at man ikke kan sige fra starten, hvordan den vil udvikle sig. Det er også derfor, at de føl-ger barnet.

Da hun så Forurettede første gang, kunne han mange ting, men han viste ikke helt nok. De vurderede dog, at han var alderssvarende. Forurettede havde en foretruk-ken side, så hun havde svært ved at få ham til at kigge til den anden side. Hvis et barn helst vil kigge til den ene side, kan barnet godt blive lidt skæv i hovedet. Det var også tilfældet for Forurettede, som havde en lille skævhed.

Da hun så Forurettede anden gang, kiggede han fint til begge sider. Der havde mel-lem de to besøg været nogle ting, som mor havde skullet arbejde med i for- hold til håndteringen af Forurettede.

Der er lavet en HEINE-test på Forurettede. Det er neuropædiateren, som laver te-sten, idet der er tale om en lægelig test. Forurettede fik en score på 60,5 i testen. Hvis man scorer under 60 vil der være en høj risiko for cerebral parese. Forurettede lå lige over grænsen på de 60 point. De ville have forventet, at Forurettede havde ligget på omkring 66 point. De 60,5 point er i bunden af normalen, men dog stadig inden for normalområdet. Selvom man scorer højt på testen, kan man stadig have unilateral cerebral parese, dvs. cerebral parese i den ene side.

En hjerneskade er noget, man vokser ind i, så det viser sig først senere, hvil-ken betydning den får. HEINE-testen siger noget om, hvordan Forurettede har det nu, men hun kan ikke give nogen prognoser.

Hun kan ikke huske, om Forurettede var særligt pylret ved undersøgelsen, eller om der var ting ved motorikken, som var særligt iøjnefaldende.

Der er aftalt en opfølgning på Forurettede, men hun er ikke klar over, om han har fået en tid. Opfølgningen burde finde sted her omkring sommerferien.

Vidnet blev foreholdt kontinuationsnotat af 26. Måned 5, hvoraf blandt fremgår (bilag C-2-12-1-0, side 3, 4. afsnit – fil 1 i den digitale ekstrakt, side 298): ” Forurettede udvikler sig fortsat godt og følger sin grovmotoriske udvik- lingskurve i den lavere ende af alderssvarende. Han er en glad og tilfreds dreng, der søger kontakten med mor, pludrer og siger til og fra.”

Vidnet forklarede hertil, at det er det billede, hun kan genkende.

Hun går ud fra, at Forurettede stadig er tilknyttet en kommunal fysioterapeut. side 19

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 3. juni 2026 kl. 09.15.

Retten hævet kl. 14.47.

Dommer