BS-1140/2015-RAN · Retten i Randers

Sag om, hvorvidt en arbejdstager har et krav mod sin tidligere arbejdsgiver på betaling af højere timeløn og for udført overarbejde, jf. aftalelovens § 36 samt spørgsmålet om, hvorvidt arbejdstageren har krav på godtgørelse efter arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven og ansættelsesbevisloven

[DOKUMENT] Afgørelse (28 sider) RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 7. december 2016 i sag nr. BS 4-1140/2015:

3F s.m.f. Part 1 Adresse 1 8900 Randers C mod Part A Adresse 2 By 1

Sagens baggrund

Denne sag, der er anlagt den 9. september 2015, vedrører spørgsmålet om hvorvidt en arbejdstager har et krav mod sin tidligere arbejdsgiver på betaling af højere timeløn og for udført overarbejde, jf. aftalelovens § 36. Sagen vedrører endvidere spørgsmålet om, hvorvidt arbejdstageren har krav på godtgørelse efter arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven og ansættelsesbevisloven.

Parternes påstande

3F som mandatar for Part 1 har nedlagt påstand om, at Part A skal betale 542.432,96 kr., subsidiært 137.368,63 kr., alt med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Part A har nedlagt påstand om frifindelse.

Part A har desuden nedlagt selvstændig påstand om, at Part 1 skal betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

3F som mandatar for Part 1 har taget bekræftende til genmæle i forhold til den selvstændige påstand, men har nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår rentepåstanden.

Oplysningerne i sagen

Af en ansættelseskontrakt underskrevet den 4. april 2013 af Part A som arbejdsgiver og Part 1 som arbejdstager fremgår blandt andet: Side 2/28

Ӥ 1 Arbejdssted og transport

Arbejdssted/-steder Landbrug 1 , Landbrug 2 , Landbrug 3 , Landbrug 4 (LB4)

Aftaler vedrørende transport til og fra arbejdssteder: Transporterer sig selv

…

§ 2 Ansvars- og arbejdsområde

Ansvars- og arbejdsområde omfatter: Forefaldende arbejde … Nærmeste foresatte/leder: Part A

…

§ 3 Ansættelsesforholdets varighed og ophør

Ansættelsesforholdet er aftalt til at begynde den 25-03-2013 og … udløber når det af en af parterne opsiges med mindst 3 måneders varsel til fratrædelse ved en måneds udgang. eller/og udløber uden opsigelse den … 25-03-2014 For aftaler, der fortsættes herudover uden indgåelse af en ny kontrakt gælder følgende opsigelsesvarsel: 3 måneders varsel til fratrædelse ved en måneds udgang fra arbejdsgivers side og 1 måneds varsel fra medarbejderens side.

§ 4 Arbejdstid

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er aftalt til antal timer: ca. 40 Den daglige arbejdstid placeres i tidsrummet: 7.00-16.00 man, tirs, ons, tors, fre + 2. weekend 7.00-16.00 man, tirs, ons, tors, (fre 7.00-12.00) … Pauser i løbet af arbejdsdagen: 2 x 30 min. Følgende pauser indgår i arbejdstiden: 9.00-9.30 12.00-12.30

I den ugentlige arbejdstid er indeholdt arbejde i weekender og på søgnehelligdage med følgende omfang: (Sæt kryds eller giv nærmere specifikation) Side 3/28

[ ] Der henvises til bilaget ”Arbejdsplan”

heraf har: - lørdage og søndage følgende omfang: 2. weekend - søgnehelligdage, som har følgende omfang: 2. søn/helligdag

§ 5 Aflønning

Månedsløn

Den kontante månedsløn inkl. søgnehelligdagsbetaling er for den aftalte arbejdstid, jf. § 4, aftalt til kr.: 11.000

…

Overarbejde Overarbejde honoreres med en timeløn eller afspadseres efter nærmere aftale.

…

§ 9 Evt. tjenestebolig

Ansættelsen omfatter bolig:

[x] Værelse eller andel af bolig … Hvis der indgår bolig som en del af ansættelsesforholdet, skal der udfyldes en særskilt aftale herom. Den indgåede aftale bliver efterfølgende en del af nærværende kontrakt.

Den angivne bolig har en værdi af _________ kr/md. Dette beløb indeholder: ______

…”

Der blev ikke udfyldt en særskilt aftale om bolig jf. ansættelseskontraktens § 9.

Part 1 har fremlagt håndskrevne sedler for hver af de måneder i perioden fra april 2013 til oktober 2014, hvor han var ansat hos Part A . Hver af sedlerne indeholder Part 1´s angivelse af månedens daglige arbejdstider samt hans sammentælling af månedens samlede arbejdstid. På de fleste af sedlerne er endvidere i tilknytning til angivelsen af den samlede arbejdstid med en anden håndskrift angivet et beløb, der svarer til den løn, Part 1 ifølge sine lønsedler modtog. Side 4/28

Part 1 har endvidere fremlagt en lommekalender med hans angivelser af arbejdstider for perioden fra marts 2013 til september 2014.

Endelig har Part A fremlagt lønsedler for perioden 1. april 2013 til den 31. oktober 2014.

Af et hjælpebilag udarbejdet af 3F, der samler de angivne oplysninger i de håndskrevne sedler, i lommekalenderen og i lønsedlerne, fremgår om arbejdstid, udbetalt løn og overarbejde blandt andet:

Måned Timer Udbetalt løn [jf. Overarbejde [jf. sedler] lønsedler] [beregnet] april 2013 265 13250 kr. 93 maj 2013 265 13250 kr. 93 juni 2013 300 15000 kr. 128 juli 2013 287 14350 kr. 115 august 2013 307 15350 kr. 135 september 2013 298 14900 kr. 126 oktober 2013 273 13650 kr. 101 november 2013 69 3450 kr. 0 december 2013 264 15840 kr. 92 januar 2014 260 16900 kr. 88 februar 2014 261 16965 kr. 89 marts 2014 249,5 16217,5 kr. 77,5 [rettelig: 16205] april 2014 244 15860 kr. 72 maj 2014 182 11830 kr. 10 juni 2014 181 11765 kr. 9 juli 2014 181 11765 kr. 9 august 2014 263 17095 kr. 91 september 2014 264 17160 kr. 92 oktober 2014 264 17160 kr. 92 [rettelig: 17550]

Ansættelsesforholdet ophørte den 27. oktober 2014, da Part 1 sagde op. Side 5/28

Den 16. februar 2015 fremsatte Part 1 ved advokat Person 1 et krav mod Part A på manglende betaling for overarbejde samt godtgørelse efter arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven og ansættelsesbevisloven. Kravet på overarbejdsbetaling tog udgangspunkt i, at der med månedslønnen på 11.000 kr. og den ugentlige arbejdstid på 40 timer som angivet i ansættelseskontrakten, kunne beregnes en timeløn for Part 1 på 63,46 kr. Ud fra den af Part 1 oplyste arbejdstid sammenholdt med de faktisk udbetalte lønbeløb, beregnedes et efterbetalingskrav på 25.044,92 kr.

Part A svarede den 2. marts 2014 i et brev til advokat Person 1 blandt andet:

”Ifølge ansættelseskontrakten er Part 1 ansat til en md. løn på kr. 11.000,00. Det han har fået udbetalt derudover er en frivillig aftale mellem Vidne Part 1 – Vidne 1 og undertegnede. 1 Part 1 har hver md. erklæret sig enig i det aftalte beløb. Det kan oplyses at Vidne 1 var med til at udfærdige kontrakten.

Part 1 har pr. 10.9.2013 lånt kr. 10.000,00 til en rejse hjem til sin syge datter i Rumænien af undertegnede, som ikke er tilbagebetalt trods gentagne påmindelser.

Part 1 mangler ligeledes at betale husleje for den periode, han har boet i lejligheden på Landbrug 1 …”

Den 1. juli 2015 indtrådte Fagligt Fælles Forbund (3F) i sagen som mandatar for Part 1 , og fremsatte over for Part A krav om betaling af blandt andet 432.432,96 kr., der blev opgjort som efterbetaling af løn og manglende overtidsbetaling.

Det fremgår af jordbrugsoverenskomsten blandt andet, at timelønnen i Løngruppe A for arbejdere uden tjenestebolig og med tillæg af et generelt funktionstillæg pr. 1. marts 2013 udgjorde 126,52 kr. og pr. 1. marts 2014 udgjorde 128,37 kr. Det fremgår videre om overarbejdsbetaling, at der ydes et tillæg på 30 % for den første og anden time efter normal daglig arbejdstids ophør, og derudover samt for søn- og helligdage et tillæg på 80 %. Endelig fremgår det om ungarbejdere, at timelønnen pr. 1. marts 2013 for 17 årige var 89,49 kr., for 16 årige var 77,56 kr, og for 14-15 årige var 59,66 kr.

Part 1 har opgjort sine krav således:

Principal påstand: Efterbetaling af løn og overtidsbetaling, jf. bilag 7 432.432,96 kr. Side 6/28

Godtgørelse efter arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven 100.000,00 kr. Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven 10.000,00 kr. I alt 542.432,96 kr.

Subsidiær påstand: Efterbetaling af løn, jf. bilag 11 27.368,63 kr. Godtgørelse efter arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven 100.000,00 kr. Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven 10.000,00 kr. I alt 137.368,63 kr.

Forklaringer

Part 1 har forklaret, at han er 42 år gammel og kommer fra Rumænien, hvor han er uddannet i idræt på universitetet og tidligere har arbejdet blandt andet som idrætsskolelærer og chauffør. Han havde ikke arbejdet med landbrug, før han kom til Danmark. Han kom i kontakt med Part A gennem sin svoger, der fortalte ham, at de manglede en mand på svogerens arbejdsplads. Han kendte intet til lønniveauet i Danmark, men han fik af svogeren at vide, at han ville kunne få 50 kr. i timen. Svogeren fik selv 70 kr. i timen. Han talte ikke med andre om arbejdet inden han begyndte. Han kendte ikke Vidne 1 på det tidspunkt.

Ansættelseskontrakten blev underskrevet hos Part A , og Vidne 1 , der også var til stede, fortalte ham, at kontrakten svarede til hans forgængers. Han fik at vide, at han fik 50 kr. i timen, og at han fik løn efter, hvor mange timer han arbejdede. Han arbejdede på de gårde, der er anført i kontrakten. På Landbrug 1 arbejdede han i svineproduktionen, på Landbrug 2 arbejde han på en byggeplads, på Landbrug 3 arbejdede han med forskelligt landbrugsarbejde, og på LB 4 arbejdede han med reparationsarbejder. Han havde kontakt til Part A stort set hver dag og enkelte gange til Part A´s ægtefælle i stedet. Part A førte kontrol med arbejdet, når han var der.

Der var omkring 5 ansatte på gården, hvoraf én var dansker, og de andre var rumænere. De talte med hinanden på rumænsk. Han mener ikke, at der var sprogproblemer, eller at han havde særligt behov for instruktion til sine opgaver. Hvis han var i tvivl om sine opgaver, spurgte han en af de andre. Han blev i starten fulgt af en kollega, der viste ham, hvordan han skulle udføre opgaverne. På byggepladsen kunne arbejdet godt være kompliceret, men så kom der en dansker og instruerede dem. Han mener godt, at han kunne finde ud af arbejdet. I modsat fald var han nok ikke blevet på gården så længe.

Han fik dagligt at vide, hvor han skulle møde ind på arbejde. Der kunne være op til 15-17 km mellem arbejdspladserne, men han kunne låne en traktor eller sin svogers bil. Han havde ikke faste arbejdstider. Side 7/28

Byggeriarbejdet startede typisk kl. 7, mens arbejdet på gården startede tidligere. De arbejdede typisk indtil kl. 16, men nogle gange var der yderligere opgaver. Han noterede sin arbejdstid på papir, hvilket de andre ansatte også gjorde. Efter omtrent en måned fik han en kalender af en kammerat, og han begyndte derfor at overføre sine noter om arbejdstiden til kalenderen, da det var mere klart.

Han forstår ikke, hvorfor der i ansættelseskontrakten er anført en månedsløn på 11.000 kr. Da han blev ansat, fik han at vide, at han fik 50 kr. i timen, og at han fik løn efter, hvor meget han arbejde. Der var ingen faste arbejdstider, og han arbejdede mere end de 40 timer om ugen, der er anført i kontrakten. Han arbejdede, når han fik besked på det. De første syv måneder af ansættelsen havde han kun én fridag. I perioden fra den 11. marts til den 29. september 2013 havde han ikke nogen fridage. Når arbejdsdagen var færdig, kunne han blive spurgt, om han ville lave noget mere, hvilket han ofte gerne ville.

Den 20. i hver måned afleverede han en seddel til Part A med en opgørelse af sin arbejdstid. Han fik så senere sedlerne tilbage. Side 2 i bilag 8 (ekstrakten side 73) er et eksempel på en sådan seddel for maj måned 2013. Den viser, at han havde arbejdet 397 timer men kun fik løn for 265 timer, svarende til den udbetalte løn på 13.250 kr. Det er hans indtryk, at det er Part A , der har skrevet lønbeløbet på sedlen.

Hans ansættelseskontrakt var tidsbegrænset til den 25. marts 2014. Han fik at vide, at han ville få en ny kontrakt, men det fik han aldrig. Han skulle bruge en ny kontrakt, fordi han ville købe et hus, og han havde behov for at kunne vurdere, om han havde råd.

Indtil den 15. januar 2014 boede han på gården sammen med sin svoger og svogerens familie. Hans værelse var 3,10 m x 2,60 m, og han delte køkken og bad med svogeren. Der blev ikke lavet en lejekontrakt vedrørende boligen. I 2014 flyttede hans hustru og datter også ind på gården, men på grund af lejlighedens stand flyttede de tilbage til Rumænien. Han bor i dag i Randers, hvor han betaler 3.583 kr. i leje og 500 kr. i forbrug for en sin lejlighed.

Han henvendte sig i september 2014 til 3F, fordi han havde hørt fra sine kolleger, at der var en fagforening. Han ville tale med fagforeningen om, hvorvidt hans arbejdsforhold var gode nok. Fagforeningen sagde, at det var de ikke, men at han godt kunne blive ved med at arbejde der. Til sidst stoppede han med arbejdet, fordi forholdene ikke var gode. Han var også bekymret for at arbejde uden en kontrakt, og lønnen var heller ikke god. Han fik derefter arbejde ved et rengøringsfirma.

Han lånte på et tidspunkt 10.000 kr. af Part A med henblik på at købe en bil. De aftalte ikke andet om tilbagebetalingen end, at han Side 8/28

skulle betale, når han kunne. De aftalte heller ikke noget om renter. Lånet er ikke betalt tilbage.

Part A har forklaret, at han driver en svinefarm og tre andre gårde med planteavl, skov og andet. Han bor på svinefarmen. Han har i alt 5-6 ansatte, der primært arbejder i svineproduktionen. Vidne 1 er fodermester og har ansvaret for den daglige drift i svineproduktionen. Han er aldrig selv i stalden. Det var meningen, at Part 1 skulle arbejde primært i stalden, hvor der i alt arbejder fire rumænere. De havde tidligere også ansatte med andre nationaliteter, men det gav sprogproblemer, så efter de ansatte Vidne 1 valgte de at koncentrere sig om rumænere.

Det er hans indtryk, at det var Part 1´s svoger, der satte Part 1 i kontakt med bedriften. Part 1 havde ingen erfaring med landbrugsarbejde, og hans universitetsuddannelse havde ingen relevans. Når blot der er en enkelt ansat, der kan finde ud af opgaverne, tager det almindeligvis 2-3 år for de nye ansatte at blive helt rutinerede. Han anser derfor den første del af ansættelsesperioden som en slags praktikperiode, og det er lønnen også fastsat efter. De benytter dog ikke egentlige praktikkontrakter. Hvis en nyansat har erfaring, så afspejler lønnen også dette. Det var hans forventning, at Part 1 med tiden ville rykke op i løn i takt med, at hans erfaring steg. Part 1 tilegnede sig imidlertid ikke de fornødne færdigheder. Han kunne ikke arbejde selvstændigt i stalden, og han havde problemer med de tekniske opgaver, for eksempel at køre traktor med anhænger. Der skulle altid være en anden til at hjælpe ham, hvis der var problemer. Det var også svært for ham at kommunikere med Part 1 på engelsk. De andre rumænere på bedriften er alle startet på samme niveau og er så steget i løn. Det gælder også Part 1´s svoger. Det er hans indtryk, at blandt andet svogerens løn ligger over overenskomsten på området.

Da Part 1 blev ansat, var det Vidne 1 , der gennemgik punkterne i kontrakten med ham og forklarede ham om lønnen. Han var selv med til samtalen, men han forstår ikke rumænsk. Han gik ud fra, at Part 1 var tilfreds med aftalen, og ellers havde han nok ikke skrevet under. Part 1 gav aldrig udtryk for, at han var utilfreds med arbejdet eller lønnen, mens han var ansat. Det skete først efter, han stoppede. Han ved ikke, hvorfor Part 1 stoppede.

Arbejdstiden var som udgangspunkt den, der fremgår af kontrakten med enkelte overarbejdstimer fra tid til anden. Part 1 arbejdede nogle gange over, og det er navnlig derfor, at han under sin ansættelse fik mere i løn end de 11.000 kr. om måneden, der fremgår af kontrakten. Der kunne også gives ekstrabetaling for bestemte opgaver. Det var Vidne 1 , der opgjorde ekstrabetalingen til de ansatte og gav ham eller hans hustru besked om, hvor meget der samlet skulle betales i løn. De 160,33 enheder, svarende til en 37-timers arbejdsuge, der fremgår af lønsedlerne, er nok et Side 9/28

standardtal, men det har han ikke selv haft med at gøre eller tænkt nærmere over. Part 1 fik betaling for sit overarbejde, og det var helt i orden at sige fra i forhold til overarbejde. Han mener ikke, at Part 1 kan have arbejdet over i det omfang, som han selv har opgjort. Han har aldrig set de håndskrevne sedler, som Part 1 har fremlagt, men han har heller ikke haft noget med lønfastsættelsen at gøre.

Da Part 1´s kontrakt udløb i 2014, blev der lavet en ny kontrakt, som var stort set identisk, men dog nok med en lidt højere løn. Selv om Part 1 manglede kvalifikationer, valgte de at forlænge ansættelsen, fordi det var svært at finde arbejdskraft. Part 1 lånte på et tidspunkt den originale kontrakt, og de fik den aldrig tilbage. Derfor har den ikke kunnet fremlægges under sagen. Det var sædvanligt hos dem, at de anvendte tidsbegrænsede kontrakter.

Som en del af ansættelsen boede Part 1 i stuehuset, hvor han havde adgang til et værelse, opholdsstue, køkken og toilet. Samlet havde han således over 100 m², og han skulle ikke selv betale vand og varme. I stuehuset boede også blandt andre Part 1´s svoger. Svogeren betalte husleje, men han husker ikke hvor meget. Der blev ikke lavet en lejekontrakt med Part 1 . Det er hans opfattelse, at værdien af Part 1´s bopæl passende kan sættes til 5.000 kr. om måneden.

Han har ikke mulighed for at ansætte danskere til stillingerne i bedriften, idet de ikke ønsker at lave arbejdet. Der er derfor generelt mange ansatte fra Østeuropa i svine- og kvægbrug, og løn og arbejdsvilkår hos ham er de samme som i resten af branchen. Der er ikke tegnet overenskomst med de ansatte. Lønnen er fastsat efter kvalifikationer, som i andre virksomheder. De 11.000 kr. svarer til, hvad der i branchen typisk betales til en ansat, der kommer fra et østeuropæisk land, og som ikke har videre kvalifikationer. Landbo Ungdom i Hinnerup har vejledt dem omkring ansættelsesvilkårene.

Part 1 lånte på et tidspunkt 10.000 kr. af ham. De aftalte, at de skulle afdrages løbende, når Part 1 tjente penge, for eksempel med 500 kr. om måneden. Han rykkede ham for betaling flere gange, men han trak ham ikke i løn. De havde ikke aftalt noget om renter, men de havde heller ikke aftalt, at der ikke skulle betales renter.

Vidne 2 har forklaret, at han er faglig konsulent i 3F Søhøjlandet. Han fik kontakt til Part 1 , da denne i 2013 kom til et møde i deres afdeling i Hadsten. De talte om hans situation. Der var navnlig spørgsmål om ansættelseskontrakten, som Part 1 ikke kunne forstå ikke var blevet fornyet efter udløb. De talte også om hans løn, og Part 1 fortalte blandt andet, at han ikke syntes, at han blev behandlet ordentligt.

Han har tidligere haft sager om landbrugsmedarbejdere, men ikke en, der er så grov som denne. Det særlige ved Part 1´s sag er, at han blev Side 10/28

aflønnet med en meget lav timeløn på 50-68 kr. Arbejdstiden på 40 timer, der fremgår af kontrakten, er sædvanlig i landbruget, og det samme er brugen af tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Der indgås så typisk aftaler om forlængelse. Timelønnen beregnet ud fra månedslønnen på 11.000 kr. er derimod meget lav i forhold til jordbrugsoverenskomsten, der er det mest fair sammenligningsgrundlag. Hvis man tager udgangspunkt i taksten for arbejdere uden tjenestebolig er den overenskomstmæssige løn således 126,52 kr. Der er herved ikke taget højde for eventuelle tillæg for anciennitet eller for at arbejde med pasning af dyr.

Han har deltaget i opgørelsen af Part 1´s samlede arbejdstid, der er foretaget på baggrund af Part 1´s egne notater, og han har også deltaget i beregningen af Part 1´s krav. I beregningerne af Part 1´s krav på overarbejdsbetaling har de brugt taksterne i jordbrugsoverenskomsten. Antallet af timer er opgjort ud fra Part 1´s håndskrevne sedler. I landbruget er det sædvanligt, at de ansatte noterer deres arbejdstider i lommebøger eller lignende. Ved beregningen af Part 1´s reelle timeløn, angivet i bilag 9 i kolonnen ”Løn kr/timer”, har de delt den udbetalte løn med antallet af timer. Han kan ikke forklare, hvorfor der i deres beregninger for marts og oktober 2014 er anført andre lønbeløb end de, der fremgår af lønsedlerne. Ved opgørelsen af Part 1´s subsidiære påstand er hans kontraktmæssige timeløn på 63,95 kr. ganget med antallet af arbejdstimer. Ved fastlæggelsen af en rimelig løn for ufaglært arbejde er det efter hans opfattelse rimeligt at tage udgangspunkt i niveauet i industrien, hvor timelønnen ligger omkring 116 kr. Han har ikke set Part 1´s bolig. Der udarbejdes sædvanligvis en lejekontrakt, hvoraf huslejen fremgår.

Som ansat i 3F laver de nogle gange opsøgende arbejde for at få arbejdsgivere til at tegne overenskomst. Det har de ikke gjort hos Part A . Da Part 1 først henvendte sig, tænkte han, at en overenskomst måske kunne være relevant. Det er imidlertid svært, fordi arbejdsgiverne i landbruget typisk ikke ønsker det. Hvis de ansatte vælger at organisere sig, så kan de gå ind og drøfte det med arbejdsgiveren. Hvis de så ikke kan blive enige, kan man overveje en konflikt, men det var ikke relevant her. Det er efter hans opfattelse ikke muligt at sikre sig mod sager som denne. Hvis der havde været en overenskomst, skulle sagen have været behandlet i arbejdsretten.

Vidne 1 har forklaret, at han har været ansat hos Part A siden 2008. Han har ansvar for svinebesætningen og de tre andre ansatte. Der er omtrent 500 søer i stalden, og de producerer hvert år 12.000 grise. Det er en mellemstor besætning. Han kender den danske overenskomst, og han er tilfreds med sine arbejdsvilkår. Han får det samme som overenskomsten. Staldarbejde er krævende, og man skal være forsigtig, fordi man har ansvar for mange dyr. Derfor kan en uerfaren person ikke få ansvar for arbejdet. Da Part 1 kom til Danmark, havde han aldrig arbejdet med svin før. Der var derfor en medarbejde, der fulgte ham i Side 11/28

begyndelsen. Det tager typisk 2-3 år før en ansat kan arbejde helt selvstændigt, men de bliver selvfølgelig løbende dygtigere. Part 1 havde imidlertid ingen erfaringer og lærte ikke så hurtigt som forventet. Han var kun ansat i 12-15 måneder, og det er ikke nok til at blive rutineret.

Han har været med til at ansatte de andre rumænere på gården. Når de har stillinger, der skal besættes, ringer han til Rumænien for at finde ansøgere. Part 1´s svoger havde fortalt ham, at Part 1 gerne ville til Danmark for at arbejde. Han fortalte derfor Part 1 , at han kunne få en arbejdstid på 40 timer om ugen, og en løn på 11.000 kr. om måneden, svarende til en timeløn på omkring 64 kr. Dette var det samme niveau, som andre nyansatte startede på, og lønnen ville så stige, efterhånden som han opnåede de nødvendige kvalifikationer. Lønnen blev drøftet, allerede da de talte i telefon sammen første gang.

De tre rumænere, der for tiden er ansat, har henholdsvis fem, to og et års erfaring. De begyndte alle på samme lønniveau, men den mest erfarne af dem får i dag mere. Han forventer, at de andre stiger tilsvarende, hvilket de alle anser for rimeligt. Hvis de ikke er tilfredse, kan de søge et andet sted hen. Dette svarer til praksis i andre besætninger, hvor der også er ansat østeuropæere. Det er almindeligt, at østeuropæere, der kommer til Danmark for at arbejde, begynder med ansættelse i landbruget eller i rengøringsvirksomheder. De kommer derefter i en a-kasse og begynder så at lede efter et bedre arbejde. Nogle bliver imidlertid i landbruget, fordi lønnen er god. Han har ikke selv lyst til at finde et andet arbejde.

Når det fremgår af Part 1´s lønseddel for april 2013, at han fik mere end de 11.000 kr., der fremgår af kontrakten, så skyldes det, at Part 1 havde udført noget ekstra arbejde, som han havde godkendt. Når Part 1 bad om ekstra arbejde for at kunne tjene noget mere, så fandt han typisk nogle opgaver til ham. Det er ham, der godkender alle de ansattes overarbejde. Part A og hans hustru har ikke noget med det at gøre. Part 1´s løn steg i øvrigt efter 7-8 måneder, hvilket han gav Part A besked om.

Arbejdstiden var almindeligvis som anført i kontrakten, men de ansatte kunne få lov til at arbejde mere, hvis de ville. Han husker ikke, hvor ofte de arbejdede i weekenderne, men det var nok omkring hver anden weekend. Om fredagen holdt de nogle gange fri fra kl. 12. Arbejde i weekenderne blev aflønnet med et fast tillæg på 1.500 kr. for en weekend. Det fremgår således af Part 1´s lønseddel for juni 2013, at der i lønnen på 15.000 kr. indgår to weekender til hver 1.500 kr. Resten af beløbet skyldes, at Part 1 i øvrigt havde arbejdet over. Hvis man i en weekend arbejdede fra 16-17 kunne man måske få 2.000 kr. i stedet, og hvis man i øvrigt arbejdede mere eller efter kl. 16, så fik man enten penge eller fri. Generelt gjaldt det, at hvis man arbejdede over i en weekend, fik man betaling for det, og hvis man arbejdede over på en hverdag, fik man fri. Part 1 arbejdede aldrig Side 12/28

efter kl. 17. Når Part 1´s løn i juni 2014 og april 2014 udgør ’skæve’ tal på henholdsvis 11.765 kr. og 15.860 kr. så kan det skyldes, at han har holdt fri, eller at han har arbejdet på forskellige tidspunkter.

Han har aldrig set de sedler, som Part 1 har fremlagt med sine opgørelser af arbejdstiden. Han har derfor heller ikke godkendt disse. Det er ikke hans håndskrift på sedlerne. Det er ikke disse opgørelser, der har dannet grundlag for Part 1´s løntillæg. Det var almindeligt, at de timelønnede noterede deres arbejdstid, mens de fastlønnede ikke gjorde det. Da Part 1 var fastlønnet, var der ikke grund til, at han noterede sin arbejdstid.

Han har aldrig selv haft over 300 timer i en måned, selv om han har arbejdet hårdt. Part 1´s optegnelser udgør derfor ikke et realistisk billede af, hvor meget han har arbejdet. Det er hans indtryk, at Part 1 højst kan have arbejdet 180 timer om måneden, når weekenderne regnes med. Det kan aldrig blive til 300 timer, og han har hverken set Part 1 arbejde så meget eller bedt ham om at gøre det.

Da Part 1´s kontrakt udløb, fik han lavet en ny. Han var selv med til at lave den nye kontrakt. Part 1 fik den originale kontrakt, som han derefter tog med til 3F. Det fortalte Part 1 ham. I den nye kontrakt, var Part 1´s løn nok 1.500-2.000 kr. højere end før.

Part 1 fik gratis stillet en bolig til rådighed som en del af ansættelsen. Han havde tre værelser, en stue og et køkken, som han delte med sin svoger. Part 1 havde samme adgang til lejligheden som svogeren. Han bor ikke selv på gården.

Part 1 har supplerende forklaret, at det ikke er korrekt som forklaret af Vidne 1 , at han på et tidspunkt steg i løn. Han kan ikke sige med sikkerhed, at det var Part A , der godkendte hans arbejdstidsopgørelser, men det gik han ud fra. Han afleverede således sedlerne til Part A hver måned, og når han fik dem tilbage, var der skrevet dato og beløb på. Han har ikke set, hvem der gjorde dette. Det er ikke korrekt, at de fik et fast beløb på 1.500 kr. for merarbejde i en weekend, og det er heller ikke korrekt, at de fik fri for merarbejde på hverdagene.

Parternes synspunkter

3F som mandatar for Part 1 har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 12. maj 2016, hvori af anført blandt andet:

”Efterbetaling af løn Den aftalte løn Påstanden omhandler, at den af sagsøgte til sagsøger ydede timebetaling og overtidsbetaling ikke er rimelig, når den Side 13/28

sammenlignes med det lønniveau, der gennemsnitligt set gælder i Danmark for uuddannede og uerfarne lønmodtagere baseret på de mindstelønninger som gælder indenfor branchen eller som kan aflæses i forskellige overenskomster, som gælder for uerfarne uuddannede lønmodtagere inden for forskellige brancher.

Til støtte for påstanden om en højere timeløn, herunder en højere timeløn for overarbejde, gøres det særligt gældende:

Sagsøger var i henhold til hans ansættelseskontrakt ansat til en timeløn på 63,95 kr. tillagt værdien af fri logi på 5,74 kr. pr. time. Samlet set var Part 1´s timeløn aftalt til 69,69 kr. i timen. Sagsøgers fastsættelse af boligens værdi til 5,74 kr. pr. time er foretaget på en korrekt måde, idet den er opgjort i henhold til SKAT’s regler for fastsættelse af værdien for medhjælpere ved landbrug m.v. med fri bolig og kost, fratrukket kost efter SKAT’s satser.

Det er ikke ifølge ansættelseskontrakten aftalt, hvorledes overarbejde skal betales. Det gøres derfor gældende, at aflønning for overarbejde passende kan fastsættes i henhold til satserne i den på området herskende overenskomst.

En timeløn på 69,69 kr. ligger langt under den overenskomstmæssige mindsteløn på jordbrugsområdet, som på ansættelsestidspunktet var på 126,52 kr. stigende til 133,26 kr. i timen i ansættelsesperioden.

En timeløn på 69,69 kr. ligger langt under mindstelønnen i minimallønsoverenskomster for ufaglærte.

Sagsøgte har udnyttet sagsøgers manglende viden om det normale lønniveau.

Den ydede timeløn på 69,69 kr. til en voksenarbejder på 39 år, der ikke er ansat i en uddannelsesstilling, må anses for at være åbenbart urimelig og derfor ugyldig i medfør af aftalelovens § 36.

Retten derfor må fastsætte en anden løn til erstatning for den ugyldigt aftalte og udbetalte i perioden, som passende kan svare til på mindstelønnen efter den på området herskende overenskomst, jf. U 2005.1414 Ø.

Sagsøgte har anført, at sagsøgeren ifølge ansættelseskontrakten har været ansat til en fast aftalt månedlig løn, underforstået at sagsøger var klar over, hvad lønnen var, da han underskrev kontrakten. Sagsøgtes anbringende gør ikke den aftalte timeløn mindre urimelig. Den af sagsøgte udbetalte timeløn ligger langt under, hvad uerfarne ufaglærte inden for andre brancher ydes som startløn. Hertil kommer, at det må Side 14/28

have enhver formodning imod sig, at en ny ankommen udenlandsk medarbejder uden dansksproglige kundskaber har mulighed for at sætte sig ind i de generelle lønvilkår på arbejdsmarkedet.

Særligt i forhold til sagsøgtes anbringende om, at lønnen blev skønsmæssigt fastsat. Sagsøgte har oplyst, at lønnen månedsvist blev skønsmæssigt fastlagt. I fald det lægges til grund, at sagsøgte har foretaget en skønsmæssig månedlig vurdering af hvilken løn der skulle ydes, gøres det gældende:

Sagsøgtes skønsmæssige fastlæggelse af lønnen har betydet, at sagsøger ikke har haft mulighed for at kontrollere, om sagsøgte har opfyldt den indgåede aftale, hvorfor den skønsmæssige fastlæggelse af lønnen er i strid med aftalelovens § 36.

Sagsøgtes skønsmæssige fastlæggelse af lønnen og det på lønsedlerne fejlagtige anførte timetal har medført, at sagsøgers dokumentation for udført arbejde er besværliggjort, hvilket må komme sagsøgte til skade, således at sagsøgers opgørelse af arbejdstimer må lægges til grund ved beregning af lønnen.

Den skønsmæssige fastlæggelse af lønnen er i strid med aftalelovens § 36, idet sagsøger således ikke haft mulighed for at gennemskue, hvad lønnen er ydet for og hvilke dele, der vedrører betaling for overarbejde og hvilke dele, der er ydet i grundløn.

Antallet af udførte arbejdstimer Sagsøgte har skønsmæssigt anslået sagsøgers faktiske arbejdstid i ansættelsesperioden til 3.265,94 timer, jf. Sagsøger har opgjort timeantallet til 4.677,50 timer, jf. bilag 7 og 11. Til støtte for sagsøgers synspunkt gøres det gældende:

Sagsøgers opgørelse af arbejdstiden er underbygget ved fremlæggelse af kalenderregistreringer samt ved fremlæggelse af de månedlige opgørelser af arbejdstiden, som er godkendt af sagsøgte eller dennes hustru.

Sagsøgtes skønsmæssige fastlæggelse af lønnen og det på lønsedlerne fejlagtige anførte timetal har medført, at sagsøgers dokumentation for udført arbejde er besværliggjort, hvilket må komme sagsøgte til skade.

Det bør derfor lægges til grund, at sagsøger har udført 4.677,5 timers arbejde i ansættelsesperioden.

Samlet gøres det ad efterbetaling af løn gældende, at der stilles krav om betaling af løn og overtidsbetaling på kr. 432.432,96. Side 15/28

Den subsidiære påstand ad efterbetaling af løn Hvis retten ikke finder, at den indgåede aftale er i strid med aftalelovens § 36 og hvis retten lægger sagsøgers opgørelse af den faktiske arbejdstid til grund, gøres det gældende, at sagsøger ikke har fået den timeløn på 63,95 kr., som er aftalt i ansættelseskontrakten.

Samlet gøres det ad efterbetaling subsidiært gældende, at sagsøgte til sagsøger skal betale 27.368,63 kr.

Godtgørelse efter arbejdstidsdirektivgennemførelsesloven Til støtte for påstanden om godtgørelse efter arbejdstidsdirektivgennemførelseslovens § 8 gøres det gældende:

Det fremgår af § 4 i lov om arbejdsdirektivgennemførelsesloven, at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde.

Det er arbejdsgiverens forpligtelse at sikre, at arbejdstiden ikke overstiger den i loven fastsatte grænse. Sagsøgte har løbende godkendt sagsøgers timesedler, hvorved han kunne have konstateret overskridelsen.

Sagsøgte har gjort gældende, at de timer sagsøger arbejdede, ud over de aftalte timer, var selvvalgte og frivillige. Det er sagsøgers opfattelse, at det under alle omstændigheder er arbejdsgiverens tilsynsforpligtelse, der er afgørende og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det absolutte timeloft på 48 timer månedligt med henvisning til egen skyld/interesse.

Sagsøger har i minimum to 4-månedersperioder arbejdet over de tilladte 48 timer i gennemsnit set over en periode på 4 måneder, idet han har arbejdet henholdsvis 65,8 timer og 57,92 timer i gennemsnit.

Den faktiske arbejdstid har langt oversteget den tilladte arbejdstid.

Sagsøger er derfor berettiget til en godtgørelse i henhold til arbejdstidsdirektiv-gennemførelseslovens § 8.

Til støtte for godtgørelsens størrelse gøres det gældende: Der er tale om en markant overtrædelse af arbejdstidsdirektivgennemførelseslovens tilladte timegrænse.

Det er en skærpende omstændighed, at overskridelsen er sket i flere perioder.

Godtgørelsen kan derfor passende fastsættes til 100.000 kr., svarende Side 16/28

til ca. 4,3 måneders løn (172 t x 133,26 kr. x 4,3 måned)

Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven Til støtte for kravet om godtgørelse efter ansættelsesbevislovens § 6 gøres det gældende:

Dele af den mellem parterne indgåede ansættelseskontrakt (bilag 1) er ugyldig efter aftalelovens § 36. Dette har medført en væsentlig risiko for tab af lønrettigheder for sagsøger.

Sagsøgtes påståede skønsmæssige fastsættelse af lønnen er i strid med lov om ansættelsesbeviser, jf. lovens § 2, stk. 2, nr. 8, idet der ikke er optaget bestemmelser i ansættelsesbeviset om, at lønnen eller noget af lønnen ville blive fastsat skønsmæssigt eller efter hvilke kriterier den skønsmæssige fastsættelse af lønnen ville blive foretaget ud fra.

Det fremgår ikke af ansættelseskontrakten, hvorledes overarbejde skal betales, hvilket er i strid med lov om ansættelsesbeviser, jf. lovens § 2, stk. 2, nr. 8.

Sagsøger fik ikke en ny kontrakt/tillæg til den eksisterende i forbindelse med, at hans ansættelse blev forlænget.

Sagsøger rykkede sagsøgte for en ny kontrakt, uden at sagsøgte opfyldte anmodningen.

Sagsøgtes subsidiære anbringende om, at den fremlagte kontrakt i bilag 1 under alle omstændigheder finder anvendelse, hvis ansættelsesforholdet opretholdes efter den i kontrakten angivne ophørsdato, bestrides. Fortsætter en ansættelse efter det stipulerede udløb, skal det bevissikres, hvad vilkårene herfor er, herunder ansættelsens forventede varighed.

Sagsøgte har således ikke opfyldt ansættelsesbevislovens § 4, hvorefter en arbejdsgiver ved enhver ændring af de i § 2, stk. 1 og 2, og § 3, stk. 1, omhandlede forhold hurtigst mulig og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, skal give lønmodtageren skriftlig besked herom.

De påståede mangler og den manglende kontraktsfornyelse har medført en tvist mellem parterne i form af nærværende sag.

Sagsøger er derfor berettiget til en godtgørelse på 10.000 kr., jf. ansættelsesbevislovens § 6.”

Part A har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 13. maj 2016, hvori er anført blandt andet: Side 17/28

”De mellem sagsøger og sagsøgte aftalte lønvilkår og gyldigheden heraf aftalelovens § 36

Sagsøgte bestrider, at der skulle være belæg for at tilsidesætte de mellem parterne indgåede ansættelseskontrakter som ugyldige under henvisning til aftalelovens § 36.

I henhold til parternes første ansættelseskontrakt skulle sagsøger afregnes med kr. 11.000 pr. måned og arbejdstiden var ca. 40 timer om ugen.

Lønnen var indledningsvist fastsat til dette beløb under hensyntagen til sagsøgers kvalifikationer og danskkundskaber mv.

Sagsøgte driver erhverv inden for landbruget, og dette er et af de erhverv, hvor det er umuligt at få dansk arbejdskraft, fordi danskere typisk ikke ønsker dette arbejde. De danskere, der udsendes fra arbejdsformidlingen, melder sig straks syge eller gør sig umulige for at slippe for arbejdet og bevare deres dagpenge.

Sagsøgte har derfor – som så mange andre erhvervsdrivende inden for dette erhverv – set sig nødsaget til at antage udenlandsk arbejdskraft, primært østeuropæisk, da disse medarbejdere ikke føler sig ”for fine” til at udføre det for sagsøgtes erhverv nødvendige arbejde.

At udenlandsk arbejdskraft er villig til at påtage sig arbejdet gør imidlertid ikke automatisk de pågældende kvalificerede til at udføre arbejdet, ligesom der altid er en sprogbarriere i relation til arbejdets udførelse mv.

Den indledningsvist aftalte faste løn er fastlagt under hensyntagen hertil.

I den udstrækning medarbejderne imidlertid hurtigt lærer det pågældende arbejde og udfører dette tilfredsstillende, er der blevet udbetalt langt mere i løn end den aftalte faste løn – som det da også fremgår af sagsøgers lønsedler.

De højere beløb, som løbende er udbetalt, beror således primært på, at arbejdet konkret har været udført tilfredsstillende.

Sagsøgte bestrider, at den mellem parterne konkret aftalte løn på nogen måde kan tilsidesættes som ugyldig i henhold til aftalelovens § 36, ligesom det gøres gældende, at sagsøger i øvrigt konkret har fået udbetalt en langt højere løn end aftalt. Side 18/28

Sagsøgte gør desuden gældende, at sagsøgte ikke har indgået en overenskomst, hvorfor der ikke gælder en overenskomst i ansættelsesforholdet mellem sagsøgte og sagsøger.

Sagsøgte er ligeledes heller ikke medlem af en fagforening eller anden organisation, som har tiltrådt en overenskomst.

Der er derfor aftalefrihed i relation til lønnen, da der ikke gælder en lovpligtig mindsteløn.

Der er således indgået en kontrakt mellem to parter uden indflydelse af en overenskomst, hvorfor den af sagsøger anførte mindsteløn i henhold til diverse overenskomster tilsvarende i det hele er irrelevant.

At anse en aftalt løn som urimelig efter aftalelovens § 36 i denne situation, når der ikke gælder en lovpligtig mindsteløn, vil være et indgreb i den danske model.

Sagsøger har i øvrigt bevisbyrden for, at aftalen skulle være urimelig efter aftalelovens § 36, og sagsøger har på ingen måde løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgte bestrider således, at sagsøger har fremlagt dokumentation for, at de aftalte ansættelsesvilkår skulle være urimelige.

Den af sagsøger påberåbte tilkendegivelse af 25. august 2009 bestrides som irrelevant, ligesom det gøres gældende, at tilkendegivelsen – ud over at være i strid med gældende ret – beror på andre faktiske omstændigheder end nærværende sag.

For fuldstændighedens skyld gøres det i denne sammenhæng gældende, at den timeløn, som sagsøger reelt har oppebåret, faktisk overstiger den timeløn, som konkret anvendes som ”rimelig” i den konkrete tilkendegivelse, jf. nærmere nedenfor.

Sagsøger har således de facto oppebåret en væsentlig højere løn end den i ansættelseskontrakten aftalte løn på 11.000 kr. pr. måned, jf. de fremlagte lønsedler.

Sagsøgte gør gældende, at sagsøger ikke har taget højde for denne væsentlig højere løn ved beregningerne af kravet om efterbetaling af løn.

Beregningerne bestrides derfor tilsvarende i deres helhed.

I forbindelse med fastlæggelse af sagsøgerens reelle løn skal værdien af den frie bolig, som sagsøgte har stillet til rådighed for sagsøger Side 19/28

fastlægges og indregnes.

Sagsøgte gør i denne sammenhæng gældende, at det er den faktiske værdi af den frie bolig, der skal anvendes i denne sammenhæng.

Sagsøgte gør således gældende, at SKAT’s regler for fastlæggelse af beskatningsgrundlaget i det hele er irrelevante for fastlæggelsen af værdien af fri bolig inkl. forbrug under en civilretlig konflikt om størrelsen og rimeligheden af en aftalt løn.

At SKAT således har fastsat nogle kriterier for fastlæggelsen af værdien af fri bolig for medhjælpere ved landbrug m.v. for at simplificere fastlæggelsen af beskatningsgrundlaget for denne erhvervsgruppe, ændrer ikke på den reelle værdi af en konkret fri bolig inkl. forbrug i forbindelse med den civilretlige fastlæggelse af størrelsen af en konkret medarbejders løn.

Det erindres i denne sammenhæng, at en medarbejder, der har fri bolig til rådighed inkl. forbrug, sparer de konkrete omkostninger, som medarbejderen ville have haft til bolig, forbrug og eventuelt transport, hvis medarbejderen ikke havde haft den pågældende bolig stillet til rådighed, samt at størrelsen af denne besparelse vil afhænge af prisniveauet i det konkrete område, som den enkelte medarbejder arbejder/bor i.

Allerede af denne grund giver det ikke nogen mening, at den civilretlige fastlæggelse af en løns størrelse i relation til fri bolig inkl. forbrug skulle være den samme, uanset om den pågældende medarbejder konkret arbejder på Lolland eller i nærheden af Aarhus.

Sagsøgte fastholder derfor tilsvarende, at det er boligens reelle værdi, der skal indgå i beregningen af sagsøgers løn, og ikke SKAT’s herfra afvigende beskatningsgrundlag. Det er i denne sammenhæng underordnet, om sagsøger er blevet beskattet af et lavere beskatningsgrundlag.

I den udstrækning sagsøger herefter ikke får medhold i, at det ikke er den reelle værdi af den frie bolig inkl. forbrug, der skal lægges til grund i forbindelse med fastlæggelsen af størrelsen af sagsøgers løn, men den mindre – til brug for skatteberegningen – fastsatte værdi, må det komme sagsøger til skade, at sagsøger ikke har gennemført syn og skøn vedrørende værdien af den frie bolig, da sagsøger bærer bevisbyrden for, at sagsøgers ansættelsesvilkår har været urimelige i henhold til aftalelovens § 36.

Værdien af den frie bolig inkl. forbrug må herefter skønsmæssigt fastsættes til 5.000 kr. om måneden. Side 20/28

Sagsøgte vil herefter under alle omstændigheder være at frifinde, da hverken de aftalte ansættelsesvilkår eller sagsøgers reelle løn kan tilsidesættes som urimelige i henhold til aftalelovens § 36.

Sagsøgte bestrider i denne sammenhæng, at sagsøgtes udbetaling af løn ud over det aftalte i sig selv skulle gøre lønvilkårene urimelige i henhold til aftalelovens § 36.

Det påståede omfang af overarbejde – sagsøgers reelle løn

Sagsøgte bestrider på det kraftigste sagsøgers ensidige opgørelser af overarbejdstimer, samt at sagsøgte skulle have godkendt disse opgørelser. Sagsøgte bestrider således, at sagsøger har udført mere arbejde end aftalt.

På denne bagrund anfægtes bilag 7 da også, da dette tager udgangspunkt i bilag 8 samt i overenskomster, som ikke er gældende for ansættelsesforholdet.

Sagsøger bærer bevisbyrden for rigtigheden af de håndskrevne timeopgørelser og omfanget af overarbejdstimer.

Denne bevisbyrde er ingenlunde løftet, og sagsøgers ensidige opgørelser kan ikke lægges til grund.

Sagsøgte bestrider tilsvarende på det kraftigste, at sagsøger har arbejdet over 48 timer om ugen i gennemsnit inden for de relevante perioder.

Sagsøgte gør således gældende, at de højere lønudbetalinger kun i begrænset omfang beror på udført overarbejde, men primært på den kvalificerede karakter af nogle af de konkrete arbejdsopgaver, som sagsøger har udført og sagsøgtes tilfredshed hermed.

Sagsøger belønner kvalifikationer og udførelse af mere kvalificerede arbejdsopgaver, og jo hurtigere medarbejdere lærer dansk og jo mere kvalificerede arbejdsopgaver, der kan udføres hurtigt og kompetent, jo højere en løn vil der blive udbetalt.

Den endelige månedsløn er således blevet fastlagt månedsvis bagud efter drøftelse og efter vurdering af det konkret udførte arbejde mv.

Sagsøger har i denne sammenhæng altid været tilfreds med den højere udbetalte løn og har på intet tidspunkt, før efter ansættelsesforholdets ophør, givet udtryk for, at han havde arbejdet i så mange timer, som det nu gøres gældende. Side 21/28

Det er i øvrigt urigtigt, når sagsøger anfører, at

”De lønsedler sagsøgte har fremlagt i bilag A understøtter sagsøgers forklaring i relation til bilag 8, idet sagsøgtes bilag for marts og frem konsekvent anfører det månedlige timetal til 160,33 timer …”

De på lønsedlerne anførte timetal udgør de faste timer, som sagsøger har arbejdet, og som det netop vil fremgå af lønsedlen for november måned 2013, hvor der ikke er anført 160,33 timer, som påstået af sagsøger, er timerne korrigeret i overensstemmelse med de faktisk udførte fast aftalte timer.

Det er imidlertid korrekt, at sagsøger i en vis udstrækning har arbejdet mere end de på lønsedlerne angivne timer, idet sagsøger i denne sammenhæng dog maksimalt har arbejdet 5-6 timer om lørdagen og søndagen, i alt 10-12 timer, hver 3. uge.

Dette arbejde er der imidlertid under alle omstændigheder sket betaling for i forbindelse med den udbetalte løn.

Det forekommer da også usandsynligt, at sagsøger hver måned skulle acceptere at få udbetalt løn for et givet antal timer, hvis det var hans opfattelse, at han havde arbejdet markant mere end disse timer.

Sagsøgte fastholder, at der er tale om en efterrationalisering fra sagsøgers side, og at der er regnet baglæns fra den faktiske løn i forhåbning om, at dette kunne udløse store ekstrabetalinger til sagsøger.

Sagsøger har i sin opfordring 2 anmodet sagsøgte om at redegøre for baggrunden for den svingende månedsløn, hvis svingningerne ikke beroede på overarbejde.

Som beskrevet i sagsøgtes duplik og ovenfor, beror de højere og svingende lønudbetalinger – ud over fravær fra sagsøgers side samt begrænset weekendarbejde – på, hvorvidt og i hvilken udstrækning sagsøgers konkrete arbejdsopgaver mv. i de enkelte måneder har været af en mere kvalificeret karakter samt af graden af tilfredshed fra sagsøgtes side.

Sagsøger havde generelt svært ved at udføre arbejdsopgaverne i stalden, og det var typisk nødvendigt at have en mand gående med ham for at give ham instrukser og sikre kvaliteten af det udførte arbejde. I den udstrækning sagsøger således har udført arbejde i stalden, har månedslønnen været lavere end de måneder, hvor der blev udført mere kvalificeret arbejde, som sagsøger selv kunne forestå. Side 22/28

I relation til sidstnævnte har dette primært drejet sig om nedrivningsarbejde på en af sagsøgtes gårde og malerarbejde på samme gård samt i en vis udstrækning kørsel af sten med traktor.

I de måneder, hvor disse mere kvalificerede arbejdsopgaver er udført, og hvor der ikke har bestået et tilsvarende behov for at have en mand tilknyttet sagsøgeren i forbindelse med dennes udførelse af arbejde, har sagsøger således fået en noget højere løn, og udsvingene i den udbetalte løn kan i overvejende grad henføres hertil.

Hvis sagsøgers reelle timeløn herefter skal beregnes, kan dette gøres som følger:

År 2013

I 2013 oppebar sagsøger en løn på kr. 119.040 med tillæg af fri bolig inkl. forbrug for 9 måneders arbejde, jf. de som bilag A fremlagte lønsedler.

De udførte faste timers arbejde for denne periode har, jf. bilag A, udgjort 1.322,64 timer.

Hertil kommer maksimalt 164 timer for arbejde hver 3. weekend (41 uger : 3 x 12).

Sagsøger har herefter maksimalt arbejdet i alt 1.486,64 timer i 2013.

Timelønnen forud for tillæg af fri bolig har herefter udgjort kr. 119.040 : 1.486,64 = kr. 80,00.

Hertil skal tillægges værdien af fri bolig.

Hvis den frie bolig inkl. forbrug fastsættes til de kr. 5.000, vil dette svare til et tillæg til timelønnen på kr. 5.000 : (1.486,64 : 9) = kr. 30,27.

Sagsøgers reelle timeløn har herefter været kr. 110,27 i 2013.

År 2014

I 2014 oppebar sagsøger en løn på kr. 153.095 med tillæg af fri bolig inkl. forbrug for 10 måneders arbejde, jf. de som bilag A fremlagte lønsedler.

De udførte faste timers arbejde for denne periode har, jf. bilag A, udgjort 1.603,30 timer. Side 23/28

Hertil kommer maksimalt 176 timer for arbejde hver 3. weekend (44 uger : 3 x 12).

Sagsøger har herefter maksimalt arbejdet i alt 1.779,30 timer i 2014.

Timelønnen forud for tillæg af fri bolig har herefter udgjort kr. 153.095 : 1.779,30 = kr. 86,00.

Hertil skal tillægges værdien af fri bolig.

Hvis den frie bolig inkl. forbrug fastsættes til de kr. 5.000, vil dette svare til et tillæg til timelønnen på kr. 5.000 : (1.603,30 : 10) = kr. 31,19.

Sagsøgers reelle timeløn har herefter været kr. 117,19 i 2014.

Arbejdsdirektivgennemførelsesloven

Sagsøgte bestrider som angivet sagsøgers opgørelse af gennemsnitlig arbejdstid, primært fordi de angivne timer i det hele er urigtige, men selv hvis retten måtte lægge sagsøgers urigtige timeangivelser til grund, bestrides også selve sagsøgers opgørelse i sin helhed, herunder de foretagne periodevalg.

Sagsøgte bestrider, for fuldstændighedens skyld, desuden, at godtgørelsen ville kunne opgøres til kr. 100.000,00.

Ansættelsesbevisloven

Sagsøgte bestrider, at sagsøger skulle være berettiget til en godtgørelse på kr. 10.000,00 jf. ansættelsesbevislovens § 6.

Der blev forud for udløbet af den som sagens bilag 1 fremlagte ansættelseskontrakt, indgået en ny ansættelseskontrakt imellem sagsøgte og sagsøger.

Sagsøgte har udleveret sin original af den nye ansættelseskontrakt til sagsøger, i forbindelse med at sagsøger bad herom til brug for forevisning til de danske myndigheder, da sagsøger angiveligt havde mistet sin egen udgave af ansættelseskontrakten.

Det er således ikke korrekt, at sagsøger har arbejdet for sagsøgte uden en ansættelseskontrakt.

Sagsøgte gør for fuldstændighedens skyld gældende, at det under alle omstændigheder følger af den som sagens bilag 1 fremlagte Side 24/28

ansættelseskontrakt, at denne finder anvendelse, hvis ansættelsesforholdet opretholdes efter den i kontrakten angivne ophørsdato.

Selv hvis sagsøgte således ikke havde udarbejdet en ny kontrakt, ville den som sagens bilag 1 fremlagte ansættelseskontrakt være gældende, hvorfor sagsøger end ikke i denne situation ville have haft krav på godtgørelse.

Den til selvstændig dom nedlagte påstand

Sagsøger har anerkendt, at sagsøger har lånt 10.000 kr. af sagsøgte.

Sagsøger skal derfor betale de 10.000 kr. som angivet i den nedlagte påstand 2.

Lånet har været ydet på anfordringsvilkår, og sagsøgte har flere gange bedt om at få sine penge.

Sagsøgte skal dermed tilsvarende have medhold i den nedlagte forrentningspåstand.”

SAMMENFATTENDE ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende,

at sagsøgte ikke har indgået en overenskomst eller er medlem af en faglig organisation, hvorfor der ikke gælder en overenskomst i ansættelsesforholdet mellem sagsøger og sagsøgte,

at ansættelseskontrakten ikke er urimelig efter aftalelovens § 36,

at der ikke gælder en lovpligtig mindsteløn,

at sagsøgers faktiske løn har været væsentlig højere end den af sagsøger angivne,

at sagsøger ikke har krav på efterbetaling af løn,

at såvel den aftalte, som den faktisk udbetalte, løn er rimelig,

at sagsøger ikke har benyttet et korrekt beregningsgrundlag ved udregningen af sagsøgers timeløn,

at værdien af vederlagsfri benyttelse af bolig skal tillægges sagsøgtes faktiske udbetalinger af løn for beregningen af sagsøgers samlede reelle løn, Side 25/28

at denne værdi minimum er kr. 5.000 pr. måned,

at sagsøger ikke har udført overarbejde, som sagsøger gør gældende,

at sagsøger bærer bevisbyrden herfor,

at bevisbyrden ikke er løftet,

at det derfor tilsvarende er urigtigt, og ikke er bevist, at sagsøger har arbejdet over 48 timer om ugen i henhold til arbejdstidsgennemførelsesloven,

at sagsøgte ikke før sagsøgers stævning har set timeopgørelserne i bilag 8,

at disse timeopgørelser ikke er godkendt af sagsøgte,

at opgørelserne er ensidigt udarbejdet af sagsøger i direkte modstrid med de faktiske omstændigheder,

at et godtgørelseskrav i henhold til arbejdstidsgennemførelsesloven ikke kan fastsættes til 100.000 kr.,

at sagsøger og sagsøgte indgik en ny ansættelseskontrakt forud for udløbet af den som bilag 1 fremlagte ansættelseskontrakt,

at sagsøger således ikke har arbejdet for sagsøgte uden en ansættelseskontrakt, samt

at sagsøger ikke kan gøre et godtgørelseskrav gældende i henhold til ansættelsesbevislovens.

Til støtte for den til selvstændig dom nedlagte påstand gøres det gældende,

at sagsøger har lånt kr. 10.000,00 af sagsøgte,

at lånet er overforfaldent,

at lånet ikke er tilbagebetalt, samt

at lånet skal forrentes som angivet i påstand 2.”

Rettens begrundelse og afgørelse

Arbejdstid og aflønning Side 26/28

Efter ansættelseskontrakten var Part 1 ansat med en ugentlig arbejdstid på 40 timer og en fast månedsløn på 11.000 kr., hvilket svarer til en timeløn på 63,95 kr. Der fremgår af kontrakten intet om aflønning for overarbejde. Efter forklaringerne fra Part 1 , Part A og Vidne 1 sammenholdt med de fremlagte lønsedler, hvoraf fremgår, at der de fleste måneder blev udbetalt mere end den faste månedlige løn, kan det imidlertid lægges til grund, at overarbejde og betaling herfor var en jævnligt forekommende del af ansættelsesforholdet.

Part A har som arbejdsgiver været nærmest til at sikre sig dokumentation for Part 1´s overarbejde, men sådan dokumentation er ikke fremlagt. Da de af Part 1 fremlagte optegnelser om overarbejde fremstår som godkendt eller i hvert fald påtegnet af andre end Part 1 selv, og på baggrund af Part 1´s forklaring herom, lægger retten derfor disse optegnelser til grund ved vurderingen af Part 1´s arbejdstid, og det findes herefter bevist, at Part 1 har udført arbejde i det af Part 1 opgjorte omfang, og at der for dette er ydet den løn, der fremgår af lønsedlerne.

Retten bemærker, at der ikke er fremlagt dokumentation for værdien af den bolig, der indgik i ansættelsesforholdet, for eksempel i form af oplysninger om med hvilken værdi boligen er indberettet til Skat. Det er derfor ikke muligt nærmere at vurdere værdien heraf, men efter det oplyste om, at Part 1 boede i et værelse hos sin svoger, der i øvrigt betalte husleje for boligen, lægger retten til grund, at værdien af fri bolig for Part 1 har været meget beskeden.

Lønaftalen Part 1´s ansættelsesforhold hos Part A var ikke omfattet af en overenskomst, og ansættelsesvilkårene, herunder aflønningen, kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med vilkårene i jordbrugsoverenskomsten eller andre overenskomster. Uanset at aflønningen inklusiv fri bolig må anses som væsentligt ringere end det, der ville gælde, hvis ansættelsesforholdet var omfattet af en overenskomst, finder retten det efter en samlet vurdering ikke godtgjort, at vilkårene for Part 1 har været væsentligt anderledes eller ringere end for andre ansatte i landbruget med samme faglige forudsætninger, og der er herefter ikke grundlag for i medfør af aftalelovens § 36 at erstatte ansættelsesaftalens bestemmelser om aflønning med et andet.

Betaling for overarbejde Som anført ovenfor indeholder ansættelsesaftalen ikke bestemmelser om aflønning for overarbejde, og efter forklaringerne fra Part A og Vidne 1 sammenholdt med lønsedlerne lægger retten til grund, at overarbejde blev aflønnet skønsmæssigt fra måned til måned, hvilket for perioden april-december 2013 medførte en aflønning for overarbejde, der var lavere end den, der i øvrigt gjaldt i ansættelsesforholdet. Retten Side 27/28

bemærker i den forbindelse, at efter Part 1´s forklaring og opgørelse af arbejdstiden er der ikke grundlag for at antage, at en del af de erlagte overarbejdstimer er godtgjort i form af frihed.

I mangel af en udtrykkelig aftale herom må det have formodningen imod sig, at overarbejde i et ansættelsesforhold skal aflønnes med en lavere timeløn end den almindelige arbejdstid, og retten finder på denne baggrund, at Part 1 har krav på efterbetaling af differencen mellem på den ene side den udbetalte løn og på den anden side den løn, der fremkommer på baggrund af den efter ansættelseskontrakten beregnede timeløn på 63,95 kr. og den af Part 1 opgjorte arbejdstid.

Kravet kan på baggrund af 3F’s beregning opgøres til 26.978,63 kr., idet det bemærkes, at der for september 2014 blev ydet 17.550 kr. i løn mod 17.160 kr. som anført af 3F.

Arbejdstidsdirektivet Efter Part 1´s opgørelse af sin arbejdstid og efter den nedlagte påstand lægger retten til grund, at han i perioden fra maj til august 2013, der omfatter 123 kalenderdage, arbejdede i alt 1.159 timer, hvilket svarer til en gennemsnitlig arbejdstid for hver syvdagesperiode på cirka 65 timer, og at han i perioden fra december 2013 til marts 2014, der omfatter 121 kalenderdage, arbejdede 1.034,5 timer, hvilket svarer til en gennemsnitlig arbejdstid for hver syvdagesperiode på cirka 57 timer.

Part 1´s arbejdstid har således i to perioder på 4 måneder overskredet grænsen på 48 timer i arbejdstidsdirektivgennemførelseslovens § 4, hvorfor han har krav på godtgørelse efter lovens § 8, stk. 1, der efter overskridelsernes betydelige omfang passende kan fastsættes til 50.000 kr., svarende til omtrent 3 gange den gennemsnitlige månedsløn inklusiv overarbejdsbetaling i de omhandlede perioder.

Ansættelsesbevisloven Da det efter forklaringerne fra Part A og Vidne 1 må lægges til grund, at lønnen til dels har været fastsat skønsmæssigt uden en nærmere angivelse af grundlaget herfor i ansættelseskontrakten, og da det endvidere ikke er nærmere beskrevet, hvordan overarbejde skulle aflønnes, finder retten, at ansættelseskontrakten har været mangelfuld, jf. ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8, hvorfor Part 1 har krav på godtgørelse efter lovens § 6, stk. 1. Da manglen har været medvirkende til, at der er opstået tvist om spørgsmålet om aflønning, finder retten, at godtgørelsen passende kan fastsættes til 10.000 kr.

Part A's selvstændige påstand Da Part 1 ikke har godtgjort, at det mellem ham og Part A er aftalt, at lånet skulle være rentefrit, tages Part A´s påstand til følge. Side 28/28

Efter det anførte tilkendes Part 1 herefter følgende beløb:

Betaling for overarbejde i ansættelsesperioden 26.978,63 kr. Godtgørelse efter arbejdsdirektivgennemførelsesloven 50.000,00 kr. Godtgørelse efter ansættelsesbevisloven 10.000,00 kr. Betaling af lån til Part A - 10.000,00 kr. I alt 76.978,63 kr.

Om sagens omkostninger bemærkes, at sagsanlægget har været nødvendigt for at opnå det beløb, der er tilkendt, og at Part 1 har fået medhold i det for sagen væsentlige spørgsmål om opgørelsen af arbejdstiden. Selv om han alene har fået medhold i en mindre del af den samlede nedlagte påstand, finder retten herefter, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden.

Thi kendes for ret:

Part A skal inden 14 dage til Part 1 betale 76.978,63 kr. med tillæg af procesrente fra den 9. september 2015.

Dommer