SS-11/2026-HJRSS-11/2026-HJR · Højesteret

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse om berammelse og fortsat varetægtsfængsling

[DOKUMENT] Domsresumé (2 sider) Stadfæstelse af landsrettens berammelse og fortsat varetægtsfængsling

Højesteret stadfæstede landsrettens berammelse af en straffesag med forventet domsafsigelse den 7. december 2027, og at Tiltalte 2 skulle sidde varetægtsfængslet indtil dom i ankesagen.

Sag 11/2026

Kendelse afsagt den 26. juni 2026

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2

Ved Københavns Byrets dom af 23. juni 2025 blev Tiltalte 2 straffet med fængsel på livstid for bl.a. medvirken til flere drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. Tiltalte 2 havde været frihedsberøvet siden den 19. marts 2023. Tiltalte 2 ankede straks dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Landsretten berammede sagen til hovedforhandling i september-december 2027 med forventet domsafsigelse den 7. december 2027. Landsretten bestemte også, at de tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet, indtil der var afsagt dom i ankesagen.

Tiltalte 2 indbragte landsrettens berammelsesbeslutning og kendelsen om fortsat varetægtsfængsling for Højesteret og gjorde gældende bl.a., at beslutningen krænkede hans ret til rettergang inden en rimelig frist efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1.

Højesteret udtalte bl.a., at det efter retsplejelovens § 843 a påhviler retten at fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader, så sagen kan gennemføres inden for rimelig tid. Hovedforhandlingen skal gennemføres hurtigst muligt, hvis den sigtede er varetægtsfængslet.

Højesteret udtalte også, at det måtte lægges til grund, at landsretten ved sin beslutning havde berammet sagen således, at den kunne hovedforhandles så hurtigt, som det efter forholdene på berammelsestidspunktet var praktisk muligt. Rettens beslutning om berammelse var en procesledende beslutning, der kunne ændres. Retten kunne således beslutte at fremrykke hovedforhandlingen, hvis der opstod mulighed for det.

Højesteret fastslog på baggrund af de strafbare forholds grovhed, at hensynet til retshåndhævelsen krævede, at Tiltalte 2 ikke var på fri fod. Proportionalitetshensyn kunne ikke føre til løsladelse.

Herefter stadfæstede Højesteret landsrettens beslutning af 7. oktober 2025 om ankesagens berammelse til hovedforhandling og landsrettens kendelse af 20. oktober 2025 om fortsat varetægtsfængsling indtil dom i ankesagen.

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (6 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 26. juni 2026

Sag 11/2026

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2 (advokat Anders Schønnemann Olesen, beskikket)

Påstande Tiltalte 2 har nedlagt påstand om, at det fastslås, at Østre Landsrets berammelse indebar en krænkelse af hans menneskerettigheder.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling Ved Københavns Byrets dom af 23. juni 2025 blev Tiltalte 2 straffet med fængsel på livs-tid for bl.a. medvirken til flere drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse. Forholdene blev be-gået på baggrund af en bandekonflikt, hvor der som led i konflikten blev anvendt skydevåden, og i forening med flere medtiltalte.

Det fremgår af byrettens dom, at anklageskriftet er modtaget den 19. juni 2024. Tiltalte 2 har været frihedsberøvet fra den 19. marts 2023. Bl.a. følgende fremgår af byrettens dom ved- rørende strafudmålingen: - 2 -

”Straffastsættelse mv. … Tiltalte 2 Udmåling af straffen Et enigt nævningeting fastsætter straffen til fængsel på livstid, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 3 og 10, jf. til dels straffelovens § 81 a, stk. 1, jf. i det hele § 89.

Der er ved strafudmålingen lagt vægt på kriminalitetens karakter og grovhed, herunder at tiltalte er fundet skyldig i 2 drabsforsøg, som er henført under straffelovens § 81 a, stk. 2, samt besiddelse af flere skydevåben, hvilken besiddelse er henført under straffe-lovens § 81 a, stk. 1. Der er endvidere lagt vægt på tiltaltes personlige forhold, herunder at han tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet, og at han har haft en styrende rolle ved drabsforsøgene.”

Tiltalte 2 og flere medtiltalte ankede straks dommen med påstand om frifindelse, subsi-diært formildelse. De øvrige medtiltalte har siden anket. Anklagemyndigheden ankede ligele-des og påstod i relation til Tiltalte 2 domfældelse og stadfæstelse.

Ved retsbog af 7. oktober 2025 besluttede Østre Landsret, at sagen skulle berammes til hoved- forhandling i perioden september-december 2027 med forventet domsafsigelse den 7. decem- ber 2027. Følgende fremgår af retsbogen:

”Den af anklagemyndigheden fremsendte tidsplan blev drøftet. Landsretten bemærkede, at antallet af dage til hovedforhandling i sagen bør være færre end for byretten, herunder idet det grundigt bør overvejes, i hvilket omfang det er nødvendigt at genafhøre vidner. Henset til navnlig dommens omfang findes det derudover hensigtsmæssigt, at dommen ikke oplæses i retsmødet, men at nævningerne i stedet forinden får lejlighed til at læse tiltalen og dommens præmisser igennem. … Berammelse af sagen drøftedes.

Sagen blev herefter berammet til følgende dage i 2027: Uge 35: 1. september kl. 9-15 og 3. september kl. 9-12 Uge 36: 6., 7. og 9. september kl. 9-15 Uge 37: 14. og 15. september kl. 9-15 Uge 39: 27. og 29. september kl. 9-15 Uge 40: 4., 5., og 7. oktober kl. 9-15 Uge 41: 11. og 13. oktober kl. 9-15 Uge 43: 26. oktober kl. 9-15, 27. og 28. oktober (reservedage) Uge 45: 10. og 12. november kl. 9-15 (anklagemyndighedens procedure) Uge 46: 16., 17., 18. og 19. november kl. 9-15 (forsvarernes procedure, replik og du-plik) Uge 48: 29. november kl. 9-15 (skyldkendelse og evt. gennemgang af personlige for- hold), 30. og 1. december kl. 9-15 (evt. procedure om strafudmålingen) - 3 -

Uge 49: 7. december kl. 10.00 (domsafsigelse) … Angående berammelsen den 11. oktober 2027 kan advokat Anders Schønnemann Ole-sen ikke give møde, og bevisførelsen skal tilpasses, således at advokat Anders Schøn-nemann Olesen denne dag kan give møde ved en af de øvrige forsvarere.”

Ved kendelse af 20. oktober 2025 bestemte landsretten, at Tiltalte 2 og de øvrige medtil-talte skal forblive varetægtsfængslet, indtil der er afsagt dom i sagen. Det fremgår af retsbo-gen bl.a., at Tiltalte 2 protesterede mod varetægtsfængsling indtil dom. Landsrettens ken-delse lød:

”Da Tiltalte 2 ved byrettens dom er fundet skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, jf. stk. 1, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovgivningen, jf. til dels straffelovens § 81 a, stk. 1, jf. i det hele § 89, er kravet om særligt bestyrket mistanke opfyldt. Tiltalte er ved dommen idømt en tillægsstraf af fængsel på livstid samt udvist af Danmark, og efter oplysningerne om forholdenes grovhed finder landsretten, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at tiltalte ikke er på fri fod. Betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, er derfor opfyldt. … Herefter, og da fortsat varetægtsfængsling indtil der er afsagt dom i sagen, jf. retspleje- lovens § 767, stk. 2, uanset at ankesagen først er berammet i efteråret 2027, ikke er i strid med de proportionalitetshensyn, som er nævnt i lovens § 762, stk. 3, og Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention, herunder artikel 6,

bestemmes:

… Tiltalte 2 … skal være varetægtsfængslet under anken, indtil der er afsagt dom i sagen.”

Anbringender Tiltalte 2 har anført navnlig, at berammelsen af ankesagen vil medføre, at han vil have siddet varetægtsfængslet i mere end 4 år og 8 måneder ved ankesagens afslutning, heraf er 2 år og 6 måneder alene på grund af landsrettens sagsbehandlingstid. Dette er i strid med rets-plejelovens § 843 a, ligesom det udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 6.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i Hutchinson Reid mod Storbritannien og Khudoyorov mod Rusland udtalt, at en grov tommelfingerregel bør tilsige, at sagsbehandlin-gen i al almindelighed ikke udstrækker sig over mere end et år ved hver instans. Menneskeret- tighedsdomstolen har i Q og R mod Slovenien udtalt, at desto mere indgribende karakter en - 4 -

sag har, desto hurtigere bør sagen behandles i lyset af de konsekvenser, sagen har for de be-rørte personer.

Han er idømt livstid og udvisning med indrejseforbud for bestandig, hvorfor der bør udvises ” exceptional dilligence” i fremme af hans ankesag.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at Østre Landsrets beslutning af 7. oktober 2025 om berammelse udgør en procesledende beslutning, der på ethvert tidspunkt indtil hovedforhand- lingens afslutning kan omgøres i overensstemmelse med Højesterets kendelser af 12. februar 2026. Som forudsat af Højesteret bør landsretten således – uanset at beslutning om sagens nuværende berammelse stadfæstes – løbende vurdere, om det vil være muligt at fremrykke hovedforhandlingen.

På baggrund af landsrettens henstillinger om sagens tilrettelæggelse i anken må det lægges til grund, at landsretten med sin beslutning om at beramme sagen har berammet sagen på det tidligste tidspunkt, der på tidspunktet for beslutningen var praktisk muligt.

Der er ikke grundlag for allerede nu at tage stilling til, om en gennemførelse af ankesagen i henhold til berammelsen fra september til december 2027 vil indebære en krænkelse af retten til en rettergang inden for en rimelig frist efter Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 6, og hvad konsekvenserne heraf i givet fald skal være. Spørgsmålet herom må derfor afgøres i forbindelse med hovedforhandlingen i ankesagen, hvor enhver af de ni tiltalte kan gøre spørgsmålet om betydningen af sagsbehandlingstiden gældende for landsretten.

Måtte Højesteret finde, at der skal tages stilling til, om den forventede samlede sagsbehand- lingstid udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, gøres det gældende, at dette ikke på det foreliggende grundlag kan fastslås. Der skal ved vur-deringen af sagsbehandlingstiden foretages en helhedsvurdering, hvori bl.a. indgår sagens kompleksitet og myndighedernes adfærd. Selv om en del af perioden fra byrettens dom den 23. juni 2025 til ankesagens påbegyndelse den 1. september 2027 måtte kunne anses som en ”død periode” , er en ikke ubetydelig del af perioden retfærdiggjort af den nødvendige forbe -redelse, der følger af, at der er tale om en omfattende sag om organiseret kriminalitet i ban-demiljøet med ni tiltalte og 27 retsdage. - 5 -

Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om landsrettens berammelse af hovedforhandlingen i en straffesag mod bl.a. Tiltalte 2 indebærer en krænkelse af hans rettigheder efter artikel 6, stk. 1, i Den Europæ-iske Menneskerettighedskonvention. I den forbindelse er også spørgsmålet om, hvorvidt Tiltalte 2 skal være varetægtsfængslet indtil dom i ankesagen, omfattet af sagens indbrin-gelse for Højesteret.

Tiltalte 2 har været frihedsberøvet fra den 19. marts 2023. Ved Københavns Byrets dom af 23. juni 2025 blev han fundet skyldig i medvirken til flere drabsforsøg og ulovlig våbenbe-siddelse, og han blev straffet med fængsel på livstid og udvist for bestandig. Han har anket denne dom med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Landsretten har ved beslutning af 7. oktober 2025 berammet ankesagen til hovedforhandling i perioden september-december 2027 med forventet domsafsigelse den 7. december 2027. Ved kendelse af 20. oktober 2025 bestemte landsretten, at Tiltalte 2 skal forblive varetægts-fængslet, indtil der er afsagt dom i ankesagen.

Som anført i Højesterets kendelser af 12. februar 2026 (UfR 2026.2053 og UfR 2026.2059) påhviler det efter retsplejelovens § 843 a retten at fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader, sådan at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid. Hovedforhandlingen skal gennemføres hurtigst muligt, hvis den sigtede er varetægtsfængslet. Det følger af bestemmelsens forarbejder, at retten på grund af den belastning, som en vare- tægtsfængsling medfører for den tiltalte, skal være særligt opmærksom på, at disse sager fremmes mest muligt.

Højesteret lægger til grund, at landsretten med sin beslutning om at beramme sagen til hoved- forhandling i perioden september-december 2027 har berammet sagen således, at den kan hovedforhandles så hurtigt, som det efter forholdene på berammelsestidspunktet var praktisk muligt.

Rettens beslutning om berammelse er en procesledende beslutning, der kan ændres. Retten kan således beslutte at fremrykke hovedforhandlingen, hvis der opstår mulighed for det. - 6 -

Der er ikke grundlag for allerede nu at tage stilling til, om en gennemførelse af ankesagen i henhold til berammelsen vil indebære en krænkelse af retten til en rettergang inden en rimelig frist efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, og hvad konsekvensen heraf i givet fald skal være. Dette må afgøres i forbindelse med hovedforhandlingen i ankesa- gen, jf. tilsvarende Højesterets ovennævnte kendelser i UfR 2026.2053 og UfR 2026.2059.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens beslutning af 7. oktober 2025 om berammelse af hovedforhandlingen.

Efter oplysningerne om de strafbare forholds grovhed, herunder kriminalitetens art, tiltræder Højesteret, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at Tiltalte 2 ikke er på fri fod. Høje-steret finder efter det anførte endvidere, at varetægtsfængsling indtil dom i ankesagen på det foreliggende grundlag ikke er i strid med de proportionalitetshensyn, som fremgår af retsple- jelovens § 762, stk. 3. Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse af 20. oktober 2025 om fortsat varetægtsfængsling under anken.

Thi bestemmes :

Landsrettens beslutning af 7. oktober 2025 og kendelse af 20. oktober 2025 stadfæstes.

Statskassen skal betale kæreomkostningerne for Højesteret.