SS-1677/2024-QEQ · Qeqqa Kredsret
Legislator summary
AI generatedTiltale for overtrædelse af Kriminallovens § 77 - voldtægt samt Kriminallovens § 88 - vold
Legislator headnote
AI generatedKeywords
AI generatedRelated Decisions
Full text
Tiltale for overtrædelse af Kriminallovens § 77 - voldtægt samt Kriminallovens § 88 - vold
[DOKUMENT] Dom (10 sider) Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor
DOM
afsagt af Qeqqa Kredsret den 5. marts 2025
Rettens nr. 1677/2024 Politiets nr. 5506-97351-00039-24
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1967) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 11. september 2024.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af . 1 Kriminallovens § 77 - voldtægt ved i perioden fra slutningen af august 2023 til den 6. september 2023 på kollegieværelse i By 1 samt i perioden fra den 24. januar 2024 til den 13. marts 2024 på Adresse samt Arbejdsplads i By 2 tre til frem gange dagligt, at have haft samleje med Forurettede uden hendes samtykke heri
2 Kriminallovens § 88- vold ved den 17. marts 2024 imellem kl. 02.30 og kl. 03.30 på Vej ud for Opgang i By 2, at have øvet vold og forsætligt beskadiget en andens legeme, idet tiltalte tog fat i kraven på Forurettede og tildelte hende en kraftig lussing med knyttet hånd på hendes kind, kastede kraftigt mod jorden to gange, så hun fik ondt i ryggen, og efterfølgende tog kvælertag på Forurettede i cirka et minut, således hun havde besværet vejrtrækning.
Påstande
Anklagemyndigheden har fremsat påstand om Anbringelse i anstalt i ikke under 9 måneder.
Der nedlægges på vegne af Forurettede påstand om tortgodtgørelse på 75.000 kr.
Anklagemyndigheden tager endvidere på vegne af Forurettede forbehold for påstand om erstatning.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i begge forhold.
Tiltalte har fremsat påstand om frifindelse i forhold 1 samt primært betinget dom på 30 dage med en prøvetid på 2 år, subsidiært dom til samfundstjeneste i 80 timer i en længste tid på 6 måneder. Sagens oplysninger Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaringer af Tiltalte, og vidneforklaring af Forurettede, Vidne 1, Vidne 2 Tiltalte , har afgivet forklaring den 5. marts 2025. Forklaringen er refereret i retsbogen således:
Forurettede, Vidne 1, Vidne 2 har afgivet forklaring den 5. marts 2025. Forklaringen er refereret i retsbogen således:
Dokumenter
Personlige oplysninger Tiltalte er tidligere foranstaltet, senest ved Qeeqata kredsretts dom af den 20.08.20 idømt bøde kr. 3000 for kriminallovens § 88 - vold.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han idag har en anden samlever og han drikker ikke mere og har sidste drukket den 16/9-24. De bor i personalebolig med 3 soveværelser, hvor de bor sammen med hans 2 yngste børn.
Sagsbehandlingstid
Anklageskriftet er dateret den 11. september 2024 og modtaget i retten den 11. september 2024
Rettens begrundelse og afgørelse
Om skyldspørgsmålet
Til trods for at tiltalte har nægtet sig skyldig i begge forhold, afgivet forklaring, vidner har afgivet forklaring samt de af anklagemyndigheden for retten fremførte, er det et enig rets opfattelse at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 77 - voldtægt samt § 88 - vold. Retten har særlig lagt vægt på vidneforklaring af Forurettede samt Vidne 2.
Tiltalte forklarede at han havde haft samleje med sin daværende samlever, Forurettede som alle andre samlevende par, hvor han ikke har haft samleje med hende mod hendes vilje. De plejer samleje hjemme hos Forurettede i By 1 i en af hende lejet bolig samt i hans daværende bolig i By 2, samt på hans arbejdsplads. Forurettede forklarede efter formaning hvorledes at hendes daværende samlever havde samleje med hende 2-3-4 gange om dagen hver dag, hvilket hun hertil blev nødsaget til at deltage idette, for hvis ikke ville tiltalte blive sur og smide hende og hendes børn ud af tiltaltes lejlighed. På et tidspunkt vågnede hun ved at hun havde det meget dårligt, hvilket hun måtte søge hjælp fra de sociale myndigheder på grund af hendes problemer med tiltalte. Vidnet oplyste at tiltalte ikke har haft samleje med hende i kollegium i By 1 men at det var i en af hende lejet bolig under tiltaltes besøg i By 1. Vidne 2 forklarede efter formaning hvorledes at hendes mor havde fortalt hende at hun var bange for at gå i seng idet tiltalte så ville have samleje med hende. Den 21. december om morgen blev de sendt ud af tiltaltes bolig fordi hendes mor sagde nej til samleje med tiltalte.
Det fremgår af kriminallovens § 77 stk. 1 følgende: For voldtægt dømmes den, der har samleje eller andet seksuelt forhold med en person, som ikke har samtykket heri.
Det er rettens opfattelse at der i de tilfælde hvor tiltalte har haft samleje med Forurettede ikke har været givet samtykke til samleje af Forurettede, hvilket tiltalte kendes skyldig i den rejste tiltale, dog således at samlejene i perioden august 2023 til den 6. september 2023 ikke er sket på kollegieværelse i By 1, men i en af Forurettede lejet bolig i By 1.
Den i sagen beskikkede forsvarer har ved procedurer lagt til grund af Forurettede ikke har modsat sig samleje med tiltalte, hvilket han derved lægger til grund at der i disse tilfælde af samleje ikke er begået voldtægt. Hertil lægger et enig ret til grund at ordlyden af kriminallovens § 77 stk. 1 er at der skal gives samtykke til samleje.
Med hensyn til forhold 2 forklarede tiltalte at han ikke kan huske noget om hændelsen. Forurettede forklarede efter formaning hvorledes at tiltalte tildelte hende et knytnæveslag i ansigtet, tog kvælertager samt væltede hende 2 gange. Vidne 1 forklarede efter formanding hvorledes at hun så en kvinde, som hun senere fandt ud af var Forurettede, "flyve" højt 2 gange. Tiltalte kendes skyldig i dette forhold i henhold til den rejste tiltale. Om foranstaltningen
Efter retspraksis fastsættes foranstaltningen for overtrædelse af kriminallovens bestemmelser om voldtægt samt vold som udgangspunkt som anbringelse i anstalt.
I denne sag finder retten, at der ved valget af foranstaltning navnlig skal lægges vægt på, at tiltalte flere gange om dagen i et længere perioden har dyrket samleje med Forurettede uden hendes samtykke, hvilket retten tillægger den omstændighed i skærpende retning. Retten har endvidere bemærket at tiltalte senest i 2020 har fået dom for vold. Samlet set er det rettens opfattelse at der med hensyn til foranstaltning ikke kan nå til andet resultat som nedenfor anført.
Foranstaltningen fastsættes efter kriminallovens § 146, jf. § 77 stk. 1 jf. § 88, og derfor som anbringelse i anstalt.
Efter retsplejelovens § 480, stk. 1 betaler statskassen sagens omkostninger.
Thi kendes for ret:
Tiltalte idømmes: 1. Anbringelse i anstalt i 9 måneder 2. At betale kr. 75.000 i tortgodtgørelse til Forurettede.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Kredsdommer
[DOKUMENT] Retsbog (10 sider) Den 5. marts 2025 kl. 09.00 holdt Qeqqa Kredsret offentligt retsmøde i Maniitsoq Kredsdommer behandlede sagen. Domsmand 1 og Domsmand 2 var domsmænd. Tolk 1 var tolk.
Reglerne i retsplejelovens § 42 og § 52, stk. 2 er overholdt.
Rettens nr. 1677/2024 Politiets nr. 5506-97351-00039-24
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1967)
Anklager var mødt for anklagemyndigheden.
Retten fremlagde anklageskrift af 11. september 2024 på dansk og grønlandsk med bilag.
autoriseret forsvarer Jørgen Steenholdt. var mødt som forsvarer.
Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.
Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Anklageskriftet blev læst op.
Tiltalte nægter sig skyldig i begge forhold.
Anklageren fremsatte påstand om Anbringelse i anstalt i ikke under 9 måneder.
Der nedlægges på vegne af Forurettede påstand om tortgodtgørelse på 75.000 kr.
Anklagemyndigheden tager endvidere på vegne af Forurettede forbehold for påstand om erstatning Forsvareren fremsatte påstand om frifindelse i begge forhold.
Anklageren dokumenterede bilag, der fremgår af bevisfortegnelsen.
Tiltalte forklarede på grønlandsk blandt andet, at
Forklaring på grønlandsk Tiltalte forklarede på grønlandsk blandt andet, at han og Forurettede levede som par dengang. Hun bad ham om at komme til By 1. Forurettede var flyttet til By 1 på grund af sin uddannelse, men hun stoppede sin uddannelse kun efter en uge. Forurettede havde en lejebolig i Område, og de boede i lejeboligen mens tiltalte var på besøg. De havde samleje ligesom alle andre par. Tiltalte havde en personalebolig med 3 soveværelser i By 2 som de boede i. Han boede der sammen med Forurettede, hendes 3 børn og tiltaltes 3 børn. Forurettedes 2 mindreårige børn sov sammen i et soveværelse. Og hvis de havde mulighed, havde de samleje mens de 2 børn sov. Blandet andet fordi et af børnene plejede at vågne, tog de hen til tiltaltes arbejdsplads for at have sex, og Forurettede havde givet samtykke til dette. Forurettede plejede selv at tage sit tøj af, de plejede at kysse, og Forurettede plejede at tage tiltaltes penis. De plejede ikke at gøre det flere gange om dagen, de plejede kun at gøre det én gang. I sådanne situationer plejer Forurettede selv have lyst til sex. Forurettede yngste børn er henholdsvis 6 og 13 år. Den ældste på 17 plejer for det meste at være ude i byen. Forurettede plejer at give samtykke inden de har sex. De plejede at gøre tilnærmelser til hinanden inden de har samleje. De begyndte at komme sammen i april-maj, Forurettede boede på det tidspunkt i sin egen personalebolig. Forurettede og hendes børn flyttede til tiltaltes adresse i By 3, Forklaring på grønlandsk. Især tiltaltes yngste. Tiltalte og Forurettede plejede at se hinanden også efter de var gået fra hinanden, hvor Forurettede blandt andet har inviteret tiltalte. De plejede også der at have sex. Om efteråret havde Forurettede inviteret tiltalte til By 1, men han havde sagt at han ikke vidste om han kunne komme da han var blevet politianmeldt. Da han var i By 1, boede Forurettede ikke på kollegiet, hun boede i en lejebolig i byen. Tiltalte afviser at de skulle have haft sex to til tre gange om dagen. Forurettede plejede selv at tage til tiltaltes arbejdsplads i By 2 for at have sex med ham.
Til forhold 2 i anklageskriftet forklarede tiltalte, at Forurettede havde inviteret ham til værtshuset dengang. Det viste sig at hendes storebror havde deltaget til en hundeslædevæddeløb og at hun ville fejre det. De var først taget til Hotel 1 for at drikke, og derfra havde de taget til værtshuset. Tiltalte havde drukket øl og shot, hvorfor han havde fået blackout flere gange på værtshuset. De havde drukket sammen med Forurettede veninde Vidne 1. Han ved ikke hvem de sad sammen med på værtshuset. Oversat af Tolk 2
Forklaringen blev dikteret på grønlandsk. Tiltalte vedstod forklaringen.
Forurettede mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Forurettede forklarede på grønlandsk blandt andet, at Forklaring på grønlandsk
Forurettede forklarede på grønlandsk blandt andet, at hun og tiltalte begyndte at komme sammen dengang i slutningen af juli, og inden hun rejste til By 1, var hun flyttet hjem til tiltalte. Da tiltalte besøgte dem i august-september i By 1, var hun gået i gang med en uddannelse, men som hun siden hen stoppede med. Dengang havde tiltalte plejet samleje med hende to til tre gange om dagen. Vidnet kunne ikke sætte en grænse, da hun var bange for at gøre det. Dengang plejede vidnets yngste vågne under samleje, så havde vidnet ellers bedt tiltalte om at flytte til en bekendt. Hun og tiltalte talte godt sammen. Hun tog til By 2 i december måned sammen med sine børn for at holde jul, hvor de ellers skulle bo hos hendes bedstemor. Dengang havde tiltalte personalebolig med tre soveværelser som de boede i. Vidnets børn er alle under 18 år. Vidnet flyttede sammen med sine børn ind til tiltaltes hjem. Vidnet og tiltalte sov sammen med vidnets to yngste børn. Vidnets barn og tiltaltes barn plejede at sove sammen. Dengang begyndte det at gå dårligt med vidnets og tiltaltes parforhold. Men de talte sammen. Tiltalte kunne ikke sætte grænser. Vidnet havde taget hjem til sin aldrende bedstemor for at hjælpe hende den 20. december. Da hun kom hjem til tiltalte sent om aftenen, så tiltalte sur ud. Dengang var der nogle der arbejdede udenfor vidnets bedstemors hjem, og tiltalte havde mistænkt hende for at have lavet noget med dem. Tiltalte havde dengang prøvet at have sex med vidnet, men hun havde afvist ham, hvilket medførte til at tiltalte smed både vidnet og hendes børn ud. Vidnet vækkede sine børn og tog hjem til sin bedstemor. Dagen efter havde tiltalte bedt dem om at komme hjem, det gjordede de så. Vidnet havde ellers en forventning om at de ville begynde at gå fremad. Nogle gange gik det godt med dem, men nogle gange gik det dårligt. Vidnet syntes at det var for meget at have sex to til tre gange om dagen, og nogle gange fire gange. Tiltalte satte ikke grænser. Vidnet var taget til By 1 igen, men de vendte hjem til tiltalte i By 2 den 24. januar. Hun var klar til når tiltalte kom hjem fra arbejdet, og når han ville have sex med hende, plejede hun bare at give efter. Vidnet plejede ikke at kigge efter andre når hun var ude at handle, idet tiltalte havde sagt at han ikke ville have en partner som kiggede efter andre. Vidnet havde sagt til tiltalte at hun ville være sammen med ham, selvom hun skulle blive blind. Den 11. februar var hun vågnet med store smerter. Vidnet havde ringet til de sociale myndigheder for at få hjælp, mens tiltalte var på arbejde. Og de havde sagt til hende at de ville ringe tilbage. Men de ringede ikke til hende den dag, vidnet var meget nervøst for at de sociale myndigheder skulle ringe mens tiltalte var hjemme. Dagen efter, den 12. februar, ringede de sociale myndigheder, mens tiltalte var på frokost, det viste sig at de ville tale med hende kl. 13.00. Tiltalte spurgte om hvem det var der ringede, og vidnet løj og sagde at man ville have dåbsattesten i forbindelse med hendes datters videreuddannelse. Mens tiltalte var på besøg i By 1, boede de i et hus, og de havde ikke boet sammen med tiltalte på et kollegie. Vidnet arbejdede dengang som rengøringsassistent, hvor hun mødte op kl. 06 og tog hjem kortvarigt kl. 10.00, hvor tiltalte plejede at have sex med hende, indtil hun skulle på arbejde kl. 13.00. Derudover plejede han at have sex med hende om aftenen, nogle gange to gange. På det tidspunkt plejede hendes næstyngste barn være vågen. Vidnet plejede ellers ikke have lyst, når han havde sex med hende, men hun havde lyst til sex kun engang i mellem. Hun plejede bare at give efter selvom hun ikke havde lyst, især da det var så mange gange om dagen. Hun var bange for at sige nej til tiltalte. For det plejede at ende med at han talte ondt til hende. Det var først gået op for vidnet, at hun var blevet voldtaget da hun var hos politiet. Vidnet har fortalt om hændelserne til sin storesøster og andre bekendte. Tiltalte har også fået sin penis suttet. Vidnet og tiltalte kunne ikke klare sig uden hinanden. Når tiltalte kaldte, plejede vidnet komme hen til ham. Vidnet havde ellers rettet en henvendelse for at trække sin politianmeldelse tilbage.
Vidnet forklarede til forhold 2, at de på det tidspunkt var flyttet til en socialbolig. Den 16. marts havde vidnets søskende deltaget ved en hundeslædevæddeløb, og hendes venner havde sagt til hende at hun skulle fejre det ved at tage til byen. Hun havde på det tidspunkt skrevet til tiltalte om at hun ville tage ud og skålet med ham. Tiltalte havde svaret ved at han ellers godt kunne tænke sig at tage med. Vidnet havde sammen med Vidne 1 taget til Hotel 1, hvor de skulle mødes med en kammerat. På vejen mødte de tiltalte, og han flugtes med dem. De tog til Hotel 2 fra Hotel 1. Vidnet havde kun drukket vand på det sted. Hun havde på et tidspunkt set tiltalte gå på toilettet, og vidnet var på vej ud, men inden hun gik ud så hun tiltalte stå bag hende. Så sagde han til vidnet at han vil tilbage til hende, men det ønskede vidnet ikke og sagde at han var en voksen mand. Så bemærkede vidnet et meget kraftig lysglimt, det viste sig at tiltalte slog hende i ansigtet med knyttet hånd og smed hende væk. Vidnet stod op og så at tiltalte stod på den vej hun skulle gå ad, og tiltalte skubbede hende der. Vidnet prøvede ellers at ringe til politiet. Da hun så at tiltalte ikke længere stod på den vej hun skulle gå ad, kunne hun løbe hjem. Vidnet kan ikke huske om det var mellem den første og den anden udkastning, at tiltalte tog kvælertag på hende med begge sine hænder. Vidnet havde i situationen skreget. Hendes datter var vågen da hun kom hjem. Så gik vidnet i seng. Dagen efter kunne hun næste ikke tage et skridt. Hun tog til lægen. Oversat af Tolk 2
Forklaringen blev dikteret på grønlandsk. Forurettede vedstod forklaringen.
Tiltalte forklarede supplerende, at han havde set at vidnet havde råbt op ved baren den gang over for en anden gæst i værtshuset, og at han var tager over til vidnet for trøste hende. Han kan også huske at han var med til at lede efter vidnet briller udenfor værtshuset.
Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Forklaring på grønlandsk
forklarede på grønlandsk blandt andet, at jeg tog til værtshuset dengang sammen med Forurettede og tiltalte. Forurettede og tiltalte gik ud sammen, jeg gik efter en halv time. Da jeg gik ud, hørte jeg en kvinde skrige, og jeg så denne kvinde blive kastet ud i luften to gange, men jeg kunne ikke genkende hende, jeg gik og genkendte kvinden som værende Forurettede, hun drejede af mod Opgang, jeg tog hjem, jeg så tiltalte ved affaldsområdet, som sagde til mig bis bis, da jeg gik forbi ham, men jeg gik bare videre. Da jeg kom ind, skrev jeg til Forurettede for at spørge om hun var ok, men hun svarede mig først dagen efter og ville vide hvad der var sket. Vidnet havde ikke set andre personer. Oversat af Tolk 2
Forklaringen blev dikteret på grønlandsk. Vidne 1 vedstod forklaringen.
Vidnets forklaring gav ikke tiltalte anledning til supplerende forklaring.
Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Forurettede var mødt som værge for Vidne 2
Vidne 2 forklarede på grønlandsk blandt andet, at Forklaring på grønlandsk Vidne 2 forklarede på grønlandsk blandt andet, at hun boede sammen med sin mor og søskende dengang. Tiltalte havde besøgt dem i By 1. Deres opførsel mod tiltalte var fint dengang. De flyttede til By 2. Først boede de hos deres moster/onkel, men efterfølgende flyttede de til tiltaltes hjem. Vidnets mor havde fortalt at hun var bange for at gå i seng, fordi tiltalte plejede at prøve at have sex med hende, selvom hun ikke havde lyst til at være sammen med nogen. Den 21. december var hendes mor kommet ud af soveværelset og sagt at de var nødt til at gå, idet de var blevet bedt om at gå ud, da hun havde sagt nej til at have samleje med tiltalte. Så var de nødt til at tage hjem til hendes bedstemor midt om natten. Dagen efter havde tiltalte bedt dem om at komme hjem, og det gjordede de så. Dengang var forholdet mellem vidnets mor og tiltalte nok dårlig. De var blevet smidt ud kun én gang. Oversat af Tolk 2
Forklaringen blev dikteret på grønlandsk. Vidne 2 vedstod forklaringen.
Vidnets forklaring gav ikke tiltalte anledning til supplerende forklaring.
Tiltalte afgav forklaring om sine personlige forhold.
Anklager og forsvarer redegjorde for deres opfattelse af sagen.
Anklageren påstod Tiltalte dømt efter anklageskriftet.
Forsvareren påstod
Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.
Efter votering afsagde retten dom.
Tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke.
Retten redegjorde for forskellen mellem anke til frifindelse og anke til formildelse. Tiltalte havde lejlighed til at tale med sin forsvarer.
Tiltalte erklærede, at han ankede dommen med hensyn til forhold 1 med påstand om frifindelse i dette forhold.
Anklagemyndigheden vil overveje ankespørgsmålet. Retten fastsatte salær på 5.883,00 kr. til autoriseret forsvarer Jørgen Steenholdt. Salæret betales af statskassen.
Sagen sluttet.
Retten hævet kl. 1430.
Kredsdommer