Legislator Case Law & Legislation
BS-398/2016-VLR ECLI:DK:VLR:2022:BS0000001098 AI generated

BS-398/2016-VLR · Vestre Landsret

Case Number BS-398/2016-VLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Sagen blev hjemvist til fornyet behandling af anmodningen om omgørelse af rettens beslutning om afvisning [DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Vestre Landsrets 14. afdeling holdt den 11. april 2016 kl. 15.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommer fungerede landsdommer Ida Skouvig. V.L. B–0398–16 Part 1 I/S mod Part A Fremlagte bilag:  kæreskrift  brev af 4. marts 2016 fra Retten i Sønderborg  udskrif...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sagen blev hjemvist til fornyet behandling af anmodningen om omgørelse af rettens beslutning om afvisning

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Vestre Landsrets 14. afdeling holdt den 11. april 2016 kl. 15.00 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommer fungerede landsdommer Ida Skouvig.

V.L. B–0398–16

Part 1 I/S

mod Part A

Fremlagte bilag:

 kæreskrift  brev af 4. marts 2016 fra Retten i Sønderborg  udskrift af retsbogen (sag nr. BS CSA-1133/2015).

Ved kendelse af 21. oktober 2015 har Retten i Sønderborg bestemt, at sagsøgeren Part 1 I/S' anmodning om ikke at opretholde afvisningen af sagen, ikke tages til følge.

Kendelsen er med Procesbevillingsnævnets tilladelse kæret af Part 1 I/S med påstand om, at sagen genoptages.

Landsdommerne Ida Skouvig, John Lundum og Jacob Hinrichsen (kst.) har behandlet sagen.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Den 13. oktober 2015 besluttede Retten i Sønderborg at afvise sagen i medfør af retspleje- lovens § 360, stk.1, da sagsøgeren, Part 1 I/S , udeblev fra et forberedende retsmøde. -2-

I brev af 13. oktober 2015, der blev sendt per mail til Retten i Sønderborg den 14. oktober 2015, anmodede Person 1 på vegne af Part 1 I/S om, at sagen blev genoptaget. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

”Jeg missede et telefonmøde i dag kl. 10.30 på grund af, at mailen var havnet i uøn- sket mail. Spamfiltret havde sorteret indkaldelsen af 8. oktober 2015 fra.

Person 2 fandt den lidt efter frokost, hvorefter jeg straks ringede til retssekre- tariatet og talte med kontorfuldmægtig Medarbejder 1 , som oplyste, at jeg måtte komme med en skriftlig redegørelse, hvorefter dommeren ville tage stilling til sagen.

Jeg mener, at det er en undskyldelig grund til, at jeg ikke mødte op på det oplyste te- lefonmøde.

Endvidere finder jeg også at den korte frist, der var givet i indkaldelsen kan begrun- de, at sagen ikke afvises…”

Retten i Sønderborg tog stilling til anmodningen om genoptagelse i retsbog af 21. oktober 2015. Det hedder heri blandt andet, at ”…der ikke findes hjemmel til genoptagelse af en sag, der er afvist som følge af sagsøgers udeblivelse.”.

Efter retsplejelovens § 222 kan kendelser af procesledende karakter og beslutninger omgø- res, når nye oplysninger foreligger, samt når retten i øvrigt finder det hensigtsmæssigt.

Af Højesterets kendelse offentliggjort som resume i Ugeskrift for Retsvæsen 2006 side 2604 fremgår, at der er hjemmel til, hvis retten finder det hensigtsmæssigt, at omgøre en beslutning om afvisning på grund af sagsøgers udeblivelse inden for de rammer, der følger af retsplejelovens § 222, sammenholdt med dagældende § 354, stk. 7, § 360, stk. 6, og § 362. Sagen hjemvises derfor til fornyet behandling af anmodningen om omgørelse af ret- tens beslutning om afvisning.

T h i b e s t e m m e s:

Sagen hjemvises til fornyet behandling af anmodningen om omgørelse af rettens beslut- ning om afvisning.

Kæreafgiften skal betales tilbage.

Sagen sluttet. -3-

Ida Skouvig