Legislator Case Law & Legislation
SS-4026/2024-ODE ECLI:DK:ODE:2026:SS0000000210 AI generated

SS-4026/2024-ODE · Retten i Odense

Case Number SS-4026/2024-ODE
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Sag om overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 14, stk. 1 om at have ført personbil på fortovet

Legislator headnote

AI generated
SS-4026/2024-ODE · Retten i Odense: § 14, stk. 1 om at have ført personbil på fortovet

Keywords

AI generated
dangerous tailgating injury sustained by passenger dangerous overtaking dangerous interference with traffic accident victim unfitness to drive

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Sag om overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 14, stk. 1 om at have ført personbil på fortovet

[DOKUMENT] Dom (3 sider) RETTEN I ODENSE - 9. afdeling

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 18. juli 2024

Rettens nr. 9-4026/2024 Politiets nr. 2300-81060-00008-24

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 2005)

Bødeforlæg af 10. januar 2024 er modtaget i retten den den 2. juli 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

færdselslovens § 118, jf. § 14, stk. 1, ved den 07. januar 2024 kl. 02.56 mod Sydvest (SV) ad Gade 1 ud for Nr. 1, 5000 Odense C at have ført personbil Reg. nr. på fortovet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte og politiassistent Vidne har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Forklaringer fremgår af retsbogen og gengives således ikke i dommen.

Der har været fremlagt

Tiltalte er straffet

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har gjort gældende, at køretøjet Reg. nr. ikke findes. Idet tiltalte i øvrigt har erkendt at foretaget den i bødeforlægget nævnte kørsel, findes dette at være en biomstændighed, der ikke kan føre til at tiltalte frifindes. side 2

Tiltalte har gjort gældende, at skiltningen tillod kørsel frem til Adresse 1. Tiltalte har imidlertid forklaret, at han kørte ind i gågade området ved Gade 2, hvorfor retten lægger til grund, at skiltet er placeret i Gade 2 ved indkørslen til gågadeområdet. Retten finder således, at skiltet alene tillader kørsel til Adresse 2 og ikke, som anført af tiltalte, til Adresse 1.

Det fremgår af bødeforlægget, at tiltalte førte personbilen på fortovet. Efter forklaringerne fra tiltalte og vidnet politiassistent Vidne findes det bevist, at tiltalte førte personbilen ad selve gågaden. Højesteret har i kendelse af 31. oktober 2022, Højesterets j.nr. 82/2021 - U2023.415H, anført, at fortov ikke er defineret i færdselsloven, men i Vejdirektoratets Vej- og Trafiktekniske Ordbog. Fortov er her defineret som »Del af en vej bestemt for fodgængere og adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti«. Gade 1 må anses for adskilt fra kørebanen ved dels skiltningen, som tiltalte har fremlagt oplysninger om, og ved områdets indretning som et færdselsareal, der er forbeholdt fodgængere. Retten finder derfor, at området må anses for et fortov i færdselslovens forstand, og at tiltalte ikke havde lovlig adgang til at køre i området.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 14, stk. 2.

Straffen fastsættes til en bøde på 1.000 kr., jf. færdselslovens § 118, jf. § 14, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal betale en bøde på 1.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer side 3

[DOKUMENT] Retsbog (3 sider) RETTEN I ODENSE - 9. afdeling

Udskrift af retsbogen

Den 11. juli 2024 kl. 14.00 blev retten sat af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 9-4026/2024 Politiets nr. 2300-81060-00008-24

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 2005)

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Der blev fremlagt anklageskrift af 28. juni 2024 med bilag.

Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageskriftet blev læst op.

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Tiltalte forklarede, at han var ude at køre den 7. januar 2024 ved tre-tiden. Han kender ikke noget til en bil med Reg. nr..

Tiltalte fremlagde sit bilag 8, og forklarede, at bilen med Reg. nr. ikke findes. Han var kørende i en sort BMW, som var en fir-mabil. Han skule køre nogle venner hjem, der skulle sættes af ved Magasin.

Han mente, at han blev stoppet af en civil patruljevogn. De stoppede ham ved at køre op på siden og rulle et vindue ned. Han fremviste sit midlertidige kørekort, som han havde efter at have mistet sit kørekort under en rejse. Han blev foreholdt, at han havde kørt i gågaden, men henviste til, at man måtte køre ned til Rådhuspladsen. Betjenten fastholdt, at man ikke måtte køre i gå- gaden. Han var kørt ind i gågadeområdet fra Gade 2, gennem Gade 1 og ned til Rådhuspladsen. Bilag 6 i hans bilagssamling viste med krydset, hvor han blev stoppet. Bilag 5 i hans bilagssamling viser skiltet ved indkørsel til gågade-området, hvoraf det fremgår, at kørsel til Nr. 2 er tilladt. Han mente sig derfor berettiget til at køre til Adresse 1, som er vist med bal-

Std 75277 side 2

lonen i bilag 6. Han blev således standset på Gade 1, men inden han nåe-de frem til Nr. 2.

Politiassistent Vidne mødte som vidne og erklærede sig bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han var på arbejde som betjent den 20. januar 2024. De kørte patrulje gennem gågaden, da der kom en modkørende bil med tiltalte som fører. Han bragte bilen til standsning, og de talte gennem sideruderne. Han fik forevist nogle papirer fra tiltalte, der skulle vise, at det var lovligt at køre i gågaden på dette tidspunkt. Det var så vidt han huskede det en ud-skrift fra færdselsloven. Der var ikke tale om, at det var lovligt at køre til Adresse 1. Han sigtede derfor tiltalte.

Han mente, at der blev fremvist et A4-ark med en udskrift fra færdselsloven, der skulle vise, at det var tilladt at køre i gågaden. Dette angik dog varekør- sel. Man måtte køre varekørsel fra kl. 4 til 11, og derudover kun med særlig tilladelse. Der var skiltet ved den vej, tiltalte var kørt ind i gågaden ad.

Der blev ikke taget fotos af skiltningen, men han kontrollerede skiltningen ved iagttagelse.

Adspurgt af tiltalte, forholdt tiltaltes bilag 5, forklarede han, at han ikke hav- de set dette skilt.

Tiltalte gjorde gældende, at det generelt var tilladt at køre til Adresse 1, og at det generelt ikke er forbudt at køre i gågaden, når der blot vises agtpågivenhed overfor gående. Efter anklageskriftet er han tiltalt for at have kørt på fortovet, mens han retteligt kørte i gågaden.

Dokumentation fandt sted.

Sagen blev procederet.

Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet.

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.

Retten optog sagen til dom, der afsiges torsdag den 18. juli 2024, kl. 10.00.

Tiltalte blev gjort bekendt med tidspunktet for domsafsigel-sen.

Sagen udsat.

Retten hævet kl. 14.55. side 3

Dommer