Legislator Case Law & Legislation
BS-46576/2018-VLR ECLI:DK:VLR:2022:BS0000001096 AI generated

BS-46576/2018-VLR · Vestre Landsret

Case Number BS-46576/2018-VLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Part A blev frifundet

Legislator headnote

AI generated

BS-46576/2018-VLR · Vestre Landsret: Part A blev frifundet

Keywords

AI generated
procedural security deposit restitution of security safe return guarantee guarantee fund restitution guarantee for artifacts provision of security
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Part A blev frifundet

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) V ES TRE LA N DSRET DOM afsagt den 20. august 2019

Sag BS-46576/2018-VLR (13. afdeling)

Part A (advokat Klaus Tage Gad)

mod

Part 1 og Part 2 (begge selv)

Retten i Aarhus har den 13. november 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 564/2018-ARH).

Landsdommerne Hanne Aagaard, Henrik Twilhøj og Cecilie Kabel Revsbech (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Sagen har været behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager). Ankesagen har været behandlet skriftligt.

Påstande Appellanten, Part A , har gentaget sin påstand for byretten om frifindelse.

De indstævnte Part 1 og Part 2 (herefter Part 1 og Part 2 ) har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling 2

For landsretten er fremlagt en garanti for restkøbesum udstedt af Sparekassen Kronjylland på foranledning af Person 1 .

Desuden er fremlagt en regaranti, hvor Part 1 og Part 2 som kautionister overfor Sparekassen Kronjylland indestår for restkøbesummen.

Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Part A har yderligere bl.a. anført, at det er en forudsætning for at tinglyse skøde til ejendommen, at sælger som modydelse får frigivet købesummen. Det kan ikke forudsættes, at hun ville få frigivet købesummen, såfremt der var tinglyst skøde til Part 1 og Part 2 . I den forbindelse har Part A bl.a. henvist til, at det fremgår af bankgarantien, at den er stillet til sikkerhed for tinglyst anmærkningsfrit skøde til køber ( Person 1 ), og at Part 1 og Part 2 ikke har løftet bevisbyrden for, at banken har samtykket til, at der kunne tinglyses skøde til dem i stedet for til Person 1 . Der er tale om en gensidigt bebyrdende aftale, og en udskiftning af Person 1 som pengedebitor ville kræve samtykke fra Part A som pengekreditor. Endvidere har Part A anført, at opfyldelse af stråmandsaftalen bl.a. ville kræve udarbejdelse af en ny købsaftale, samt at Part 1 og Part 2 stillede bankgaranti i overensstemmelse med vilkårene i købsaftalen. Tinglysning af skøde til Part 1 og Part 2 ville fremstå som om, at parterne havde et aftaleforhold, hvilket ikke er tilfældet. Part A ville ved at medvirke til tinglysning af skøde til Part 1 og Part 2 misligholde købsaftalen og bankgarantien.

Part 1 og Part 2 har heroverfor bl.a. anført, at en betalingsgaranti i en bolighandel er et løfte fra købers bank til sælger om at betale den resterende købesum til sælger, når sælger har opfyldt købsaftalen. Det er ikke en misligholdelse af købsaftalen, at sælger i henhold til et kreditorskifte opfylder en ret under kontrakten over for en anden adkomsthaver. Købers bank er underlagt reglerne om kreditorskifte, medmindre andet er eksplicit angivet i bankgarantien, hvilket ikke er tilfældet her. Part 1 og Part 2 har endvidere anført, at det er udelukket, at Sparekassen Kronjylland ville nægte betaling under betalingsgarantien, idet banken på forhånd blev orienteret om stråmandskonstruktionen og udstedte garantien på vegne af Person 1 samtidig med, at Part 1 og Part 2 over for banken udstedte en regaranti. Sparekassen Kronjylland er Part 1 og Part 2's bankforbindelse. Stråmandsaftalen er en mellemmandskonstruktion, hvor Person 1 i det ydre forhold er bundet af aftalen med Part A og i det indre forhold af aftalen med Part 1 og Part 2 . Aftalen gennemfører et kreditorskifte, idet alle rettigheder i købsaftalen overføres fra Person 1 til Part 1 og Part 2 . 3

Part A kunne have fået bekræftet dette af banken, hvis hun havde indledt en dialog.

Landsrettens begrundelse og resultat Person 1 handlede ved indgåelsen af aftalen med Part A om køb af ejendommen beliggende Adresse 1 i By 1 i eget navn og for egen regning. Person 1 fik derfor ved aftalen en betinget ejendomsret over ejendommen.

Det er ikke alene ved indholdet af den såkaldte stråmandsaftale mellem Person 1 og Part 1 og Part 2 godtgjort, at den betingede ejendomsret til ejendommen overgik til Part 1 og Part 2 , således at Part A blev forpligtet og berettiget til at udstede endeligt skøde til dem, når betingelserne herfor i henhold til købsaftalen i øvrigt blev opfyldt.

Under disse omstændigheder, sammenholdt med at Part A ikke var bekendt med, at Part 1 og Part 2 over for banken havde kautioneret for købesummen, kunne Part A ikke tilpligtes at medvirke til tinglysning af skøde til Part 1 og Part 2 . Part A er herefter ikke erstatningsansvarlig for Part 1 og Part 2's udgifter til tinglysning af skødet mellem dem og Person 1 .

Landsretten tager derfor Part A's frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal Part 1 og Part 2 i sagsomkostninger for begge retter betale 7.625 kr. til Part A . 6.875 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 750 kr. er til dækning af retsafgift for landsretten. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat navnlig taget hensyn til, at sagen i byretten er mundtligt forhandlet, og at behandlingen i landsretten er sket på skriftligt grundlag.

THI KENDES FOR RET:

Part A frifindes.

I sagsomkostninger for begge retter skal Part 1 og Part 2 inden 14 dage betale 7.625 kr. inkl. moms til Part A . Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.