SS-701/2025-QAA · Qaasuitsoq Kredsret
Legislator summary
AI generatedTiltale for overtrædelse af Kriminallovens § 86 jf. § 12 - forsøg på manddrab samt Kriminallovens § 88 - vold. Påstand om konfiskation [DOKUMENT] Dom (22 sider) Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 2 Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 3 Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 4 Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 5 Dom på grønlandsk. Dansk ve...
Legislator headnote
Keywords
Placeholder
Full text
Tiltale for overtrædelse af Kriminallovens § 86 jf. § 12 - forsøg på manddrab samt Kriminallovens § 88 - vold. Påstand om konfiskation
[DOKUMENT] Dom (22 sider) Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 2
Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 3
Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 4
Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 5
Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 6
Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 7
Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 8
Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 9
Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 10
Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 11
Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 12
Dom på grønlandsk. Dansk version, se nedenfor side 13 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsoq
DOM afsagt af Qaasuitsoq Kredsret den 11. november 2025
Rettens nr. 701/2025 Politiets nr. 5518-97431-00932-23
Anklagemyndigheden mod Tiltalte
CPR nr. (Født 1962)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 9. maj 2025.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af:
Forhold 1 J. nr. 5518-97431-00932-23 Kriminallovens § 88 - vold ved tirsdag den 19. december 2023 ca. kl. 19.00 på Adresse 1, i Bygd, forsætligt at have beskadiget en andens legeme, idet tiltalte med en køkkenkniv af mærket Sabatier med en bladlængde på ca. 20 cm stak Forurettede en gang i højre side af maveregionen, hvilket forårsagede en flænge på ca. 2 cm i længden.
Forhold 2 J. nr. 5518-97431-764-24 Kriminallovens § 88 - vold ved den 16. oktober 2024 ca. kl. 00.30 på Adresse 2 i Bygd, forsætligt at have beskadiget en andens legeme, idet tiltalte stak Forurettede i brystkassen med en køkkenkniv, hvorved han pådrog sig en flænge på ca. 2,5x1 cm.
Forhold 3 J. nr. 5518-97412-00008-25 Kriminallovens § 86 jf. § 12 - forsøg på manddrab Ved den 20. marts 2025 ca. kl. 01.30 på Adresse 1 i Bygd, at have forsøgt at dræbe Forurettede, idet tiltalte stak Forurettede i maven med en køkkenkniv med et knivblad på ca. 20 cm, hvorved Forurettede pådrog sig en dyb livstruende og livsfarlig stiklæsion i højre side af bugen, helt ind i bughulen, hvilken stiklæsion er potentiel livsfarlig, da den er tæt på leveren med mulig infektion i bughulen, hvilket dog blev forhindret, idet Forurettede i tide modtog lægelig behandling. Påstande side 14 Anklagemyndigheden har fremsat påstand om anbringelse i Anstalten for Domfældte i 4 år og 9 måneder. Konfiskation af kniven i forhold 2 og 3 i medfør af kriminallovens § 166, stk. 1 nr. 1. Anklagemyndigheden tager endvidere på vegne af Forurettede forbehold for påstand om erstatning.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
På vegne af Tiltalte har forsvareren fremsat påstand om frifindelse i alle 3 forhold, subsidiært ubetinget anstaltsanbringelse i 7 mdr. og 21 dage, samme tid som tilbageholdelsen siden marts 2025.
Sagens oplysninger
Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaringer af Tiltalte og vidneforklaring af Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5.
Tiltalte har afgivet forklaring den 10. november 2025. Forklaringen er refereret i retsbogen.
Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 har afgivet forklaring den 10. november 2025. Forklaringerne er refereret i retsbogen.
Dokumenter
Det fremgår af følgende:
Forhold 1 Bilag 1: Anmeldelsesrapport: Bygd Politi fik den 19-12 2023 kl. 1912 anmeldelse om vold ved mulig knivstikkeri sket den 19-12 2023 på Adresse 1 i Bygd. Anmelder er Vidne 1, forurettet er Forurettede og sagens person er Tiltalte.
Bilag 5, fotorapport, vedr. vold på gerningsstedet Adresse 1 i Bygd: Foto 1: Viser sår på FOU efter stik med kniv. Højre side af maven mellem hofte og navlen. Foto optaget af personale på Sundhedscenter Bygd. Foto 2: Viser kniv fundet på køkkenbord. Udarbejdet af Person 1, pa.
Bilag 6, kosterrapport af køkkenkniv med sortskæfte, 19-.5 cm blad mrk. Sabatier Trompette. Fundet på køkkenbord.
Bilag 7, politiattest af Forurettede: ”Pkt. 2: Undersøgelsen fandt sted den 19.12.2023 kl. 19:45. Pkt. 3: Skaden angives at være sket a) den 19.12.2023 kl. 19:00 b) stukket med kniv fra hustru i mave. side 15 Pkt. 4: Der er ikke fundet tegn på a) at tilskadekomne havde sygdom, b) der er tegn på, at tilskadekomne var påvirket af alkohol og c) tilskadekomne var ikke påvirket af lægemidler. Pkt. 5, det objektive fund: På højre side af maven lateral af navlen ses en ca. 3 cm sår med glatte rande. Ingen arteriel eller venøs blødning. Man palperer ingen åbning i hinde (fascia); bughinde (peritoneum) er formentlig ikke åbnet. Distal af såret føles en circa walnødstort hård hævelse, formentlig venøs hæmatom, ikke akut voksende. Pkt. 7a) Såret blev syet. Smertestillende piller. B) Der skete ingen indlæggelse. Pkt. 9: Det forefudne antages at være fremkommet a. på den angivne tid og b. på den angivne måde. Pkt. 10: a) Det skønnes, at tilskadekomne vil få forbigående mén. Den 22.12.2023 ser man en hævelse ved cicatricen. Forurettede er udeblevet 2 gange til videre undersøgelser. b) Om tilskadekomne vil få varige mén kan endnu ikke besvares: Pkt. 11, evt. bemærkninger: Man venter, at Forurettede kommer til undersøgelse.”
Forhold 2 Bilag 1, anmeldelsesrapport: Politi fik den 16-10 2024 kl. 0051 anmeldelse om vold ved knivstikkeri sket på Adresse 2 i Bygd. Anmelder er Person 2, forurettede er Forurettede og sigtede er Tiltalte.
Bilag 6, fotorapport vedr. vold sket den 16. okt. 2024 på Adresse 2 i Bygd: Foto 1: Viser forurettede ved undersøgelse på Sygehus. Foto 2: Viser forurettede med sårskade på højre side af brystkassen. Ingen yderligere skader på kroppen. Foto 3: Viser, at knivstikket havde en størrelse på ca. 2,5x1 cm. Foto 4: Viser sigtedes hænder ved anholdelse ca. 2 timer efter hændelsen. Foto 5: Viser de gule piller sigtet havde indtaget inden ankomst til stedet. Foto 6: Viser fuldbillede af sigtede. Hun havde ingen synlige skader.
Bilag 7, fotorapport af gerningsstedet Adresse 2: Foto 1: Viser stuebord, hvor forurettede og sigtet havde siddet op til hændelsen. Foto 2: Viser køkkengulvet med diverse køkkenredskaber spredt ud på gulvet. Foto 3: Viser overbliksfoto af køkkenet med væltet knivblok. Foto 4: Viser knivblok med diverse knive. Foto 5: Viser oversigtsbillede af stuen med væltet stol og tegn på tumult. Foto 6: Viser sofa og stuebord.
Bilag 8, politiattest af Forurettede: ”Pkt. 2: Undersøgelsen fandt sted den 16.10.2024 kl. 01.25. Pkt. 3: Skaden angives at være sket a) den 16.10.2024 kl. ca. 00.45-01.00 b) Stukket/ hugget med kniv i højre side af brystkassen. Kniven beskrevet som relativ stor, angivet som en stor lommekniv. Pkt. 4: Der er ikke fundet tegn på a) at tilskadekomne havde sygdom, b) der er tegn på, at tilskadekomne var påvirket af alkohol og c) tilskadekomne var ikke påvirket af lægemidler. side 16 Pkt. 5, det objektive fund: Der ses en næsten lodret sårskade målende ca 2,5x1 cm. Såret beliggende ca 2 cm under højre nøgleben og ca 2 cm til højre for brystbenet. Såret er ca 1 cm dybt og når i bunden til underliggende bindehinde. Der er ikke tegn på at der er perforation til lungehinde eller dybere. Pkt. 7a) Såret er syet med 5 sting. Pkt. 9: Det forefudne antages at være fremkommet a. på den angivne tid og b. på den angivne måde. Pkt. 10: a) Forbigående mén? Ikke ud over ømhed. Ingen arbejdsudygtighed. Svært at udtale sig om psykiske skader. b) Ingen fysiske ud over arvæv. Ingen uarbejdsdygtighed pga fysiske men. Igen svært at udtale sig om psykiske skader/Mén.”
Forhold 3 Bilag 1, anmeldelsesrapport: Politi fik den 20-03 2025 kl. 0139 anmeldelse om forsøg på manddrab, hvor kone stikker mand med kniv, sket den 20-03 2025 mellem kl. 0115 og kl. 0139 på Adresse 1 i Bygd. Sagens person er Tiltalte og sigtet er Tiltalte.
Bilag 9, fotorapport vedr. forsøg på manddrab: Foto 1:Viser stuen i sigtede og forurettedes hjem. Foto viser mad på bordet og en brødkniv liggende på gulvet. Foto 2: Viser nærfoto af brødkniv liggende på gulvet. Foto taget i stuen. Foto 3: Viser nærfoto af kniv. Foto 4: Viser billede af den kniv som sigtede formentlig brugte til at stikke forurettede i maven. Foto 5: Viser nærbillede af kniven, hvor der på knivens takker kan ses rødlig farve, som muligvis kan være blod.
Bilag 10, fotomappe af forurettede: Foto 1: Viser hans sår på maven. Sår højre side. Måler ca. 4-5 cm. Foto 2: Nærfoto af forurettedes t-shirt. Foto viser blod og hul som følge af knivstikket. Måler ca. 3 cm.
Bilag 11, fotomappe af sigtede: Foto 1: Viser sigtede. Foto viser skade/flænge på hendes højre side, ved højre øjenbryn. Foto taget umiddelbart efter anholdelse. Foto 2: Viser sigtede. Foto taget umiddelbart efter anholdelse. Flænge højre side af ansigt. Foto 3: Viser blod på sigtedes højre hånd. Foto 4: Viser nærfoto af forurettedes øjenbryn. Foto taget på sygehuset. Foto 5: Viser findested af sigtede. Sigtede fundet i seng hos søn. Søn viser blod på hovedpudebetræk og efterladenskaber.
Bilag 12, politiattest af Forurettede:
”Pkt. 2: Undersøgelsen fandt sted den 20.03.2025 mellem kl. 02.30-04.00 Pkt. 3: Skaden angives at være sket a) den 20.03.2025 kl. 02.00 b) Patienten blev overfladet med en kniv og fik stiklæsion ihøjre side af bugen under ribbenscurvaturen. side 17 Pkt. 4: Der er ikke fundet tegn på a) sygdom, b) tilskadekomne var ikke synderlig påvirket af alkohol og c) tilskadekomne var ikke påvirket af lægemidler. Pkt. 5, det objektive fund: Objektivt. Patienten er vågen og ganske klar BT 146/78 puls 71 Varm og tør Der er normal lungestetoskopi Normale tarmlyde Normal iltsaturation Under ribbencurvaturen er en ca. 5 cm stiklæsion, som ikke bløder Såret er meget dybt og ser ud som om det når ind i bughulen Ingen blødning Pkt. 6: Der blev ikke foretaget røntgenfotografering Pkt. 7a) Drop med saltvand - intensiv antibiotikabehandling b) patienten forblev i sundhedscenteret Pkt. 8: Patienten blev indlagt på kirurgisk afdeling DIH Pkt. 9: Det forefudne antages at være fremkommet a. på den angivne tid og b. på den angivne måde. Pkt. 10: a) Det skønnes, at stiklæsionen må betragtes som potentielt livasfarlig b) Det er for tidligt at sige om der blivber varige men eller uarbejdsdygtighed. Pkt. 11, evt. bemærkninger: Stiklæsionen er meget dy og når ind til leveren. Observationen tyder dog på at leveren ikke er ramt. Det drejer sig således om en potentielt livsfarlig læsion, som ydermere kan give livsfarlig infektion i bughulen.”
Bilag 12-1, skrivelse fra regionslægen i Bygd af den 31.03.2025: ”Til Politi Vedrørende Forurettede CPR nr. (født 1958) 20032025 Patienten henvender sig efter at have fået et knivstik i bugregionen i højre side lige under levere. Patienten er upåvirket ved henvendelsen. Objektivt: Der ses et ca. 6 sm langt sår under leveren – skarpt, kunne være knivstik. Det ser rent ud, ingen blødning. Såret går helt ind i bughulen. Det er en potentielt livsfarlig læsion – tæt på leveren. Der startes antibiotika og såret sys. Der er risiko for livsfarlig infektion i bughulen. Patienten evakueres til Nuuk DIH. Venlig hilsen Vidne 3 Regionslæge Bygd SC” side 18 Bilag 13, udtalelse ang. Forurettede fra Læge: ” Udtalelse angående Forurettede, CPR nr. (født 1958) • Beskrivelse af skaden I højre side af abdomen lige under ribbenskurvaturen ses et ca. 6 cm langt, dybt knivlæsion med ringe blødning. Såret er dybt og går formegentlig ind i abdomen. • Beskrivelse af patientens tilstand ved ankomst til lægehus Patienten beskrives ved ankomst til lægehus i Bygd som relativt upåvirket, varm og tør, BT 146/78 P71, SAT 97%. Patienten beskrives ligeledes som stabil med normale vitalværdier, uden stærke smerter eller klager ved ankomst til Nuuk • Hvilken behandling fik forurettede Patienten fik syet såret og fik foretaget en CT-skanning, som viste lille leverlæsion, rectushæmatom (blodansamling i mavemuskel), blodansamling nær tarmen og fri væske bag blæren. Patienten blev observeret og der var ikke behov for operation. • Farligheden af den påførte læsion Patienten har været stabil i hele forløbet med minimal blødning og uden behov for intervention. En leverlæsion kan dog være livstruende, hvis der er kraftig blødning. Undertegnede har ikke været en del af behandlingsteamet og ovenstående oplysninger kommer fra vedlagte journalnotater. Med venlig hilsen Læge”
Bilag 13-1, journalblad fra Det Grønlandske Sundhedsvæsen: Den 23-03-25 kl. 11.38: ”Journal notat Overlæge 1 (Overlæge, Parenkymkirurgisk) jbdi, K2 – Parenkymkirurgisk afdeling Knivstukket og innlagt hos oss til observasjon. Han har gjennom weekenden vært helt stabil, med fredelige blodprøver og TOKS 0. Igen gener. Han kan formentligt rejse hjem mandag 24.3” Den 24.03.25 kl. 12.51: ”Journal notat Overlæge 2 (Overlæge, Kirurgi (Parenkymkirurgi) mlfe, K2 – Parenkymkirurgisk afdeling Patienten aktuelt ikke på afdelingen. Velbefindende, normal biokemi. Udskrives, epikrise dikteret.”
Bilag 14, kosterrapport af brødkniv m/hvidt skaft. Fundet på gulv i stue. side 19 Personlige oplysninger
Tiltalte er tidligere foranstaltet, senest ved Qaasuitsup Kredsret den 12.04.2022 dømt til anbringelse i Anstalten for Domfældte i 2 mdr. for overtrædelse af kriminallovens § 146, jf. § 88 (vold). Løsladt den 05.04.23.
Det fremgår af Personundersøgelsen fra Kriminalforsorgen af den 16.05.2024, konklusion: ”Finder Retten, at sagen kan afgøres med en dom til samfundstjeneste, vurderes sigtede ikke egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil det skal anbefales, at der knyttes vilkår om til syn i 1 år af Kriminalforsorgen.”
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at oplysningerne i Personundersøgelsen er uændrede. Hendes mor befinder sig nu i Ilulissat Sygehus for operation af enten hendes ben eller fod. Hun har to sønner, og hendes mand har 2 børnebørn, og de har til sammen 6 børnebørn. Hun kører med rollator, da hun ellers skulle opereres i sin ene knæ, og da hun har fået en ordentlig smæld i den ene under en gåtur. Hun har hygget sig meget i fred, og det har intet med alkohol at gøre.
Sagsbehandlingstid Anklageskriftet dateret den 22.04.2025 blev modtaget af Kredsretten den 9. maj 2025. Forhold 1 blev begået den 19. dec. 2023 for næsten 2 år siden, forhold 2 den 16. oktober 2024 for 1 år og 1 måned siden, og forhold 3 den 20. marts 2025 for næsten 8 mdr. siden. Sagen blev forsøgt behandlet første gang den 15. juli 2025, men blev udsat, da vidnet/lægen Vidne 3 var bortrejst. Anden gang blev sagen udsat den 8. august 2025, da anklagemyndigheden ikke kunne møde op til hovedforhandlingen den 22. august 2025.
Rettens begrundelse og afgørelse
Om skyldspørgsmålet
Tiltalte nægter alle 3 forhold, da hun intet husker grundet beruselse.
Forhold 1
Forurettede husker hændelsen ikke ret meget, da han har drukket tæt og røget euforiserende stoffer. Han husker dog at have været til lægeundersøgelse, da hans kone Tiltalte har strejfet en kniv i hans højre side hjemme hos dem, så han pådrog sig en mindre skade. Han havde efter et skænderi tildelt hende en kraftig lussing. Han husker ikke med hvilken kniv, han blev strejfet med, så han blev vist foto nr. 2 under bilag 5, som han ikke genkendte, da der var tale om en mindre kniv på omkring 10-15 cm, som plejer at hænge på en magnet i køkkenvæggen.
Vidne 1 så ikke hændelsen, da Vidne 2 bankede på for at få hjælp til at ringe til Politiet, da Forurettede var blevet stukket med en kniv. Vidne 2 har ikke sagt, hvem der havde stukket Forurettede. side 20 Vidne 2 fik besøg af Forurettede som sagde ”Tiltalte kapivaanga portørinut sianeritsi – Tiltalte har stukket i mig, ring efter portørerne” , og han sagde ikke andet. Han kunne se blodplet på Forurettedes skjorte. Der var ingen mobildækning hos ham, så han løb rundt i byen efter hjælp, hvor han til sidst bankede på et andet hus. Beboeren løb efter hjælp til hallen. Tiltalte er Forurettedes kone.
Retten har lagt vægt på Forurettedes, Vidne 1's og Vidne 2's vidneforklaringer, hvorfor en enig fået bevist, at tiltalte har overtrådt kriminallovens § 88 – vold, ved gerningstidspunktet og gerningsadressen, forsætligt at have beskadiget en andens legeme, idet tiltalte med en køkkenkniv af ukendt mærke stak Forurettede en gang i højre side af maveregionen, hvilket forårsagede en flænge på ca. 2 cm i længden.
Retten har efter forklaringerne ikke fået bevist, at kniven var af mærket Sabatier med en bladlængde på ca. 20 cm.
Forhold 2
Forurettede husker ikke grundet beruselse, at han skulle have befundet sig på Adresse 2 i Bygd. Han ved heller ikke, hvem der havde stukket ham med en kniv, da der har været mange til festen i hans værksted. Han husker heller ikke, hvem der var med til festen. Foreholdt sin politiafhøring om, at hans kone stak ham i højre side af brystet med en kniv med en bladlængde på ca. 10 cm fra væggen, husker han det ikke, men husker, at han før hændelsen tildelte sin kone et slag. Han husker lidt, at Politiet bragte ham til sygehuset. Da han blev syet med 45 sting på sygehuset, fandt han først ud af, at han var blevet stukket med en kniv. Hans værksted er i samme bygning som hans bolig Adresse 1.
1 medlem af Retten fandt det for bevist, at tiltalte har stukket forurettede med kniven, da tiltalte tidligere har stukket sin mand med en kniv, og da han på sygehuset under behandlingen fik at vide, at det var hans kone/tiltalte, som havde stukket ham med kniven.
2 af Rettens medlemmer fandt, at bevisbyrden ikke er løftet, da tiltalte og forurettede intet husker om episoden, og der var inden andre øjenvidner. Der var ikke sikret dna-prøver på kniven, og der ses ikke fotos af våbnet/kniven i sagen. Det er uvist, hvordan skadelidtes skader ifølge politiattesten og fotoene er opstået, idet disse ikke understøttes af forklaringerne, så 2 af Rettens medlemmer er i tvivl. På flertal frifindes tiltalte derfor i overtrædelse af kriminallovens § 88 – vold i forhold 2.
Forhold 3
Forurettede husker ikke særlig meget. 2 dage efter episoden blev han sendt til scanning til Nuuk, hvor man fandt, at der ikke var tale om livstruende skader, idet han åbenbart kun har pådraget sig mindre snitsår. Han husker ikke sin politiforklaring om, at hans kone Tiltalte under jalousi stak ham i maven. Han husker at han blev afhørt af Politiet, men han husker heller ikke sin forklaring om, at det var hans kone Tiltalte, som havde stukket ham i maven. side 21 Vidne 3 var læge den dag, da han tog imod en mand, som var stukket med en kniv, så mandens værdier blev undersøgt. Manden var vågen og man kunne tale med ham. Manden havde en læsion/ flænge på 7 cm i højre side lige under ribbenene udefra, og han blødte ikke meget. Han blev overrasket under rensningen af såret, hvor dyb det var, for han kunne se leveren, som ikke var skadet. Manden blev syet og fik antibiotika. Da det kunne være meget farligt med læsion i leveren, blev manden indlagt og observeret natten over, og dagen efter blev der bestilt evakuering for CT-scanning af ham. Manden blev sendt til Nuuk, og vidnet fik at vide senere, at scanningen har vist lidt blod i bughulen, så manden har været meget heldig, for kniven ramte ikke leveren eller et andet organ. Vidnet/Lægen har været rædsensslagen for at manden skulle bløde, da Bygd ikke har noget blodbank.
Vidne 4 husker ikke særlig meget. Da der blev banket tidligt om morgenen, viste det sig at det var Forurettede, som ville få dem til at ringe til Politiet, da han var blevet stukket med en kniv af sin kone. Forurettede så beruset ud, og han viste ham såret i maven, så vidnet måtte dække det med et håndklæde, da der dryppede blod ned på gulvet.
Vidne 5 så ingenting, men fortalte kun om sin mor/tiltalte, der åbenbart flygtede hjem til dem kun iført t-shirt og med et blodigt ansigt, og han ved ikke, hvad der skulle være sket.
Retten har lagt vægt på vidneforklaringerne til grund, navnlig Vidne 3's forklaring, da det understøttes af bilag E-1-1, pkt. 11, hvor der er oplyst, at stiklæsionen er meget dyb og når ind til leveren, men er ikke er ramt, men det er potentielt livsfarlig læsion, som ydermere kan give livsfarlig infektion i bughulen, hvorfor forurettede blev evakueret til Nuuk til IT- scanning. Politiattesten er udfærdiget af Vidne 3, og hans underskrift er det samme som i bilag 12-1, med beskrivelse om at det er en potentielt livsfarlig læsion. Retten har endvidere lagt vægt på bilag 13, som er en udtalelse udfærdiget af Læge, hvor det bl.a. er oplyst, at IT-scanningen viste en lille leverlæsion, blodansamling i mavemuskel og nær tarmen og der var fri væske bag blære, og at patienten har været stabil i hele forløbet med minimal blødning, men en leverlæsion kan dog være livstruende, hvis der er kraftig blødning. Retten konkluderer, at det kunne have endt fatalt for Forurettede, hvis hans lever var blevet ramt, så en enig Ret har udover enhver tvivl fået bevist, at Tiltalte har overtrådt kriminallovens § 86, j. §12 – forsøg på manddrab som beskrevet i anklageskriftet.
Om foranstaltningen
I denne sag finder retten, at der ved valget af foranstaltning navnlig skal lægges vægt på, at der er tale om en grov lovovertrædelse i forhold 3, hvorfor det er passende med ubetinget anstaltsanbringelse i medfør af kriminallovens § 146, stk. 1, nr. 2, af hensyn til lovovertrædelses grovhed, navnlig da tiltalte tidligere er idømt vold med knivstik mod samme forurettede.
Tiltalte er frifundet på flertal i forhold 2, hvorfor Retten finder det passende med formildelse i medfør af kriminallovens § 123, stk. 9. side 22 Tiden for anbringelsen fastsættes derfor til 4 år og 6 måneder i medfør af kriminallovens § 147.
Hos Tiltalte konfiskeres en brødkniv med hvidt skaft, jf. forhold 3, bilag 14, kosterrapport af brødkniv, i medfør af kriminallovens § 166, stk. 1 nr. 1, da kniven er brugt som våben.
Der er ikke sket beslutning om konfiskation af kniv i forhold 1, da der er tale om ukendt mærke, og ingen konfiskation i forhold 2, da tiltalte er frifundet.
Forurettede har ikke påstået svie- og smerteerstatning i sagen, og der foreligger ingen krav i sagen, hvorfor evt. erstatningskrav vil blive henvist til Erstatningsnævnet, da der er tale om personskade.
Efter retsplejelovens § 480, stk. 1 betaler statskassen sagens omkostninger.
Thi kendes for ret:
Tiltalte frifindes i forhold 2.
Tiltalte findes skyldig i forhold 1 og 3 og idømmes anbringelse i Anstalten for Domfældte i 4 år og 6 måneder.
Hos Tiltalte konfiskeres brødkniv med hvidt skaft.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Kredsdommer
[DOKUMENT] Retsbog (12 sider) Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsoq
Den 10. november 2025 kl. 09.00 holdt Qaasuitsoq Kredsret offentligt retsmøde i retsbygningen i Ilulissat. Kredsdommer behandlede sagen. Domsmand 1 og Domsmand 2 var domsmænd. Tolk 1 var tolk.
Reglerne i retsplejelovens § 42 og § 52, stk. 2 er overholdt.
Rettens nr. 701/2025 Politiets nr. 5518-97431-00932-23
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1962)
Anklager var mødt for anklagemyndigheden.
Retten fremlagde anklageskrift af 2. maj 2025 på dansk og grønlandsk med bilag.
Advokat Thomas Wiemann var mødt som beskikket forsvarer.
Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.
Tiltalte blev gjort bekendt med, at hun ikke havde pligt til at udtale sig.
Anklageskriftet blev læst op.
Tiltalte nægter sig skyldig i forhold 1, 2 og 3.
Anklageren fremsatte påstand om anbringelse i Anstalten for Domfældte i 4 år og 9 måneder. Anklagemyndigheden tager endvidere på vegne af Forurettede forbehold for påstand om erstatning.
Forsvareren fremsatte påstand om frifindelse.
Anklageren dokumenterede følgende bilag, der fremgår af bevisfortegnelsen: FH 1, bilag 1, anmeldelsesrapport, dato+kl., sagens art, beskrivelse, personer Bilag 5, fotorapport, foto 1 og 2. Bilag 6, kosterrapport af køkkenkniv Bilag 7, politiattest af Initialer, pkt. 1, 2, 3, 4, 5, 7a+b, 9a+b, 10a+b og 11. FH 2, bilag 1, anmeldelsesrapport, dato+kl., sagens art, beskrivelse, personer Bilag 6, fotorapport, foto 1, 2, 3, 4, 5 og 6. Bilag 7, fotorapport af gerningssted, foto 1, 2, 3, 4, 5 og 6 Bilag 8, politiattest af Initialer, pkt. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7a, 8, 9a+b og 10a+b Std 75286 side 2
FH 3, bilag 1, anmeldelsesrapport, dato+kl., sagens art, beskrivelse, personer Bilag 9, fotorapport, 1, 2,3, 4 og 5. Bilag 10, fotomappe af forurettede, foto 1, 2, Bilag 11, fotomappe af sigtede Bilag 12, politiattest af Initialer, pkt. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7a+b, 8, 9a+b, 10a+b og 11. Bilag 12-1, skrivelse fra regionslægen i Bygd af den 31.03.2025 Bilag 13, udtalelse ang. Forurettede fra Læge Bilag 14, kosterrapport af brødkniv Forsvarer dokumenterede forhold 3, bilag 13-1, journalblad af 23.03-25 kl. 11.38 Den 24.03.25 kl. 12.51, oplæst.
Tiltalte forklarede på grønlandsk andet ad forhold 1: Forklaring på grønlandsk
Tiltalte forklarede på grønlandsk andet ad forhold 1: Hun kan slet ikke huske noget fra hændelsen, idet hun ikke kan huske noget når hun har drukket for meget. Personen der blev stukket med kniven, er hendes mand, de blev gift i 1986. Hun kan ikke huske hvad hun drak, de havde købt mange øl og vin. Hun kan ikke huske hvem der var til stede, hun kan heller ikke huske sin politiafhøring. Bilag 2, hun blev afhørt den dag, den 19.12.2023 kl. 19.20. Oversat af Tolk 2
Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Tiltalte vedstod forklaringen.
Tiltalte forklarede på grønlandsk andet ad forhold 2: Forklaring på grønlandsk
Tiltalte forklarede på grønlandsk andet ad forhold 2: Hun kan heller ikke huske hvad der skete den pågældende dag. Hun kan heller ikke huske sin politiafhøring. Adspurgt om hvad hun husker som det næste, svarede hun at hun slet ikke kan huske noget. Hun plejer ikke at vide hvad hun har lavet når hun vågner om morgenen. Hendes mand, Forurettede, plejer at blive lidt jaloux, han plejer ikke at fortælle om hvad der er sket. Det er først efterfølgende at hun får det at vide, når Forurettede begynder at sige lidt om at han er blevet udsat for fysisk overgreb, hun ved det selv ikke. side 3 Adspurgt af forsvareren forklarede hun videre, at hun og Forurettede bor i Adresse 1. Hun ved ikke hvem der bor i Adresse 2, hun ved heller ikke hvor den er henne. Hun kender anmelderen Person 2, hun kender ikke de andre, hun har hørt hans navn, hun ved ikke om han er født i 1995. Oversat af Tolk 2
Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Tiltalte vedstod forklaringen.
Tiltalte forklarede på grønlandsk andet ad forhold 3: Forklaring på grønlandsk
Tiltalte forklarede på grønlandsk andet ad forhold 3: Hun kan heller ikke huske noget på grund af alkoholindtagelse, hun kom til sig selv i fængslet, efterfølgende fik hun at vide at hun havde stukket sin mand. Hun kan ikke huske om hun blev rørt af sin mand. Hun er tidligere ikke blevet rørt af sin mand Forurettede, hun er blevet trampet en gang i ryggen, hun har fået gener af det, idet den er blevet skæv, også fordi hun ikke har taget til lægen. Adspurgt af forsvareren forklarede hun videre, at hun husker i glimt at hun var på sygehuset i marts. Forevist bilag 11, foto 4, sagde hun at hun pådrog sig skade ovenfor hendes højre øje, men hun husker ikke, ved ikke, hvordan den opstod. Adspurgt af dommeren forklarede hun videre, at hun husker at de havde gæster fra Savissivik, der havde børn, inden hun fik blackout. Da hun gik hen til sin mand der var på værkstedet, viste det sig at de drak og hyggede sig. Hun drak da hun blev bedt om at drikke. Hun sagde til dem at de burde tage til et andet sted, så børnene ikke skulle se på dem. Efter hun havde været på toilettet, var børnene væk, de var alle sammen gået ud. Hun var alene med sin mand, hun kan ikke huske resten da hun fik blackout. Hun ved ikke om hendes mand havde pådraget sig skade på det tidspunkt. Hun kom til sig selv i fængslet, da hun kom lidt til sig selv på sygehuset, ville hun ellers se ham, men hun så ham ikke da hun fik blackout, hun har ikke set ham den dag i dag. Oversat af Tolk 2 Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Tiltalte side 4 vedstod forklaringen.
Forurettede mødte som vidne og blev vejledt som parts nærmeste. Forurettede vil afgive forklaring og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Forurettede forklarede på grønlandsk blandt andet ad forhold 1: Forhold 1 Forklaring på grønlandsk
Forhold 2 Forklaring på grønlandsk side 5
Forklaring på grønlandsk
Forhold 3 Forklaring på grønlandsk
Forhold 1 Han husker ikke særligt meget fra dengang, da han dagen inden afrejsen drak tæt samtidig med at han røg hash. Han drak alene på værkstedet. Han husker ikke da han blev stukket med kniven, idet han var meget beruset samtidig med han var høj. Han gik ikke til et andet sted, idet han drak alene på værkstedet. Han kan huske at han blev hentet af politiet da han var hos til lægen. Han kom ind til et hus kun iført t-shirt. Han tog til lægen fordi hans kone snittede ham lidt med kniven på hans højre side så han pådrog sig lidt snitsår. Det skete fordi han og hans kone havde et skænderi, han fik blackout i kort tid, og han havde slået sin kone kraftigt med flad hånd. Han husker ikke hvilken kniv der blev brugt. Forevist kniven, bilag 5 foto nr. 2, sagde han at det ikke var den kniv, det var en meget lille kniv. Han fik ikke problemer på grund af snittet. Adspurgt af dommeren forklarede han videre, at det var en meget lille kniv der var ca. 10-15 cm lang, inklusiv skæftet, den hang i knivskinnet i køkkenet. Han kan ikke rigtig huske om der var andre til stede, dengang var de hos dem selv. De havde gæster fra Savissivik, som havde småbørn, familien boede hos dem i en uge, og da familien tog afsted, var de trætte, derfor begyndte de at drikke, hvor han drak genstande som han ellers skulle tage med på rejsen.
Forhold 2 Han husker ikke noget fra Adresse 2 i Bygd, idet han drak tæt dengang. Han ved ikke hvem han blev stukket af, idet de plejede at være mange når de drikker på værkstedet, han kan ikke rigtig huske hvem der var til stede, idet det var ved lønningsdag. Hans afhøringsrapport blev foreholdt, bilag 4, side 1, dato+kl., g- tidspunkt, side 2, afsnit 5: ”Afhørtes kone gik herefter tilbage ind i stuen og videre ud i køkkenet, hvor hun tog en kniv med en bladlængde på ca. 10 cm fra en magnetskinne på væggen. Hun gik derefter ind i stuen, hvor afhørte nu befandt sig. Hun gik direkte i mod afhørte og stak ham med kniven i højre side af hans bryst.” side 6 Vidnet kunne ikke rigtig huske at have forklaret sådan, men han husker at han forinden havde slået sin kone med flad hånd. Han slog sin kone fordi de beskyldte hinanden. Han husker ikke hvad der skete efter han havde slået hende. Han blev bragt til sygehuset af politiet, det husker han i glimt. Han fandt efterfølgende, da han blev syet med sting af lægen, ud af at han var blevet stukket med en kniv, han fik måske 4-5 sting. Adspurgt af forsvareren forklarede han videre, at han ikke ved hvem der ejer huset Adresse 2. Huset er over på den anden side af vejen. Han kender ikke nummeret til det hus han kom ind til, men det er Person 3's søns hus. Han kender ikke Person 4. Vidnet blev foreholdt sine afhøringsrapport på side 2, 1. afsnit: ”Afhørte forklarede, at han d.d. havde siddet hjemme i stuen sammen med sin kone, Person 4, hvor de havde drukket tæt, og begge var blevet meget fulde. ” Vidnet kan ikke huske at have forklaret sådan, han ved ikke om de var sammen med en tredje person, og han ved heller ikke hvem det skulle være. Adspurgt af dommeren forklarede han videre, at nummeret til deres hus er Adresse 1, værkstedet der står i forlængelse af huset, har ikke særskilt Husnummer.
Forhold 3 Han husker ikke særligt meget fra dagen. Han er ikke i stand til at tænke ordentligt, idet han en enkelt gang har slået sig rigtig meget i 1986. Efter hændelsen blev han sendt til Nuuk, fordi lægen havde sagt at han skulle til undersøgelse. Efter to dage i Nuuk, blev han scannet. Da såret ikke var farligt, fik han hjemrejsebilletten, han havde en lille snitsår. Han husker ikke hvordan han fik snitsår eller hvem der pådrog ham det, han kan ikke engang huske sine gæster. Vidnet blev foreholdt sin politiafhøring, forhold 3, bilag 4, side 2, afsnit 4: ”Afhørte forklarede, at Tiltalte pludselig blev meget vred og jaloux og råbte, at afhørte bare kunne skride ned til Person 5, hvorefter Tiltalte stak afhørte i maven, hvorefter a fhørte skyndte sig ud af huset.” Vidnet husker ikke at have forklaret sådan. Bilag 4-1, side 2, afsnit 4: ”Forespurgt, om hvem hun var, forklarede afhørte, at det var hans kone, Tiltalte, som havde stukket ham i maven.” Vidnet husker ikke sin afhøring, men han ved ikke om han har forklaret sådan, derfor ved han ikke om det forholder sig sådan. Han kan huske at han i Nuuk blev oplyst efter scanningen om at det ikke var farligt. Han husker ikke opringningen fra politiet. Han har været på Rigshospitalet i 1986 efter hans lunger kollapsede efter han faldt voldsomt ned fra trapperne som han gik opad. Oversat af Tolk 2
Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Forurettede vedstod forklaringen. Fratrådt kl. 11.08.
Vidnets forklaring gav ikke tiltalte anledning til supplerende forklaring.
Vidne 3 mødte som vidne via televideo fra Retten i Aalborg efter Rettens beslutning og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. side 7
Forklaring på grønlandsk Oversat af Tolk 2
Vidne 3 forklarede på dansk blandt andet ad forhold 3: Han har været læge i Bygd fra midten af marts til midten af april. De havde en travl nat af andre grunde, hvor han var den eneste læge dengang. Der kom 2 politifolk ind med manden, som var stukket med en kniv. Han fik at vide, at hustruen til manden også var kommet, da hun var også skadet. side 8 De var klar til at tage imod for at undersøge manden, der var stukket med kniven, hvor de undersøgte om han trak vejret, hans blodtryk og puls. Manden havde fint puls, ilt i blodet, og han husker at han var vågen og man kunne tale med ham. Det kunne se, at han havde en læsion i højre side lige under ribbenene udefra, og der var lidt blod. De fik hans tøj af, og han kunne ikke se, hvad han var blevet stukket med, men der var en flænge på 7 cm, som ikke blødte særligt meget. Han undersøgte hvor dyb den var og om der var fremmedlegemer. Da såret blev renset, blev han overrasket over hvor dyb det var. Han kunne se leveren, som ikke var skadet. Sygeplejersken målte hans blodtryk, for en læsion med leveren kan være meget farligt. Efter at han kunne se, at leveren ikke var ramt, fik han kontakt med Nuuk. Manden var stabil, vågen og klar og havde ingen synlige skader. De blev enige om at sy ham og de gav ham antibiotika, for det kan være en brødkniv eller noget at flænse med kød i, han var stukket med. De fik kontrol med ham. De var bange for at han kunne bløde, og de var heldige at hans kone er narkosesygeplejerske. Hun tog over til alderdomshjemmet, da de har mulighed for en seng, som manden kunne ligge i. Sygeplejersken blev derover natten over, så de havde kontrolleret hele tiden, og han var stabil og blødte ikke. De bestilte evakuering for CT-scanning af ham, da den almindelige røntgen viste ingenting. I Ilulissat har de ikke en scanner, og de bestilte første flyforbindelse, da der ikke var plads nok i King Air, da de skulle havde 3 med. De skulle derfor bestille til Nuuk. De passede patienterne imens, og på et tidspunkt kom evakueringen, så manden kom afsted. Han talte med Nuuk senere, hvor scanningen havde vist meget lidt blod i bughulen, så manden var meget heldig, for det ramte ikke leveren eller andet organ. Da manden var meget stabil, var de tryg ved at der ikke skete mere. Manden blev behandlet i Nuuk og kom tilbage i god stand uden noget dramatisk, så tilsyneladende havde han klaret det godt. Hvis det har været dybere, kunne de ikke få blodtransfution i Bygd, og nærmeste var Ilulissat med blodtransport, da de stod uden blod, så han var rædsensslagen for, at det kunne ske. De var gange for infektion, så manden fik kraftig antibiotika, han havde ikke feber og var heldigvis stabil.
Forklaringen blev oplæst på dansk. Vidne 3 vedstod forklaringen. Fratrådt kl. 11.35.
Vidnets forklaring gav ikke tiltalte anledning til supplerende forklaring.
Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidne 1 forklarede på grønlandsk blandt andet ad forhold 1:
Forklaring på grønlandsk
Dengang kom der nogen ind, der havde brug for hjælp, mens han ikke havde mobildækning. Vidne 2 som ind og sagde at man havde brug for hjælp ”idet han var blevet stukket, han var blevet stukket ”. Da han var faldet lidt til ro, side 9 spurgte han om hvem der var blevet stukket, så sagde han at Forurettede var blevet stukket. Han sagde til ham at de hverken var portører eller politibetjente, han bad om hjælp så der kunne komme nogen. Han så ikke Forurettede, Vidne 2 kom alene ind, han kom ud for at tage hen til reserven, da han kom ind, var der mobildækning, så gik han ud og ringede til politiet og genfortalte det han havde sagt og fortalte om hvad der var sket. Han fik ikke at vide hvem der havde stukket ham. Oversat af Tolk 2
Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Vidne 1 vedstod forklaringen. Fratrådt kl. 11.59.
Vidnets forklaring gav ikke tiltalte anledning til supplerende forklaring.
Middagspause fra kl. 12 til kl. 13.00.
Vidne 2 mødte som vidne via televideo fra bitingsstedet Bygd efter Rettens beslutning og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidne 2 forklarede på grønlandsk blandt andet ad forhold 1: Forklaring på grønlandsk
Forurettede boede i et hus i nærheden, og han kom op til dem dengang og sagde at han var blevet stukket af Tiltalte. Han sagde ikke andet end at de skulle ringe til portørerne, men der var ikke telefonforbindelse dengang. Da Forurettede sagde sådan, løb han ellers ud, men så ikke andre personer, dengang var portørerne og politiet i hallen. Da han havde det varmt, gik han ind til et andet hus for at bede om hjælp, og beboeren løb hen til hallen. Han så at der var lidt blod foran Forurettedes skjorte. Forurettede forblev hjemme hos dem, da han gik ud for at lede efter hjælp. Forurettede sagde ikke andet. Adspurgt af forsvareren forklarede han videre, at Forurettede sagde ”Tiltalte har stukket mig, led efter portørerne ”, han sagde ikke andet, han sagde kun det. Adspurgt af dommeren forklarede han videre, at da han sagde Tiltalte så mente han Tiltalte, Forurettedes kone. Oversat af Tolk 2
Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Vidne 2 vedstod forklaringen. Fratrådt kl. 13.18.
Vidnets forklaring gav ikke tiltalte anledning til supplerende forklaring. Vidne 5 mødte som vidne via televideo fra bitingsstedet Bygd side 10 efter Rettens beslutning og blev vejledt som parts nærmeste, da tiltalte er hans mor. Vidne 5 vil afgive vidneforklaring og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidne 5 forklarede på grønlandsk blandt andet ad forhold 3: Forklaring på grønlandsk
Det han husker er, at han havde fisket i nærheden af Qeqertat og var kommet hjem om eftermiddagen, og hændelsen skete om natten mens han sov. Han blev vækket af sin kone, idet der var nogen der råbte angaju (storebror). Han stod op og kiggede ud ad vinduet, og da han åbnede døren, så han sin mor kun iført t- shirt. Efter at have hentet et tæppe, tog han sin mor ind. Han sagde ikke så meget selv, men han spurgte sin mor om hvad der var galt, hun sagde at hun havde smidt far ud endnu engang, ikke andet. Da hun kom ind senere, gav han hende et håndklæde, idet hun havde et snitsår i ansigtet. Mor vaskede sig selv med en vaskeklud. Efter de var gået i seng, måske efter der var gået en halvtime, var der nogen der bankede på døren, og da han åbnede døren, så viste det sig at det var politiet. Han så ikke sin far, Forurettede. Adspurgt af forsvareren forklarede han videre, at hans mor havde fået en rift i den øverste del af ansigtet der blødte, hun havde lidt blod i ansigtet. Adspurgt om hvordan hendes snitsår var opstået, sagde han at han regnede med at hun var blevet slået med knyttet hånd af hans far, men han ved ikke om det var sket sådan. Han ved ikke om hans far har slået hans mor, eller om hun var faldet, han ved ikke hvad han skal mene om det. Han ved ikke hvorfor han gætter på om hans far kunne have slået hans mor, men han regnede med at det var sket sådan idet hans mor kun var iført t-shirt, han ved ikke hvad der var sket yderligere og han har heller ikke sikret sig. Oversat af Tolk 2
Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Vidne 5 vedstod forklaringen. Fratrådt kl. 13.45. Vidnets forklaring gav ikke tiltalte anledning til supplerende forklaring. side 11
Vidne 4 f, Fødselsdato - mødte som vidne via televideo fra bitingsstedet Bygd efter Rettens beslutning med sin værge/mor Person 3, og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidne 4 forklarede på grønlandsk blandt andet ad forhold 3: Forklaring på grønlandsk
Han kan ikke rigtig huske hvad der skete den nat. Mens han spiste morgenmad sammen med sin daværende kæreste tidligt om morgenen, var der nogen der bankede på døren, og da han åbnede døren, viste det sig at det var Forurettede der var blevet stukket, og han bad dem om at ringe til politiet, og han ville hen til lægen, hans mor var dengang bortrejst. Da han ikke kendte nummeret, spurgte han sin far hvorefter han ringede. Da han ringede til politiet, bad han dem om at komme til stedet, han kan ikke rigtig huske hvad han sagde, idet han var chokeret. Adspurgt om hvem han var blevet stukket af, havde Forurettede sagt at han var blevet stukket af sin kone. Adspurgt af forsvareren forklarede han videre, at Forurettede ikke fortalte om hvorfor han var blevet stukket. Det så ud til at Forurettede var svimmel, og han så ud til at være beruset, men han ved ikke om det forholdt sig sådan. Adspurgt af dommeren forklarede han videre, at Forurettede ikke havde sagt hvad han var blevet stukket med. Da han kom ind, viste han sin forside af maven, hvor han havde et sår. Han gav ham et håndklæde, da han bad om det, så han kunne dække det. Blodet dryppede lidt på gulvet, idet Forurettede havde et sår. Han har glemt Forurettedes kones navn. Oversat af Tolk 2
Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Vidne 4 vedstod forklaringen. Fratrådt kl. 13.56.
Vidnets forklaring gav ikke tiltalte anledning til supplerende forklaring.
Tiltalte afgav forklaring om sine personlige forhold.
Anklager og forsvarer redegjorde for deres opfattelse af sagen.
Anklageren påstod Tiltalte dømt efter anklageskriftet, med ubetinget anstaltsanbringelse i 4 år og 9 mdr., konfiskation af kniven i forhold 2 og 3 efter kriminallovens § 166, stk. 1 nr. 1, samt evt. erstatning på vegne af Forurettede. Forsvarer Thomas Wiemann fremkom med spørgsmål om kniven side 12 i forhold 2 og 3 er blevet beslaglagt. Da dette ikke fremgår af anklageskriftet, skal kravet om konfiskation afvises.
Anklageren bemærkede herom, at hvis det fremgår uden underskrift, så er det hos Politiet. Hvis ejeren har skrevet under, så må ejeren har fået knivene udleveret.
Forsvareren påstod frifindelse. Der er 3 forskellige begivenheder hvor Forurettede får tildelt knivstik. Der er politiattester, men det beviser ikke, at der er sket kriminelle handlinger. Er det Tiltalte, der er ansvarlig? Nej det er ikke bevist, da det er usikkert, om der er andre personer, der har været til stede. Hvad er det der er sket? Vi har kun Forurettedes forklaringer, som er noget uklart og rodet. Der er gode grunde til, hvorfor Forurettede ikke kan huske meget, han nævner selv en skade i 1986, og så hans forbrug af alkohol og hash i nyere tid. Vi får ikke beskrevet de konkrete handlinger, som fører en kniv i Forurettede. Vi kan ikke vurdere om det skete er forsætligt eller om der er tale om uheld. Om det er nødværge, det ved vi ikke, for Forurettede kan være voldelig. Kniven er slet ikke den kniv som blev brugt i forhold 1, det var en anden iflg. Forurettede. I forhold 2 er gerningsstedet Adresse 2. Vidnerne kender ikke personen/anmelderen, så bevisbyrden er ikke løftet. I forhold 3 er tiltalen forsøg på manddrab. I alle 3 sager er der ensartethed. Det er ikke forsøg på manddrab, men det er vold, som de to forrige, for kniven var lidt dybere. Ifølge lægen kunne det have endt galt, men livsfarligheden er ikke op til sygehusets regi. I dommen GL 013-07 blev en kvinde stukket af sin mand i tyktarmen, som blev perforeret, det er grov vold, som ikke er forsæt med at dræbe. I en nyere dom fra GL fik en mand dømt til 4 år for at have stukket 8 gange i hovedet og halsen, så domfældte har forsøgt at slå forurettede ihjel. I den her sag er der ikke tale om forsøg på manddrab, derfor er påstanden frifindelse. Forurettede har sagt til Vidne 2, at Tiltalte har stukket ham med en kniv. Vidne 5 fortalte, at Forurettede blødte fra ansigtet, men han ved ikke, hvad der er sket, men han sagde, at far har slået hendes mor. Er det en kriminel handling, eller nødværge? Vi ved det ikke. Hvad angår farligheden, at så blev Forurettede løsladt efter 3 dage. Hvis der dømmes for vold, er påstanden maksimalt for alle 3 forhold, anstaltsanbringelse i 7 mdr. og 21 dage, samme tid som tilbageholdelsen siden marts 2025, da tiden er afsonet.
Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.
Tiltalte, tolken, anklager og forsvarer fratrådt kl. 14.53.
Domsafsigelse blev aftalt til tirsdag den 11. november 2025 kl. 10.00.
Retten voterede ad forhold 1 og 2 til kl. 15.55. Retten vil votere ad forhold 3 tirsdag den 11.11.25 kl. 9.00.
Sagen udsat.
Retten hævet kl. 15.55.
Kredsdommer