Legislator Case Law & Legislation
SS-770/2025-SER AI generated

SS-770/2025-SER · Sermersooq Kredsret

Case Number SS-770/2025-SER
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Tiltale for overtrædelse af Kriminallovens § 77, stk. 1 - voldtægt [DOKUMENT] Dom (6 sider) Eqqartuussisoqarfik Sermersooq Udskrift af dombogen DOM afsagt af Sermersooq Kredsret den 25. november 2025 Rettens nr. 770/2025 Politiets nr. 5504-97351-00093-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1954) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 13. maj 2025. Til...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for overtrædelse af Kriminallovens § 77, stk. 1 - voldtægt

[DOKUMENT] Dom (6 sider) Eqqartuussisoqarfik Sermersooq

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt af Sermersooq Kredsret den 25. november 2025

Rettens nr. 770/2025 Politiets nr. 5504-97351-00093-24

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1954)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 13. maj 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af:

1. Kriminallovens § 77, stk. 1 - voldtægt ved den 24. maj 2024 ca. kl. 16.05 på Skoles lederkontor, Adresse 1 i By 1, under sit arbejde som skoleleder, at have foretaget anden kønslig omgængelse end samleje, ved at have masseret elev på Skole Forurettedes vagina og stukket to fingre op i hendes vagina, uden at hun havde samtykket til dette

Påstande

Anklagemyndigheden har fremsat påstand om følgende: 1. Anbringelse i anstalt i 6 måneder. 2. Tort godtgørelsen til Forurettede på 60.000 kr. 3. Anklagemyndigheden tager på vegne af Forurettede forbehold for på- stand om erstatning.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har fremsat påstand om frifindelse, subsidiært anbringelse i anstalt i 3 måneder, og har ingen bemærkninger til tort godtgørelse.

Sagens oplysninger Forklaringer side 2

Der er under sagen afgivet forklaringer af Tiltalte, og vidneforkla-ring af Forurettede.

Tiltalte, har afgivet forklaring den 24. november 2025. For-klaringen er refereret i retsbogen.

Forurettede har afgivet forklaring den 24. november 2025. Forklaringen er refereret i retsbogen.

Dokumenter

- Anmeldelsesrapport af 24. maj 2024. - Forurettede henvendte sig den 24. maj 2024 kl. 20.49 på skadestuen. De objektive, lægelige fund er beskrevet i politiattesten, som: "Der er ikke gjort fund af skader efter hændelsen." - Fotorapport vedrørende gerningsstedet af 31. maj 2024, foto 1 - 3.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er på folke- pension. Tiltaltes løn stoppede den 24. i forbindelse med han opsagde sin stil-ling. Hændelsen havde haft drlige følger. Tiltaltes kone vil ikke længere kramme ham. Hvis Tiltalte bliver fundet skyldig, mister de 2 plejebørn på henholdsvis 7 og 8 år. Børnene kalder Tiltalte for far.

Sagsbehandlingstid

Hændelsen var foregået den 24. maj 2024.

Anklageskriftet er dateret den 20. september 2024, og er blevet modtaget i retten den 13. maj 2025.

Sagen har tidligere været berammet til hovedforhandling til den 22. august 2025, tiltaltes afgang fra By 1 er blevet aflyst.

Hovedforhandlingen blev gennemført den 24. og 25. november 2025, hvor dommen blev afsagt i den sidste retsdag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Om skyldsspørgsmålet

Retten lægger bevisførelsen til grund, idet Forurettede havde haft fravær fra skolen forud for hændelsen, da hun var blevet ordineret smertestillende fra lægen, hvilken var årsagen til at hun kunne komme for sent i skole. Forurettede havde derfor ledt efter en lærer på skolen for at meddele, at hun kunne komme for sent, da hun ville have medicinen skulle virke inden hun mødte i side 3

skole. Der var dog ingen lærer på stedet denne dag, og det var derfor hun henvendte sig til skoleinspektøren på Skole, Tiltalte. Forurettede stod ved døren og fortalte Tiltalte om sin situation, hvorefter Tiltalte gik hen til hende og gav hende et kram. Tiltalte drejede sit hoved mod Forurettede, hvorefter han begyndte med at kysse hende og befølte hende på hendes bryster, og senere bevægede sin hånd ned mod hendes bukser, og stak sin hånd indenunder hendes trusser og befølte hende, og herefter stak sine fingre op i hendes vagina og bevægede dem frem og tilbage. Forurettede stivnede og vidste ikke hvad hun skulle, men hun brød sig ikke om Tiltaltes handling. Forurettede lod som om, at hun kunne lide det ved blandt andet at stønne, da hun i situationen ikke kunne modsætte sig handlingen. Forurettede var blandt andet bange for at Tiltalte ville give hende en dumpekarakter, eller smider hende ud fra Skole. Efter hændelsen gik Forurettede ud og ringede med det samme til mor og tog på sygehuset.

Retten bemærker, at Tiltalte har forklaret, at Forurettede var kommet ind på hans kontor, og at han havde givet hende et kram for at trøste hende. Tiltalte kunne mærke Forurettedes varme kinder, og det fik ham til at få bløde knæ. Forurettede drejede sit hoved mod Tiltalte og stak hele sin tunge ud. Tiltalte var i den opfattelse, at Forurettede havde lyst til ham, da kvinder på hans alder plejede at stikke hele deres tunge ud, hvis de havde lyst til at have samleje. De begyndte med at kysse hinanden, hvorefter Tiltalte befølte Forurettede på hendes bryster, og herefter stak sin hånd indenunder hendes trusser og stak sine fingre ind i hendes vagina og bevægede dem frem og tilbage, alt imens Forurettede stønnede. Forurettede fik 2 orgasmer under hændelsen. Adspurgt har Tiltalte forklaret, at han ikke havde sikret sig om Forurettede havde lyst til at blive befølt og kysset, ligesom Tiltalte ikke havde sikret sig om, hvorvidt Forurettede ville have Tiltalte stak sine fingre op i hendes vagina. Det er Tiltaltes opfattelse, at skolen var lukket, da hændelsen fandt sted, samt at Forurettede var en voksen kvinde.

Retten lægger vægt på, at Tiltalte og Forurettede er i familie med hinanden, og at Tiltalte forud for hændelsen havde givet Forurettede et billede af deres forfædre.

Retten har ingen grundlag for at antage, at Forurettede på baggrund af hendes alder og tilhørsforhold til Tiltalte, havde opfordret og givet Tiltalte samtykke til at foretage den i anklageskriftet beskrevne handling. I det øjeblik Tiltalte stak sine fingre op i Forurettedes vagina og bevægede dem frem og tilbage, er overtrædelsen fuldbyrdet, da handlingen i følge rettens opfattelse er samleje lignende forhold.

Retten finder det bevist, at Tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale.

Retten finder Tiltalte skyldig for overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1 – voldtægt som beskrevet i anklageskriftet.

Om foranstaltningen side 4

Efter retspraksis fastsættes foranstaltningen for overtrædelse af kriminallovens bestemmelser om voldtægt, som udgangspunkt som ubetinget anbringelse i anstalt.

I denne sag finder retten, at der ved valget af foranstaltning navnlig skal lægges vægt på, at Tiltalte havde misbrugt sin lederfunktion på Skole mod en elev, som ikke har samtykket til samleje.

Retten tager påstanden om tort godtgørelse til følge som nedenfor bestemt.

Retten har herved lagt vægt på, at Tiltalte er blevet fundet skyldig for at have voldtaget Forurettede, hvorfor Tiltalte skal betale 60.000 kr. i tort godtgørelse til Forurettede.

Efter retsplejelovens § 480, stk. 1 betaler statskassen sagens omkostninger.

Thi kendes for ret:

Tiltalte idømmes anbringelse i anstalt i 6 måneder.

Tiltalte skal inden 4 uger betale beløb 60.000 kr. til Forurettede, født Dato 2001, Adresse 2, By 2.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Kredsdommer side 5 side 6

[DOKUMENT] Retsbog (7 sider) Eqqartuussisoqarfik Sermersooq

Udskrift af retsbogen

Den 24. november 2025 kl. 14.00 holdt Sermersooq Kredsret offentligt retsmøde i retsbygningen i Nuuk. Kredsdommer behandlede sagen. Domsmand 1 og Domsmand 2 var domsmænd. Tolk var tolk.

Reglerne i retsplejelovens § 42 og § 52, stk. 2 er overholdt.

Rettens nr. 770/2025 Politiets nr. 5504-97351-00093-24

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1954)

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Retten fremlagde anklageskrift af 20. september 2024 på dansk og grønlandsk med bilag.

Advokat Marie Louise Frederiksen var mødt som beskikket forsvarer.

Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageskriftet blev læst op.

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Anklageren fremsatte påstand om følgende: 1. 6 måneder i anstalt. 2. Anklagemyndigheden nedlægger på vegne af Forurettede påstand om tortgodtgørelse på ikke mindre end 60.000 kr. 3. Anklagemyndigheden tager endvidere på vegne af Forurettede forbehold for påstand om erstatning.

Forsvareren fremsatte påstand om frifindelse.

Tiltalte forklarede på grønlandsk blandt andet, at han havde mødt Forurettede inde på sit kontor. Alle havde fået fri i Hal. Tiltalte gik op for side 2

at låse døren. Forurettede kom ind, mens tiltalte var foran sin PC. Forurettede fortalte tiltalte, at hun havde været syg i 2 dage. Tiltalte spurgte Forurettede om, hvordan hun havde det og at hun kunne gå i skole, hvis hun var blevet rask. Forurettede blev stående. Tiltalte slukkede for sin PC. Forurettede stod stille ved døren og snakkede. Tiltalte krammede Forurettede. Forurettede drejede sit hoved med det samme mod tiltaltes ansigt. Tiltalte kunne mærke Forurettedes varme kinder. Tiltalte drejede sit hoved lidt mod Forurettede. Forurettede stak sin tunge ud med det samme, og stønnede. De begyndte med at kysse hinanden. Tiltalte bevægede sine hænder på Forurettedes bryster. Forurettede havde sportsbukser på. Tiltalte befølte Forurettede med begge sine hænder. Forurettede havde det rigtig sjovt og stønnede. Tiltalte sagde til Forurettede, at hun skulle være stille, da der kunne være nogen- Forurettede sagde, at der ikke var andre. Tiltalte fortsatte med at beføle Forurettede, da hun havde det sjovt. Forurettede fik orgasme, og fik orgasme igen. Tiltalte slap Forurettede, og trak sig lidt tilbage. Forurettede smilte, og kom tættere på tiltalte og rørte ham i skridtet. Forurettede ville går ud. Tiltalte krammede og kyssede Forurettede. Forurettede så frisk ud, da hun gik ud. Tiltalte sagde til Forurettede for sjov om, hun havde fået det bedre. Forurettede gik ud. Forurettede var glad, da hun gik ud. Efter tiltalte var kommet hjem, og mens de spiste, kom politiet. Politiet hentede tiltalte omkring kl. 18.30. Tiltalte blev forskrækket. Politiet havde sagt til tiltalte, at han havde voldtaget en person. Tiltalte fortalte politiet om, hvad der var sket. Tiltalte var i chok. Tiltalte kunne ikke rigtig snakke på dansk. Efter politiet havde afhørt tiltalte, og efter tiltalte havde skrevet under, tog politiet tiltalte til sygehuset. De ville tage prøver fra tiltaltes negle og mund. Dagen efter, lørdag morgen opsagde tiltalte sin stilling. Det var fordi tiltalte var blevet tiltalt. Forstanderen accepterede tiltaltes opsigelse, og bad ham om, at hente sine ting inden kl. 12.00. Tiltalte skulle aflevere sine nøgler. Tiltalte havde ellers ikke regnet med at sådan noget skulle ske. 2 dage efter, tog tiltalte ud og sejle. Tiltalte tog til sommerhuset. Tiltalte var alene. Da tiltalte kom hjem, ordnede han grønlandsk proviant udenfor huset. Så kom politiet. Det ene politi afhørte tiltalte. Politiet spurgte tiltalte om hvor han havde været. Tiltalte sagde til politiet, at han havde været i sommerhuset. Politiet oplyste tiltalte, at nogen havde været bekymret for tiltalte.

Adspurgt om hvad Forurettede sagde, mens tiltalte sad ved sin PC inde på sit kontor, svarede han, at Forurettede havde snakket om at hun havde været syg, og havde haft fravær fra skolen. Det var det eneste Forurettede sagde. Tiltalte kunne ikke huske resten, hvad Forurettede sagde. Forurettede havde ikke andet at fortælle tiltalte.

Adspurgt forklarede tiltalte, at Forurettede havde været iført bløde sportsbukser. Forurettede er tyk, så bukserne var løse omkring hendes mave. Forurettede havde vist en jakke på. Forurettede havde lige fået fri fra skolen.

Adspurgt forklarede tiltalte, at Forurettedes bukser var brede og lange. Det var joggingbukser. Forurettede stod ved indgangen. Der er et vindue omkring tiltaltes kontor. Der er et langbord og stole, hvor der var plads til 12 personer. Man skulle gå forbi for at komme hen til tiltaltes kontor. Forurettede stod bare ved døråbningen. side 3

Adspurgt om hvad det ville sige, at Forurettede stak sin tunge ud og stønnede, svarede tiltalte, os mænd på denne alder skulle kysse, så plejede kvinden at stikke hele sin tunge ud. Forurettede stak hele sin tunge ud og stønnede. Tiltalte fik bløde knæ over Forurettedes stønnelyd. Tiltalte kunne mærke, at Forurettede havde det godt og havde det behageligt. Tiltalte befølte Forurettede i skridtet, og det fik Forurettede til at stønne mere. Tiltalte sagde til Forurettede, at hun skulle være stille, da der kunne være nogen i gangen. Forurettede hviskede til tiltalte om, at de andre var nedenunder.

Adspurgt forklarede tiltalte, at han stak sine fingre op i hende. Tiltalte stak sin hånd indenunder Forurettedes tøj, og befølte hende, og fik hende til at få orgasme. Tiltalte rørte ved Forurettedes klitoris to gange. Tiltalte befølte også Forurettede på hendes bryster. Forurettede fik orgasme, mens tiltalte befølte hende. Tiltalte spurgte Forurettede om hun fik orgasme, og det svarede hun ja til med et smil. Så fik Forurettede orgasme igen.

Tiltalte blev foreholdt, at han ifølge politirapport den 24. maj 2024, bilag C-1, side 2, nederste afsnit, over for politiet skulle have forklaret: ”Afhørte tog herefter af egen drift sin højre hånd ned under trusserne på afhørte mens de stadig kyssede. Afhørte stak herefter to fingre op i skeden på FOU mens han bevægede hånden frem og tilbage. Afhørte benyttede pege/langefinger på højre hånd.”

Tiltalte bekræftede at have forklaret sådan til politiet. Tiltalte må have forklaret sådan, siden politiet havde skrevet det. Tiltalte blev meget forskrækket dengang.

Adspurgt om tiltalte havde spurgt Forurettede om han kunne beføle hende, svarede tiltalte, at Forurettede stønnede, og sagde ikke andet. Forurettede befølte tiltalte i skridtet til sidst. Det var som om at Forurettede havde lyst.

Adspurgt om tiltalte havde spurgt Forurettede om det var okay, at han stak sine fingre op i hende, inden han gjorde det, svarede han, at han ikke havde spurgt hende, da han kunne mærke på hende, at det var behageligt og sjovt for hende.

Adspurgt forklarede tiltalte, at han ikke havde mødt Forurettede ved andre lejligheder. I løbet af februar måned, havde der været noget galt med brandudstyr. Der var mange elever. Forurettede var der også. Håndtaget på brandudstyret var gået i stykker. Tiltalte gav Forurettede et håndtryk, da hun var tiltaltes afdøde fætters datter. Tiltalte sagde goddag til Forurettede på samme måde som han gjorde ved andre elever. Dengang var tiltalte inspektør på Skole, og fungerede også som kollegieinspektør. Tiltalte kunne huske, at Forurettede var enten 21 eller 22 år.

Adspurgt forklarede tiltalte, at han kun havde tænkt på, at arbejdspladsen lukkede kl. 16.00, og at Forurettede var en voksen. Tiltalte var vist 68 år. Tiltalte arbejdede hverdag fra kl. 8.00 til kl. 16.00. Tiltalte havde fået fri kl. 16.00 side 4

denne dag, og hændelsen skete derfor efter fyraften.

Adspurgt forklarede tiltalte, at han var inspektør på skolen og ikke skoleleder. Forstanderen bor i Nuuk. Skolelederen er forstanderen.

Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Tiltalte vedstod forklaringen.

Forurettede mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Forurettede forklarede på grønlandsk blandt andet, at hun havde været indlagt på sygehuset i over en måned. Vidnet forsatte sin uddannelse efter hun var blevet udskrevet fra sygehuset. Vidnet fik smertestillende, og kunne derfor komme for sent i skole. Vidnet gik hen til kontoret for at fortælle, at hun kunne komme for sent, da hun ville have at medicinen virkede, inden hun kunne møde i skolen. Vidnet lod mærke til tiltalte, da hun startede på uddannelsen. Tiltalte plejede at give vidnet et kram. Tiltalte havde sagt til vidnet, at hun var dejlig og smuk. Senere hen, fandt vidnet ud af, at hun var i familie med tiltalte. Denne dag, da vidnet tog til kontoret, havde tiltalte krammet vidnet for at vise sin medlidenhed. Vidnet følte sig underligt, og glemte helt hvad hun skulle sige. Tiltalte drejede hovedet og begyndte med at kysse vidnet. Tiltalte stak sine hænder under hendes trusser og befølte hendes klitoris. Tiltalte havde sagt til vidnet, at hun skulle være stille. Det var gardiner inde på kontoret. Vidnet gik i chok. V gik ud. Vidnet ringede til sin mor. Vidnet græd rigtig meget. Vidnet ringede til sygehuset, da hun ikke havde tisset, og da hun ville bruge det som bevis. Siden dengang startede sagen i Sygehuset, politiet og kredsretten.

Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte og vidnet havde stået ved et ret stort bord. Vidnet stod tæt på udgangen. Vidnet var iført sorte bukser med vist snøre omkring livet, og striktrøjeagtig sweater.

Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte havde givet hende et billede vist nok denne dag. Det var et billede af deres forfædre. Tiltalte havde sagt til vidnet, at han ville give hende billedet. Vidnet forklarede, at hun ville fortælle at hun kunne komme for sent i skole, da hun ville have at pillerne virkede, inden hun kunne møde i skolen. Tiltalte kom tæt på vidnet, da han gav hende billedet.

Adspurgt forklarede vidnet, at hun var blevet forskrækket. Vidnet vidste, at tiltalte handlede forkert. Vidnet stivnede. Tiltalte kyssede vidnet. Tiltalte vidste godt, at de var i familie med hinanden. Tiltalte var leder på hendes skole. Tiltalte bad vidnet om, at være stille. Det skete efter tiltalte havde kysset vidnet. Vidnet kunne ikke huske, hvad de helt nøjagtigt snakkede om. Vidnet gik ud, efter tiltalte havde kysset hende. De sagde farvel til hinanden.

Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte gav hende et kram. Tiltalte befølte side 5

vidnet i hendes vagina. Vidnet stivnede, da hun gik i chok. Tiltalte stak sine fingre under vidnets trusser, og befølte hende i hendes vagina, vist nok med sin venstre hånd. Tiltalte kyssede vidnet.

Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapport den 24. maj 2024, bilag D-1, side 2, 4. afsnit, over for politiet skulle have forklaret: ”Tiltalte tog herefter sin højre hånd ned i trusserne på afhørte og efterfølgende stak en finger op i skeden på hende samtidig med han førte fingrene frem og tilbage. Efter noget tid spurgte Tiltalte om hun havde fået orgasme, hvilket hun ikke havde. Afhørte havde ladet som om hun fik orgasme.”

Vidnet havde ikke forklaret sådan til politiet. De snakkede ikke om sådan noget. Dengang var vidnet gået i chok. Vidnet havde tidligere været indlagt.

Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapport den 24. maj 2024, bilag D-1, side 2, 5. afsnit, over for politiet skulle have forklaret: ”Tiltalte fortsatte med at køre fingrene frem og tilbage og afhørte lod som om hun fik endnu en orgasme.”

Vidnet bekræftede at have forklaret sådan til politiet. Nu begyndte vidnet med at kunne huske det.

Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte stak sine fingre op i hendes vagina.

Adspurgt om hvad tid vidnet kom ind på kontoret, svarede hun, at hun vist kom omkring 14-15-tiden. Der var mennesker derinde. Det kunne vidnet høre. Vidnet ledte efter en lærer, da der ikke var nogen, gik hun ind på tiltaltes kontor for at give besked om at hun kunne komme for sent i skole.

Adspurgt om hvad ugedag det var, svarede vidnet, at hun ikke vidste det. Vidnet kom for sent måske 2 gange, og det var det hun ville forklare.

Adspurgt forklarede vidnet, at hun ikke havde befølt tiltalte. Tiltalte spurgte vidnet om hun fik orgasme, eller om det var behageligt. Vidnet forsøgte at forsvare sig selv. Det kunne være, at tiltalte giver vidnet en dumpekarakter, eller smider hende ud fra skolen.

Adspurgt forklarede vidnet, at hun havde forsøgt at lade som om, at det var dejligt. Det var for at forsvare sig selv. Vidnet er et venligt menneske. Vidnet syntes ikke, at det var dejligt og væmmedes over hændelsen, da hun gik ud. Vidnet følte sig ikke respekteret.

Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Forurettede vedstod forklaringen.

Tiltalte forklarede supplerende, at der var flere ting, der var ved siden af. Vidnet forklarede, at hun havde ledte efter en lære. Tiltalte kender vidnets side 6

lærer. Læren fik fri kl. 16.00. Vidnet forklarede også, at de først fik fri kl. 16.00. Tiltalte følte at vidnet hyggede sig rigtig meget. Vidnet smilte, da hun skulle ud.

Tiltalte afgav forklaring om sine personlige forhold.

Anklageren dokumenterede bilag, der fremgår af bevisfortegnelsen.

Anklager og forsvarer redegjorde for deres opfattelse af sagen.

Anklageren påstod Tiltalte dømt efter anklageskriftet, dog således at foranstaltningen fastsættes til anbringelse i anstalt i 6 måneder og tort godtgørelsen til Forurettede fastsættes til 60.000 kr., samt tager anklagemyndigheden på vegne af Forurettede forbehold for påstand om erstatning. Hvis retten ikke finder det bevist, kan retten henføre overtrædelsen til blufærdighedskrænkelse.

Forsvareren påstod frifindelse, subsidiært 3 måneder anstaltsanbringelse. Forsvareren havde ingen bemærkninger til tort godtgørelsen. Overtrædelsen burde henføres til blufærdighedskrænkelse, men det er op til retten.

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.

Retten optog sagen til dom til tirsdag, den 25. november 2025 kl. 12.00 i retssal 3.

Sagen blev udsat.

Retten hævet kl. 16.03

Kredsdommer side 7