BS-23734/2022-VLR · Vestre Landsret

Sag om skattemæssig behandling af aktier, som sagsøgte har købt, samt skattemæssig behandling af præmier, som knytter sig til en option, der blev aftalt ved aktieoverdragelsen

[DOKUMENT] Afgørelse (86 sider) VEST RE LAND SRET DOM afsagt den 30. juni 2025

Sag BS-23734/2022-VLR (5. afdeling)

Skatteministeriet (advokat Sune Riisgaard og advokat Anne Laursen)

mod

Spar Nord Bank A/S (advokat Stine Andersen og advokat Casper Guldhammer Jensen)

Landsdommerne Thomas Jønler, Jeanette Bro Fejring og Bo Ruby Nilsson (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Retten i Aalborg den 21. marts 2022. Ved kendelse af 22. juni 2022 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen angår den skattemæssige behandling af aktier i DLR Kredit A/S, som Spar Nord Bank A/S købte i juni og oktober 2014. Sagen angår endvidere den skattemæssige behandling af præmier, som knytter sig til en option, der blev aftalt ved aktieoverdragelsen i oktober 2014.

Påstande

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at Spar Nord Bank A/S' skattepligtige indkomst forhøjes med for indkomståret 2014, med for indkomståret 2015, med for indkomståret 2016 og med for indkomståret 2017. 2

Sagsøgte, Spar Nord Bank A/S, har principalt påstået frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Sagsfremstilling

Sagen angår prøvelse af to afgørelser af 21. december 2021 fra Landsskatteret- ten.

Landsskatterettens afgørelse vedrørende indkomstårene 2014 og 2015 Afgørelsen vedrører Spar Nord Banks skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Faktiske oplysninger Spar Nord Bank A/S var i 2014 og 2015 aktionær i DLR Kredit A/S (tid- ligere Dansk Landbrugs Realkreditfond), som blev oprettet i 1960, som et 2. prioritetsinstitut, der ydede lån til landbruget. I 1999 blev realkre- ditlovgivningen liberaliseret. Den 1. januar 2001 blev DLR Kredit A/S (DLR eller DLR Kredit) omdannet til et aktieselskab, som hovedsageligt er ejet af lokale pengeinstitutter og regionale banker.

Den 1. januar 2012 udgjorde kapitalen i DLR Kredit A/S nominelt 469,9 mio. kr. (stykstørrelse 1 kr.) I juli 2012 blev kapitalen udvidet med no- minelt 35,2 mio. kr. til nominelt 505,1 mio. kr. I december 2012 blev ka- pitalen udvidet med 29,4 mio. kr. til 534,5 mio. kr. I 2013 blev aktiekapi- talen udvidet med nom. 35.533.576 kr. til 569.964.023 kr. Aktiekapital- udvidelsen i 2012 blev tegnet af PRAS A/S, som blev stiftet ved salget af Totalkredit A/S til Nykredit Holding A/S. Aktionærkredsen i PRAS A/S består, ligesom i DLR Kredit A/S, helt overvejende af medlemmer af LOPI og RBF. Kapitaludvidelsen i 2013 blev for hovedparten tegnet af Nykredit Realkredit A/S og i mindre grad af Nordoya Sparekassi.

Aktiekapitalen pr. 31. december 2012-2014 var ifølge årsrapporterne for DLR Kredit A/S fordelt på følgende grupper af aktionærer:

Ifølge selvangivelsesbilag for 2014 ejede Spar Nord Bank A/S nominelt aktier i PRAS A/S svarende til . af aktiekapita- len. Aktierne i PRAS A/S er i Spar Nord Bank A/S´s selvangivelser be- handlet som næringsaktier. 7

stilsynet omkring forskellige modeller for pengeinstitutternes salg af fi- nansielle aktier m.v., herunder aktier i DLR Kredit A/S, der kunne kva- lificere til regnskabsmæssigt og solvensmæssigt at fjerne finansielle ak- tier fra pengeinstitutternes balancer. Der blev udarbejdet forskellige modeller, som alle sikrede en uændret magtbalance i DLR Kredit A/S.

I august 2014 udsendte DLR Kredit A/S en Investorpræsentation. På si- de 1 og 2 fremgår følgende oplysninger:

”DLR Kredit – H1 2014 hovedtræk DLRs regnskab for H1 2014

o Tilfredsstillende perioderesultat: 432,0 mio. kr. før skat

o Basisindtjening forbedret med 12 pct. i forhold til 1. halvår 2013

o Resultatforventningerne for 2014 opjusteret med 75 mio. kr. til 675- 725 mio. kr. før skat i forbindelse med indfrielsen af DLRs resterende statslige hybride kernekapital i maj 2014

Kapitalgrundlag

o De resterende 1.000 mio. kr. af DLRs statslige hybride kernekapital blev indfriet 21. maj 2014

o Fra 2014 tæller DLRs 100 mio. EUR hybride kernekapital fra 2005 kun med i solvensgrundlaget med 80 pct.

o DLRs solvensprocent var 12,8 ultimo 1. halvår 2014 (inkl. periodens resultat) mod 12,6 ultimo 1. halvår 2013

Udlånsaktivitet

o Samlet udlån pr. 30. juni 2014: 134,1 mia. kr.

o Konverteringskampagner har medført god interesse for nyt lånepro- dukt, RT-Kort, samt for lange fastforrentede lån

Kapitalplan 2019 Gennemførte initiativer

2012 √ 20. juli: Aktieemission til PRAS (provenu 500 mio. kr.)

√ 27. august: Udstedelse af 1.300 mio. kr. privat hybrid kernekapital til PRAS

√ 28. august: Indfrielse af statslig hybrid kernekapital på 1.675 mio. kr. (Udestående herefter 3.154 mio. kr.)

√ 28. december: Aktieemission til aktionærpengeinstitutter, baseret på nettoudlån (provenu 432 mio. kr.) 8

2013

√ 9. april: Indfrielse af statslig hybrid kernekapital på 1.154 mio. kr. (Udestående herefter 2.000 mio. kr.)

√ Maj: Udstedelse af 2,0 mia. kr. senior secured bonds (SSB) til erstat- ning af den resterende statsgaranterede seniorgæld på 2,5 mia. kr. med udløb juli 2013

√ 4. september: Aktieemission til Nykredit og Nordoya Sparikassi (provenu 545 mio. kr.)

√ 10. september: Indfrielse af statslig hybrid kernekapital på 1.000 mio. kr. (Udestående herefter 1.000 mio. kr.)

2014

√ 21. maj: Indfrielse af de resterende 1.000 mio. kr. statslig hybrid ker- nekapital ved egne midler”

Af Investorpræsentationen fremgår, at aktionærerne i DLR Kredit A/S den 30. juni 2014 og 31. december 2013 var sammensat således:

30. juni 2014 31. december 2023 Aktiekapital Andel i Aktiekapital Andel i Mio. kr. pct. Mio. kr. pct. Lokale Pengein- 257 44,9 269 47,2 stitutter Regionale Banker 145 25,7 132 23,2 Nykredit 55 9,6 55 9,6 Finansiel Stabili- 51 8,9 51 8,9 tet (staten) PRAS 35 6,2 35 6,2 Nationalbanken 25 4,4 25 4,4 Øvrige pengein- 2 0,4 3 0,5 stitutter I alt 570 100 570 100

I oktober 2014 blev der indgået en sektoraftale, hvorefter 11 pengeinstitutter solgte aktier i DLR Kredit A/S til 21 ak- tionærer i DLR Kredit A/S. Spar Nord Bank A/S købte i forbindelse med sektoraftalen DLR-aktier. Kursen var i alle handler fastsat til

I 2014 erhvervede Spar Nord Bank A/S aktier i DLR Kredit A/S desuden aktier i DLR Kredit A/S ved den tvungne omfordeling i henhold til aktionæroverenskomsten.

Ordinær tvungen omfordeling i henhold til aktionæroverenskomsten (med formidlingsadgang) Ekstraordinært køb 9

den 25. juni 2014 (uden formidlingsadgang) Ekstraordinært køb fra 11 banker (uden formidlingsadgang)

I 2015 erhvervede Spar Nord Bank A/S aktier i DLR Kredit A/S i to om- gange:

Ordinær tvungen omfordeling i henhold til aktionæroverenskom- sten (med formidlingsadgang) Køb fra (med formidlingsadgang) I alt

De aktier, som Spar Nord Bank A/S ekstraordinært købte i 2014, var fordelt på køb fra følgende pengeinstitutter:

Nominelt Kursværdi

Af købsaftalerne, som alle er stemplet med datoen 1. oktober 2014, fremgår følgende enslydende afsnit 1:

”1. BAGGRUND OG GENERELLE VILKÅR Der er mellem et antal aktionærer i DLR Kredit A/S (herefter "DLR") samt (som med DLR's bestyrelses godkendelse ind- træder som aktionær i DLR), der alle er medlemmer af Lokale Penge- institutter eller Regionale Bankers Forening, indgået aftale om et fri- villigt køb, henholdsvis salg, af aktier i DLR med udgangspunkt i be- stemmelserne i pkt. 8.2.4 i den gældende aktionæroverenskomst for aktionærerne i DLR. Samtlige sælgere og køber er eksisterende ak- 10

tionærer i DLR og vil også efter de gennemførte overdragelser alle være aktionærer i DLR, jfr. dog ovenfor vedr.

For samtlige aktieoverdragelser gælder de vilkår, der fremgår af det "Term Sheet", der er vedhæftet som bilag 1 til nærværende overdra- gelsesaftale, og som udgør en integreret del af aftalegrundlaget.

Såfremt Sælger måtte ønske at udnytte den Call-option, der nærmere er beskrevet i Term Sheet, skal dette ske på pro rata basis mellem samtlige de købende pengeinstitutter, som Sælger har overdraget DLR-aktier til samtidig med indgåelsen af nærværende overdragel- sesaftale, således at de købende pengeinstitutter, efter Sælgers udnyt- telse af call-optionen, besidder samme forholdsmæssige andel af DLR-aktier erhvervet fra Sælger, som på tidspunktet umiddelbart ef- ter indgåelsen af nærværende overdragelsesaftale.

Ved en udnyttelse af call-optionen skal Sælger pr. e-mail give med- delelse til Købers direktion om den ønskede udnyttelse. Køber skal herefter inden 1 uge efter modtagelsen af meddelelsen om udnyttel- sen, stille de omfattede DLR-aktier til Sælgers disposition mod sam- tidig kontant betaling.

Såfremt Sælger måtte ønske at gøre den forkøbsret gældende, der nærmere er beskrevet i Term Sheet, i tilfælde, hvor Køber alene øn- sker at afhænde en del af de erhvervede aktier, kan dette alene ske forholdsmæssigt i forhold til den andel, som Sælgers overdragne ak- tier udgør af Købers samlede erhvervede aktier fra samtlige sælgere. I tilfælde af en samlet afhændelse fra Køber, hvor der ikke forud har været afhændet aktier, kan Sælger gøre forkøbsretten gældende for hele den aktiebeholdning, der tidligere er overdraget fra Sælger til Køber.

Såfremt Køber, efter udløbet af 5-års minimumsperioden, jfr. Term Sheet, ønsker at afhænde DLR-aktier erhvervet i forbindelse med indgåelsen af nærværende overdragelsesaftale, skal Køber fremsende meddelelse herom pr. e-mail til Sælgers direktion med konkrete op- lysninger om antallet af aktier omfattet af forkøbsretten og den til budte kurs på disse. Hvis Sælger ønsker at udnytte forkøbsretten, skal Sælger herefter inden 2 uger efter modtagelsen af tilbuddet fremsende bindende accept pr. e-mail til Købers direktion og inden samme frist effektuere betaling af købesummen for de omfattede ak- tier mod samtidig overdragelse af disse i fri og ubehæftet stand.

Parterne er endvidere enige om, at DLR meddeles en køberet til de af nærværende aftale omfattede aktier på de vilkår, der fremgår af det vedhæftede bilag 2, og som ligeledes udgør en integreret del af den- ne aftale.

DLR' s bestyrelse har godkendt aktieoverdragelsen i henhold til nærværende aftale på de anførte vilkår.”

Af Term-sheet for handel med DLR Kredit kapitalandele fremgår. 11

Selskabet DLR Kredit A/ S Definitioner Handel med DLR-aktier jf. dette term-sheet, sker til Dags- værdi i henhold til regnskabsreglerne.

Ved måling til dagsværdi antages det, at købs- og salgstransaktionen finder sted på enten a) aktiens primære marked, eller hvis der ikke findes et primært marked b) på det mest fordelagtige marked for aktien

Det primære marked for handel med DLR-aktier er og for- ventes også fremover at være den årlige omfordeling af ak- tier, jf. DLR's aktionæroverenskomst, idet eventuelle handler uden for omfordelingerne alene forventes godkendt af DLR's bestyrelse, hvis de sker til omfordelingskursen.

På den baggrund forventes Dagsværdien i dette term-sheet at svare til DLR Kredits omfordelingskurs, der er den modifice- rede kurs indre værdi og som opgjort efter seneste offentlig- gjorte årseller delårsrapport. Den modificerede indre værdi er et udtryk for den regnskabsmæssige indre værdi, hvor den bundne reserve indgår med

Ved Køber forstås i dette Term-sheet den investor, der initialt overtager kapitalandelene i DLR Kredit. Ved Sælger forstås i dette Term-sheet, det pengeinstitut, der initialt sælger kapitalandelene i DLR Kredit

Kurs ved Dagsværdi overdragelsen Øvrige for- Sælger erhverver en Call-option fra Køber, der giver Sælger hold i forbin- ret, men ikke pligt til at tilbagekøbe kapitalandelene helt eller delse med delvist, jf. nedenfor om call-option. overdragelsen Sælger modtager endvidere en forkøbsret, der giver Sælger ret, men ikke pligt, til at tilbagekøbe kapitalandelene såfremt Køber eventuelt senere måtte få mulighed for at afhænde kapitalandelene til tredjepart, jf. nedenfor om forkøbsret.

Sælgers ret- 1) De af Sælger overdragne kapitalandele påvirker ikke Sæl- tigheder og gers deltagelse i fremtidige aktieomfordelinger pligter 2) Sælger skal sikre, at DLR Kredits bestyrelse har godkendt overdragelsen

Købers ret- 1) Køber tiltræder den gældende aktionæroverenskomst for tigheder og DLR Kredit med undtagelse af punkt 8.3 vedrørende omfor- pligter deling, som ikke finder anvendelse for Køber, for så vidt an- går de overdragne aktier. Køber er således ikke berettiget til 12

eller forpligtet til at sælge de i henhold til denne aftale er- hvervede kapitalandele i DLR Kredit i forbindelse med om- fordeling af aktier mellem aktionærerne.

2) Køber har stemmeretten på kapitalandelene så længe op- tionen ikke er udnyttet.

3) Køber kan ikke afhænde kapitalandelene til tredjepart efter de første 5 år efter erhvervelsen.

4) Hvis Køber efter 5 år ønsker at overdrage kapitalandelene til tredjepart, forudsat overdragelsen er godkendt af DLR Kredits bestyrelse, skal Sælgers forkøbsret først respekteres, jf. nedenfor

5) Hvis en tredjepart erhverver kapitalandelene skal tredje- parten tiltræde ovennævnte punkt 1), 2) og 4)

Call-option I forbindelse med transaktionen erhverver Sælger fra Køber en Call-option på 5 år, hvorefter sælger har ret, men ikke pligt til at tilbagekøbe kapitalandelene helt eller delvist til Dagsværdi. Udløbsdatoen er 14 dage efter offentliggørelse af halvårsresultatet i 2019.

1) Call-optionen kan af Sælger udnyttes helt eller delvist en gang om året i en periode på 14 dage efter, at DLR Kredit har offentliggjort halvårsregnskabet i 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019. I årets efter 2019 overgår aktierne uigenkaldeligt til kø- ber, hvis ikke sælger senest 14 dage efter offentliggørelse af havårsresultatet i 2019 har udnyttet sin call-option. Køber skal dog til stadighed respektere den gældende overenskomst, dog for så vidt angår de overdragne aktier med undtagelse af punkt 8.3 i aktionæroverenskomsten.

2) Sælger betaler en årlig præmie til køber på 2 % af den initi- ale salgspris for de kapitalandele, der ikke er kaldt via call- optionen

Forkøbsret I forbindelse med transaktionen erhverver Sælger en forkøbs- ret, hvor Sælger har ret, men ikke pligt til at købe kapitalan- delene til tilbage, hvis Køber efter tidligst 5 år ønsker at af- hænde kapitalandelene til tredjepart. Denne forkøbsret gæl- der i 3 år efter optionsperiodens udløb i efteråret 2019.

Overdragelse til tredjepart kan efter forudgående godkendel- se fra DLR Kredits bestyrelse kun ske til Dagsværdi.

Såfremt sælger generhverver sine aktier ved at udnytte op- tionen, har køber, med respekt af aktionæroverenskomstens 13

bestemmelser og med tiltrædelse af bestyrelsen i DLR Kredit, i den oprindelige optionsperiode og indtil 3 år fra efteråret 2019, forkøbsret til aktierne, hvis sælger ønsker at sælge ak- tierne videre til tredjemand til Dagsværdi.

Såfremt sælger generhverver sine aktier ved at udnytte op- tionen, har købet, med respekt af aktionæroverenskomstens bestemmelser og med tiltrædelse af bestyrelsen i DLR Kredit, i den oprindelige optionsperiode og indtil 3 år fra efteråret 2019, forkøbsret til aktierne, hvis sælger ønsker at sælge ak- tierne videre til tredjemand til Dagsværdi. Denne forkøbsret finder dog ikke anvendelse ved en aktieoverdragelse i for- bindelse med sælgers fusion, eller en aktieoverdragelse i for- bindelse med DLR Kredits fusion og/eller et samlet salg af DLR Kredit.

Forventet af- Køber vil formentlig opnå et afkast på investeringen i form af kast for inve- værdistigning på kapitalandelenes Dagsværdi samt 2 % om stor året i form af Sælgers betaling for call-optionen.”

Bilag 2 til aktieoverdragelsesaftalen vedrørende DLR-aktier er en ”Kø- beret for DLR”. Heraf fremgår følgende:

”1.

I forbindelse med Købers erhvervelse af DLR-aktier fra Sælger i sammenhæng med den transaktion, der er beskrevet i Aktieoverdra- gelsesaftalen, er det aftalt, at Sælger har en Call-option til aktierne i 5 år, og derefter en forkøbsret til aktierne i 3 år. Udnytter Sælger sin Call-option, har Køber forkøbsret til aktierne i den oprindelige op- tionsperiode med tillæg af 3 år. Der henvises for de nærmere vilkår i øvrigt til det Term Sheet, der er vedhæftet overdragelsesaftalen som bilag 1.

2. Med respekt af Sælgers Call-option og forkøbsret meddeler Køber DLR ret til, men ikke pligt til at erhverve de ovennævnte DLR-aktier til en kurs opgjort til dagsværdi, jf. herved definitionen i Term Sheet (bilag 1).

Køberetten kan af DLR udnyttes helt eller delvist en gang om året i en periode på 14 dage efter at DLR har offentliggjort halvårsregnskab i 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024.

Såfremt DLR måtte ønske at udnytte sin køberet i henhold til disse vilkår, skal dette ske på pro rata basis mellem samtlige de købende pengeinstitutter som Sælger har overdraget DLR-aktier til samtidig med indgåelsen af Aktieoverdragelsesaftalen, således at de købende pengeinstitutter, efter DLR's udnyttelse af køberetten, besidder samme forholdsmæssige andel af DLR-aktier erhvervet fra Sælger, 19

har det været muligt for de pengeinstitutter, der ønsker at erhverve flere DLR-aktier, at foretage en attraktiv investering.”

Aktieoverdragelsen tager afsæt i et aftalegrundlag, der har været drøftet med tilsynet, og kvalificerer til at flytte aktierne fra køber til sælgers balance.

Affødt af aktieoverdragelsen har LOPI modtaget flere spørgsmål fra medlemmerne om den regnskabsmæssige behandling af transaktio- nen. Dette er baggrunden for, at foreningen i denne medlemsinfor- mation oplyser om den regnskabsmæssige behandling af DLR aktien og den tilknyttede option set fra køber og sælgers side. Ligeledes om- tales de kapitaldækningsmæssige aspekter ved overdragelsen.

Aktieoverdragelsen sker til den aktuelle dagsværdi, som er lig den seneste omfordelingskurs, hvorfor selve handlen ikke har nogen re- sultatmæssig effekt, men blot indebærer en balancemæssigt om- postering mellem to aktivklasser i form af DLR-aktier og likvider. Dette gælder for både køber og sælger.

Fsva. optionen, som giver sælger ret, men ikke pligt til at tilbagekøbe DLR- aktierne til den aktuelle dagsværdi på et givet fremtidigt tids- punkt, udgør optionens regnskabsmæssige værdi nul gennem hele forløbet, jf. at det ikke har værdi at kunne tilbagekøbe et finansielt instrument til den aktuelle dagsværdi. Derimod har den tilknyttede optionspræmie en regnskabsmæssig effekt, jf. nedenfor.

Køber periodiserer optionspræmien lineært hen over året, jf. at op- tionspræmien er modydelsen for, at køber løbende fastholder DLR- aktierne i balancen.

Sælger indregner en forpligtelse svarende til nutidsværdien af de forventede fremtidige optionsbetalinger tilbagediskonteret til balan- cetidspunktet, jf. nedenfor.

LOPI har drøftet den regnskabsmæssige behandling af optionspræ- mien set fra sælgers side med tilsynet. Tilsynet har i drøftelsen fast- holdt en up front udgiftsførelse hos sælger og har skriftligt begrun- det sin opfattelse med følgende argumentation:

”… sælger har købt en ret til at tilbagekøbe kapitalandelene til dags- værdi indenfor nogle vinduer i en 5-årig periode og skal betale en år- lig præmie på 2 % af den initiale salgspris for de kapitalandele, der ikke er kaldt via call-optionen. Herved får sælger en forpligtelse til at betale denne præmie, da optionen ikke kan opsiges af sælger i 5-års perioden, og da der reelt ikke er tale om noget, som sælger får en modydelse for, da værdien af optionen altid vil være 0.

(…)

Spar Nord Bank A/S har i bankens selvangivelser for 2014 og 2015 be- handlet de ekstraordinært købte aktier i DLR-Kredit A/S som skattefri porteføljeaktier. 23

2015. Spar Nord Bank A/S havde i 2014 og 2015 regnskabsmæssigt ind- tægtsført henholdsvis

Ved brev af 14. marts 2018 anmodede Spar Nord Bank A/S SKAT om genoptagelsen af bankens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 vedrørende den skattemæssige behandling af options- præmierne på DLR-aktier.

Af DLR Kredit A/S´s årsrapport for 2014, som repræsentanten har hen- vist til, fremgår følgende 5 års hoved- og nøgletal (uddrag):

…

Landsskatterettens afgørelse Ved skattefri porteføljeaktier forstås ifølge aktieavancebeskatningslo- vens § 4 C, stk. 1, aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.

Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsak- tier og porteføljeaktier, omfattet af § 4 C, medregnes ikke ved opgørel- sen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

Af aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1, fremgår, at hvis den skat- tepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næ- ringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 24

I forarbejderne til bestemmelsen, jf. LF 78 2005/1 er det bl.a. anført.:

”I forhold til den hidtidige bestemmelse foreslås dog, at næringsreg- lerne alene skal omfatte skattepligtige, der udøver næring med køb og salg af aktier, dvs. at bestemmelsen alene skal omfatte aktier, der er erhvervet som led i handelsnæring.

(…)

Handelsnæring foreligger, når den pågældende skattepligtige har det som erhverv af drive handel med aktier og lignende værdipapi- rer. Dette gælder både, når der er tale om et hovederhverv, og når der er tale om bierhverv. Det er en betingelse for at anse aktier for næringsaktier, at aktierne er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå gevinst ved et sådant videresalg.

Handelsnæringsbegrebet omfatter i første række personer eller sel- skaber, der driver bank- eller vekselerervirksomhed.

(…)

Aktier som efter det foregående må betragtes som næringsaktier, kan senere skifte status, således at gevinst og tab ved afståelse af aktierne må behandles efter aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.

Aktier kan i visse tilfælde anses for overgået til anlægsformuen. Ak- tierne anses for overgået til anlægsformuen, når den oprindelige vi- deresalgshensigt må anses for opgivet. Der lægges således vægt på hensigten med den fortsatte besiddelse af aktierne. Afgørelsen byg- ger på en vurdering af objektive momenter. Der gælder i denne for- bindelse strenge krav til beviset. Det bemærkes i denne forbindelse, at det, at en portion aktier har været i den skattepligtiges besiddelse i en længere periode, ikke i sig selv er ensbetydende med, at aktierne er overgået til anlægsformuen.

Hvis aktierne indgår i den skattepligtiges næringsvirksomhed, skif- ter aktierne ikke automatisk status ved ophøret af næringsvirksom- heden. Det må yderligere kræves, at aktierne er overgået til anlægs- formuen. Aktier, der erhverves efter ophøret af næringsvirksomhed, er ikke næringsaktier.

Er der tale om en person eller et selskab, som efter stk. 1 driver næ- ring med handel med aktier m.v., er der en formodning for, at alle aktierne er næringsaktier. Også aktier, der er erhvervet inden den skattepligtige kunne siges at have opnået status som næringsdriven- de med handel med aktier m.v., vil være omfattet af næringsformu- en, når den skattepligtige bliver næringsdrivende med sådan handel.

Efter praksis er det dog anerkendt, at aktier i visse tilfælde kan falde uden for denne næringsvirksomhed. Det er den skattepligtige, der skal føre bevis for, at dette er tilfældet. Muligheden for at afkræfte næringsformodningen hænger sammen med, at det udover, at det er en betingelse for, at en aktie kan betragtes som næringsaktie, at den 26

Landsskatteretten skal tage stilling til, om de aktier i DLR Kredit A/S, som Spar Nord Bank A/S i oktober 2014 købte i forbindelse med den såkaldte sektormodel af pengeinstitutter, skal henreg- nes til bankens nærings- eller anlægsbeholdning. Det påhviler banken at afkræfte formodningen for, at aktierne skal henføres til bankens næ- ringsbeholdning.

I overensstemmelse DLR Kredit A/S’ meddelelse af 10. oktober 2014 til Nasdaq-OMX København og LOPI´s brev til direktionen i de pengein- stitutter, der deltog i aktieroverdragelserne, var formålet med sek- tormodellen at lette solvensbelastningen hos de sælgende pengeinstitut- ter. I meddelelsen er det tillige anført, at det samtidig er muligt for de pengeinstitutter, der ønskede at erhverve flere aktier i DLR Kredit A/S, at foretage en attraktiv investering.

Skattemyndighederne har anerkendt, at de aktier i DLR Kredit A/S, som de låneformidlende pengeinstitutter købte ved de årlige omforde- linger i henhold til aktionæroverenskomsten, henhører til pengeinstitut- ternes anlægsbeholdninger. Sådanne aktiekøb var afledt af størrelsen af pengeinstitutternes låneformidling til DLR Kredit A/S, der bidrog til pengeinstitutternes løbende indtjening i den almindelige bankdrift i form af formidlings- og garantiprovisioner. De aktier, som pengeinsti- tutterne købte ved sektoraftalerne i oktober 2014, og som denne sag an- går, var ikke omfattet af aktionæroverenskomstens omfordelingsmodel og havde ikke på anden måde nogen sammenhæng med pengeinstitut- ternes løbende indkomsterhvervelse. Det samme gælder de aktier, som Spar Nord Bank A/S i 2014 købte fra

Kort tid forud for indgåelsen af sektoraftalerne i oktober 2014 udsendte DLR Kredit A/S en Investorpræsentation til selskabets aktionærer.

Direktionen har i sin indstilling til bestyrelsen oplyst, at købet vil give et afkast på årligt, at bankens egentlige kernekapitalpro- cent ikke vil blive påvirket, hvorimod bankens samlede kapitalprocent vil blive reduceret med Det er oplyst, at DLR Kredit A/S er kommet godt gennem finanskrisen, og at selskabet har den bedste om- kostningseffektivitet af danske realkreditinstitutter. Af det efterfølgen- de bestyrelsesmødereferat af den 24. september 2014 fremgår, at en in- vestering på vil give et lavere afkast end de normalt kræ- vede på 10 pct., men at kravet på grund af den sikkerhedsmæssige af- dækning er lavere.

Term-sheet til aktieoverdragelsesaftalerne indeholder et særskilt afsnit om forventet afkast til investorerne i form an værdistigning på kapita- landelens dagsværdi samt 2 pct. om året i form af sælgers betaling for call-optionen. Udover denne fokus på afkast indeholdt sektormodellen et exitprogram, dels ved at de sælgende pengeinstitutter fik en call- option, hvorved de én gang årligt inden for en 5-årig periode kunne til- bagekøbe aktierne til dagskurs, dels ved at DRL Kredit A/S, efter udlø- bet af call-optionen, fik mulighed for til dagskurs at købe de aktier, som da ikke var tilbagekøbt af de sælgende pengeinstitutter. Henset til sek- tormodellens hovedformål om at lette solvensbelastningen for de sæl- 30

Med denne begrundelse stemmer retsformanden for at stadfæste Skat- testyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertallet og ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse for 2016-2017og nedsætter de gennem- førte forhøjelser af indkomsten til 0 kr. i hvert af indkomstårene.”

Supplerende om køb af aktier i DLR Kredit i oktober 2014 I efteråret 2013 tog Lokale Pengeinstitutter initiativ til at udarbejde en model for ophør af indregning af aktier i DLR Kredit i pengeinstitutters balancer. Af notat af 11. november 2013 fremgår bl.a. følgende om denne mo- del:

”3. Model Det fremgå eksplicit af regnskabsreglerne, at en model, hvor virksom- heden sælger det finansielle aktiv mod en option på tilbagekøb af akti- vet til dagsværdi på tilbagekøbstidspunktet, kvalificerer til ophør af in- dregning i balancen. Det er den model, som påtænkes anvendt på DLR aktierne, hvor overdragelsen af DLR aktierne vil ske til et eller flere pensionsselskaber under følgende overordnede vilkår:

• Overdragelsen fra pengeinstitut til pensionsselskabet sker til dagsværdi, der beregnet som den senest fastsatte kvartalsvise omfordelingskurs, der opgøres som DLR Kredits indre værdi ju- steret for værdien af de indkapslede reserver, • Samtidig med overdragelsen afgiver køber en købsret (udsteder en option), hvorefter sælger har en ret, men ikke en pligt til at tilbagekøbe DLR aktierne til dagsværdien på tilbagekøbstids- punktet, • Optionen er uden udløbstidsdato, og køberetten kan hvert år udnyttes i en 14-dages periode fra offentliggørelse af DLR Kre- dits årsrapport og 14 dage frem. [Det kan overvejes om pengein- stituttet skal have en opsigelsesmulighed for optionen efter en årrække og med et passende varsel. LOPI mener dog ikke, at det- te er en nødvendighed for, at den påtænkte model kan få den ønskede effekt] • Pengeinstitutterne betaler hvert år [x] pct. [af den oprindelige overdragelsessum] for køberetten. Pengeinstitutternes betaling bortfalder kun, hvis pengeinstitutterne udnytter køberetten.

Dagsværdien af DLR aktierne har historisk og over en lang periode vokset med . p.a. svarende til stigningen i aktiernes indre vær- di. Pensionsselskabet får herved et samlet forventet afkast på pct.

4. Køberhensyn Pensionsselskabet har to væsentlige hensyn ved afkøb af DLR aktier fra pengeinstitutternes balancer nemlig dels et afkasthensyn og dels et exithensyn. 31

Fsva. afkast hensynet er det afgørende for køber, at der også fremadret- tet sker en stigning i DLR Kredits indre værdi i overensstemmelse med det initialt forventede, som danner baggrund for investeringsbeslutnin- gen. Pensionsselskabet har derfor en væsentlig interesse i, at der ikke sker en udhulning af den indre værdi i DLR Kredit via eksempelvis en forhøjelse af de provisioner, som pengeinstitutterne modtager.

Fsva. exit hensynet, har pensionsselskabet en væsentlig interesse i på et tidspunkt at kunne komme ud af investeringen. Dette enten ved tilba- gesalg til kredsen af pengeinstitutter eller ved salg til tredjemand.

Vedrørende afkast og exit hensynet forudsættes det i dette notat, at de deltagende parter via aktionæroverenskomst eller på anden vis betryg- ger pensionsselskabet i såvel afkast som exit hensynet. Fsva. exit hen- synet kan det dog allerede nu forudskikkes, at overdragelse af DLR ak- tier omfattet af aftalen i udgangspunktet vil skulle ske indenfor den ek- sisterende ejerkreds, men overdragelsen kan efter forudgående god- kendelse fra DLR Kredits bestyrelse ske til tredjepart og kun til dags- værdi beregnet som den senest fastsatte kvartalsvise omfordelingskurs.

5. Næste skridt Modellen forelægges for Finanstilsynet og efterfølgende for et eller flere pensionsselskaber til vurdering og kommentering.”

Ved konsekvensberegning, der er vedlagt mail af 26. august 2014 fra økonomi- chef i Spar Nord Bank, , til bl.a. direktør i Spar Nord Bank, , fremgår, at banken foretog beregninger af, i hvilket omfang et køb af aktier i DLR Kredit for op imod . ville påvirke bankens kernekapital og kapitalprocent.

Ved en ny konsekvensberegning, der er vedlagt mail af 17. september 2014 fra økonomiafdelingen i Spar Nord Bank til bl.a. fremgår, at banken foretog beregninger af, i hvilket omfang et køb af aktier i DLR Kredit for . ville påvirke bankens kernekapital og kapitalprocent. Det fremgår, at kapitalprocenten ved køb for . ville blive påvirket negativt med

Ved mail af 28. august 2014 fra til bl.a. direktør , oplyste , at han havde anmodet bestyrelsesformanden i DLR Kredit, , om, at der blev indkaldt til et ekstraordinært bestyrel- sesmøde. Af mailen fremgår bl.a.:

”Vi er i Spar Nord enige i at vi har behov for et DLR Kredit der kan yde konkurrencedygtige lån og at det i den sammenhæng er problematisk at en del af aktionærerne fra LOPI kredsen Vores opbakning til DLR Kredit kan blandt andet også ses ved at vi med en vækst på mere end åtd. 2014 (største vækst blandt de større aktionærer) og en aktieinvestering i niveauet p.t. . bakker massivt op omkring DLR Kredit. 38

Foreningen fik umiddelbart herefter enkelte tilbagemeldinger, der pri- mært indikerede salgsinteresse. På den baggrund er det meget positivt, at der efter intense drøftelser i DLR-regi nu synes at være grundlag for at kunne gennemføre en større handel, hvor et køberkonsortium bestå- ende af regionale og lokale pengeinstitutter kan aftage en større post DLR-aktier. Målet er at gennemføre en transaktion i størrelsesordenen målt til aktiernes senest aktuelle dagsværdi (modificeret kurs indre værdi).

Hensigten med en sådan transaktion er først og fremmest at styrke DLR's distributions- og konkurrencekraft ved at lette solvensbelastnin- gen hos de pengeinstitutter, der har særligt behov herfor, og desuden at kunne tilbyde en attraktiv investering til de pengeinstitutter, der ønsker at erhverve flere DLR-aktier.

Der er opnået enighed om, at en transaktion i den nævnte størrelsesor- den i hovedtræk skal gennemføres efter den model, der fremgik af det tidligere fremsendte term sheet. På enkelte punkter har det dog været nødvendigt at korrigere i forudsætningerne. Det reviderede term sheet, der er enighed om, og som Finanstilsynet ikke har haft bemærkninger til, følger vedlagt. Den foreslåede model vil således kvalificere til regn- skabsmæssigt og solvensmæssigt at fjerne DLR-aktierne fra de sælgen- de pengeinstitutters balance.

Hovedprincipperne i det nye term sheet er herefter følgende:

1) Alle køb og salg relateret til aftalen skal foregå til dagsværdi, der nu og i fremtiden må forventes af være omfordelingskursen 2) Køber udsteder en call-option til Sælger, der én gang om året i en 5-årig periode giver det sælgende pengeinstitut ret, men ikke pligt, til at tilbagekøbe DLR-aktierne helt eller delvist til den aktuelle dagsværdi. Efter fem år vil aktierne permanent overgå til Køber, hvis optionen ikke er udnyttet 3) Udnyttes optionen, ved at Sælger generhverver DLR-aktierne, vil den initiale Køber have en forkøbsret til aktierne i indtil 3 år efter udløbet af den 5-årige optionsperiode. Forkøbsretten vil dog ikke gælde ved Sælgers fusion eller med DLR Kredits fusion og/eller et samlet salg af DLR Kredit 4) Optionspræmien fastsættes til 2 procent p.a. 5) Køber har stemmeret på aktierne, så længe optionen ikke er udnyt- tet 6) Aktierne indgår ikke i DLR´s årlige aktieomfordelinger

For at sikre fællesskabet om DLR, er det – udover de nævnte konditio- ner i det vedlagte term sheet – yderligere aftalt, at DLR Kredit får en særlig tilbagekøbsret til de aktier, der kommer til at indgå i transaktio- nen. Denne tilbagekøbsret skal gælde i op til fem år efter optionsperio- dens udløb og for alle de aktier, som ikke er generhvervet af den initiale Sælger.

… 45

større puslespil at få tingene til at gå op. Det er Lokale Pengeinstitutter, som har stået for at få brikkerne til at gå op.

Små bidder af alle Arbejdet har løbet i over et år, hvor interessen for et salg langsomt er øget hos flere institutter. Det medførte et lobbyarbejde fra Lokale Pen- geinstitutter, som har fundet de potentielle købere.

Køber og sælger er ikke blevet matchet en til en. I stedet har hver enkelt af de købende institutter ifølge Person 1 købt en mindre bid af samtlige sælgende institutter.

"For eksempel - hvis et institut ville sælge DLR-aktier for 11 mio kr., og der var 11 købere, så købte de for en mio. kr. hver af det sælgende pen- geinstitut," siger Person 1 til FinansWatch.

…

DLR-aktierne har generelt været anset som en udmærket investering - hvis man vel at mærke har plads i solvensen til at eje papirerne. Insti- tuttet har på trods af det udsatte landbrugserhverv en solid indtjening, som meget vel kunne blive forbedret de næste år, da DLR nu er fri af sin statslige hybridkapital, som har været ganske dyr. DLR betaler ikke udbytte, men overskuddet bliver lagt i egenkapitalen, og værdien af ak- tierne bliver dermed opskrevet.”

Af artiklen ”Sælgerne ville ikke give helt slip på DLR-aktierne”, FinansWatch, der er dateret den 5. januar 2015, fremgår bl.a. følgende:

”En række mere og mindre trængte pengeinstitutter solgte i år fra af DLR-aktiebeholdningen for at forbedre solvensen.

DLR-aktier er ellers traditionelt anset som et godt papir, men da det er en aktie fra den finansielle sektor, skal institutterne modregne aktiebe- holdninger over en vis størrelse i egenkapitalen.

Det var altså mere af nød end af lyst, at 11 institutter solgte for i alt 960 mio. kr. DLR-aktier i oktober. Som FinansWatch skrev i går, blev der i forbindelse med salget indført en tilbagekøbsoption, der giver sælgende institutter lov til at købe aktierne tilbage inden for fem år - mod en beta- ling på 2 pct. af købssummen i afgift til køberne hvert af de fem år.

De insisterede ikke, men… Ifølge formanden for DLR Kredit Person 1 var det især efter ønske fra de 11 sælgende institutter.

Hvem fandt på at indføre tilbagekøbsoptionen i salget af DLR-aktierne? "De aktier, der er blevet solgt, tilhører jo reelt den låneportefølje, som det sælgende pengeinstitut har. Det er ikke nogen hemmelighed, at de aktier er solgt, fordi der er nogen, der har ønsket at forbedre deres sol- vens. Ejer et pengeinstitut mere end 10 pct. af finansielle aktier, skal de modregnes i egenkapitalen, men der er jo tale om gode aktier, og derfor 46

vil de sælgende pengeinstitutter gerne have muligheden for at kunne købe aktierne tilbage," siger Person 1 .

Så det er sælgerne, der har insisteret på tilbagekøbsoptionen? "Jeg vil ikke si- ge, at de har insisteret på det, men de har gerne villet have muligheden for at kunne få dem tilbage," siger han. Var der ikke nogle af bankerne, der helst ville undvære tilbagekøbsoptionen? "Nej, det tror jeg ikke. Fordelen for de købende pengeinstitutter er, at de får et rigtig godt afkast, fordi det er en god aktie, og så får de yderligere to pct. om året af det sælgende institut. Det er alt i alt en rigtig god in- vestering," siger Person 1

Puslespil og så alligevel ikke Det lyder for en udenforstående som lidt af et puslespil af få matchet køber og sælger i sådan en proces?

"Nej, for alle de købende pengeinstitutter købte hver især en lille luns af samtlige sælgende institutters DLR-aktier. For eksempel - hvis et insti- tut ville sælge DLR-aktier for 11 mio kr., og der var 11 købere, så købte de for en mio. kr. hver af det sælgende pengeinstitut," siger han.

Det var Lokale Pengeinstitutter, der agerede matchmaker og skaffede købere til DLR-aktierne i en proces, der har kørt i godt et år.

Har man gjort det på den måde, fordi nogle af de sælgende institutterne er mindre kreditværdige end andre?

"Nej, det er gjort for at undgå at skulle lave bilaterale aftaler, det ville blive alt for stort et puslespil," siger Person 1 ”

Af artiklen ”DLR-aktier tynger Sydbank-solvens”, FinansWatch, der er dateret den 23. februar 2015, fremgår bl.a. følgende:

”Sydbank var blandt køberbankerne, da DLR-aktier for en lille milliard skiftede hænder i efteråret 2014. Kapitalklemte institutter kunne sælge, mens en bred vifte af andre banker købte aktierne.

I Sydbanks årsregnskab står der, at kapitalprocenten falder med 0,5 procentpoint som følge af DLR-aktierne. Når en bank køber aktier, ko- ster det en smule på kapitalberedskabet. Men fradraget for DLR- aktierne er markant større end ved andre aktier hos Sydbank, fordi po- sten nu er så stor.

Sydbank ejer nu 10 pct. af DLR, hvis egenkapital har krydset 10 mia. kr. Sydbank har selv en egenkapital på 11,3 mia. kr.

Adm. direktør i Sydbank Person 2 er ganske tilfreds med sin eks- ponering mod DLR.

De seneste aktier, I har købt, betyder, at posten nu er så stor, at der er direkte fradrag i solvensen. Er det stadig en god investering?

"Det synes vi," siger Person 2 til FinansWatch. 47

Bedste sted at investere Afkastet historisk set er vel ikke særlig højt, er det?

"Det er jeg ikke enig i. I det nuværende rentemiljø kan jeg ikke komme i tanke om mange steder, man kan anbringe sine penge bedre," siger hun.

Også, når der er direkte fradrag i solvensen? De penge skal jo alt andet lige så hentes et andet sted.

"Man binder jo kapitalen i et eller andet - lige gyldigt, hvad vi køber. Vi regner kapitalbindingen ud på alle vores engagementer, om det er med kunder eller køb af DLR-aktier, så regner vi afkastet ud pr. solvenskro- ne. Hvis vi kan regne det hjem til et fornuftigt afkast, så synes vi, det er en god forretning," siger Person 2 .

DLR Kredit havde ved udgangen af tredje kvartal en egenkapitalfor- rentning på 4,9 pct. efter skat. Sydbank havde til sammenligning selv en egenkapitalforrentning på 9,5 pct.

DLR har en lukket ejerkreds, og aktierne kan kun omsættes med besty- relsens godkendelse. Instituttet betaler ikke udbytte, men lægger i ste- det overskuddet ind i egenkapitalen, så værdien af aktierne kan opskri- ves.”

Forklaring

har forklaret bl.a., at han i 1975 blev ansat i Andelsbanken. I 1984 skiftede han til Spar Nord Bank, hvor han blev en del af direktionen og senere bankdirektør. Han blev pensioneret i 2023. I kraft af sin stilling ved Spar Nord Bank blev han bestyrelsesmedlem i BankInvest, hvor han senere blev bestyrel- sesformand. I 2000 blev han valgt til bestyrelsen i DLR Kredit, der dengang var en fond. Han var medlem af bestyrelsen i DLR Kredit frem til 2023.

De danske realkreditinstitutter er enten sektorselskaber eller ejet af en af de sto- re banker. Spar Nord Bank er ikke en af de banker, der ejer et realkreditinstitut.

Det er centralt for Spar Nord Banks forretning, at banken kan tilbyde sine kun- der en fuld palet af finansielle ydelser. Dette sikrer banken ved at indgå i stra- tegiske partnerskaber. DLR Kredit er et af disse strategiske partnerskaber.

Hvis Spar Nord Bank ikke var en del af DLR Kredit-samarbejdet, ville banken være nødt til at sende kunder videre til sine konkurrenter, hvis kunderne efter- spurgte visse realkreditydelser. Hvis en bank sender en kunde videre, er der en stor risiko for, at banken mister hele kundens bankforretning. Bankerne har der- for en stor interesse i at kunne tilbyde alle de ydelser, som kunderne efterspør- ger. 48

Det er alene de pengeinstitutter, der er aktionærer i DLR Kredit, som har ad- gang til at formidle lån via DLR Kredit. Da DLR Kredit overgik fra at være en fond til et aktieselskab, var han med til at indføre en bestemmelse i aktio- næroverenskomsten om omfordeling, der sikrer, at den enkelte aktionærs ak- tieandel svarer til aktionærens andel af den samlede låneportefølje. Oprindeligt skete omfordelingen hvert tredje år, men det blev senere ændret til en årlig om- fordeling.

Det følger af aktionæroverenskomst af 1. november 2011 vedrørende DLR Kre- dit A/S, pkt. 8.2.4, at DLR Kredits bestyrelse under visse omstændigheder kan godkende, at der sker overdragelse af aktier mellem to aktionærer i selskabet. Bestemmelsen blev indført i forbindelse med finanskrisen, hvor det stod klart, at der ville kunne opstå en situation, hvor en aktionær havde behov for at af- hænde sine aktier. Kravet om bestyrelsesgodkendelse blev indført for at sikre, at DLR Kredit havde styr på, hvor aktierne havnede. Det var som udgangs- punkt et krav, at salget skete inden for den eksisterende aktionærkreds.

I løbet af 2013 stod det klart, at en række af de pengeinstitutter, der var aktio- nærer i DLR Kredit, var pressede på deres solvens. DLR Kredits bestyrelse un- dersøgte derfor, om disse aktier kunne afhændes til eksterne investorer. Besty- relsen havde en forventning om, at det ville være en fin case for f.eks. pensions- kasserne. Der var bl.a. drøftelser med men det lykkedes ikke at finde en ekstern investor. Den omstændighed, at der var tale om illikvide aktier, der var underlagt omsætningsbegrænsninger, sammen- holdt med den relativt lave forrentning af kapitalen, var grunden til, at der ikke kunne findes en ekstern investor.

Den 28. august 2014 skrev han en mail til og den øvrige bestyrelse i DLR Kredit om, at han ønskede et ekstraordinært bestyrelsesmøde. Baggrun- den herfor var,

. Der har ikke 49

været andre ekstraordinære bestyrelsesmøder i den tid, han har siddet i DLR Kredits bestyrelse. Hans krav om et bestyrelsesmøde var , da nogle af de pengeinstitutter havde et behov for en løsning. fra bakkede dog op om, at et møde var nødven- digt.

Han var helt enig med de øvrige bestyrelsesmedlemmer i DLR Kredit i, at der var behov for, at de pengeinstitutter kom af med deres aktier. Aktiebesiddelsen tyngede disse pengeinstitutters solvens, hvilket førte til et fald i den mængde lån, som disse institutter formidlede via DLR Kredit. Mængden af formidlede lån (volumen) har betydning for obligationernes kurs, og hvis udviklingen fortsatte, ville DLR Kredit risikere, at deres produkter ville blive mindre attraktive for kunderne. Der var en stor interesse i, at de pengeinstitutter fortsatte med at formidle lån via DLR Kredit.

Herudover var han bekymret for, om de nye lovbaserede solvenskrav, der var indført, ville medføre, at flere pengeinstitutter i fremtiden ville få behov for at afhænde DLR-aktier, og at ville udnytte dette.

Spar Nord Bank havde en interesse i,

En anden grund til, at han ønskede et ekstraordinært bestyrelsesmøde, var, at 51

Den investorpræsentation fra DLR Kredit, der omtales af mindretallet i Lands- skatteretten, er udarbejdet til obligationskøberne. Oplysningerne i præsentatio- nen skal forstås i lyset heraf.

Som det fremgår af indstillingen af 17. september 2014, side 3, 5. afsnit,

. Som det fremgår af indstillingen, side 3, 7. og 8. afsnit, gik han meget op i, at DLR Kredit blev drevet ordentligt og i overensstemmelse med reglerne.

Når han i indstillingen af 17. september 2014, side 4, 1. afsnit, anfører, at en bred aktionærkreds er afgørende

Referatet fra bestyrelsesmødet den 24. september 2014 i Spar Nord Bank kan ikke forstås således, at købet af DLR-aktierne var en god investering. Som det fremgår af referatet, var der tale om en ”redningsaktion”. Det, han mente her- med, var, at løsningen var til gavn for de pengeinstitutter. Det afkast, som Spar Nord Bank havde i udsigt, var – i lyset af situationen – tålelig. Isoleret set gav det ikke mening at bruge kapitalen på en investering, der gav så lavt et afkast. Det er korrekt, at den lave risiko, der var knyttet til investeringen, også indgik i vurderingen af, om købet skulle gennemføres. , der var udpeget til bestyrelsen på grund af sin særlige faglige indsigt, udtrykte bekymring for investeringens betydning for bankens kapitalnøgletal. Bekym- ringen skyldtes bl.a., at Spar Nord Bank i den nærmeste fremtid risikerede at blive underlagt strengere, lovbestemte solvenskrav, fordi banken var i vækst. Han svarede , at investeringen skulle ses i lyset af hele bankens forretningsmæssige samarbejde med DLR Kredit. Spar Nord Bank havde været med til at stifte DLR Kredit, og de havde en meget tæt relation. Bankens med- arbejdere var uddannet i at bruge DLR Kredits it-systemer, og flere af bankens kunder anså DLR Kredits produkter som værende bankens. 53

I foråret 2019 blev der udarbejdet et beslutningsoplæg til DLR Kredits bestyrel- se om tilbagekøb af aktier. Forud for beslutningen om tilbagekøb havde DLR Kredit haft møder med Finanstilsynet,

På grund af DLR Kredits sammensætning stillede Finanstilsynet højere kapitalkrav til dem end til andre realkreditinstitutter. Da aktiesalget blev gen- nemført i 2014, var det ikke muligt at forudse, at DLR Kredit ville kunne købe nogle af aktierne tilbage. I 2019 solgte Spar Nord Bank af de aktier, som ban- ken havde købt i oktober 2014. Han ved ikke, om

I 2016 afgav Spar Nord Bank en erklæring om, at banken ønskede at lade de ekstraordinært erhvervede aktier indregne i bankens køberet i forbindelse med fremtidige ordinære aktieomfordelinger. Han opfattede det som en bindende erklæring. Spar Nord Bank havde ikke noget ønske om at eje ekstraordinært mange aktier. Det var derimod centralt for banken, at aktierne kunne indgå i den ordinære omfordeling, således at der kom et retvisende forhold mellem aktieandelen og udlånet i DLR Kredit.

Det er korrekt, . Baggrunden herfor var, at i efteråret 2016 havde udvidet sit produktsortiment,

I 2017 og 2018 skulle Spar Nord Bank derfor ikke købe aktier som led i den ordinære omfordeling.

I 2014 var . Banken havde fået påbud fra Finanstilsynet om at forbedre sin solvens. Det var almindeligt kendt i markedet, at Spar Nord Bank ønskede at udvide sin forretning, og det kom på tale, at Spar Nord Bank kunne overtage . Det- te kunne bl.a. også hjælpe Spar Nord Bank med de lokaleudfordringer, som banken på daværende tidspunkt havde i

Spar Nord Banks køb af var betinget af, at Spar Nord Bank samtidig købte for aktier i DLR Kredit af . Det er korrekt, at betingelsen ikke fremgår af aktieoverdragelsesaftalen, men der var en mundtlig aftale herom. En del af DLR-aktierne var i øvrigt knyt- tet til de lån, som havde formidlet. Det er korrekt, at ingen af de DLR- aktier, som Spar Nord Bank købte af , indgik i den ordinære omfordeling.

Af mail af 16. juni 2014 fra , der var bankdirektør i Spar Nord Bank, fremgår det, at han mente, at aktiekøbet skulle være betinget af, at den reste- rende handel faldt på plads. Der var altså tale om en samlet handel. Grunden 54

til, at aktieoverdragelsen blev gennemført først, var, at havde en særskilt interesse i, at handlen blev gennemført inden den 30. juni 2014, således at aktierne ikke belastede bankens solvens.

Det var helt sædvanligt, at der i DLR Kredits bestyrelsesindstilling af 19. juni 2014 var en indstilling om, at der blev givet forhåndstilsagn til om adgang til tilbagekøb af aktierne.

Spar Nord Bank ejer stadig de aktier, som banken købte af i juni 2014.

Retsgrundlaget

Aktieavancebeskatningsloven Af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, fremgår:

”§ 1. Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.”

Af lovens § 17, stk. 1, fremgår:

”§ 17. Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.”

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1413 af 21. december 2005. I bemærknin- gerne til lovforslaget (Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, lovforslag nr. L 78 af 16. november 2005 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved af- ståelse af aktier mv. (aktieavancebeskatningsloven)) er anført bl.a.:

”Bestemmelserne svarer til § 3, stk. 1, i den nuværende aktieavancebe- skatningslov.

I forhold til den hidtidige bestemmelse foreslås det dog, at næringsreg- lerne alene skal omfatte skattepligtige, der udøver næring med køb og salg af aktier, dvs. at bestemmelsen alene skal omfatte aktier, der er er- hvervet som led i handelsnæring.

…

Der er ikke med den nye aktieavancebeskatningslov tale om nogen æn- dring af den hidtidige definition af begrebet handelsnæring, og der er heller ikke tale om nogen ændring i forhold til den hidtidige praksis angående begrebet handelsnæring.

… 55

Handelsnæring foreligger, når den pågældende skattepligtige har det som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer. Det- te gælder både, når der er tale om et hovederhverv, og når der er tale om bierhverv. Det er en betingelse for at anse aktier for næringsaktier, at aktierne er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå gevinst ved et sådant videresalg.

Handelsnæringsbegrebet omfatter i første række personer eller selska- ber, der driver bank- eller vekselerervirksomhed.

…

Aktier som efter det foregående må betragtes som næringsaktier, kan senere skifte status, således at gevinst og tab ved afståelse af aktierne må behandles efter aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.

Aktier kan i visse tilfælde anses for overgået til anlægsformuen. Aktier- ne anses for overgået til anlægsformuen, når den oprindelige vide- resalgshensigt må anses for opgivet. Der lægges således vægt på hen- sigten med den fortsatte besiddelse af aktierne. Afgørelsen bygger på en vurdering af objektive momenter. Der gælder i denne forbindelse strenge krav til beviset. Det bemærkes i denne forbindelse, at det, at en portion aktier har været i den skattepligtiges besiddelse i en længere periode, ikke i sig selv er ensbetydende med, at aktierne er overgået til anlægsformuen.

…

Er der tale om en person eller et selskab, som efter stk. 1 driver næring med handel med aktier m.v., er der en formodning for, at alle aktierne er næringsaktier.

…

Efter praksis er det dog anerkendt, at aktier i visse tilfælde kan falde uden for denne næringsvirksomhed. Det er den skattepligtige, der skal føre bevis for, at dette er tilfældet.

…

For det første falder aktier, der må betragtes som anlægsaktiver for den pågældende skattepligtige, uden for næringsbeholdningen. F.eks. vil en banks aktier i et datterselskab, som er erhvervet med henblik på per- manent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed, falde uden for bankens beholdning af næringsaktier. Ved afgørelsen af, om et aktiv må anses for erhvervet med et anlægs- formål, lægges der vægt på objektive momenter, som kan underbygge, at aktierne er erhvervet med et særskilt erhvervsmæssigt formål for øje.

For det andet følger det af betingelsen om, at aktier kun kan anses for næringsaktier, hvis de er erhvervet med henblik på at opnå gevinst ved videresalg, at aktierne ikke vil være omfattet af beholdningen af næ- ringsaktier, hvis det ved erhvervelsen står klart, at aktierne ikke vil 56

kunne videresælges med gevinst, og motivet for anskaffelsen er et an- det end at opnå gevinst ved et videresalg. Ved anskaffelse af aktier ac- cepteres en vis tabsrisiko. Denne tabsrisiko er ikke i sig selv nok til at bringe aktierne uden for næringsbeholdningen, uanset at der foreligger en stor risiko. Det afgørende er formålet med erhvervelsen, men ved fastlæggelsen af dette formål lægges der i udstrakt grad vægt på objek- tive momenter.”

Af § 30 fremgår:

”§ 30. Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.”

Kursgevinstloven Kursgevinstlovens kapitel 6 indeholder bestemmelser om finansielle kontrakter. Bestemmelserne i dette kapitel blev indført ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og fik bl.a. følgende ordlyd:

”§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12 skal medregne ge- vinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsret- ter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab med- regnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

…

§ 30. § 29 anvendes ikke på

…

5) aftaler om køb og salg af aktier,

…

Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller af- talen kun kan opfyldes ved levering, og at levering faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.

…

Stk. 6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.”

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, lovforslag nr. L 194 af 13. marts 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)) fremgår bl.a.: 57

”Kapitel 6 indeholder samtlige regler for finansielle kontrakter, herun- der også reglerne om opgørelsen af gevinst og tab på finansielle kon- trakter. Reglerne gælder for såvel personer som selskaber m.v. Der er tale om en symmetrisk beskatning af gevinst og tab. Gevinst og tab be- skattes efter lagerprincippet.

Reglerne omfatter terminsforretninger samt købe- og salgsretter af en enhver art. På flere områder er kursgevinstlovens regler modificeret, så- ledes er en række kontrakter undtaget fra kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst og tab efter lagerprincippet.

De specifikke undtagelser fra kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter er eksempelvis aftaler vedrø- rende fast ejendom, tegningsretter til aktier, kurssikringskontrakter vedrørende fast ejendom, aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier og aftaler om køb og salg af virksomhed. Begrundelsen for at undtage disse kontrakter er, at kontrakterne må anses for at udgøre en så integreret del af aftalen vedrørende det underliggende aktiv, at de skattemæssige regler for de underliggende aktiver giver en mere hen- sigtsmæssig behandling af de pågældende transaktioner.

Gevinst og tab på de kontrakter, der er undtaget fra kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter, beskattes efter skattelov- givningens almindelige regler. Det vil først og fremmest sige de regler, der gælder for det underliggende aktiv, og derudover efter statsskatte- lovens § 4.

…

n. Finansielle kontrakter Ved beskatningen af finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens nu- værende bestemmelser anvendes separationsprincippet. Det indebærer, at kontrakten og det underliggende aktiv beskattes hver for sig. Disse regler omfatter alle typer af finansielle kontrakter, der falder indenfor afgrænsningen af terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgs- retter.

De gældende regler indeholder en række undtagelser fra lovens hoved- regel om, at terminskontrakter og købe- og salgsretter beskattes efter separationsprincippet uanset formålet med indgåelsen, hvad enten det er risikoafdækning, investering eller arbitrage.

…

Begrundelsen for at undtage disse kontrakter har været, at de repræsen- terer forskellige typer af aftaler, der nok benyttes som finansielle kon- trakter, men som er så tæt knyttet op på leveringen af det underliggen- de aktiv, at de skattemæssigt bør behandles sammen med dette.

Praksis vedrørende anvendelse af aftaler om køb og salg af obligationer, aktier og værdipapirer samt gennemførelse eller ændring af de gæl- dende beskatningsregler for de underliggende aktiver, der hidtil har været skattefri, taler for at undtage en række yderligere kontrakter og 58

aftaler fra kursgevinstlovens hovedregler om beskatning af finansielle kontrakter.”

Af bemærkningerne til § 29 fremgår bl.a.:

”122. En option er en køberet eller en salgsret, som en udsteder in- drømmer en erhverver. Optionen giver erhververen en ret, men ikke en pligt til at købe eller sælge en bestemt mængde af et bestemt aktiv eller passiv på eller inden en udløbsdag til en aftalt pris. Ved udløbsdagen forstås den dag, hvor kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Ud- stederen har en pligt til henholdsvis at sælge eller købe. Erhververen af en option har således en valgret, mens udstederen har en tilsvarende eventualforpligtelse. Erhververen betaler en præmie (optionspræmien) til udstederen for retten til at købe eller sælge det underliggende aktiv. Erhververens tabsrisiko er begrænset til den betalte præmie, mens ge- vinstmuligheden i princippet er ubegrænset. Udstederens gevinstmu- lighed er begrænset til den modtagne præmie, hvorimod tabsrisikoen i princippet er ubegrænset. Ved optioner er der altså ikke, som ved ter- minskontrakter, symmetri mellem udsteders og erhververs risiko.”

Bestemmelserne i kursgevinstlovens kapitel 6 afløste bl.a. tidligere bestemmel- ser i § 8 C og § 8 D, der var blevet indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 om æn- dring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskellige andre skattelove for særskilt at regulere beskatningen af bl.a. aftaler om køberetter og salgsretter. Det fremgår af disse bestemmelser bl.a.:

”§ 8 C. Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8 D, 8 F og 8 G.

§ 8 D. § 8 C anvendes ikke på 1) aftaler vedrørende fast ejendom 2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatnings- loven.”

Af bemærkningerne til dette lovforslag (Folketingstidende 1990-91, Tillæg A, lovforslag nr. L 6 af 27. december 1990 om ændring af lov om skattemæssig be- handling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven) og forskel- lige andre skattelove) fremgår bl.a.:

”I den foreslåede § 8 D opregnes derfor en række kontraktformer, der ikke skal omfattes af de foreslåede regler.

1) Da terminskontrakter og aftaler om salgsretter og køberetter til fast ejendom vedrører bestemte ejendomme, vil kontrakterne ikke kunne fungere som finansielle instrumenter i modsætning til kontrakter, som vedrører genstande, der alene er bestemt ved deres art (f.eks. obligatio- ner eller aktier). Der er derfor ikke noget behov for at inddrage kontrak- ter vedrørende fast ejendom under de foreslåede regler. Beskatningen 59

af de nævnte kontrakter vil i stedet som hidtil være reguleret i ejen- domsavancebeskatningsloven, for så vidt angår ikke-næringsskatte- pligtiges terminskontrakter og køberetter. For så vidt angår nærings- skattepligtiges kontrakter og ikke-næringsskattepligtiges salgsretter, reguleres beskatningen af statsskatteloven.”

Ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 om ændring af ligningsloven og andre love fik kursgevinstlovens § 30, stk. 3, sin nuværende ordlyd, der bl.a. lyder:

”Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås.”

Af de almindelige bemærkninger til dette lovforslag (Folketingstidende 1998- 99, Tillæg A, lovforslag nr. 169 af 28. januar 1999 om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond (Aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber)) fremgår bl.a.:

”Endvidere foreslås en lempelse af det leveringskrav, der gælder i for- hold til kurskontrakter, aftaler om køb og salg af aktier, valutakontrak- ter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer og aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed m.m. Efter forslaget skal de pågældende aftaler og kontrakter fortsat være undtaget fra kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter, hvis de udløber uudnyttet, dvs. hvis de bortfalder, uden at dette udløser noget krav parterne i mellem. Årsagen til at de udløber uudnyttet kan enten være en opgivelse af le- veringen af det aktiv/passiv, som aftalen eller kontrakten relaterer sig til, eller at det ikke er fordelagtigt at udnytte aftalen eller kontrakten i forhold til en direkte erhvervelse af det underliggende aktiv. Hvor leve- ringen blot opgives, kan der være tale om aftaler eller kontrakter med såvel gevinst som tab, men når der slet ikke udveksles nogen ydelser mellem parterne, hverken i form af levering eller kontanter, synes det ikke særligt hensigtmæssigt at gennemføre en eventuel beskatning. Til- svarende gælder, hvor ikke udnyttelse skyldes, at det ikke er fordelag- tigt. En tilbagevenden til beskatning efter kursgevinstlovens almindeli- ge regler for finansielle kontrakter, herunder lagerprincippet, vil bety- de, at der skal ske efterregulering af den skattepligtige indkomst for måske flere indkomstår, alt afhængig af aftalens eller kontraktens løbe- tid. Lagerprincippet betyder, at der for hvert indkomstår skal ske en opgørelse af gevinst og tab, og dermed at indkomstopgørelsen for hvert enkelt indkomstår skal reguleres, hvilket endvidere kan udløse re- stskat/overskydende skat i det enkelte år. Selv om der måske samlet set kan blive tale en nettoskattebetaling, forekommer det ikke særligt hen- sigtsmæssigt at foretage efterreguleringer, som i den sidste ende måske ikke har den store skattemæssige betydning. Tilsvarende gælder, hvor en efterregulering måtte føre til et samlet tab for den skattepligtige, idet adgangen til at fradrage tab er undergivet begrænsninger. Det foreslås derfor, at de omhandlede kontrakter og aftaler, uanset leveringsbetin- gelsen, skal forblive undtaget fra kursgevinstlovens regler om beskat- ning af finansielle kontrakter, hvis de ikke udnyttes.” 60

Af lovforslagets specielle bemærkninger til kursgevinstlovens § 30, stk. 3, frem- går bl.a.:

”Derudover foreslås det, at kravet om, at der rent faktisk sker levering som forudsætning for undtagelsen fra reglerne i kursgevinstlovens § 29 om beskatning af finansielle kontrakter, ikke skal gælde, hvis kontrak- ten eller aftalen udløber uudnyttet. Det vil sige, hvor kontrakten eller aftalen bortfalder, uden at dette udløser noget krav parterne i mellem. Det foreslås således, at kravet om faktisk levering udgår, da denne be- tingelse alene har betydning for de situationer, hvor kontrakten eller af- talen udløber uudnyttet.”

Statsskatteloven Af lovens §§ 4-6 fremgår følgende:

”§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fast- satte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsind- tægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi,”

…

§ 5. Til indkomsten henregnes ikke: a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefat- tet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, el- ler er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved ind- vundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.

…

§ 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære af- skrivninger;”

Betænkning om beskatning af finansielle instrumenter Optionsudvalget, som var nedsat af skatteministeren, afgav i juni 1988 betænk- ning nr. 1139 om beskatning af finansielle instrumenter. Af betænkningens side 82-83, 87-92, 95-96, 105-107 og 130-131 fremgår bl.a.:

”Det kan være af betydning for den skattemæssige behandling af in- strumenterne, hvorvidt disse skatteretligt betragtes som selvstændige formuegoder eller som hørende sammen med de underliggende akti- ver. Er det første tilfældet, vil gevinst og tab på instrumenterne normalt 61

blive beskattet efter statsskattelovens regler, medmindre der er tale om instrumenter, der udtrykkeligt er omfattet af anden skattelovgivning. Er det sidste tilfældet, vil gevinst og tab på instrumenterne blive beskat- tet efter de love, der gælder for de underliggende aktiver, dvs. kursge- vinstlovens, aktieavancebeskatningslovens, ejendomsavancebeskat- ningslovens eller statsskattelovens regler.

For flere af de omhandlede instrumenttyper er det imidlertid vanskeligt at afgøre, om der skatteretligt er tale om selvstændige formuegoder el- ler ikke. I sådanne tilfælde vil begge synspunkter - og beskatningsmu- ligheder - blive behandlet.

I det følgende gennemgås kort de regelsæt, der efter gældende ret kan tænkes af finde anvendelse ved beskatningen af køberetter, salgsretter, terminskontrakter, swapaftaler og forward rate agreements.

1. Gældende skatteregler.

Gevinst og tab på køberetter, salgsretter, terminskontrakter, swapaftaler og forward rate agreements er omfattet af statsskattelovens, kursgevin- stlovens, aktieavancebeskatningslovens eller ejendomsavancebeskat- ningslovens regler.

…

2. Beskatning af køberetter og salgsretter.

Køberetter er kontrakter, der giver erhververen en ret - men ikke en pligt - til at købe det underliggende aktiv til en bestemt pris på eller in- den en bestemt fremtidig dato. For udstederen indebærer kontrakten en pligt til at sælge til den aftalte pris, hvis erhververen ønsker at udnytte køberetten.

Salgsretter er kontrakter, der giver erhververen en ret - men ikke en pligt til at sælge det underliggende aktiv til en bestemt pris på eller in- den en bestemt fremtidig dato. For udstederen indebærer kontrakten en pligt til at købe til den aftalte pris, hvis erhververen ønsker at udnytte salgsretten.

Beskrivelsen af den skattemæssige behandling af købe- og salgsrettig- heder koncentreres i det følgende om køberetter. I de tilfælde, hvor de anførte betragtninger ikke finder tilsvarende anvendelse for salgsretter, vil dette udtrykkeligt blive nævnt.

…

Den præmie, der betales for køberetten på udstedelsesdagen, kan opfat- tes som anskaffelsessum for køberetten som et selvstændigt formuego- de. Det gælder i hvert fald, når køberetten kan overdrages mod veder- lag uden udstederens accept, eller når køberetten forudsættes afviklet ved differenceafregning. 62

En køberet sikrer erhververen en valgret og udstederen en tilsvarende eventualforpligtelse. Det underliggende aktiv bliver ikke overdraget ved den oprindelige aftale. Hertil kræves yderligere, at erhververen på et senere tidspunkt beslutter - og giver meddelelse om - at udnytte sin køberet.

Der kan på den baggrund anlægges det synspunkt, at køberetten skat- teretligt skal behandles som et selvstændigt formuegode. Det gælder i hvert fald, når det underliggende aktiv ikke er en individuelt bestemt genstand (f.eks. en fast ejendom eller aktiemajoriteten i et bestemt sel- skab), men derimod et aktiv alene bestemt ved sin art, f.eks. valuta, ob- ligation, råvare eller et indeks.

Man kan også anlægge det synspunkt, at køberetten skatteretligt skal behandles i sammenhæng med det underliggende aktiv og som følge heraf beskattes efter den lovgivning, som er gældende for dette. Udnyt- tes køberetten, behandles præmien som en del af anskaffelsessummen for det underliggende aktiv, og fortjeneste eller tab beskattes ved afstå- elsen af det underliggende aktiv efter de regler, der gælder for dette. Det må normalt være et krav, at køberetten forudsættes udnyttet ved levering af det underliggende aktiv.

…

2.1. Køberetter - skatteretligt behandlet som selvstændige formuegoder.

De skattemæssige forhold for køberetter, der behandles som selvstæn- dige formuegoder, må primært bedømmes efter statsskattelovens regler i §§ 4-6. Det vil navnlig sige, at begreberne "nettoindkomst", "næring", "spekulation" og "driftsomkostning" vil være centrale i bedømmelsen. Det indebærer endvidere, at gevinst eller tab på køberetten som ud- gangspunkt må opgøres isoleret, dvs. som det er tilfældet, når der sker differenceafregning.

…

Næringsskattepligtige. a. Erhvervelse af køberet. For næringsskattepligtige medregnes gevinst og tab på køberetter i den skattepligtige almindelige indkomst.

…

Præmien, der betales for at erhverve en køberet, opfattes som anskaffel- sessum for et selvstændigt formuegode uafhængigt af det aktiv, købe- retten vedrører. Ved afståelse opgøres fortjeneste eller tab på køberetten og medregnes i den skattepligtige indkomst (realisationsprincippet).

…

b. Udstedelse af køberet. 63

Udstedelse af køberetter vil formentlig ofte blive betragtet som næring på grund af den betydelige grad af professionalisme, dette kræver. Hvorvidt der er tale om næring eller ikke, må bero på en vurdering af det konkrete tilfælde.

For næringsskattepligtige er præmier, der modtages for at udstede kø- beretter, skattepligtige, når de forfalder til betaling.

…

2.2. Køberetter - skatteretligt behandlet i sammenhæng med de under- liggende aktiver.

I det følgende gennemgås den skattemæssige behandling af køberetter, der ikke kan behandles som selvstændige formuegoder, men derimod i skattemæssig henseende må opfattes som hørende sammen med de underliggende aktiver. En betingelse for at anlægge denne synsvinkel på beskatningen af gevinst og tab på køberetter er, at disse kan betrag- tes som aftaler om køb af de underliggende aktiver. Det må normalt være et krav, at køberetten forudsættes afviklet ved levering.

Den skattemæssige behandling af sådanne køberetter følger den lov- givning, som de underliggende aktiver er omfattet af.

...

Gevinst og tab på køberetter, der behandles som de underliggende ak- tiver, skal som udgangspunkt ikke opgøres isoleret, men i sammen- hæng med resultatet af det underliggende aktiv.

En køberet giver erhververen en valgret og udstederen en usikkerhed. Udnyttelse af køberetten sker kun, hvis erhververen på et tidspunkt in- den udløb bestemmer sig herfor. Hvis erhververen beslutter sig for at sælge retten eller lade den udløbe uudnyttet, kan man vanskeligt opfat- te denne som en aftale om køb af de underliggende aktiver.

Hvis erhververen udnytter køberetten, vil præmien ved beskatning ef- ter reglerne for det underliggende aktiv fremtræde som en del af an- skaffelses- eller afståelsessummen for det underliggende aktiv. Det un- derliggende aktiv anses som udgangspunkt for anskaffet, henholdsvis afstået, på udnyttelsesdagen til den aftalte pris plus præmien.

…

2.2.3. Køberet til aktier.

…

Næringsskattepligtige.

… 64

For næringsskattepligtige medregnes gevinst og tab ved afståelse af ak- tier i den skattepligtige almindelige indkomst.

Ved afståelse af aktier erhvervet ved udnyttelse af en køberet opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffel- sessummen for den pågældende aktie. Anskaffelsessummen er lig med den aftalte pris plus præmien. Aktien anses for anskaffet på tidspunk- tet, hvor det meddeles, at køberetten ønskes udnyttet.

…

2.2.5. Køberet til fast ejendom.

…

Køberet til fast ejendom kan man vanskeligt forestille sig forekomme som andet end køberet til en ganske bestemt fast ejendom. Der kan der- for næppe tænkes etableret et egentligt marked for omsætning af disse køberetter, som det er tilfældet, når det underliggende aktiv alene er bestemt ved sin art.

Beskatning af køberetter til fast ejendom sker da også ved at betragte udstedelse af en køberet som salg af en middelbar ejendomsret, dvs. på- tagelse af en rådighedsindskrænkning, som omfattes af ejendomsavan- cebeskatningsloven.

Næringsskattepligtige.

Gevinst og tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som et led i den skattepligtiges næringsvej, er ikke omfattet af ejendomsavancebe- skatningsloven, men derimod af statsskatteloven. Gevinst og tab med- regnes derfor ved indkomstopgørelsen.

…

Andre skattepligtige.

…

b. Udstedelse af køberet. Udstedelse af køberetten anses for afståelse af en del af ejendomsretten (delafståelse af fast ejendom), hvor afståelsessummen svarer til præmi- en. Dette synspunkt forudsætter muligvis, at køberetten tinglyses som byrde på ejendommen. Den skattepligtige særlige indkomst opgøres ef- ter ejendomsavancebeskatningslovens regler. (En forholdsmæssig andel af den kontantomregnede, pristalsregulerede anskaffelsessum for ejen- dommen anses for at vedrøre den udstedte køberet). Ved udnyttelse af køberetten anses den resterende ejendom for afstået til den aftalte pris.

…

Kapitel V. 65

Udvalgets vurdering af gældende regler.

…

Det er karakteristisk for de gældende regler, at der hersker en meget be- tydelig usikkerhed om, hvorledes de finansielle instrumenter skal be- handles skattemæssigt.

Det er uafklaret, i hvilket omfang instrumenterne skal behandles efter de specialregler, der måtte gælde for de underliggende aktiver (aktiea- vancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskat- ningsloven samt realrenteafgiftsloven). Det er tænkeligt, at speciallov- givningen gælder i visse tilfælde og for visse kontraktformer og ikke i andre.

…

Det er efter udvalgets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at der efter gæl- dende regler kan opstå forskelligt skattemæssigt resultat, alt efter om der sker levering af det underliggende aktiv eller ej.

…

2. I de tilfælde, hvor speciallovgivningen ikke finder anvendelse, sker bedømmelsen efter statsskattelovens generelle regler.

En beskatning efter statskattelovens regler kræver en række afgræns- ninger:

Der vil kunne være tale om beskatning efter reglerne om næring eller om spekulation i § 5. I begge tilfælde vil gevinster være skattepligtige og tab fradragsberettigede. Hvis der ikke er tale om næring eller speku- lation, må udgangspunktet være, at gevinster er skattepligtige efter § 4, medens tab ikke er fradragsberettigede. Der vil dog altid være mulig- hed for fradragsret for tab, hvis udgiften kvalificerer sig som en drifts- udgift, der er fradragsberettiget efter § 6a.”

Anbringender

Parterne har procederet i overensstemmelse med det, der fremgår af parternes sammenfattende processkrifter. Parternes synspunkter kan sammenfattes således:

Skatteministeriet har anført navnlig, at det følger af forarbejderne til aktiea- vancebeskatningslovens § 17, at der for pengeinstitutter gælder en formodning for, at alle de aktier, som pengeinstituttet køber, er købt som led i næring. Det påhviler Spar Nord Bank at afkræfte formodningen for, at de aktier i DLR Kre- dit, som banken ekstraordinært købte i juni og oktober 2014, er næringsaktier. Det følger af såvel forarbejderne som retspraksis, at der er tale om en tung be- 66

visbyrde, som alene kan afkræftes, hvis der foreligger objektive momenter, der underbygger, at aktierne ikke er anskaffet med videresalg for øje.

Det er alene Spar Nord Banks beholdning af DLR Kredit-aktier, der er erhvervet i den ordinære omfordeling, som skattemyndighederne – undtagelsesvist – har anset som værende anlægsaktier. De ekstraordinære køb af aktier i DLR Kredit, som Spar Nord Bank foretog i juni og oktober 2014, var uden sammenhæng med den ordinære omfordeling, der følger af aktionæroverenskomsten, og ak- tiebeholdningen afspejler ikke bankens omsætning med DLR Kredits produk- ter. Aktierne er derfor ikke en forlængelse af bankens aktivitet med udlån, og banken har ikke opnået strategiske fordele ved handlerne.

Spar Nord Bank har i forhold til de ekstraordinære aktiekøb ikke afkræftet næ- ringsformodningen. Det er således ikke godtgjort, at aktierne blev købt med henblik på permanent drift af en virksomhed, og det var heller ikke ved er- hvervelsen udelukket, at aktierne kunne videresælges med gevinst – tværti- mod.

Det ekstraordinære aktiekøb i oktober 2014 I såvel drøftelserne forud for indgåelse af aktieoverdragelsesaftalerne i oktober 2014 som i den endelige model for aktieoverdragelserne var fokus på både af- kast og exithensyn for køberne. De generelle oplysninger om køberperspektivet, herunder om det mulige afkast, var også bærende for Spar Nord Banks egne overvejelser, jf. herved Spar Nord Banks direktionsindstilling af 17. september 2014 og referat af bestyrelsesmøde af 24. september 2014. Aktierne blev i øvrigt, fordi DLR Kredit var inde i en stabil vækst, generelt anset som attraktive, jf. bl.a. DLR Kredits investorinformation fra august 2014 og Lokale Pengeinstitut- ters breve til medlemmernes direktioner af 14. januar 2014 og 10. september 2014. Disse forhold medfører, at næringsformodningen forstærkes.

Formodningen forstærkes kun yderligere af det forhold, at Spar Nord Bank rent faktisk realiserede et afkast, både i form af de modtagne optionspræmier hvert år og i form af fortjenesten, bl.a. idet Spar Nord Bank i 2019 solgte godt af de ekstraordinært erhvervede aktier tilbage til DLR Kredit med en stigning på . siden købet i 2014.

Det forhold, at den aftale, der ligger til grund for Spar Nord Banks ekstraordi- nære køb af aktier i oktober 2014, er etableret på en sådan måde, at den tilgode- ser såvel de sælgere som de potentielle købere af aktierne, af- kræfter ikke næringsformodningen.

Hensynene, der begrundede et salg henholdsvis køb, var vidt forskellige. De pengeinstitutter, der solgte aktier ekstraordinært, fik lettet deres solvensbelast- ning. De købende pengeinstitutter, herunder Spar Nord Bank, kunne foretage 68

deltagelse i de ekstraordinære aktiekøb i 2014 var en foranstaltning, der skulle blokere et forsøg Da aktiekøbet blev foretaget, havde

. Det forhold, at der forud for Spar Nord Banks aktiekøb var overvejelser om disse forhold, kan – idet de var afklaret, da handlen blev indgået – ikke føre til, at næringsformodningen er afkræftet.

Det er heller ikke dokumenteret, at den påvirkning, som aktiekøbet havde på Spar Nord Banks kapitalprocent, indebar, at købet isoleret set var en dårlig for- retning, eller at Spar Nord Bank ved aktiekøbet gav afkald på et betydeligt ind- tjeningspotentiale. Tværtimod har forklaret, at aktiekøbet ikke medførte, at banken konkret var begrænset i sin adgang til at formidle lån.

Hverken indholdet af Spar Nord Banks direktionsinstruks, Finanstilsynets syn på den regnskabsmæssige behandling af optionen hos de sælgende pengeinsti- tutter eller det forhold, at Spar Nord Bank regnskabsmæssigt har behandlet ak- tierne som anlægsaktier, afkræfter næringsformodningen. Det er ikke ”sære- gent”, at nogle aktier i DLR Kredit skal behandles som anlægsaktier, mens an- dre skal behandles som næringsaktier. Det er alene udtryk for, at vurderingen af, om der er tale om næringsaktier, beror på en konkret bedømmelse af om- stændighederne ved hvert aktiekøb.

Det forhold, at Skattestyrelsen i afgørelser vedrørende andre pengeinstitutters ekstraordinære køb af aktier i DLR Kredit konkret har fundet, at DLR Kredit- aktierne udgør anlægsaktier, har ikke betydning for vurderingen af Spar Nord Banks aktiekøb. Spar Nord Bank erhvervede ikke aktier i et sådant omfang, at de kom til at eje mere end 10 pct. af aktierne i DLR Kredit, og det er udokumenteret, at Spar Nord Banks forhold i øvrigt var sammenlignelige med de pågældende pengeinstitutters.

Næringshensigten blev ikke opgivet i 2016 Den modregningserklæring, som Spar Nord Bank underskrev i november 2016, indebar ikke, at næringshensigten ophørte. Det følger af erklæringen, at de ak- tier i DLR Kredit, der ekstraordinært var erhvervet i oktober 2014, fremover skulle indgå i den ordinære omfordeling på den måde, at aktierne blev indreg- net (modregnet) i Spar Nord Banks køberet ved fremtidige ordinære aktieom- fordelinger. 69

Det er ikke dokumenteret, at de ekstraordinært erhvervede aktier på noget tidspunkt rent faktisk har indgået i den ordinære omfordeling. Det forhold, at næringshensigten ikke er ophørt i 2016, understøttes i øvrigt af, at Spar Nord Bank i 2018 og 2019 ved tilbagesalg afhændede størstedelen af de ekstraordi- nært erhvervede aktier.

Det forhold, at de aktier, som Spar Nord Bank i slutningen af 2015 erhvervede fra er anset for næringsaktier, kan ikke føre til et andet re- sultat. Det fremgår således af selve købsaftalen med at ak- tierne skulle henregnes til køber i forbindelse med fremtidige ordinære ak- tieomfordelinger.

Aktieoptionerne Den årlige præmie ., som Spar Nord Bank modtog i 2014-2016, skal beskattes i de indkomstår, hvor der er erhvervet ret til den årlige præmie, jf. statsskattelovens § 4, idet call-optionen ikke er udnyttet. Da der i 2018 er sket en delvis udnyttelse af call-optionen, skal en del af præmien erlagt i 2017 kvalifice- res og skattemæssigt behandles som en del af afståelsessummen for de under- liggende aktier i 2018 og dermed indgå i opgørelsen over gevinst og tab på ak- tier, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven § 17.

Optionsaftalen er en finansiel kontrakt. Hovedreglen for beskatning af finansi- elle kontrakter efter kursgevinstlovens § 29 finder imidlertid ikke anvendelse for aktieoptioner, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, og stk. 3. Optionsafta- len – og dermed tillige præmien – skal derfor behandles efter skattelovgivnin- gens almindelige regler, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 6.

Forarbejderne til kursgevinstloven indebærer, at henvisningen til ”skattelov- givningens almindelige regler” i kursgevinstlovens § 30, stk. 6, må forstås såle- des, at det først skal fastslås, om de regler, der regulerer beskatningen af det underliggende aktiv – i dette tilfælde aktieavancebeskatningsloven – finder an- vendelse. Hvis det ikke er tilfældet, falder beskatningen tilbage på statsskatte- lovens § 4.

Der er ikke i disse forarbejder holdepunkter for, at alle kontrakter, der behand- les efter kursgevinstlovens § 30, stk. 6, konsekvent skal beskattes med det un- derliggende aktiv, også hvor f.eks. en option ikke udnyttes. Tværtimod fremgår det eksplicit af forarbejderne, at beskatning ”derudover” kan finde sted efter statsskattelovens § 4. Henvisningen til skattelovgivningens almindelige regler i kursgevinstlovens § 30, stk. 6, er dermed ikke en direkte henvisning til de rets- regler, der finder anvendelse for de enkelte underliggende aktiver, men en ge- nerel henvisning til skattelovgivningens øvrige regler. 70

Dette udgangspunkt blev ikke ændret, da kravet om faktisk levering blev fjer- net fra kursgevinstlovens § 30, stk. 3, ved lov nr. 283 af 12. maj 1999. Fjernelse af kravet om faktisk levering medførte, at optionspræmierne – uanset at optionen udløber uudnyttet – fortsat er undtaget beskatning efter kursgevinstlovens § 29 og skal beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. kursgevinst- lovens § 30, stk. 6.

Da det underliggende aktiv for optionsaftalen i den foreliggende sag er aktier, skal det først konstateres, om aktieavancebeskatningslovens regler finder an- vendelse. Anvendelse af aktieavancebeskatningsloven kræver, at der er foreta- get en afståelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, jf. § 30, og forarbejderne hertil.

Hvis call-optionen ikke udnyttes, er der ikke sket en afståelse i aktieavancebe- skatningslovens forstand, hvorfor optionspræmien ikke kan beskattes med de underliggende aktier efter aktieavancebeskatningsloven. Som følge heraf skal optionspræmien, når call-optionen udløber uudnyttet, beskattes separat fra de underliggende aktier. Beskatning af optionspræmien falder i denne situation tilbage på udgangspunktet om beskatning efter statsskattelovens § 4.

Den omtvistede option har karakter af en køberet, jf. forarbejderne til kursge- vinstloven. En køberet sikrer således erhververen en valgret og udstederen en tilsvarende eventualforpligtelse. Det underliggende aktiv – aktierne – bliver ikke overdraget ved den oprindelige aftale, men først i det tilfælde, at det sæl- gende pengeinstitut vil udnytte optionen (udnytte sin køberet) og købe aktierne tilbage.

Optionspræmien er – indtil eventuel udnyttelse – ikke knyttet op på levering af det underliggende aktiv.

Optionspræmien er at anse som en ensidig forpligtelse, altså et selvstændigt formuegode, frem til at optionen eventuelt udnyttes. I et tilfælde som i den fore- liggende sag er optionen blot det aftaleretlige middel til at sikre kontraktinde- haveren ejendomsretten til det underliggende aktiv. Optionen hjemler alene en ret til at bringe aftalen i stand – aftalen indeholder en valgret og en tilsvarende eventualforpligtelse, og ejendomsretten til de underliggende aktier bliver ikke overdraget ved den oprindelige aftale. Dette sker først, hvis optionen udnyttes, og først i det tilfælde er optionspræmien knyttet op på levering af det underlig- gende aktiv og skal skattemæssigt behandles med det underliggende aktiv. Det- te er også i fuld overensstemmelse med, at beskatning med de underliggende aktier efter aktieavancebeskatningsloven kræver, at der sker en afståelse.

Af betænkning nr. 1139/1988, side 89, følger desuden om den skatteretlige be- handling af optioner, der beskattes separat fra det underliggende aktiv som 71

selvstændige formuegoder, at disse primært bedømmes efter statsskattelovens §§ 4-6. Dette er helt i overensstemmelse med det anførte om, at uudnyttede op- tionspræmier vedrørende aktier beskattes efter statsskattelovens § 4.

Det gælder, uanset om de underliggende aktier er anlægs- eller næringsaktier, netop fordi optionspræmien indtil eventuel udnyttelse ikke er knyttet op på de underliggende aktier, hvorefter indkomsten fra den betalte optionspræmie be- skattes efter statsskattelovens § 4.

Kursgevinstlovens § 30, stk. 6, ændrer dermed sammenfattende ikke på, at op- tionspræmien er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Optionspræmierne skal beskattes årligt Det følger af optionsaftalen, at optionerne kan udnyttes helt eller delvist én gang om året i en periode på 14 dage efter, at DLR Kredit har offentliggjort hal- vårsregnskabet i 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019. Det følger endvidere af aftalen, at der ved hver købsperiode fastsættes en ny dagsværdi baseret på de seneste regnskaber fra DLR Kredit, og at modtageren af optionspræmien (Spar Nord Bank) erhverver ret til præmien år for år.

Særligt det forhold, at der er tale om en årlig udnyttelsesmulighed af call- optionen til dagsværdi, hvorefter Spar Nord Bank erhverver endelig ret til den årlige optionspræmie, såfremt der ikke sker udnyttelse, bevirker, at optionerne skal behandles som årlige optioner. Dette indebærer tillige, at det år for år kan konstateres, om optionen er udnyttet eller ej og følgelig, hvorvidt der skal ske beskatning af optionspræmien efter statsskattelovens § 4 eller ved udnyttelse med de underliggende aktier efter aktieavancebeskatningslovens regler. Det understøttes af SKM 2010.455 V, som fastslår det generelle udgangspunkt om, at indtægt skal beskattes, når der erhverves ret hertil.

Der er ikke holdepunkter for, at der er tale om én 5-årig option, som Spar Nord Bank anfører, og Spar Nord Bank har da også i både 2014 og 2015 indtægtsført den modtagne optionspræmie på

Det forhold, at Skattestyrelsen under den administrative behandling af Spar Nord Banks sag har ændret opfattelse af, hvordan optionen skal karakteriseres, kan ikke føre til et andet resultat.

Optionspræmien er ikke skattefri efter statsskattelovens § 5 Der er ikke grundlag for at nå frem til, at optionspræmien repræsenterer en skattefri formueindtægt, jf. statsskattelovens § 5. Statsskattelovens § 5 hjemler skattefrihed for formuegevinster, medmindre der er tale om næring eller speku- lation. Da der konkret er tale om næring, er den indtægt, som Spar Nord Bank 73

Nord Banks erhvervelse af aktierne i DLR Kredit i juni og oktober 2014 var be- grundet i strategiske hensyn, er der således ikke tale om næringsaktier.

Selv hvis der i almindelighed gælder en næringsformodning for pengeinstitut- ter, er der en række forhold, der indikerer, at der konkret ikke foreligger næ- ring. Det fremgår af forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 17, at ak- tier i virksomheder, der – sådan som det er tilfældet med DLR Kredit – er et supplement til den almindelige bankvirksomhed, uden videre anses som an- lægsaktier. Skattestyrelsen har i overensstemmelse hermed anerkendt, at pen- geinstitutters beholdning af aktier i DLR Kredit ”som udgangspunkt” er an- lægsaktier. Skattestyrelsen har således også behandlet de aktier, som Spar Nord Bank har erhvervet i DLR Kredit som led i den ordinære omfordelingsordning, der følger af aktionæroverenskomsten, som anlægsaktier. Det vil være højst usædvanligt, hvis et pengeinstituts aktier i det samme selskab behandles for- skelligt, og der findes ikke praksis, der støtter en sådan løsning.

Det bestrides, at det skulle følge af praksis, at pengeinstitutter har svært ved at afkræfte næringsformodningen. Den eneste dom, hvor næringsformodningen er tillagt nævneværdig betydning, er SKM 2007.51 Ø, hvis faktiske omstændig- heder adskiller sig markant fra de foreliggende.

Der er en række objektive momenter, der hver for sig og til sammen dokumen- terer, at Spar Nord Bank ved erhvervelsen af aktierne havde anlægshensigt. Hele formålet med den sektorløsning, som aktionærerne i DLR Kredit fandt frem til, tilsiger dette. Det fremgår således bl.a. af DLR Kredits fondsbørsmed- delelse af 10. oktober 2014, at det primære formål med den ekstraordinære om- fordeling var at styrke DLR Kredits distributions- og konkurrencekraft. Løsnin- gen var nødvendig, fordi de pengeinstitutters besiddelse af ak- tierne i DLR Kredit var hæmmende for deres fortsatte låneformidling via DLR Kredit, hvilket havde medført en nettoafgang af lån i størrelsesordenen . i 1. halvår af 2014. Nedgangen i låneformidling påvirkede DLR Kredits mulighed for at kunne tilbyde konkurrencedygtige realkreditlån, hvil- ket risikerede at skade pengeinstitutternes samlede bankforretning. Formålet med dispositionen var således ikke – som påstået af Skatteministeriet – at fore- tage en ”attraktiv investering”. Dette understøttes i øvrigt af, at aktieoverdra- gelserne er foretaget i medfør af aktionæroverenskomstens pkt. 8.2.4.

Spar Nord Banks deltagelse i den ekstraordinære aktieoverdragelse i oktober 2014 skal endvidere ses i lyset af den væsentlige, strategiske interesse, som ban- ken havde 74

Spar Nord Banks strategiske vurde- ringer herom er afspejlet i bankens direktionsindstilling af 17. september 2014 om det ekstraordinære aktiekøb og i drøftelserne på bestyrelsesmødet i DLR Kredit den 8. september 2014. Dette understøtter klart, at købet var begrundet i anlægshensigter.

Det forhold, at der var strategiske hensyn, der lå bag aktiekøbet i oktober 2014, understøttes også af, at Spar Nord Bank indhentede juridisk rådgivning om,

.

Det er ikke korrekt, at og hensynet til en bred løsning ikke længere var aktuel, da Spar Nord Bank traf beslutningen om deltagelse i den ekstraordinære aktieoverdragelse i oktober 2014. Det var således en forudsæt- ning for Spar Nord Banks købstilbud af 24. september 2024, at der var bred del- tagelse i aktieopkøbet, .

Aktierne i DLR Kredit er sektoraktier, og de tjener som sådanne til at fremme Spar Nord Banks egne bankaktiviteter gennem varig tilknytning til et realkredi- tinstitut og driften deraf. DLR Kredit er et strategisk samarbejde mellem penge- institutter, der bl.a. styrker aktionærernes markedsposition. Den særlige til- knytning til aktionærerne udledes også af, at optagelse af nye aktionærer som udgangspunkt kræver tilladelse fra DLR Kredits bestyrelse, og af at aktierne er underlagt væsentlige omsætningsbegrænsninger. Aktierne i DLR Kredit er så- ledes et typeeksempel på aktier, der i henhold til forarbejderne til aktieavance- beskatningslovens § 17 betragtes som anlægsaktier.

Dette understøttes også af, at Spar Nord Banks erhvervelse af aktierne i oktober 2014 skete som led i et fast og langvarigt medejerskab af DLR Kredit, der havde erhvervsmæssig og strategisk betydning for banken. Erhvervelsen skete i øvrigt under hensyn til aktionæroverenskomsten, der forudsatte, at der kunne opstå omstændigheder, hvor der var grundlag for at fravige den ordinære omforde- ling, der følger af aktionæroverenskomsten.

Det forhold, at der er tale om anlægsaktier, understøttes af, at Spar Nord Bank bl.a. regnskabsmæssigt og skattemæssigt har behandlet aktierne i DLR Kredit som sådan, og at bl.a. Finanstilsynet har defineret aktierne i DLR Kredit som sektoraktier. 75

Spar Nord Banks ekstraordinære køb af aktier i DLR Kredit blev fuldt ud fra- trukket i bankens kapitalgrundlag, idet de sektoraktier, som banken ejede i for- vejen, udgjorde mere end 10 pct. af bankens egentlige kapitalgrundlag. Den kapitalbelastning, som investeringen medførte, var således mange gange større, end hvis Spar Nord Bank i stedet havde lånt pengene ud eller investeret i aktier, der ikke var sektoraktier. Som en konsekvens af købet af aktier i DLR Kredit gav banken afkald på et betydeligt indtjeningspotentiale, Dette taler klart imod, at købet skulle være sket med næringshensigt. Det skal i den forbindelse også tillægges betydning, at Spar Nord Bank havde en målsætning om en egenkapitalforrentning på 10 pct. efter skat, og at købet af aktier i DLR Kredit derfor alene ville gå i ”nul”, hvis aktierne gav et afkast på 10 pct. som forventet. Det er således ikke korrekt, at Spar Nord Bank var opta- get af at tjene penge på aktierne ved videresalg. Dette understøttes af både di- rektionens indstilling og referatet fra bestyrelsesmødet, hvor købet blev drøftet.

Det kan ikke lægges til grund, at det på købstidspunktet var overvejende sand- synligt, at aktierne i DLR Kredit kunne sælges. Aktierne var i henhold til aktio- næroverenskomsten underlagt strenge omsætningsbegrænsninger, og havde i en længere periode forgæves forsøgt at afhænde sine aktier i DLR Kredit. Call-optionen indebar, at der var en forventet binding på mindst 5 år, idet der ikke reelt var udsigt til, at de pengeinstitutter kunne købe deres aktier tilbage. Efter fast administrativ praksis medfører en sådan tidshorisont, at aktiekøbet ikke har karakter af næring. Hverken det forhold, at det – under særlige omstændigheder – lykkedes tre af de 11 pen- geinstitutter at købe nogle af aktierne tilbage, eller at DLR Kredit i 2019 fik mu- lighed for at tilbagekøbe aktier, kan føre til en anden vurdering. Det er forhol- dene på det tidspunkt, hvor Spar Nord Bank købte aktierne, der er afgørende.

Ved afgørelsen af, om der er tale om næringsaktier, må det i øvrigt tillægges betydning, at skattemyndighederne har anerkendt, at de aktier, som ekstraordinært erhvervede i oktober 2014, har karakter af an- lægsaktier. Der er ingen grund til, at Spar Nord Banks aktieerhvervelse skal behandles anderledes end disse pengeinstitutters.

Køb af aktier i DLR Kredit i juni 2014 Spar Nord Banks køb af aktier i DLR Kredit for . i juni 2014 fra var en del af en samlet løsning om Spar Nord Banks overtagelse af . Dette forhold, der understøttes af bl.a. Spar Nord Banks direktionsindstilling af 17. juni 2014 og af intern mailkorrespondance i banken, viser i sig selv, at aktierne er anlægsaktier. 76

Det forhold, at der er tale om anlægsaktiver, understøttes i øvrigt af, at der til låneformidling var knyttet aktier i DLR Kredit for og at disse aktier således afspejlede omsætning med DLR Kredits produkter. Ved overtagelsen af og de lån, der knyttede sig hertil, ville Spar Nord Bank således under alle omstændigheder skulle erhverve et tilsvarende antal aktier som led i den ordinære omfordeling af aktier.

Modregningserklæring i 2016 Selv hvis landsretten finder, at aktierne i DLR Kredit oprindeligt blev erhvervet med næringshensigt, er denne hensigt åbenbart opgivet ved Spar Nord Banks afgivelse af erklæring af 25. november 2016 om modregning i aktierne ved de årlige, ordinære omfordelinger. Erklæringen indebærer, at de ekstraordinært erhvervede aktier fra underskriftstidspunktet må sidestilles med aktier omfattet af den ordinære omfordeling.

Aktieoptionspræmierne Den aktieoptionsaftale, der var en del af den ekstraordinære aktiehandel i okto- ber 2014, må efter sin ordlyd forstås således, at der er tale om én 5-årig option. Da denne sag angår indkomstårene 2014-2017, og da ingen pengeinstitutter kaldte optionerne i denne periode, er der herefter ikke grundlag for at beskatte optionspræmierne som påstået af Skatteministeriet.

Der er intet grundlag for at fastslå, at optionsaftalen ”reelt” er fem 1-årige op- tioner. Det fremgår tydeligt af ordlyden, at der er tale om en 5-årig option, og der er intet grundlag for skatteretligt at tilsidesætte en aftale, der er indgået mellem ikke-interesseforbundne parter, når aftalen ikke har til formål at omgå skattelovgivningen. Forarbejderne til kursgevinstloven forudsætter da også, at optioner, der er undtaget reglerne om lagerbeskatning, kan have en løbetid på flere år. I overensstemmelse hermed var det i denne sag oprindeligt Skattesty- relsens opfattelse, at der var tale om en 5-årig option, og styrelsen har over for andre pengeinstitutter truffet afgørelse om, at der ikke skal ske beskatning af optionspræmien i 2014-2016.

Det må også tillægges betydning, at den periodisering, som Skatteministeriets påstand forudsætter, er uklar og usammenhængende. Påstanden indebærer, at en del af optionspræmien modtaget i 2017 skal henføres til indkomståret 2018, fordi optionen udnyttes i 2018, mens den anden del af optionspræmien, der knytter sig til optionerne, der ikke udnyttes i 2018, henføres til indkomståret 2017. Der er intet grundlag for en sådan periodisering.

Selv hvis landsretten måtte finde, at optionsaftalen må forstås således, at der er tale om fem 1-årige optioner, er der ikke grundlag for beskatning, bl.a. idet op- tionerne knytter sig til anlægsaktier. 77

Det følger af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 3, at aftaler om køb og salg af aktier ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 29. Sådanne aftaler be- handles i stedet efter ”skattelovgivningens almindelige regler”, jf. kursgevinst- lovens § 30, stk. 6. Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår, at begrun- delsen for at undtage sådanne kontrakter fra kursgevinstloven er, at kontrak- terne må anses for at udgøre en så integreret del af aftalen vedrørende det un- derliggende aktiv, at de skattemæssige regler for de underliggende aktiver gi- ver en mere hensigtsmæssig behandling af de pågældende transaktioner. Det fremgår endvidere bl.a., at lovforslaget indebærer, at beskatningen udskydes til den endelige afståelse af aktierne, hvis optionen vedrører ikke-børsnoterede aktier.

Kursgevinstlovens § 30, stk. 6, må i lyset af forarbejderne forstås således, at det er det underliggende aktiv, der er styrende for beskatningen af optionsaftalen. Da optionsaftalen konkret angår aktier, er det derfor aktieavancebeskatningslo- ven, der i alle tilfælde er beskatningshjemlen. Dette understøttes også af bl.a. betænkning nr. 1139/1988 og skatteministerens svar til Finansrådet vedrørende lovforslag nr. L 202 af 22. april 2009.

Administrativ praksis vedrørende beskatning af optioner vedrørende fast ejen- dom understøtter ligeledes, at optioner skal beskattes på samme måde som det underliggende aktiv, selv hvis de udløber uudnyttede, jf. bl.a. SKM 2008.920 SR, SKM 2008.933 SR og SKM 2008.936 SR. Der er ikke noget grundlag for at be- handle optioner vedrørende aktier anderledes end optioner vedrørende fast ejendom. En sådan forskelsbehandling har ingen støtte i betænkning nr. 1139/1988 eller i optionernes natur. Optionerne i den foreliggende sag kan i vidt omfang sidestilles med optioner på fast ejendom, idet optionerne angår et speci- fikt antal aktier i et bestemt selskab, nemlig DLR Kredit. Optionsforpligtelsen kan således ikke opfyldes ved levering af andet end de pågældende aktier i DLR Kredit.

Skatteministeriets synspunkt om, at de optionspræmier, der udløber uudnytte- de, skal beskattes efter statsskattelovens § 4, nyder ikke opbakning noget sted i den juridiske litteratur, og synspunktet vil medføre en utilsigtet asymmetri ved beskatningen, hvor modtager af præmien beskattes, mens den, der betaler præmien, ikke får et tilsvarende fradrag. Det er i øvrigt ikke korrekt, når Skat- teministeriet anfører, at aktieavancebeskatningsloven alene finder anvendelse, når der foreligger afståelse af aktier, jf. herved bl.a. SKM 2013.779 H og fast ad- ministrativ praksis om vedtægtsændringer.

Selv hvis landsretten finder, at optionspræmierne – i det omfang optionerne udløber uudnyttede – ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven med den begrundelse, at der ikke er sket afståelse, skal præmierne indgå i avanceopgø- relsen for aktierne som et fradrag i Spar Nord Banks anskaffelsessum ved et 78

efterfølgende salg af aktierne, hvis der er tale om anlægsaktier, eller ved lager- beskatning af aktierne, hvis der er tale om næringsaktier. Under alle omstæn- digheder skal optionspræmien beskattes sammen med det underliggende aktiv.

Hvis landsretten finder, at aktieavancebeskatningsloven ikke finder anvendelse – i det omfang optionerne udløber uudnyttede – skal optionspræmierne beskat- tes efter statsskattelovens § 5, litra a, da optionerne er formuegoder og derfor skal beskattes efter statsskattelovens residualbestemmelse om kapitalgevinster. Da Spar Nord Bank ikke er næringsdrivende med køb og salg af optioner, er optionspræmierne derfor under alle omstændigheder skattefri.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagens spørgsmål Sagen angår, om aktier i DLR Kredit, som Spar Nord Bank købte i juni og okto- ber 2014, skal anses for næringsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1.

Sagen angår endvidere, om den årlige præmie, som Spar Nord Bank modtog som følge af en optionsaftale, der knyttede sig til aktierne købt i oktober 2014, er skattepligtig.

Generelt om næring efter aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 Aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1, bestemmer, at hvis den skattepligti- ge udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved af- ståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det følger af forarbejderne til § 17, stk. 1, at der gælder en formodning for, at et pengeinstituts erhvervelse af aktier sker som led i næring. Formodningen kan alene afkræftes, hvis det på baggrund af objektive momenter kan fastlægges, at formålet med erhvervelsen ikke var næring. Som eksempel på tilfælde, hvor næringsformodningen kan afkræftes, er i forarbejderne nævnt en banks aktier i et datterselskab, som er erhvervet med henblik på permanent drift af en virk- somhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed. Som et andet eksempel er nævnt tilfælde, hvor det ved erhvervelsen står klart, at aktierne ikke vil kunne videresælges med gevinst, og motivet for anskaffelsen er et an- det end at opnå gevinst ved et videresalg. Bevisbyrden for, at næringsformod- ningen er afkræftet, påhviler pengeinstituttet, jf. Folketingstidende 2005-06, Til- læg A, lovforslag nr. L 78 af 16. november 2005 om den skattemæssige behand- ling af gevinst og tab ved afståelse af aktier mv. (aktieavancebeskatningsloven), side 2233-2234. 79

Spørgsmålet er derfor, om Spar Nord Bank har godtgjort, at det væsentligste formål med erhvervelsen af aktierne i DLR Kredit i juni og oktober 2014 var andet end næring.

DLR Kredit-aktier købt i oktober 2014 DLR Kredit er et realkreditinstitut, der yder lån til landbrug og erhverv. Selska- bet er et sektorselskab, som navnlig er ejet af en række mindre og mellemstore pengeinstitutter, herunder Spar Nord Bank. Pengeinstitutterne var i 2014 orga- niseret i to foreninger, Lokale Pengeinstitutter (LOPI), hvis medlemmer hoved- sageligt var mindre pengeinstitutter, og Regionale Bankers Forening, hvis med- lemmer var mellemstore banker.

DLR Kredits aktionæroverenskomst, pkt. 8.3.1, indebærer, at der løbende sker en omfordeling af aktiekapitalen med det formål, at hver aktionærs andel af aktier svarer til aktionærens andel af lån, som aktionærerne har formidlet til DLR Kredit. De aktiekøb, der foretages som led i denne omfordeling, er således afledt af størrelsen på pengeinstitutternes låneformidling til DLR Kredit, som bidrager til pengeinstitutternes løbende indtjening i den almindelige bankdrift i form af provision. Omfordelingen skete oprindeligt hvert tredje år, men ved aktionæroverenskomst af december 2014 blev det bestemt, at omfordelingen skulle ske årligt.

Skattemyndighederne har anerkendt, at Spar Nord Banks aktier i DLR Kredit, som indgår i den ordinære omfordeling, er anlægsaktier, og at de således ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17.

I oktober 2014 erhvervede en række af de pengeinstitutter, der var aktionærer i DLR Kredit, aktier i kreditforeningen fra 11 solvensbelastede pengeinstitutter. Spar Nord Bank erhvervede i den forbindelse aktier for i alt ca. .

Af DLR Kredits fondsbørsmeddelelse af 10. oktober 2014 fremgår, at formålet med aktieoverdragelserne var at lette solvensbelastningen hos de sælgende pengeinstitutter, og at det samtidig var muligt for de købende pengeinstitutter at foretage en ”attraktiv investering”. Forud herfor havde LOPI i brev af 10. september 2014 til foreningens medlemmer anført bl.a., at køb af aktier i DLR Kredit forventeligt ville genere et attraktivt afkast i form af kursgevinst samt en løbende optionspræmie på 2 pct. og et samlet afkast i størrelsesordenen 10 pct. Købet af yderligere aktier blev i brevet tillige betegnet som en ”attraktiv inve- stering” og en ”interessant business case”.

Det fremgår af vilkårene for aktieoverdragelserne i oktober 2014 (term-sheet), at aktierne ikke var omfattet af aktionæroverenskomstens omfordelingsmodel (ak- tionæroverenskomstens pkt. 8.3.1), og aktierne havde heller ikke på anden må- 80

de sammenhæng med pengeinstitutternes løbende indkomsterhvervelse via produkter, der blev udbudt som led i den almindelige bankdrift.

Af vilkårene for aktieoverdragelserne fremgår endvidere, at der i forbindelse med overdragelserne blev udstedt en ”call-option” til de sælgende pengeinsti- tutter, hvorved de én gang om året inden for en 5-årig periode kunne tilbage- købe aktierne til dagsværdi. Efter udløbet af call-optionen havde de sælgende pengeinstitutter en 3-årig forkøbsret, og DLR Kredit havde – med respekt for de sælgende pengeinstitutters rettigheder – tillige en 5-årig forkøbsret. Som beta- ling for call-optionen modtog de købende pengeinstitutter en årlig præmie på 2 pct. af den initiale salgspris, ligesom det af vilkårenes afsnit om det forventede afkast for investorerne fremgår, at de købende pengeinstitutter herudover ville modtage et afkast i form af værdistigningen på kapitalandelens dagsværdi.

På baggrund af vilkårene for aktieoverdragelserne og bevisførelsen i øvrigt fin- der landsretten, at modellen for overdragelserne i væsentligt omfang forudsatte et midlertidigt ejerskab med gevinst for øje for de købende pengeinstitutter.

Landsretten lægger i den forbindelse vægt på, at overdragelserne skulle lette solvensbelastningen for de sælgende pengeinstitutter, og at vilkårene for over- dragelserne i kraft af call-optionen og forkøbsretten afspejlede, dels at de sæl- gende pengeinstitutter skulle have mulighed for at købe aktierne tilbage, dels at de købende pengeinstitutter – selv hvis de sælgende pengeinstitutter ikke blev i stand til at købe aktierne tilbage – skulle have mulighed for at sælge aktierne igen. Det forhold, at det var forudsat, at ejerskabet skulle være midlertidigt, understøttes endvidere af, at der i de offentlige tilkendegivelser, der er afgivet om aktieoverdragelserne, var fokus på det gode afkast, som aktiekøbet ville gi- ve, herunder i form af værdistigning på kapitalandelene.

Spar Nord Banks dokumenter fra den interne beslutningsproces (direktions- indstilling af 17. september 2014 og referat af bestyrelsesmøde af 24. september 2014) afspejler, at muligheden for et godt afkast i form af værdistigninger på kapitalandelene og optionspræmien også konkret var motiverende for bankens aktiekøb, og at banken uanset oplysningerne om solvensbelastningen ikke anså aktiekøbet som en dårlig investering.

Aktierne indgik som nævnt ikke i den ordinære omfordeling i henhold til ak- tionæroverenskomstens pkt. 8.3.1, og de blev erhvervet med midlertidigt ejer- skab og afkast for øje. Under disse omstændigheder og efter bevisførelsen i øv- rigt, er det ikke godtgjort, at Spar Nord Bank i det væsentlige foretog aktiekøbet med det formål at styrke kreditforeningens distributions- og konkurrencekraft, eller for at sikre en bred aktionærsammensætning i kreditforeningen. 81

Det fremgår af referat fra DLR Kredits bestyrelsesmøde af 8. september 2014, at bestyrelsen på mødet

. På den baggrund, og da det fremgår af bl.a. Spar Nord Banks brev af 24. september 2014 til DLR Kredit, at fordelin- gen mellem de forskellige købende aktionærer på dette tidspunkt lå fast, finder landsretten, at det ikke kan lægges til grund, at bankens køb af aktier i DLR Kredit i det væsentlige var motiveret af Referatet fra mødet den 24. september 2014 i Spar Nord Banks bestyrelse, hvor beslutningen om købet blev foretaget, understøtter heller ikke, at dette skulle være tilfældet.

Det fremgår endvidere af referatet fra mødet den 24. september 2014 i SparN- ord Banks bestyrelse og bankens brev af samme dato til DLR Kredit, at . Det kan derfor ikke lægges til grund, at hensynet til ikke at udelukke fra at deltage i de ekstraordinære aktieoverdragelser har haft betydning for Spar Nord Banks aktiekøb.

På den anførte baggrund finder landsretten, at Spar Nord Bank ikke har godt- gjort, at det væsentligste formål med erhvervelsen af aktierne i oktober 2014 var andet end næring. Aktierne er således omfattet af aktieavancebeskatningslo- vens § 17.

De forhold, som Spar Nord Bank i øvrigt har anført, kan ikke føre til en anden vurdering.

Modregningserklæring af november 2016 Som anført ovenfor var de aktier, der ekstraordinært blev erhvervet i oktober 2014, næringsaktier. Spørgsmålet er derfor, om den erklæring, som Spar Nord Bank afgav den 25. november 2016 til DLR Kredit, medfører, at aktierne overgik fra at være næringsaktier til at være anlægsaktier.

Det fremgår af erklæringen, at de aktier, som banken erhvervede i oktober 2014, skal indregnes (modregnes) i bankens købsret i forbindelse med fremtidige ak- tieomfordelinger i henhold til aktionæroverenskomstens pkt. 8.3.1. Ifølge erklæ- ringen er den bindende så længe og i det omfang, banken fortsat besidder de ekstraordinært erhvervede aktier.

Erklæringen indebærer efter sit indhold ikke i sig selv, at den oprindelige vide- resalgshensigt kan anses for opgivet. Herefter, og da Spar Nord Bank i 2017 ik- ke opnåede nogen køberet i henhold til aktionæroverenskomstens pkt. 8.3.1, finder landsretten, at erklæringen ikke fører til, at de aktier, som banken er- hvervede i oktober 2014, kan anses for at være overgået til anlægsformuen. 83

Landsretten finder, at call-optionen efter sit indhold må forstås således, at der er tale om fem 1-årige optioner, og at optionerne derfor skattemæssigt skal be- handles som sådan.

Det følger af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 3, at lovens § 29 om be- skatning af finansielle kontrakter ikke finder anvendelse på aftaler om køb og salg af aktier. Sådanne aftaler behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 6.

Af forarbejderne til kursgevinstlovens § 30, stk. 6, fremgår, at beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler ”først og fremmest [vil] sige de regler, der gælder for det underliggende aktiv, og derudover efter statsskattelovens § 4”, jf. Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, lovforslag nr. L 194 af 13. marts 1997 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansiel- le kontrakter (kursgevinstloven), side 4059.

Landsretten finder, at kursgevinstlovens § 30, stk. 6, efter sin ordlyd og forar- bejder må forstås således, at det ved beskatningen af kontrakter, der er undta- get fra lovens § 29, først må afklares, om de skatteregler, der gælder for det un- derliggende aktiv, finder anvendelse. Hvis dette ikke er tilfældet, skal det heref- ter vurderes, om reglerne i statsskatteloven fører til beskatning.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at gevinst og tab ved af- ståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Af lovens § 30 fremgår, at der ved afståelse forstås ”salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse”.

Landsretten finder, at de omtvistede optioner efter deres karakter i skatteretlig henseende må betragtes som selvstændige formuegoder, jf. herved også Op- tionsudvalgets betænkning 1139/1988 om beskatning af finansielle instrumen- ter, side 87-88 og 96, og at ”afståelse” i aktieavancebeskatningslovens forstand derfor først kan anses for at foreligge, når optionen udnyttes.

Da aktieavancebeskatningsloven således ikke finder anvendelse på optioner, der udløber uudnyttede, skal den optionspræmie, der knytter sig til disse op- tioner, beskattes efter statsskatteloven.

Landsretten finder, at optionspræmierne – i det omfang optionerne udløber uudnyttede – er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Landsretten har ved vurderingen heraf lagt vægt på oplysningerne om optionspræmiernes formål og karakter, som af LOPI blev betegnet som ”modydelsen for, at køber løbende fastholder DLR-aktierne i balancen”. 84

Det, der er anført af Spar Nord Bank, herunder om administrativ praksis vedrø- rende ejendomsoptioner, kan ikke føre til en anden vurdering.

Da optionerne udløb uudnyttede i 2015, 2016 og 2017, skal de årlige options- præmier på i medfør af statsskattelovens § 4 beskattes i indkomståre- ne 2014, 2015 og 2016, hvor de blev betalt.

I efteråret 2018 udnyttede deres optioner, og de tilbagekøbte derfor samlet aktier af de i alt . aktier, som Spar Nord Bank erhvervede i oktober 2014.

Den del af den årlige optionspræmie, der blev modtaget i efteråret 2017, og som forholdsmæssigt svarer til den andel af optionen, der blev udnyttet i efteråret 2018, skal ikke beskattes i indkomståret 2017.

Det indebærer, at der i indkomståret 2017 i medfør af statsskattelovens § 4 alene skal ske beskatning af den del af optionspræmien, der knytter sig til de aktier, som ikke blev udnyttet i efteråret 2018, dvs.

I overensstemmelse med Skatteministeriets påstand skal Spar Nord Banks skat- tepligtige indkomst herefter yderligere forhøjes med . i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 og med i 2017.

Konklusion og sagsomkostninger Det følger af det, der er anført ovenfor, at landsretten tager Skatteministeriets påstand til følge, således at Spar Nord Banks skattepligtige indkomst skal for- højes med for indkomståret 2014, med for indkomståret 2015, med for indkomståret 2016 og med for indkomståret 2017.

Efter sagens udfald skal Spar Nord Bank i sagsomkostninger betale 354.500 kr. til Skatteministeriet. 350.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokat- bistand inkl. moms og 4.500 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og karakter.

THI KENDES FOR RET:

Spar Nord Bank A/S’ skattepligtige indkomst skal forhøjes med . for indkomståret 2014, med for indkomståret 2015, med for indkomståret 2016 og med for indkomståret 2017. 85

I sagsomkostninger skal Spar Nord Bank A/S inden 14 dage betale 354.500 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 30-06-2025 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøger Skatteministeriet, Sagsøgte Spar Nord Bank A/S