Legislator Swiss Legal AI Agent European & Swiss Legal Corpus
SS-2051/2017-VLR ECLI:DK:VLR:2022:SS0000000644 AI generated

SS-2051/2017-VLR · SS-2051/2017-VLR · Vestre Landsret

Case Number SS-2051/2017-VLR
Court / Authority
Decision Date
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)

Decision Summary (Facts, Holding & Outcome)

AI generated

Byrettens kendelse blev stadfæstet [DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) KENDELSE afsagt den 10. januar 2018 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Jens Hartig Danielsen og Marianne Hornbjerg (kst.)) i V.L. S–2051–17 Anklagemyndigheden mod Klager født Dato 1964 (advokat Tage Siboni, Aarhus) Retten i Aarhus har den 2. oktober 2017 afsagt kendelse i 1. instans (rettens nr. 4- 4457/2017). Påstande K...

Headnote / Official Regeste

AI generated
Byrettens kendelse blev stadfæstet [DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) KENDELSE afsagt den 10. januar 2018 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Jens Hartig Danielsen og Marianne Hornbjerg (kst.)) i V.L. S–2051–17 Anklagemyndigheden mod Klager født Dato 1964 (advokat Tage Siboni, Aarhus) Retten i Aarhus har den 2. oktober 2017 afsagt kendelse i 1. instans (rettens nr. 4- 4457/2017). Påstande K...

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full Text of the Judgment · SS-2051/2017-VLR

Byrettens kendelse blev stadfæstet

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) KENDELSE

afsagt den 10. januar 2018 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Jens Hartig Danielsen og Marianne Hornbjerg (kst.)) i V.L. S–2051–17

Anklagemyndigheden mod Klager

født Dato 1964 (advokat Tage Siboni, Aarhus)

Retten i Aarhus har den 2. oktober 2017 afsagt kendelse i 1. instans (rettens nr. 4- 4457/2017).

Påstande

Kendelsen er kæret af Klageren med påstand om, at Erhvervsstyrelsens afgø- relse af 30. august 2016 om nægtelse af registrering i registret til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering ophæves.

Anklagemyndigheden har påstået afvisning, subsidiært stadfæstelse.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

Supplerende oplysninger

Det er for landsretten oplyst, at Virk. ApS 1 har ændret navn til Virk. ApS 1A , og at Klageren ikke længere er registreret som direktør i selskabet. Virksomhed ApS 1 (Virk. ApS 1)

Virksomhed ApS 1A (Virk. ApS 1A) -2-

Forklaringer

Klageren har supplerende forklaret, at han er udtrådt af Virk. ApS 1 og ikke læn- gere er en del af selskabets direktion. Han fører alene sagen af principielle årsager, og fordi han gerne vil have mulighed for at blive registreret, såfremt det en dag af forretningsmæs- sige årsager skulle blive relevant. I dag er hans forretningsområde navnlig at lukke nødli- dende selskaber og at stille kontoradresser til rådighed. Han har tidligere stiftet en del skuf- feselskaber, som han har solgt videre.

Han er udrejst fra Danmark til England, og hans bolig og virksomhed ligger i dag i Eng- land.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Klageren har til støtte for sin påstand yderligere navnlig anført, at Erhvervssty- relsens afgørelse er adresseret til ham, og at det fremgår af afgørelsen, at det er styrelsens vurdering, at han ikke bør registreres i registret til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan- siering. Afgørelsen vedrører således ham personligt. Endvidere har Klageren

anført, at vejledning til forståelse af hvidvasklovens bestemmelser skal findes i lovens be- mærkninger og i straffelovens almindelige bestemmelser. Det fremgår af lovbemærknin- gerne og af straffelovens § 79, at spørgsmålet om rettighedsfrakendelse bør afgøres under straffesagen, og som udgangspunkt kan spørgsmålet ikke senere rejses i forbindelse med en straffesag, hvor der alene nedlægges påstand om frakendelse på grund af det allerede pådømte forhold.

Til støtte for sin påstand om afvisning har anklagemyndigheden anført, at Klageren

, der ikke længere er direktør i Virk. ApS 1 , ikke har en aktuel retlig interesse i sa- gens udfald. Til støtte for sin påstand om stadfæstelse har anklagemyndigheden anført, at efter karakteren, grovheden og omfanget af den kriminalitet, som Klageren er fundet skyldig i, navnlig ved Vestre Landsrets domme af 30. januar 2008 og 8. oktober 2014, er der en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. straffelovens § -3-

78, stk. 2. Erhvervsstyrelsen har derfor med rette undladt at registrere Klageren

.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens afgørelse af 30. august 2016, at styrelsen modtog ”en digital registrering den 1. maj 2016 med anmodning om registrering af Virk. ApS 1 i regi- stret til bekæmpelse af hvidvask, hvor du som direktør ønsker at blive registreret”. Er- hvervsstyrelsens afgørelse er adresseret til Klageren og vedrører efter sit ind- hold alene Klagerens forhold. Ved afgørelsen meddeles Klageren , at det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at ”du ikke bør registreres i registret”. På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering, at afgørelsen vedrører Klageren

, og der er derfor ikke grundlag for at afvise sagen.

Det fremgår af lovbemærkningerne til § 31 i lov nr. 117 af 27. februar 2006 om forebyg- gende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, der er vide- reført i lovbemærkningerne til § 58 i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foran- staltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), at ”hvis der ikke nedlægges påstand om frakendelse/afregistrering under straffesagen”, der er anlagt mod en person, der af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er registreret i registret til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, ”kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke efterfølgende komme til det resultat, at registreringen skal fjernes”, jf. lovforslag nr. 47 af 9. november 2005, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til § 31.

Efter det oplyste var Klageren i forbindelse med sagerne, der blev afgjort ved Vestre Landsrets domme af 30. januar 2008 og 8. oktober 2014 ikke registreret i registret til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, stadfæster lands- retten byrettens kendelse.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes. -4-

Klageren skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Hanne Kildal Jens Hartig Danielsen Marianne Hornbjerg (kst.)