BS-58456/2025-OLR · Østre Landsret

Landsretten ændrer byrettens afgørelse således, at de nedlagte forbud ophæves. Bestemmelserne om udlevering og beslaglæggelse af optagelser stadfæstes

[DOKUMENT] Domsresumé (2 sider) Ophævelse af forbud mod at vise aktivisters optagelser i svinestalde

Landsretten har under henvisning til mediernes ytrings- og informationsfrihed ophævet et for-bud mod offentliggørelse af optagelser foretaget af aktivister, der var trængt ind i svinestalde

Sagen kort fortalt

TV 2 bragte i Måned 2 2024 dokumentarudsendelsen ”Titel 1” , som omtalte kritisable forhold hos en række svineproducenter. I marts 2025 skaffede aktivister sig adgang til svinestalde tilhørende fire ledende

personer i dansk landbrug og foretog optagelser heraf. Optagelserne blev overgivet til Dokumentarkompagniet ApS, der producerede en dokumentarudsendelse for TV 2 som opfølgning på den

første dokumentarudsendelse.

En af de fire svineproducenter anmodede byretten om forbud mod offentliggørelse af aktivisternes optagelser med henvisning til bl.a., at optagelserne var fremkommet ved ulovlig indtrængen i hans stalde og indebar en grov krænkelse af hans privatliv.

Byretten nedlagde forbud mod offentliggørelse af optagelserne. Den opfølgende dokumentarudsendelse blev bragt på TV 2 den 26. Måned 1 2025 uden optagelserne fra svineproducenten.

Dokumentarkompagniet ApS og TV 2’s ansvarshavende redaktør kærede afgørelsen til landsretten.

Sagens udfald Landsretten ophævede det nedlagte forbud.

Landsretten lagde med hensyn til krænkelsen af svineproducenten vægt på, at optagelserne var foretaget om natten ved indtrængen i staldanlægget. På den anden side blev det tillagt betydning, at optagelserne kun viste svinestalden og vedrørte svineproducentens erhvervsmæssige virksomhed og ikke hans private forhold, ligesom der ikke optrådte personer – udover aktivister – på optagelserne.

Ved afvejningen over for hensynet til mediernes ytrings- og informationsfrihed lagde landsretten bl.a. vægt på, at optagelserne måtte anses at være foranlediget af svineproducentens udtalelser til medierne som Stilling 1 for en erhvervsorganisation i forbindelse med den første TV 2-dokumentar, og at optagelserne ifølge en række eksperter viste kritisable forhold hos svineproducenten. Optagelserne måtte på den baggrund anses for at omhandle spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse med hensyn til forholdene i dansk svineproduktion og dyrevelfærdslovgivningen. Efter en samlet afvejning af hensynet til ytrings- og informationsfriheden over for hensynet til svineproducentens privatliv fandt landsretten, at offentliggørelse af optagelserne ikke udgjorde en sådan krænkelse af svineproducenten, at der var grundlag for at nedlægge forbud mod offentliggørelse.

Forbuddet blev derfor ophævet.

Afgørelsesdato Kendelsen blev afsagt af Østre Landsret den 26. januar 2026

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (54 sider) ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 26. januar 2026

Sag BS-58456/2025-OLR (4. afdeling)

Ansvarshavende redaktør Kærende, tidligere Sagsøgte (advokat Peter Lambert)

mod

Landsforeningen af Danske Svineproducenter som mandatar for:

Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS og Indkærede, tidligere Sagsøger (advokat Hans Sønderby Christensen)

og

Sag BS-58503/2025-OLR (4. afdeling)

Dokumentarkompagniet ApS (advokat Peter Lambert)

mod

Landsforeningen af Danske Svineproducenter som mandatar for:

Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS og Indkærede, tidligere Sagsøger 2

(advokat Hans Sønderby Christensen)

Retten i Odense har den 25. Måned 1 2025 afsagt kendelse i 1. instans (sagerne BS- 56534/2025-ODE og BS-56631/2025-ODE).

Landsdommerne Olaf Tingleff, Susanne Lehrer og Christian Holger Vang (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Kæremålet har været mundtligt behandlet.

Sagens baggrund og parternes påstande Ved kendelse af 25. Måned 1 2025 nedlagde byretten forbud mod, at ansvars- havende redaktør for TV 2 Danmark A/S Kærende, tidligere Sagsøgte offentliggør og tilgængeliggør billed- og videooptagelser, der er optaget ved ulovlig indtrængen i svinebesætning og staldanlæg beliggende Adresse, By, tilhørende Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS, som er ejet og ledet af Indkærede, tidligere Sagsøger. Ved kendelsen blev der endvidere nedlagt forbud mod, at Dokumentarkompagniet ApS offentliggør, anvender, videregiver, gengiver, fremviser eller på anden måde videreformidler de pågældende optagelser.

Optagelserne omfattet af forbuddet er ifølge Dokumentarkompagniet ApS og TV 2 foretaget af aktivister i marts 2025 og efterfølgende overgivet til Dokumen- tarkompagniet ApS, der på baggrund heraf har produceret en dokumentarud- sendelse for TV 2 Danmark A/S. Dokumentarudsendelsen, som var en opfølg- ning på en tidligere dokumentarudsendelse sendt den 11. Måned 2 2024, blev vist på TV 2 den 26. Måned 1 2025, dog uden optagelserne fra Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning.

Kæresagen angår, om betingelserne i retsplejelovens § 413 for nedlæggelse af forbud mod offentliggørelse mv. af optagelserne er opfyldt. Det er et hoved- spørgsmål, om den omstændighed, at aktivisterne skaffede sig adgang til stal- danlægget og svinebesætningen uden samtykke fra Indkærede, tidligere Sagsøger, bevirker, at der skal nedlægges forbud, herunder om offentliggørelse af optagelserne indebærer en sådan krænkelse af Indkærede, tidligere Sagsøger, at hensynet til denne overstiger hensynet til mediernes ytrings- og informationsfrihed.

De kærende, Kærende, tidligere Sagsøgte og Dokumentarkompagniet ApS, har gentaget deres påstand om frifindelse for påstanden om forbud og har med hensyn til påstandene om udlevering og beslaglæggelse af optagelserne påstået byrettens afgørelse stadfæstet.

Indkærede, Landsforeningen af Danske Svineproducenter (herefter ”LADS”) som mandatar for Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS og Indkærede, tidligere Sagsøger, har nedlagt 3

påstand om stadfæstelse af det nedlagte forbud og har gentaget sine påstande om udlevering og beslaglæggelse af optagelserne.

Kærende, tidligere Sagsøgte og Dokumentarkompagniet ApS har frafaldet an- bringendet om, at Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS ikke har retlig interesse i forbudssagen.

Supplerende sagsfremstilling Den omhandlede landsbrugsejendom og svinebesætning Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS er ejet af Indkærede, tidligere Sagsøger, der tillige er selskabets administrerende direktør. Selskabet har i henhold til forpagtningskontrakt af 19. Måned 2 2020 forpagtet bl.a. landbrugsejendommen beliggende Adresse, By, hvor de omhandlede optagelser er foretaget. Indkærede, tidligere Sagsøger og hans familie bor på ejendommen.

Svinebesætningen på Adresse er pr. 28. Måned 1 2024 godkendt med sundhedsstatus ”Blå SPF + Myc” med udløb den 28. Måned 1 2027. Fødevare- styrelsen gennemførte den 8. Måned 2 2025 et kontrolbesøg i besætningen uden anmærkninger, jf. kontrolrapport af samme dato.

LADS har med hensyn til besætningens sundhedsstatus og spørgsmålet om smitterisiko henvist til Landbrug & Fødevarers vejledning ”Smittebeskyttelse i grisebesætninger” fra 2. april 2013.

Dyrenes Beskyttelse og danske politikeres besøg i svinebesætningen den 6. Måned 3 2024 Dyrenes Beskyttelse besøgte den 6. Måned 3 2024 sammen med en række danske kandidater til Europa-Parlamentet Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning. Af mailkorrespondance af 9. Måned 6 2024 mellem ansatte i Dyrenes Beskyttelse frem- går om det forestående besøg, at Indkærede, tidligere Sagsøger havde betinget sig bl.a., at

”ingen fra DB tager billeder inde i besætningen (ok med fotos udendørs hvor der ikke er dyr) … Dette betyder, at du … ikke må gå med ind i staldene for at lave reportagedelen herfra til bladet. Dette er enormt ær- gerligt, men alternativet havde været, at vi slet ikke fik lov at komme på besøg, så vi har accepteret Indkæredes, tidligere Sagsøger vilkår” .

I mail fra Dyrenes Beskyttelse til Indkærede, tidligere Sagsøger af 4. Måned 3 2024 anføres end -videre, at

”[s]om aftalt vil der ikke være nogen fra Dyrenes Beskyttelse, der tager billeder eller film inde i besætningen. Hvis du er ok hermed, vil vi gerne tage billeder udenfor (hvor fokus er på politikerne og selve turen; ikke dine dyr.” 4

LADS har henvist til et opslag på Facebook den 12. Måned 3 2024 fra medlem til Eu - ropa-Parlamentet, Person 6, med omtale af samt billedoptagelser fra be- søget i Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning den 6. Måned 3 2024.

Den første dokumentarudsendelse af 11. Måned 2 2024 samt medieomtale i forbindelse hermed, herunder udtalelser fra Indkærede, tidligere Sagsøger Den første TV 2-dokumentar med titlen ”Titel 1” blev vist den 11. Måned 2 2024. I dokumentaren omtales kritisable forhold afdækket ved Fø- devarestyrelsens kontrolbesøg i danske svinebesætninger. Udsendelsen var produceret af Dokumentarkompagniet ApS for TV 2 og byggede navnlig på op- lysninger, herunder billed- og videomateriale, tilvejebragt ved aktindsigt hos Fødevarestyrelsen. Det fremgik af udsendelsen bl.a., at knap hvert tredje kon- trolbesøg af landets grisebesætninger udløser en sanktion.

Af mail af 27. Måned 1 2024 fra Dokumentarkompagniet ApS til den tidligere Stilling 1 for LADS, Person 7, fremgår om den planlagte dokumentar- udsendelse:

”Vi skriver til dig, fordi vi er i produktion med et dokumentarprogram til TV2, der skal sendes inden længe. Programmet handler om dyrevelfærd hos produktionsdyr og vores fo- kus er omkring grisebesætningerne. En del af programmet handler om de kontroller, som Fødevarestyrelsen foretager. Vi har fået aktindsigt i et stort antal kontrolrapporter, hvor iblandt din besætning er blevet kontrolleret og har fået en sanktion. Konkret handler det om besøget i 2022, hvor kontrollanten har optaget videoer og billeder fra din besætning. Det handler blandt andet om en gris med blodøre og manglende rode og beskæftigelsesmateriale. Vi omtaler rapporten i programmet og vi viser også klip fra de videoer og billeder som kontrollanten optog. Person 4 har talt i telefon med dig og har forelagt dig, hvad vi har tænkt at bringe i programmet. Vi bruger klip fra telefonsamtalen, blandt andet at du erkender, at der manglede rode og beskæftigelses- materiale. Vi bruger også klip fra en telefonsamtale, hvor du fortæller, at du ikke ønsker at få besøg af os og vise dine gårde frem. Vi nævner dit navn og du tidligere har været Stilling 1 for Danske Svi- neproducenter. Materiale og oplysninger fra kontrollen kan også blive brugt på i TV2- NEWS-udsendelser, på TV2’s andre platforme, og til lancering af pro- grammet. Vi vil gerne høre, om du har nogen bemærkninger eller kommentarer til kontrollantens observationer og beskrivelser. Du er velkommen til at svare på denne mail, hvis du har noget, som du synes vi skal vide.

Vi beder om svar inden den 3.Måned 22024.” 5

Det fremgår af mail af 2. Måned 2 2024 fra direktør i LADS, Person 8, til foreningens sekretariat og bestyrelse samt Person 7:

”Jeg har tidligt i morges ringet til chefredaktøren og tilbudt ham at de kan komme ud til Indkærede, tidligere Sagsøger og se grise.

Han har lige ringet tilbage og sagt at de har overgivet vores navn til TV 2 nyhederne, idet de er så langt med dokumentaren.

Det har ikke været muligt for dem at komme ind i nogle stalde.

Jeg tænker, at TV2 news vil komme med nogle indslag fra Indkærede, tidligere Sagsøger for at få uddybende kommentarer til de kontrolrapporter osm de har bygget dokumentaren op om.”

Udsendelsen den 11. Måned 2 2024 gav anledning til betydelig medieomtale og - debat samt flere samrådsspørgsmål og folketingsspørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, jf. herved samrådsspørgsmål X og Y af 11. og 16. Måned 2 2024 (MOF 2024-25, alm. del) samt ministerens besvarelser af 27. januar 2025 af spørgsmål nr. 268-274 (alm. del) fra Folketingets Miljø- og Føde - vareudvalg.

Indkærede, tidligere Sagsøger udtalte som Stilling 1 for LADS den 11. og 12. Måned 2 2024 til TV 2 om udsendelsen bl.a.:

”Selvfølgelig skal vi som branche gøre noget anderledes. Når jeg kigger på danske svineproducenter, har vi egentlig bevæget os ret langt. Jeg køber bare ikke præmissen om, at vi når en nultolerance, som ikke er mulig, når vi har med mennesker at gøre.

Det her er en tilsvining af vores medarbejdere, som får at vide, de ikke gør arbejdet godt nok, og vi er nødt til, at de bliver talt op, så folk mø- der ind og passer vores grise. I må gerne pege fingre ad mig som svine - producent.

…

Jeg har selv prøvet at være en del af den historik i de 20 år, jeg har haft med grise at gøre. Enten fordi jeg ikke har været dygtig nok, eller fordi jeg har vurderet anderledes, end når kontrollen kommer.

Det er ikke sort-hvidt, og så skal vi huske, at incitamentet for mig som producent ikke er at have syge eller tilskadekomne grise, som burde være aflivet, for dem får jeg altså ikke nogen penge for. Det største inci -tament for mig vil altid være at have raske dyr.

[11. Måned 2 2024] 6

Jeg mener fint, at vi kan stå inden for pladskrav i dag, og jeg mener, at vi gør det rigtig godt. Det er sådan, at en gris, der mistrives, har vi hel- ler ingen mulighed for at have en forretning på, så derfor går tingene hånd i hånd.

[12. Måned 2 2024]”

Af interview med Indkærede, tidligere Sagsøger bragt i Politiken.dk den 12. Måned 2 2024 fremgår:

”Stilling 1 for Danske Svineproducenter, Indkærede, tidligere Sagsøger, mener, at TV 2’s dokumentar er unuanceret.

«Dermed siger jeg ikke, at dyrene ikke skal behandles bedre, for det skal de. Men vi snakker om promiller af dyrene, hvor der er fokus på nogle landmænd, som falder udenfor, fordi de ikke har gjort det godt nok. At vi kan nå hen til en nulfejlskultur, skal man være mere end naiv for at tro på», siger Indkærede, tidligere Sagsøger til Politiken.

Er du en af de landmænd, som indgår i de rapporter, som dokumentaren omta ­ler?

«Nej, men jeg er selv tidligere havnet i de kontroller og har fået ind- skærpelser. Og jeg har ikke nogen forventning om, at jeg ikke kommer til at få flere indskærpelser i min tid som svineproducent, men jeg gør mit bedste. Det er sådan, det er, når vi har at gøre med mennesker og dyr. »

Men som svineproducenter har I et ansvar. Bør der ikke gøres noget mere for at rette op på forholdene?

«Kontrolsystemet er godt nok. Når tusindvis af dyr bliver gennemgået, vil der indimellem være fejl, men som virksomhedsejere og svineprodu- center skal vi sørge for at skabe en kultur, hvor tingene skal være i or- den.»

Han fremhæver, at hvis Fødevarestyrelsen giver en indskærpelse, kom- mer styrelsen på to opfølgende kontrolbesøg.

«Du bliver ikke sluttet af Fødevarestyrelsen, før du har bragt tingene i orden.”

Rigsrevisionen indledte den 21. Måned 3 2025 en undersøgelse af Ministeriet for Fø- devarer, Landbrug og Fiskeris og Ministeriet for Grøn Treparts tilsyn med dyre- velfærd i svinebesætninger.

Den opfølgende dokumentarudsendelse af 26. Måned 1 2025 samt medieomtaler i for­bindelse hermed, herunder udtalelser fra Indkærede, tidligere Sagsøger 7

Den opfølgende dokumentarudsendelse, der – som den første udsendelse – var produceret af Dokumentarkompagniet ApS for TV 2, rettede fokus mod forhol- dene hos tre svineproducenter i ”landbrugets top” , herunder Stilling 1 og Stilling 2 for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer samt Stilling 1 for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris. Optagelserne fra Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning var påtænkt at indgå i udsendelsen, men blev som følge af det af byretten nedlagte forbud udeladt af udsendelsen, der blev vist den 26. Måned 1 2025.

Dokumentarudsendelsen var baseret på optagelser foretaget af aktivister i fire svinebesætninger, herunder Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning, der efterføl- gende er overgivet til Dokumentarkompagniet ApS. En række eksperter udtaler i udsendelsen kritik af de forhold, som fremgår af optagelserne.

Indkærede, tidligere Sagsøger blev i Måned 4 2025 af Dokumentarkompagniet ApS fore- vist optagelserne fra sin svinebesætning og fik mulighed for at kommentere op- tagelserne i et interview med Dokumentarkompagniet ApS.

Af artiklen ” Titel 2” , bragt i landbrugsavisen.dk den 15. Måned 4 2025, fremgår bl.a.:

”Kompagniet, produktionsselskabet bag TV 2-dokumentaren “Titel 1” fra Måned 2 2024, arbejder nu på en opfølgning. Men allerede inden den nye dokumentar er færdig, modtager produk- tionsselskabet en skarp kritik fra Indkærede, tidligere Sagsøger, Stilling 1 for Dan- ske Svineproducenter. Indkærede, tidligere Sagsøger fortæller, at Kompagniet har vist ham videoklip fra hans egen farestald – optagelser, som ifølge ham er lavet uden hans vi- dende, uden tilladelse og ved ulovlig indtrængen.

- Der er blevet brudt ind og blevet filmet i vores stalde, og det kom -mer de så og fremlægger for os, siger Indkærede, tidligere Sagsøger til Land -brugsAvisen.

- De siger, at det ikke er dem, der har gjort det, men nogen andre. Men hvem skulle det ellers være? De står jo med optagelserne.

- Det er vores hjem – ikke bare en virksomhed

Optagelserne, fortæller han, blev vist på en Ipad, i forbindelse med, at journalisterne bag dokumentaren for nyligt var ude og interviewe Stilling 1 på hans gård. Indkærede, tidligere Sagsøger fik ikke lov at tage billeder eller få kopier med sig.

- De ville ikke sende noget af dokumentationen, og jeg måtte ikke en- gang tage billeder af det. Det var helt lukket, siger han. 8

Ifølge Indkærede, tidligere Sagsøger viste billederne nogle relativt almindelige forhold i hans farestald.

- De har været inde i farestalden og filmet en gris, der er blevet ka -streret om dagen, så den bløder lidt fra halen og fra kastrationsåb -ningen. Der er også nogle døde og tynde grise, men det er jo præ -missen – sådan er det at drive en svineproduktion. Vi har styr på tingene, og der er ikke noget, vi skammer os over, siger han.

For Indkærede, tidligere Sagsøger handler det ikke om, hvad der er blevet filmet, men om selve metoden. Han beskriver episoden som både grænseover- skridende og dybt bekymrende.

- Det er jo sygt. Det siger noget om, hvilket samfund vi er blevet til, når nogen bryder ind i private stalde om natten for at filme, siger han.

Han forklarer, at staldene ligger tæt på familiens bolig, og at indbrud- det derfor opleves som en krænkelse af hjemmets fred.

- Det er vores hjem. Det er her, vores børn bor, og det er her, vores fa- milie lever. Jeg synes, man har mistet respekten for, at landmænd faktisk bor på de ejendomme, man bryder ind på.

Ifølge Indkærede, tidligere Sagsøger har hændelsen haft store menneskelige konsekvenser for dem, der arbejder hos ham.

- Min driftsleder har været fuldstændig slået ud. Hun tager det per - sonligt, for det er hendes arbejde, der bliver hængt ud. Det gør ondt at se.

Overvejer politianmeldelse

Indkærede, tidligere Sagsøger oplyser, at han har været i kontakt med politiet og overve- jer både politianmeldelse og retsligt forbud mod at bruge optagelserne i en kommende dokumentar.

- Jeg synes, det er fuldstændig galt. De kunne bare have ringet – så var de kommet ind.

Men at bryde ind om natten og filme, det er simpelthen for langt ude. Indkærede, tidligere Sagsøger fortæller desuden, at flere andre kendte grisepro- ducenter – som han beskriver som 'toppen af Landbrug & Fødevarer' – er blevet kontaktet af Kompagniet med lignende henvendelser.

- Jeg ved, de har været hos flere, også hos folk i toppen af organisatio - nen. De har været ude med videomateriale og bedt om interviews der også, siger han, men ønsker ikke at nævne navne ...”

Af den opfølgende artikel ” Titel 3” , bragt i landbrugsavisen.dk den 21. Måned 1 2025, frem- går bl.a.: 9

”Danske Svineproducenter og deres Stilling 1, Indkærede, tidligere Sagsøger, har nu politianmeldt både TV 2 Danmark og det tilknyttede produktions- selskab Kompagniet, som står bag en kommende dokumentar om for- hold i danske grisestalde. Det bekræfter han over for LandbrugsAvisen. Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter, at de også har modtaget anmeldelsen. - Jeg vil simpelthen ikke finde mig i, at nogen bryder ind i min stald. Det må man ikke. Jeg går jo heller ikke ind i dit hus, om det er låst eller ej, siger Indkærede, tidligere Sagsøger til LandbrugsAvisen.

Anmeldelsen går dels på brud på straffelovens paragraffer om ulovlig indtrængning og videregivelse af ulovligt indhentede billeder. Danske Svineproducenter har samtidig indleveret en formel begæring om nedlæggelse af forbud og bevissikring mod brugen af optagelserne ved fogedretten i henholdsvis Odense, hvor TV2 Danmark har adresse, og i Aarhus, hvor Kompagniet har adresse. Retten i Odense oplyser til LandbrugsAvisen, at sagen er berammet til mandag den 24. Måned 1.

Skjulte optagelser fra stalde Sagen drejer sig om en række skjulte video-optagelse, lavet i flere gri- sestalde. Optagelserne er angiveligt foretaget ved indbrud, begået af anonyme personer, i staldene hos flere topfolk inden for den danske grisebranche. I Indkæredes, tidligere Sagsøger tilfælde er optagelserne angiveligt foreta- get i marts i år. Både Indkærede, tidligere Sagsøger og Stilling 1 for L&F Gris, Person 2, har fået forelagt de respektive video-optagelser og har bekræftet, at de stammer fra deres egne stalde. LandbrugsAvisen er bekendt med, at yderligere to topfolk inden for dansk landbrug er blevet kontaktet i forbindelse med den kommende dokumentar. Kompagniet stod også bag den meget omtalte dokumentar, ' Titel 1', om forholdene i danske grisestalde, der blev sendt i Måned 2 sidste år. Den nye dokumentar, der tilsyneladende bærer et lig- nende navn, udkommer ifølge TV2's sendeplan onsdag den 26. Måned 1. Datoen bekræftes af korrespondance mellem Indkærede, tidligere - Sagsøger og Kompag niet, som LandbrugsAvisen er i besiddelse af. Kompagniet har tidligere over for LandbrugsAvisen fastholdt, at det ikke er produktionsselskabet selv, der har tilvejebragt optagelserne. Ifølge Kompagniet er optagelserne blevet sendt til det aarhusianske produktionsselskab i kølvandet på dokumentaren fra sidste år.

- De har lavet noget ulovligt

Hverken Indkærede, tidligere Sagsøger og Person 2 har kunnet få at vide, hvem der i givet fald står bag optagelserne. Derfor er det, for de to griseproducen- ter, at se, Kompagniet og TV 2, der er ansvarlige. Indkærede, tidligere Sagsøger begrunder politianmeldelsen med både principielle og kon- krete forhold: 10

- De har lavet noget ulovligt. Det er rimelig essentielt, at de er brudt ind i min stald. Og hvis vi ikke reagerer nu – hvad må de så frem -over? Skal alle bare kunne rende ind, som de har lyst, siger forman -den.

Hvorfor politianmelder du TV 2 og Kompagniet, når de afviser at stå bag optagelserne? - Det er jo dem, der viderefører det. Giver det mening, at jeg kan dømmes for at have købt hælervarer? Det er jo ikke mig, der har stjålet dem. De (TV 2 og Kompagniet red.) bruger noget, der er frem -kommet ulovligt.

Skal du som ‘bærer af de gyldne kæder’ inden for den danske grisepro- duktion ikke tåle mere o ff entlighed?”

- Jeg synes, det er en syg tankegang. Bare fordi du står forrest, må folk så bryde ind hos dig? Jeg står jo heller ikke i Statsministers ga -rage i morgen, selvom hun står forrest. Det bragte hun også op i sin åbningstale (til Folketinget, red.), hvad politikere skal finde sig i. Det her går i tråd med det, siger Indkærede, tidligere Sagsøger.

Han advarer om, at metoden skaber utryghed blandt både medarbej- dere og landmandsfamilier:

- Jeg er bekymret for, om der overhovedet er nogen, der vil passe vo -res grise i fremtiden, hvis det her er præmissen. Det rammer vores medarbejdere dybere end nogen tror, siger Indkærede, tidligere Sagsøger.

Han har tidligere fortalt LandbrugsAvisen, at hans egen driftsleder er blevet hårdt ramt ovenpå episoden med de skjulte optagelser og føler sig hængt ud.

Hvad er der optagelserne?

Af en mail, sendt af en journalist fra Kompagniet til Indkærede, tidligere Sagsøger, som LandbrugsAvisen er i besiddelse af, fremgår det præcist, hvad optagel- serne fra Indkæredes, tidligere Sagsøger stald viser …

Ifølge mailen er der tale om i alt fire grise, som 'flere eksperter' overfor Kompagniet har vurderet til at være underernærede og dehydrerede.

- Eksperterne vil kritisere, at underernæringen og dyhydreringen har stået på over et stykke tid, at grisene ikke har fået korrekt behand -ling, og at de skulle have været aflivet. Det vil desuden fremgå, at grisene, ifølge eksperterne, er holdt på en sådan måde, at det er i strid med lovgivningen, fordi de ikke er passet korrekt. Eksperterne vurderer og kritiserer desuden, at grisene burde have været aflivet, fremgår det af mailen.

Der bliver desuden omtalt en fikseret so, der lægger sig på en nyfødt gris, der får… klemt lungerne, og flere døde grise. 11

Indkærede, tidligere Sagsøger har tidligere vurderet over for LandbrugsAvisen, at der ikke er tale om usædvanlige forhold på de optagelser, han har fået fremlagt. Samme udtalelse har han fremført i et tv-interview med Kom - pagniet, der bliver vist i den kommende dokumentar.

- Jeg synes egentlig - generelt - at det indhold, jeg ser på de videoer, det er jo nu engang bare en del af det, der er i en svineproduktion i dag. Det er jo nogen grise, der er døde. Død er ikke en lidelse. (...) Vi tager hånd om dyrene... Kunne man diskutere 'skulle den have væ -ret aflivet en dag før - en dag senere?'. Det ved jeg ikke, jeg har tiltro til mine medarbejdere. Alle de dyr, der er filmet i min stald, dem kan jeg forsvare, at de bliver håndteret korrekt, udtaler Indkærede, tidligere Sagsøger til Kompagniet ifølge mailen.

Kompagniet har i forbindelse med dokumentaren også fået lov selv at filme i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde. På et tidspunkt siger Indkærede, tidligere Sagsøger, ifølge mailen, dog stop for flere optagelser. Det sker, da den udsendte journa- list og Indkærede, tidligere Sagsøger tilsyneladende støder på en underernæret gris.

Følgende er Indkærede, tidligere Sagsøger og journalisten citeret for at - sige på Kompag niets optagelser:

Indkærede, tidligere Sagsøger: Nu får du ikke lov at filme den her, men her har vi også en, der er lidt underernæret.

Journalist: Men Indkærede, tidligere Sagsøger, vi må ikke filme den gris?

Indkærede, tidligere Sagsøger: Jeg synes, I har set rigeligt dyr med de film, I har lavet. (...) Jeg vil fremvise min produktion i et helhedsbillede, og derfor ønsker jeg ikke, I skal filme med et nærbillede ned i min Daka-spand. Nej tak.

Journalist: Men du siger samtidig, at de døde dyr er en del af hverda- gen og en del af at drive griseproduktion. Hvorfor må vi ikke se det?

Indkærede, tidligere Sagsøger: Jamen, I har set rigeligt med døde dyr, for det er det, I har fokus på, så hvorfor skal I se flere?

L&F: Fogedforbud er den forkerte vej I en skriftlig kommentar oplyser Person 2, at L&F er bekendte med Danske Svineproducenters politianmeldelse og anmodning fogedfor- bud. L&F har dog selv valgt ikke at gå rettens vej.

- Vi er bekendt med, at Danske Svineproducenter har begæret foged- forbud imod den kommende dokumentar. Vi er dybt uenige i dette skridt. Øget lukkethed tjener ikke vores erhverv. Tværtimod er åbenhed, fakta og ansvarlighed helt afgørende. Når man i øvrigt render til medierne med dette nu, virker det mere som om, de prø -ver at hverve nye medlemmer fremfor reelt at forsvare vores er -hverv, udtaler Person 2. 12

Han uddyber også, hvorfor han har valgt, ligesom Indkærede, tidligere Sagsøger, at med- virke i dokumentaren og stille op til interview med Kompagniets jour- nalister.

- På trods af ulovlig indtrængen, skjult kamera, og et forløb, der lig -ger langt fra det, man normalt bør kunne forvente, har vi fra L&F Gris’ side valgt at stille op, og vi bruger mange kræfter på at kæmpe for en nuanceret fremstilling af erhvervet, og at de presseetiske reg -ler bliver fulgt. Vi er stolte af det arbejde, vores griseproducenter udfører hver eneste dag, og jeg håber, at den debat, der nu følger, kan tage afsæt i fakta og respekt for alle parter, skriver Person 2.

TV2 afviser kritik TV 2’s ansvarlige redaktør, Vidne 2, afviser klart, at hverken TV 2 eller Kompagniet har haft noget som helst at gøre med selve indbrud- dene i staldene … Han oplyser, at en mandlig aktivist medvirker i et kort interview i selve dokumentaren.

- Han er anonym af hensyn til kildebeskyttelsen. Men de er blevet in- terviewet og spurgt i dybden om, hvem de er, og hvordan de har gjort. Det er selvfølgelig også blevet undersøgt journalistisk, siger Vidne 2 … - Det afgørende for os er, at en række eksperter vurderer, at optagel -serne viser kritisable forhold af væsentlig karakter – forhold, som ikke ville kunne dokumenteres på anden vis. Derfor er det vores pu -blicistiske vurdering, at det skal offentliggøres. - Han peger samtidig på erfaringerne fra arbejdet med den første doku- mentar. Dokumentaren var hovedsageligt baseret på video-optagelser og kontrolrapporter udfærdiget af Fødevarestyrelsen.

- Sidste år, da vi lavede den første udsendelse, forsøgte Kompagniet at få adgang til en række besætninger. Der fik de nej flere steder. Det er også baggrunden for vurderingen af, at man ikke nødvendigvis kan få adgang til de her forhold på et anmeldt besøg.

Sygdomsrisiko Indkærede, tidligere Sagsøger og Danske Svineproducenter kritiserer som en del af politi- anmeldelsen og deres anmodning om fogedforbud særligt, at indtræng- ningen kan udgøre en sygdomsrisiko. Specielt, når aktivisterne tilsyneladende har besøgt flere forskellige gri- seproducenter. En anden besætning, der er blevet ramt af PRRS, har op- levet et lignende indbrud, hvilket forstærker frygten for smittespred- ning, påstår Danske Svineproducenter i sin politianmeldelse. I anmeldelsen henvises der også til sagen om aktivisten Person 9 og to af hans kompagnoner, der i landsretten i 2022 blev idømt bøde for et indbrud hos en griseproduktion på Falster. Ejeren af grise- produktion led et økonomisk tab, da han mistede sin SPF-status som følge af indbruddet. 13

Her optog Person 9 flere videoer, blandt andet af døde grise. Og argumentet fra ham var at sætte fokus på dyrevelfærd. Men lands- retten idømte alligevel Person 9 en bøde for at have begået indbrud og udsat grisene for en smitterisiko. Her svarer Vidne 2:

- Jeg kan ikke sige, om de har fulgt alle gængse regler for biosikker -hed. Men vi kan se på optagelserne, at de er iført beskyttelsesudstyr – masker, handsker og så videre. Det har spillet ind i vores vurde -ring. Det er ikke nogen, der bare er gået ind fra gårdspladsen i al -mindeligt tøj ...”

Offentliggørelsen af den opfølgende dokumentar gav også anledning til medi- eomtale og -debat samt flere samrådsspørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, jf. herved samrådsspørgsmål U-Z af 27. Måned 1 2025 – 1. Måned 2 2025 til (MOF 2025-26, alm. del).

Optagelserne fra Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning er ikke forevist landsret -ten, men landsretten er forevist stillbilleder heraf.

Landsretten er endvidere forelagt udtalelser fra de eksperter, der i den opføl- gende dokumentarudsendelse udtaler sig om forholdene i Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning efter at være blevet forevist optagelserne herfra. Af en oversigt over udtalelserne fremgår:

”LOVOVERTRÆDELSER:

KRITIKPUNKT 1: UNDERERNÆREDE OG SULTEDE DYR

VIDEO: Forelæggelse Indkærede, tidligere Sagsøger

Billeder: Se bilag 1

FAKTA: To eksempler på underernærede og sultede dyr.

EKSEMEPEL 1: En so ligger fikseret med sine unger. To af ungerne ser meget tynde og dehydrerede ud. (Tidskode 1:20)

KRITIK:

5 eksperter vurderer, at grisene er underernærede og/eller dehydrerede og burde være aflivede. I strid med dyrevelfærdsloven.

LOVGIVNING:

Dyrevelfærdsloven § 3: Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behand ­les omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyn ­ 14

tagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i over ­ensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

EKSPERT-UDTALELSER:

1. Person 10, PROFESSOR I DYREVELFÆRD AU:

-

Der synes jeg, det er lidt overraskende, at man vælger at lade sådan en overleve i stedet at få den aflivet, fordi den mangler virkelig næ- rig for at kunne overleve.

- Det er ikke forbundet med god dyrevelfærd at være underernæret og meget sulten. Og så er jeg måske overrasket over, de ikke er aflivet, fordi man kan jo se, de har været igennem en processering af nogle, der har klippet haler på dem. Og der kan det godt overraske mig, at man prøver at holde live i sådan nogle små grise.

- Jeg vil tro, de her grise er født meget små og underernærede. De er født sådan her mere eller mindre og der kan det godt undre mig, man ikke vælger at aflive dem med det samme, fordi det er forbundet med lidelse for dem.

- Det vi ved fra sådan en forskning, vi selv har lavet på aarhus uni- versitet (om mælkeerstatning i kop) der er, at de hjælper dem lidt men der hvor de primært hjælper dem det er faktisk de store grise, der både får mælk fra soen og så kan gå hen og supplere op henne i koppen. Hvor de små typisk dem de prøver at komme til henne ved pattern stadigvæk, men kommer ikke til, og så går de hen og drikker lidt derhenne, men ikke nok til at de vokser særlig godt af det, og hvis de slet ikke får mælk henne ved soens yver, så har de meget svært ved at overleve på sigt, selvom de har adgang til mæl -keerstatning.

- Her kan man se en gris, der er ekstremt underernæret, og der synes jeg, det er helt utroligt, den har fået lov at overleve, eller at man ikke har aflivet den, der hvor man har haft fat i den alligevel, fordi den har haft svært ved at komme sig eller ligesom blive trivellig.

- Den er jo helt klart underernæret. Den har sandsynligvis smerter, som den oplever i forbindesle med sult. Det er også tvivlsomt, og måske er den også dehydreret, det kan man ikke se på den, men det er sandsynligt den er, fordi de får meget væske også fra mælken, og det ser ikke ud som om, den får noget.

- Her kan man jo se alle knoglerne stikke ud på den og ribbene og den her også helt svinet til. Den er sandsynligvis et par dage gamle, muligvis er de ældre, fordi der faktisk er nogle af de andre grise, som er relativt store.

- Men der er i hvert fald nogle meget meget tynde, som jeg vil vurdere, man skal aflive. 15

- Ej, sådan en gris har det jo ikke godt, den får ingen næring. Slet ikke tilstrækkelig næring. Så jeg tænker, sådan en gris, skal aflives.

- Jeg vil mene, dyrevelfærdsmæssigt vil det være langt bedre at få den aflivet. Fordi måske kan man godt, hvis man tager virkelig hånd om den nu, man kan give den sutteflaske, lægge den ind i varmen og få lidt liv i den, men den vil sandsynligvis halte rigtig meget bagefter. ¨

2. Person 11, TIDLIGERE KONTROL - LANT FOR FØDEVARESTYRELSEN, NUVÆRENDE DYRLÆGE HOS FORSVARET

- Der sidder sådan en lille pattegris, der er fuldstændig afmagret. Det er lidt absurd at se sådan en helt mager pattegris. Der sidder sådan som en hund, og så kan man se dens hoftehjørner, den sædebensk -nogler, den er fuldstændig knivskarp hen over ryggen. Den har en kæmpestore elefantører, og så sidder den bare og rå skider med di -are. Altså, du ved, den er sådan helt… og samtidig så prøver den at spise noget af det der foder, som er blandet op i den pattegriseskål med tilskuds foder.

- Den er ikke lidt tynd, den er meget tynd, og den har diare.

TIDSASPEKT

- Jeg tror, at… det er jo en pattegris. Det er svært at se om den er 3 dage gammel eller om den er en uge gammel, fordi den er jo ligesom meget afmagret, og man ser den kun bagfra. Men det er jo sikkert noget, der har stået på hele dens liv. Den er ikke rigtig kommet i gang, og så er den blevet overtaken by events inde i den der farestald, og har fået diare.

- Hvis den ikke er behandling, så er det jo manglende behandling af syge og tilskadekomne dyr. Og hvis det er, at den er i behandling, så hvis behandlingen er afsluttet, så vil jeg jo sætte spørgsmålstegn ved om behandlingen har virket. Og så skal man jo enten tilkalde en dyrlæge eller aflive dem.

- Efter min mening burde den være aflivet

3. Person 12, LEKTOR EMERITUS I VETERINÆR EPIDEMIOLOGI OG RETSMEDICIN, KØBEN - HAVNS UNIVERSITET

Sync:

Man ser i hvert fald en gris der er meget utrivelig gris. De har stået på i 3-4 fire dage. Obs: det er meget forskellige grise. De er måske sat sam- men. Men man har ikke gjort nok, så ville en lille utrivelig gris ikke 16

være der. Skal i sygest i eller aflives. Mange andre stærkere grise skub- ber den.

De er meget tynde. De er afmagrede. Vi ser også, at en gris har diarre.

Godt nok kan det gå rigtigt stærkt med hensyn til sådan nogle grise med hensyn til at miste huld. Men det der har varet et stykke tid. Nogle dage måske. 1-2 mange – 3-4 dage, det er lidt svært at sige. Men det har i hvert fald varet for længe. Og grisene skal selvfølgelig igennem en in- tens behandling, hvis den skal blive til en slagtegris.

Kan det være tilstrækkelig behandling, at de får mælkesjask? Nej, det synes jeg ikke. Fordi man kan også se, at grisene de har det nok ikke al for varmt. De er jo pladdervåde på ryggen mange af dem. Og jeg ved ikke, om det kan skyldes diarre eller hvad, som de bare har fået på sig, det synes jeg ikke rigtigt, at det ligner.

De skal behandles. Måske med noget antibiotika, men også med nogle elektrolytter og sådan noget, som kan være. Og andre typer af præpera- ter, som kan være med at til at få en normal tarmflora i sådan nogle grise.

Om der tildeles fodder nok, synes jeg er lidt svært at vurdere. For det skal de jo have. Men miljøet de går i er for mig at se et dårligt stald- miljø, det virker heller ikke særlig hygeinjsk eller rent. Jeg tænker, der er rimelig koldt.

Så det vil være en ovetrædelse i den forstand, at miljøet skal jo passe til den aldersgruppe, som grisene er i og de fysiologiske behov, som de har, at de bliver tilgodeaset.

Skriftlig vurdering:

- Nogle grise er kun skind og ben; de får for lidt at æde og passes ikke ordentligt. De kappes om foderet ved foderskålen

- So lægger sig på en nyfødt gris; den skriger og dør

- Døende pattegrise

- Døde pattegrise smidt i fodervogn med foder

- Nyfødt gris går rundt i sti med død pattegris og indtørrede fosterhinder fra soen.

- Grisene skal tilses mindst en gang dagligt. I tilfældet her passes grisene ikke fagligt forsvarligt.

Person 13, JURIST OG POST.DOC, SPECIALE I DYRE -RET OG DYREVELFÆRDSLOVEN, KU 17

Hvis det kan lægges til grund, at de er underernærede, jamen det er ulovligt, man skal fodre sine dyr i overensstemmelse med deres behov også ernærings ­mæssige behov. Så det er strafbart.

At man overhovedet kommer i den situation som de optagelser viser, det må man jo ikke.

Det følger af dyrevelfærdsloven, at den der holder dyr skal fodre dem i overens ­stemmelse med deres behov, så hvis man ikke gør det, så er det strafbart.

Det der står i Dyrevelfærdsloven omkring at fodre de dyr man holder, det er at de skal fodres i overensstemmelse med deres bl.a. sundhedsmæssige behov, og deri ligger der jo i særdeleshed at de ikke må sulte ihjel, de skal have den mad de har brug for, for at overleve. Så man må ikke holde dyr og sulte dem ihjel.

1. Person 14, PROFESSOR I VETERINÆR PATOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET:

De er jo alt for tynde. Jeg kan se her på huden at de virker dehydrerede. Det ser de altså ud til at være på grund af de der folder vi ser på lårene af dem. Man kan faktisk også se det heroppe på skulderbladene af dem.

Journalist: Så det er også en slags sult eller hvad?

Person 14: Jamen det er det jo, det de bliver udsat for. Og det dør de af.

Person 14: Det man skal gøre, hvis man har et sygt dyr, det er at man skal gøre noget ved det. Det er man forpligtet til. Man kan ikke bare lade stå til og håbe på det bare går over af sig selv.

Er det et svigt at have grise der sulter eller tørster?

Ja det er da i hvert fald et svigt.

DET VETERINÆRE SUNDHEDSRÅD - Ekstra vurdering sammenligning med principielt udtalelse fra rådet.

I forhold til Indkærede, tidligere Sagsøger: Person 14 forholder sig til en tid -ligere sag ført af Sydøstjyllands politi, vurderet af det Veterinære Sund- hedsråd. Person 14 sammenholder observationerne og vurderingen fra Det veterinære Sundhedsråd med det han ser på billederne fra Indkæredes, tidligere Sagsøger stald. Rådets vurdering:

Rådets udtalelse:

Rådet finder, at de 2 svin under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1. 18

EKSEMPEL 2: I en anden sti i samme stald, er to andre grise, som skil- ler sig ud. De er også underernærede ifølge eksperterne. (Tidskode: 00:53)

Person 14, PROFESSOR I VETERINÆR PATOLOGI PÅ KØ - BENHAVNS UNIVERSITET:

Ja, men det er jo det samme. Og de ser i den grad dehydrerede ud.

Der er dælme også en mager gris der.

ANDRE KRITIKPUNKTER:

KRITIKPUNKT 2: PATTEGRISE KLEMMES OG BLIVER MINDRE REAKTIVE NÅR SØER ER FIKSERET

VIDEO: Indkærede, tidligere Sagsøger sammenklip – tidskode 1.39

Billeder: se bilag 2

FAKTA: I andre sammenlignelige lande som for eksempel Sverige, Norge og Schweiz er fiksering forbudt. Men i Danmark er det lovligt. Relevant i forhold til debat om god dyrevelfærd i Danmark.

KRITIK: Konsekvensen af fiksering kan være, at soen bliver mindre re- aktive over for deres grise end fx på friland.

EKSPERT UDTALELSER:

Person 10, PROFESSOR I DYREVELFÆRD, AU:

Man kan se den lille gris her og hun lægger sig så ned på den.

Og den forsøger at skrige, det kan man også se her, den har åben mund. Den har svært ved at trække vejret, fordi den bliver klemt på lungerne

Soen reagerer ikke særligt kraftigt på det, (red. kilde der forsøger at få soen til at løfte sig) og det er også noget af det der kan være konsekvensen af at fiksere dem. De bliver mindre reaktive overfor deres grise, end hvis man for eksempel har en so ude på friland i en hytte, så er de mere tilbøjelige til at reagere, når de klemmer grisene.

Person 11, TIDLIGERE KONTROLLANT FOR FØDEVARESTYRELSEN, NUVÆRENDE DYRLÆGE HOS FOR- SVARET

- Det er et eksempel på en af de ting, som der er rigtig mange pattegrise, dør af, og det er at blive lagt ihjel. 19

- Er det ikke lidt paradoksalt at du spørger om det, når den netop bli -ver lagt ihjel? Der er også den ting med, hvorfor er der så mange af dem, der bliver lagt ihjel? Hvorfor kan de ikke komme væk? Det kan jeg også være, fordi de er små og de er svagelige. De går hen i nærheden af soen, for at prøve at få noget mad, fordi de måske er sultne. Eller for at få varme, fordi de fryser. Altså, hvad laver det en pattegris hen ved soen, når det ikke er spisetid? Det kan også være en konsekvens af, at der bliver født helt utroligt mange pattegrise, og de er små, at de simpelthen har svære ved at være klare sig, og har svære at være kommet væk, når soen lægger sig ned. Fordi det er jo et samspil mellem soen og pattegrisen det her.

- Mener ikke, at beskyttelsesbøjlerne kommer denne gris til gode

Person 12, LEKTOR EMERITUS I VETE -RINÆR EPIDEMIOLOGI OG RETSMEDICIN, KØBENHAVNS UNI -VERSITET

Skriftlig vurdering:

- Nogle grise er kun skind og ben; de får for lidt at æde og passes ikke ordentligt.

De kappes om foderet ved foderskålen

- So lægger sig på en nyfødt gris; den skriger og dør

- Døende pattegrise

- Døde pattegrise smidt i fodervogn med foder

- Nyfødt gris går rundt i sti med død pattegris og indtørrede fosterhinder fra soen.

- Grisene skal tilses mindst en gang dagligt. I tilfældet her passes grisene ikke fagligt forsvarligt.

KRITIKPUNKT 3: DØDE GRISE

VIDEO: Indkærede, tidligere Sagsøger Sammenklip tidskode 0:16, tidskode: 1:47, tidskode 2:09, tidskode 2:16.

FAKTA: På klippende ses der flere døde grise. Både pattegrise, der lig- ger i farebokse, og større grise der er smidt i en container.

KRITIK: De døde grise er et eksempel på den høje dødelighed blandt grise i Danmark. Ekspertkritik i andre dokumenter

EKSPERTUDTALELSER 20

Person 10, PROFESSOR I DYREVELFÆRD, AU:

- En fjerdel af grisene dør, inden de er ud af det her staldafsnit, og mange af dem der dør, de dør de første to-tre dage af deres liv.

- Hvis man laver overvågning så vil man, der er massere af undersø - gelser, der viser, at det har en kæmpe effekt på overlevelsen, fordi det er det her tidspunkt, hvor der dør rigtig mange og selvom de måske ikke lige dør de allerførste timer, så lægger det grunden for, om de overlever de næste par timer eller døgn. Så ved at lave sådan en faringsovervågning, så kan man faktisk redde rigtig mange grise, så det er en rigtig god ide, hvis man vil sikre overlevelse.

- Det betyder, (red overvåger) der hvor man ikke gør det, så er der nogle grise, der dør, som man ellers ville have kunne redde. Der er der massere undersøgelser, der viser og bakker op om det og viser det ret entydigt.

- Nogle af dem er dødfødte, nogle dør lige efter fødsel, de bliver må -ske også regnet med som dødfødte, men har trukket vejret. Og så er der nogle, der dør lidt senere, fordi de ikke kommer op og får mælk, så bliver de kolde, så bliver de underafkølede eller de kom -mer ind under soen og så bliver det lagt ihjel.

- Det er helt almindelig anerkendte velfærdsproblemer.

- Det repræsenterer, at der er velfærdsproblemer i den konventionelle produktion.

- Der er rigtig høj dødelighed, og der ligger Danmark ret højt, det mener jeg man kan se i alle de tal og analyser, at det er knyttet ret stærkt til de store kuldstørrelser. For jo større kuldstørrelsen er jo mindre er grisene ved fød ­sel, og jo mindre de er, jo større risiko er det for at de bliver udsat for nogle af de årsager til død, som vi også har set i de her klip.

Person 11, TIDLIGERE KONTROLLANT FOR FØDEVARESTYRELSEN, NUVÆRENDE DYRLÆGE HOS FOR - SVARET

- At man ville kunne lave en svineproduktion, hvor der ikke er nogen, der dør. Den tror jeg heller ikke på. Men at bruge det som argument for, at man ikke skal gøre noget ved det, det synes jeg heller ikke er optimalt.

Det er jo noget de selv har fremavlet.

De vil have flere og flere og flere grise. Og prisen er jo så, at man får mindre levende fødte. Man får flere døde føde

- Ja, jeg synes det er et kæmpe problem. Der er velfærdsaspektet i, at vi godtager, at så mange dyr selv dør. Nogle af dem bliver også af- 21

livet, men som vi også så i det der klip der, der går jo ikke nogen at kigge til dem hele tiden. Så i de timer i døgnet, hvor der ikke er per - sonale på, der ligger de jo selv dør.

Person 15, (PENISONERET) PRAKTISERENDE DYR -LÆGE OG TIDLIGERE MEDLEM AF DET VETERINÆRE SUND -HEDSRÅD

- Der er et godt eksempel i åbningsbilledet af den her video. Der er en af de der delfingrise.

Man kalder dem præmaturgrise. Det er stigende problem, når den her kuldstørrelse er steget. Der er opstået et paradoks, selvom dy- rene er drægtige længere, så er det som om, grisene ikke er udvik- let, som de skal. Det er svært at sige hvorfor. Men det er fuldstæn- dig synkront men den her forøgelse af kulstørrelsen ...”

Grisefagdyrlæge Vidne 3 har på LADS’ foranledning afgi- vet to erklæringer af 24. Måned 1 2025 og 15. januar 2026 om indholdet af op- tagelserne og eksperternes udtalelser herom. Af erklæringerne fremgår:

” For et par år siden vil jeg vurdere at disse magre grise ville være al- mindelige at finde i de fleste danske farestalde. Jeg er i hvert fald 99% sikker på at alle disse billeder af magre grise er taget i en faresti hvor der også er en so, som enten er redigeret ud af billedet eller billedet er taget så den ikke kom med.

Når man kigger på billederne passer alderen og grisens størrelse også med det.

Kigger vi på billedet af den klemte gris, er det typisk noget der sker når der er forstyrrelser i rummet (personer der går rundt).

Kigger vi på de magre grise ligner de nogle der har haft diarre og deraf afmagring.

Det har været et kæmpe problem…

Problemet er på tilbage tog men ses stadig i enkelte besætninger.

Der dør en del grise og de grise der lige overlever kommer til at se ud som på billederne i dette bilag.

Jeg synes det ser ud til at de er behandlet korrekt. (de får ud over soen, supplering med noget der minder om elektrolyt i skålen, de har formentlig fået antibiotika. Nu skal de have tid til at komme sig.

… 22

Bilag X Det viser jo tydeligt at der trods alle de kontrol foranstaltninger med beskyttelsesbøjle, varmt blød leje, og adgang til rigelig mad klem- mes grise fortsat. Jeg fastholder at det faktum at der ved de grise der er dehydrerede og har diarre ikke er fundet døde grise, eller grise der lig - ger somnolente betyder at der har været en god vurdering af grisene dagen inden.

Behandling: Hos Indkærede, tidligere Sagsøger er der diarre

[ Billede udeladt pga. personfølsomme oplysninger ]

Som det ses af dette laboratorie svar findes der både E.Coli og Rotavirus type C som er de 2 patogener der bl.a. er mistænkte i den neonatale diarre jeg henviser til.

Der vaccineres mod rotavirus type A som det ses af besætningsdyrlæ -gens ordination: 23

Desværre findes der ingen vacciner mod rotavirus type C, og au - tovaccine mod virus er pt. Forbudt i Danmark af myndighederne. Den forsøges bl.a. håndteret ved at sikre rigelig råmælksforsyning som besætningsdyrlægen her anviser i besøgs rapport fra Måned 6.

Der behandles mod E. Coli diarreerne i besætningen ved pattegrisene som det ses her af besætningsdyrlægen ordination:

Havde optagelserne været fremkommet ved et planlagt besøg ved Indkærede, tidligere Sagsøger ville Indkærede, tidligere Sagsøger kunne have givet disse oplysninger til brug for vurderingen af det der blev set, og som grundlag for vurderingen af de eksperter tv2 har henvist til.

Eksperter: Ja men hvad er de eksperter I? 24

Person 10:

Europass CV Super dygtig kvinde, men beskæftiger sig med at lave forskning, er ikke kliniker og dermed ikke ekspert i denne sammenhæng. Det ses også ty - deligt af hendes kommentar: jeg vil tro, Der synes jeg., mv. Mens hun er præcis med hvor meget mælkeerstatning kan gøre.. Men ikke klar over hvor hurtigt det går og hvad der er gjort ved Indkærede, tidligere Sagsøger.

Person 11 [ Billede udeladt pga. personfølsomme oplysninger ] Person 11 | LinkedIn

Person 11 er også en rigtig dygtig kvinde og har lavet ph.d. mv. Har været ansat i fvst. Fvst har fokus på lovgivning og grænse tilfælde, men ikke i klinisk vurdering. Der laves mange papirer og sikre at lovgivningen er overhold, de få be- søg hvor der er klinisk vurderinger er meget lille del af dette job. Og løsningen af problemer og hvordan de skal håndteres i det praktiske er der ikke noget af. Hun ender ud med at konkludere at hvis den ikke er i behandling så er der en overtrædelse. Hvilket beviser hun ser på det fra et lovgivnings- standpunkt. Men har svært ved at få det kliniske med. Det viser sig jo også ved et job i forsvaret er ikke med kontakt til dyr som det pri - mære, men smittebeskyttelse og betydningen af materiel der skal flyt- tes for det omgivende dyreliv mv.

Person 12 Lektor Emeritus Har været ansat på universitetet i meget lang tid og beskæftiget sig med mange forskellige emner og dyrearter. Kan ikke finde hans CV, men han har det er mest lovgivning og epide- miologi han har beskæftiget sig med. Hans kliniske erfaring er ikke stor. Det viser han også når han ikke kan se der er varme, og isolering. Når han ikke ser drikkekoppen og soen. Han ved heller ikke hvad han mener der er tilstrækkelig behandling… måske noget antibiotika, og an- dre typer af præparater…. Han synes at være i tvivl om disse grise og hvad han mener.

Person 13, JURIST OG POST.DOC, SPECIALE I DYRE -RET OG DYREVELFÆRDSLOVEN, KU

Han er jo jurist, hvordan skal han kunne vurdere grisene, det er jo irre- levant.

Person 14, PROFESSOR I VETERINÆR PATOLOGI PÅ KØBEN- HAVNS UNIVERSITET

Person 14 er en ufattelig dygtig professor i patologi, altså han kigger på døde dyr. Hans erfaring med klinisk vurdering af levende dyr og be- handling er mildest talt mangelfuld.

Altså man har samlet et hold af såkaldte eksperter, og det er de. Men bare ikke i at vurdere grisene klinisk og have styr på hvad der sker, hvor hurtigt det sker og hvilke behandlingstyper der er. Så at kalde dem eksperter i denne sammenhæng er overdrevet, men det virker selvfølgelig overdrevet godt når man har en hvid professor kittel.” 26

Forklaringer Vidne 1, Indkærede, tidligere Sagsøger, Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet supplerende forklaring.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at de syv eksperter, som udtaler sig i den opfølgende dokumentarudsendelse af 26. Måned 1 2025, blev forevist de fulde optagelser fra Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde og ikke kun stillbilleder heraf. Eksperterne fik mulighed for at gennemgå deres egne udtalelser i den sammen- hæng, udtalelserne ville blive bragt i udsendelsen, og de havde ingen bemærk- ninger hertil.

Dokumentarkompagniet ApS har tidligere foretaget optagelser i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde. Ham bekendt har intet medie dog fået lov til at filme syge eller døde grise i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde.

Da Dokumentarkompagniet ApS modtog aktivisternes optagelser, gennemgik journalisterne det eksisterende billedmateriale fra Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde, som stammede fra tidligere interviews. De fandt ikke et eneste billede af tilsva- rende karakter som aktivisternes optagelser. Der var således ingen døde, unde- rernærede eller dehydrerede grise på det eksisterende billedmateriale. Indkærede, tidligere Sagsøger oplyste desuden i et interview med Jyllands Posten, at han generelt ikke tillader billedoptagelse i sygestien.

Aktivisternes optagelser blev gennemgået af fire journalister fra Dokumen - tarkompagniet ApS. Journalisterne fandt ingen eksempler på, at grise blev flyt- tet rundt af aktivisterne. Der var derimod eksempler på, at en gris blev taget op og fotograferet af aktivister.

Dokumentarkompagniet ApS har ikke sendt forelæggelsesmailen vedrørende optagelserne i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde til Landbrugsavisen. Forelæggelses- mailen indeholdt endnu ikke offentliggjorte oplysninger.

Det ville ikke have været muligt for Dokumentarkompagniet at lave den samme historie om landbrugets top uden at benytte aktivisternes optagelser. Det ville i den forbindelse ikke være tilstrækkeligt at søge aktindsigt hos Føde- varestyrelsen. Dokumentarkompagniet ApS har gennemgået myndighedernes optagelser fra Indkæredes, tidligere Sagsøger besætning, og dette materiale indeholder ikke optagelser svarende til aktivisternes optagelser.

Det er helt sædvanligt, at journalister anvender materiale, som er tilvejebragt af andre uden journalistens medvirken. Det sker således dagligt, at kilder henven- der sig til medierne med oplysninger, billedmateriale og lignende. Det er efter 27

hans opfattelse afgørende for medierne rolle som offentlighedens vagthund, at kilder kan henvende sig til medierne med sådant materiale, og at medierne ef- terfølgende kan foretage en redaktionel afvejning af, om materialet har offent- lighedens interesse. Han har selv deltaget i sådanne processer, f.eks. i forbin- delse med sagen om Panama Papers, som vedrørte ulovligt tilvejebragte oplys- ninger.

Han er ikke bekendt med, at aktivisterne har offentligt de omhandlede optagel- ser på egne platforme. Kildebeskyttelsen er essentiel for journalister og medier- nes rolle i samfundet. Dokumentarkompagniet ApS vil ikke at løfte aktivister- nes kildebeskyttelse, uanset om aktivisterne måtte vise optagelserne på andre platforme. Det er politiets – og ikke mediernes – opgave at efterforske sagen.

Dokumentarkompagniet ApS har ikke talt med andre end de syv eksperter, der indgår i den opfølgende dokumentar. Det er muligt, at TV 2-nyhederne har talt med andre eksperter.

Den offentlige interesse, der knytter sig til aktivisternes optagelser, har ikke sammenhæng med, at der er tale om en SPF-farm. Den offentlige interesse hæn- ger derimod sammen med, at optagelserne er foretaget hos producenter i top- pen af svinebranchen.

Han har konstateret, at aktivisterne har taget nogle forholdsregler med hensyn til smitte, men han benægter ikke, at der kan have været en smitterisiko ved de- res adfærd. Hans fokus har dog været, om optagelserne havde offentlighedens interesse. Denne interesse skal afvejes i forhold til krænkelse, som offentliggø- relsen vil indebære. Efter hans opfattelse er krænkelsen dog allerede sket ved aktivisternes indtrængen.

Alle kilder har motiver for at lække eller videregive oplysninger til medierne. Som journalist er han vant til at vurdere dette, og det indgår i hans overvejelser. Aktivisternes motiver fører dog ikke til, at optagelserne er uvæsentlige.

Erfaringen viser, at det er vanskeligt for medierne at komme ind i danske svine- stalde med åbne kameraer og se ”bagsiden” af svineproduktionen.

Det indgår også i deres overvejelser, at offentliggørelse kan medføre konse- kvenser i form af selvtægt, ophedede debatter på sociale medier og lignende. Det er imidlertid et meget vigtigt, at medierne ikke skal lægge begrænsninger på sig selv og undlade at offentliggøre materiale, der har offentlighedens inter- esse. 28

Dokumentarkompagniet ApS modtog optagelserne fra aktivisterne i marts 2025. Det er rigtigt, at Indkærede, tidligere Sagsøger først blev forelagt optagelserne i Måned 4 2025. I den mellemliggende periode blev optagelserne undergivet en grundig redaktionel proces, hvorunder oplysningernes rigtighed blev verifice- ret. Indkærede, tidligere Sagsøger fik mulighed for at komme til orde, hvilket han også benyttede sig af ved at fortælle, hvordan han opfattede optagelserne. Doku - mentarkompagniet ApS har fulgt de presseetiske regler til punkt og prikke.

Optagelserne er blevet gennemgået minutiøst. Det har haft betydning for vur- deringen, at aktivisternes ankomst til stalden og opsætning af kameraer i stal- den fremgår af selve optagelserne. Der er intet i optagelserne, der tyder på, at aktivisterne har flyttet rundt på grise eller tage grise med ind i stalden. Doku - mentarkompagniet ApS har fundet optagelserne troværdige og autentiske. Hvis der var forhold i optagelserne, der havde vakt deres bekymring, f.eks. hvis akti- visterne ”snød på vægten” , havde det haft en betydning for deres vurdering af, om optagelserne skulle anvendes.

Aktivisterne har anvendt optageudstyr, som kan anskaffes af almindelige men- nesker. Der er ikke tale om tv-kameraer til flere millioner kr. Aktivisterne har bl.a. anvendt GoPro-kameraer, som er ganske billige. Aktivisterne har også medbragt en lampe, der kan sættes på kameraet.

I interviewet med aktivisterne har de ikke spurgt, hvordan aktivisterne finansi- erer deres aktiviteter. De har lagt til grund, at aktivisterne har haft en dyrevel- færdsmæssig interesse. Han kan ikke udelukke, at aktivisterne også har haft an- dre interesser, herunder pekuniære. Aktivisterne har fortalt, at de har foretaget optagelser i andre ejendomme end de fire ejendomme, som indgik i de optagel- ser, som Dokumentarkompagniet ApS fik overleveret. Dokumentarkompagniet ApS har dog ikke set optagelser fra andre ejendomme.

Indkærede, tidligere Sagsøger har forklaret bl.a., at det efter hans opfattelse ikke er kor- rekt, at de offentliggjort optagelser fra aktivisterne kun stammer fra de tre stalde, som omtales i programmet. Der er også optagelser fra andre stalde.

Dødeligheden i hans svinebesætning er ca. halvdelen af landsgennemsnittet.

Der var rettelig 5.700 pattegrise ved søerne, da aktivisterne havde været på be- søg i hans besætning.

Han ønsker et forbud mod offentliggørelse af optagelserne, da det er usagligt at udstille ham og hans familie på baggrund af nogle aktivisters opfattelse af, at der er problemer i hans besætning. 29

Fødevarestyrelsen og politiet ankom uanmeldt hos ham den 8. Måned 2 2025. Han og hans medarbejdere havde ikke mulighed for at ændre forholdene i stal- den, som afspejlede de sædvanlige forhold. Da Fødevarestyrelsen senest gen- nemførte kontrol i Måned 1 2024, skete det også uden anmærkninger. Fødeva- restyrelsen kontrollerede også syge og tilskadekomne dyr.

De arbejder målrettet med at nedbringe dødeligheden i besætningen og har her- under valgt en genetik, der bl.a. indebærer, at der bliver født færre grise.

Han ønsker ikke at bo på ejendommen, hvis det indebærer, at han må tåle ind- brud.

Han bliver parthørt i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrolbesøg. Situa- tionen er en anden, når aktivister filmer i stalden uden hans vidende. Da han i Måned 4 2025 blev foreholdt optagelser fra marts 2025, kunne han ikke finde frem til de pågældende dyr og forholde sig til deres tilstand. Dyrene var for længst blevet slagtet. Han kunne alene forholde sig til billeder, som efter hans opfattelse viser dyr, der er blevet forstyrret om natten.

Aktivisterne burde have indgivet politianmeldelse, hvis de fandt forholdene problematiske. I så fald ville han også have haft mulighed for at komme til orde.

Grisen på de første fotos i ”Bilag 1 – Underernærede grise” ser mere blank ud i huden end en almindelig dansk gris. Det skyldes, at de bruger en særlig fare-race, Tempo, med et tyndt hårlag. Det er nødvendigt at kende grisens historik og race for at udtale sig om dens tilstand.

Der var diarré i besætningen, da aktivisterne foretog optagelserne.

Det er soleklart for ham, at det er aktivisterne, der har sat den store og den lille gris sammen i stien, således som det fremgår på de andre fotos i samme bilag. Grise er sociale dyr, og den store gris ville ikke være så ren, hvis de to grise re- elt havde gået sammen. Hans medarbejdere ville desuden aldrig sætte en stor gris sammen med en lille gris, således som det fremstår på billederne.

”Hulen” er et hjørne med varmelegeme i den sti, hvor de samler de svageste grise for at give dem bedre vilkår for bl.a. patning. Aktivisterne har ødeladt ”hulen” ved at åbne for den.

Elektrolytter er en slags sukkervand, som gives til de små sårbare grise i fare- stalden. Han ved med sikkerhed, at der står en ammeso ved siden af de små 30

grise. Fødevarestyrelsen påser også disse forhold i forbindelse med kontrol- lerne.

Da Dyrenes Beskyttelse og kandidaterne til Europa-Parlamentet besøgte hans besætning den 6. Måned 3 2024, stod det alle politikere frit at filme i staldene. Person 6 foretog optagelser i stalden og lagde optagelserne på Facebook. Han har intet imod, at optagelserne kan indgå i en offentlig debat. Han ønskede der- imod ikke, at Dyrenes Beskyttelse filmede i hans stalde, da det er hans opfat- telse, at de ikke vil ham det godt. Han har tillid til journalister og politikere, men ikke til aktivister og lignende. Han ændrer ikke forholdene i stalden forud for besøg fra journalister eller politikere, da han ved, at forholdene er i orden.

Billedet af en lille gris, der er klemt ihjel, er for ham ikke overraskende. Det ville derimod være overraskende, hvis aktivisterne ikke havde fundet døde grise i hans stalde. Bøjlen anvendes netop for at beskytte de små grise. Uden bøjlen ville flere grise blive klemt. Soen på billedet med den klemte gris er i gang med at fare, og den kan i den forbindelse vende sig og klemme en gris. Grisene væl- ger som regel af fare uden for arbejdstid, fordi der er ro. Det kan tænkes, at den forstyrrelse og uro, som aktivisternes indtrængen har medført, har ført til, at soen har lagt sig på grisen. Når hans ansatte går ind i stalden om natten, tænder de alt loftlys, hvilket grisene har vænnet sig til og er trygge ved. Aktivisternes adfærd med brug af pandelamper etc. må have været stressende for grisene. Det gør ham vred, at aktivisterne ikke har reddet den fastklemte gris på fotoet i ”Bilag 2 – Fastklemt gris” . Forholdene, som fremgår af billedet, er fuldstændig lovlige. Han opfatter det som ren udstilling, når det udlægges som kritisabelt.

Han er enig i, at der på optagelserne ses to klemte grise.

Han forestiller sig, at aktivisterne er gået ind i stalden ad en ulåst bagdør og dermed gået direkte ind i stalden. De har derfor ikke haft mulighed for at sikre sig mod smitte, f.eks. ved at skifte tøj. Afstanden fra stuehuset, hvor hans fami- lie bor, til indgangen af stalden er 40 meter. Han kan derfor ikke forestille sig, at aktivisterne er gået ind ad forindgangen.

Han forestiller sig, at aktivisterne har besøgt flere stalde samme nat, herunder stalde med lavere SPF-niveau, forud for deres indtrængen i hans stald. Det vil indebære væsentlig smittefare, medmindre karantæneperioden iagttages. Dette gælder uanset evt. tøjskift.

Han kan ikke vide, om aktivisternes optagelser reelt er foretaget i hans stalde. 31

Besætningsdyrelægen besøger hans besætning hver 5. uge. Det er et krav, hvis virksomhedens skal have ret til at anvende antibiotika.

De har forsøgt sig med natbemanding i stalden, men erfaringen er, at det skaber for megen uro for grisene.

Han modsatte sig, at Dokumentarkompagniet ApS filmede indholdet af Daka- spanden, hvor de samler de døde pattegrise. Det hang sammen med, at Doku - mentarkompagniet ApS foreviste ham ulovligt tilvejebragte optagelser og øn- skede at udstille ham.

Hans familie har været berørt af aktivisternes indtrængen.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er redaktør og ikke er ansvarshavende re - daktør for TV 2 Danmark A/S.

Hvis medierne ikke kunne anvende materiale tilvejebragt af andre, ville det be- grænse mediernes mulighed for at udfylde rollen som kontrollerende stats- magt. Medierne modtager dagligt materiale fra kilder, som medierne ikke har haft forudgående kontakt med. Der kan være tale om ulovligt tilvejebragt mate- riale, f.eks. ved at kilden havde overtrådt sin tavshedspligt.

Når det fremgår af TV 2-opgørelse over mediedækningen af den første doku- mentarudsendelse fra Måned 2 2024, at der var 727 omtaler, skal det ses i for- hold til, at en god dokumentarudsendelse normalt giver 100-200 omtaler. Antal- let af omtaler var et af det højeste for en TV 2-dokumentar i de senere år.

Optagelserne fra Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning har en særskilt doku- mentationsværdi, da de viser forhold, som en rækker eksperter vurderer er i strid med dyrevelfærdslovgivningen, og som ikke tidligere har været offentlig- gjort. Det er bl.a. Indkæredes, tidligere Sagsøger Stilling 1 i LADS og dermed hans rolle i offentligheden, der gør optagelserne interessante.

Det er hans opgave som redaktør at vurdere det materiale, der har modtaget. Materialet er blevet verificeret og forelagt syv eksperter, som alle har vurderet, at der var kritisable forhold.

TV 2 offentliggør ikke alt materiale, som medier modtager. I det foreliggende tilfælde har de vurderet, at materialet har offentlig interesse. Det indgår i vur- deringen, at Indkærede, tidligere Sagsøger som Stilling 1 i en erhvervsorganisation for- modes at skulle gå forrest og være et godt eksempel. Vurderingen foretages konkret fra sag til sag. 32

Han har ikke kendskab til, at udsendelsen vist den 26. Måned 1 2025 omfatter optagelser fra andre staldanlæg end de tre svineproducenter, som omtales i ud- sendelsen. Redaktionen har fået materialet overbragt, og materialet er herefter blevet undersøgt nøje. Udtrykket ”redaktionen” henviser til Dokumentarkom - pagniet ApS. TV 2 har ikke efterprøvet, om der skulle være optagelser fra andre svineproducenter. Han har som redaktør på TV 2 gennemgået materialet sam- men med Dokumentarkompagniet og stillet kritiske spørgsmål hertil og til Do - kumentarkompagniets behandling af materialet. Ansvaret for publiceringen lig- ger hos TV 2. Dokumentarkompagniet har ansvaret for at levere et program til TV 2, der overholder de presseetiske regler.

Når Indkærede, tidligere Sagsøger først blev forelagt optagelserne i Måned 4 2025, skyldes det den redaktionelle proces. Optagelserne skulle således først verificeres og herefter forelægges dyrelægefaglige eksperter, der fremkom med faglige vurde- ringer af de forhold, som fremgår af optagelserne. Først herefter kunne optagel- serne forelægges Indkærede, tidligere Sagsøger, der fik mulighed for at kommentere op- tagelserne. Efter hans opfattelse var det meningsfuldt at forelægge Indkærede, tidligere Sagsøger optagelserne i Måned 4 2025, uanset at optagelserne var foretaget i marts 2025. Det vil være usædvanligt at forelægge materialet, før det er undersøgt.

Dokumentarkompagniet ApS’ interview med en af aktivisterne er efter hans op- fattelse udtryk for efterprøvning af kilden. Journalisten spørger kildekritisk ak- tivisten om aktivisternes motiv, og aktivisten angiver motivet til at være et øn- ske om at belyse forholdene i dansk svineproduktion. Der var ingen økonomisk forbindelse mellem Dokumentarkompagniet ApS og aktivisterne. Han husker ikke, om aktivisterne blev spurgt om, hvordan de finansierede deres aktiviteter.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at de magre grise på billederne i ”Bilag 1- Underernærede grise” alle ser ud til at være levende. De døde grise, der fremgår af andre billeder (bilag X), er ikke de samme grise, men derimod sunde og raske grise, der tilsyneladende er blevet klemt. Det er store flotte grise, der har været ude for en ulykke. Der er intet usædvanligt i, at der dør grise i danske svinestalde. Halvdelen af dødeligheden i en farestald skyldes klemte grise. Det derfor søerne står i bøjler; for at minimere denne risiko. Ho- vedparten af søer i danske farestalde står i bøjler. Det er helt gængs og fuldt lovligt. Det er udtryk for en afvejning af soens og grisens vilkår.

Søerne vil ofte fare om natten, når der er ro. Søerne kan blive stresset af, at der kommer nogen ind om natten. Det er hans teori, at soen i en sådan situation kan rejse sig op og komme til at klemme grisen, når den lægger sig igen. Han har selv oplevet, at søerne reagerer, hvis han kommer ind i stalden iklædt en kedel- dragt af en anden farve end sædvanligt. Grisene vil reagere, hvis nogen bryder 33

ind i stalden om natten og lyser på en usædvanlig måde. Hans erfaring med na- tovervågning er, at det fungerer i nogle besætninger. Andre steder vil dødelig- heden stige som følge af overvågningen.

Når en gris bliver klemt på den måde, som fremgår af billederne (bilag X), går det meget stærkt. Der er ikke meget, man kan gøre i situationen.

Grisene på billederne i ”Bilag 1 – underernærede grise” (X 314-315) er ikke i op - timal stand. Grisene har tydeligvis tabt sig, og der kan anes diarré på de tilsm- udsede grise. Billederne viser efter hans opfattelse kampen for at redde grise, der er ramt af neonatal diarré. Diarré forekommer i næsten alle danske svinebe- sætninger. Der er dog forskel på sygdommens omfang og aggressivitet. Man vil kunne tage tilsvarende billeder i mange danske svinestalde. De foreviste bille- der viser desuden kun ét kuld ud af mange. Han opfatter billederne sådan, at producenten har samlet en gruppe sårbare grise, som gives elektrolytvand eller ekstra mælk. Det er en hurtigt progredierende sygdom, hvor grisene mister en masse proteiner, og tarmen ødelægges. Grisene bliver i en sådan situation lyn- hurtigt afmagrede. Med hensyn til den magreste gris ved elektrolytskålen er det hans forventning, at personalet næste morgen, dvs. 5-6 timer efter, at billedet er taget, vil beslutte, at grisen skal aflives. De øvrige grise forventer han vil blive forsøgt behandlet. Hvis aktivisten, der optræder på et af billederne ved siden af en lille gris, har lyst i stalden med en lampe, vil det være en meget stresset situ- ation for soen.

Som anført i hans erklæring af 15. januar 2026, er sygdommen hos Indkærede, tidligere Sagsøger forsøgt behandlet ved bl.a. indgivelse af vaccine mod rotavirus type A og råmælksforsyning. Råmælksforsyningen kan give grisene antistoffer, der kan medvirke til at bekæmpe de pågældende patogener. Behandlingshistorik- ken er en del af det helhedsbillede, som er nødvendigt at kende for at kunne vurdere grisenes tilstand. Dyrlægen vil typisk spørge til behandlingshistorik, herunder medicinering, da dette indgår i vurderingen af grisens forhold.

De grise, der optræder på de foreviste billeder, vil for længst være slagtet, da Indkærede, tidligere Sagsøger blev forelagt optagelserne efter syv måneder, og det vil på dette tidspunkt være umuligt at identificere de enkelte grise og stier, ligesom det vil være vanskeligt at fremfinde behandlingshistorikken.

Efter hans opfattelse er de foreviste billeder ikke udtryk for usædvanlige for- hold, herunder dyremishandling, underernæring eller lignende. 34

De eksperter, der her udtalt sig i dokumentarudsendelsen af 26. Måned 1 2025, er alle dygtige, men har overvejende forskningsmæssig baggrund og ingen erfa- ring med eller indsigt i klinisk praksis i en dansk svineproduktion.

Person 14's udtalelse om, at ”Der var jo altså en so her i den her sti” , be- kræfter ham i, at Person 14 tidligere urigtigt har antaget, at der ingen so var i stien.

Person 10's udtalelser om farestalden modsiger ikke det, som fremgår af hans erklæring. Det er stadig hans indtryk, at hun har en urigtig antagelse om genetikken i besætningen. Hun har ikke forstået, at grisene er samlet ved soen netop for at sikre, at de kan få plads ved yverne.

Indkærede, tidligere Sagsøger bruger Topigs Norsvin, som indebærer et lavere pres på dyrene, da soen har færre levendefødte grise svarende til en reduktion af kuld- størrelsen på ca. 30 pct. Grisene er også større ved fødslen, og dødeligheden er mellem 7-10 pct. mod landsgennemsnittet på 14 pct.

Han har også i andre sager udarbejdet erklæringer på foranledning af advokat Hans Sønderby Christensen.

Anbringender Parterne har gentaget deres anbringender for byretten.

Kærende, tidligere Sagsøgte og Dokumentarkompagniet ApS har i påstands- dokument af 15. januar 2026 anført bl.a. (afsnitsnummerering og henvisninger til ekstrakt og materialesamling udeladt):

”Overordnet

Hvad angår forbudsspørgsmålet, skal Landsretten tage stilling til, om en offentliggørelse af optagelserne fra Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde vil være uberettiget, jf. straffelovens § 264 c. Uanset om man måtte lægge til grund, at dyreaktivisternes optagelser er foretaget ved en uberettiget husfredskrænkelse efter straffelovens § 264, angår forbudssagen en selvstændig vurdering af, om det efter straffelovens § 264 c er uberetti- get at offentliggøre optagelserne. Det foreligger således en primær og en sekundær handling, som skal vurderes hver for sig.

Landsrettens bedømmelse under straffelovens § 264 c beror på en afvej- ning af hensynet til de kærendes informations- og ytringsfrihed, som er beskyttet af artikel 10 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), over for hensynet til Indkæredes, tidligere Sagsøger privatliv, som er be - skyttet af artikel 8. I det omfang Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS har krav på be- 35

skyttelse af et privatliv, er det i det følgende omfattet af bemærknin- gerne om Indkærede, tidligere Sagsøger.

Afvejningen skal foretages på grundlag af følgende principper, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har fastlagt i sin praksis i blandt andet Axel Springer mod Tyskland:

(i) contribution to a debate of general interest; (ii) how well-known is the person concerned and what is the subject of the report; (iii) prior conduct of the person concerned; (iv) method of obtaining the information and its veracity/circumstances in which the photographs were taken; (v) content, form and consequences of the publication; and (vi) severity of the sanction imposed.

EMD udtrykker kritik, hvis de nationale domstole undlader at foretage afvejningen i henhold til de nævnte principper, jf. fx Mortensen mod Danmark.

Hensynet til informations- og ytringsfriheden

Generelle bemærkninger

Medierne indtager som ”public watchdog” en central rolle i et demo- kratisk samfund. Indgreb i mediernes ytringsfrihed kræver endog me- get tungtvejende grunde, og der er meget lidt plads til begrænsninger i ytringsfriheden, når der som i den foreliggende sag er tale om debat om et emne af offentlig interesse.

Hensynet er særligt stærkt i tilfælde af et forudgående indgreb i form af et forbud. Et forbud mod offentliggørelse af indhold i medierne har ka -rakter af forhåndscensur og må reserveres til helt ekstraordinære situa -tioner.

I U 2010.1859 H tog Højesteret stilling til en begæring om forbud mod offentliggørelse af optagelser foretaget på ikke frit tilgængeligt sted af en person, som ikke havde adkomst til at filme på stedet. Der var tale om optagelser på et privat behandlingshjem for alkoholmisbrugere fo- retaget af to journalister, som udgav sig for at være alkoholmisbrugere, og som foretog skjulte optagelser af bl.a. ansatte på behandlingshjem- met.

Højesteret udtalte bl.a., at et forbud mod et nyhedsmedies offentliggø- relse af optagelser udgør et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, som kun kan foretages, hvis tungtvejende grunde taler for det, jf. her- ved principperne bag grundlovens § 77 samt EMRK artikel 10. Be- grænsninger i ytringsfriheden kan således kun ske i det omfang, de er ” nødvendige i et demokratisk samfund” af hensyn til blandt andet be- skyttelse af ”andres gode navn og rygte eller rettigheder” . I afvejningen 36

af hensynet til ytringsfriheden over for andre hensyn, herunder hensy- net til privatlivets fred, må det særligt indgå, at der ikke opstilles be- grænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan. Det forhold, at en offentliggørelse kan medføre en krænkelse, er derfor ikke tilstrækkeligt til, at et forbud kan nedlægges, medmindre krænkelsen er af en sådan grovhed, at hensynet til den krænkede overstiger hensynet til ytrings-og informationsfriheden.

Højesterets præmisser i sagen fra 2010 er gentaget i senere kendelser om forbud mod medierne, herunder i senere højesteretspraksis, jf. U 2021.5227H, og den relevante vurdering ved forbudssager mod nyheds- medier beror derfor på den afvejning mellem EMRK artikel 8 og 10, som Højesteret foreskriver.

Den konkrete vurdering

Mediernes omtale af dyrevelfærd og dyrs levevilkår i menneskets vare- tægt har væsentlig samfundsmæssig interesse, hvilket understøttes af den omfattende mediedækning og flere toneangivende retssager, her- under U.2012.2328H om ulovlig hundehandel og U.2024.737V om for - holdene på et stutteri.

I begge sager blev foretaget optagelser på ikke frit tilgængeligt sted, uden at vedkommende havde adkomst til at filme på stedet, og i begge sager var det berettiget at offentliggøre optagelserne. De kærende gør gældende, at der ikke er nogen forskel på bedømmelsen af udnyttelse af optagelser med skjult kamera af personer på ikke frit tilgængeligt sted (straffelovens § 264 a) og udnyttelse af optagelser foretaget i forbindelse med en husfredskrænkelse (straffelovens § 264).

I den konkrete sag er det ubestridt, at de relevante optagelser er foreta- get i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde, og 7 uafhængige fageksperter har ud- talt sig særdeles kritisk om dyrevelfærden i staldene. Da optagelserne tilmed er foretaget hos Stilling 1 for Danske Svineproducenter, og da optagelserne i 2024-dokumentaren blev til- skrevet nogle få ”brodne kar” i branchen, har det meget væsentlig samfundsmæssig interesse at offentliggøre optagelser, som belyser kritiske forhold i toppen af dansk svineproduktion.

Af samme grund er det ikke korrekt, at kritisable forhold allerede er vist til befolkningen i 2024-dokumentaren eller i den publicerede doku- mentar den 26. Måned 1 2025, og at optagelserne i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde ikke rummer noget nyt. Til belysning af problemets omfang er det netop centralt, at optagelserne ikke omhandler tilfældige enkelt- personer, men derimod toppen af dansk svineproduktion, herunder Indkærede, tidligere Sagsøger, der er Stilling 1 for Danske Svineproducenter, og som tog afstand fra de forhold, som programmet fra 2024 dokumente- rede. 37

Hensynet til Indkærede, tidligere Sagsøger

Om den krænkelse, som Indkærede, tidligere Sagsøger har påberåbt sig, forkla- rede han i byretten bl.a.:

”Det har ikke så meget at gøre med de fotos, der fremvises. Det handler om, at nogen har krænket hans og hans families ejendoms- ret” .

Han har udtalt det samme offentligt og er således enig i, at en offentlig- gørelse af optagelserne ikke i sig selv udgør en krænkelse.

Herudover vil offentliggørelsen af de relevante optagelser ikke udgøre en tilstrækkelig grov krænkelse af Indkæredes, tidligere Sagsøger ret til privatliv efter artikel 8 af følgende grunde:

• Indkærede, tidligere Sagsøger er Stilling 1 for Danske Svineproducenter. Han er en vægtig stemme i den danske offentlige debat om griseproduk -tion og konventionelt landbrug. I kraft af sin offentlige rolle må han tåle nærgående omtale af sit erhvervsmæssige virke.

• Indkærede, tidligere Sagsøger driver 8 ejendomme med i alt 1.800 søer. Han er derfor ansvarlig for et betydeligt antal dyr, og han må tåle, at of -fentligheden sætter fokus på dyrenes levevilkår og velfærd.

• Optagelserne er foretaget i staldene og er koncentreret om grisene i staldene. Der er ikke foretaget optagelser af personer eller optagel -ser af eller i Indkæredes, tidligere Sagsøger beboelsesejendom. Optagelserne vedrører derfor kun Indkæredes, tidligere Sagsøger erhvervsmæssige virke.

• Optagelserne er vist for 7 uafhængige fageksperter, som fandt for - holdene i Indkæredes, tidligere Sagsøger stalde særdeles kritisable.

• Optagelserne modsiger Indkæredes, tidligere Sagsøger udtalelser om, at de i 2024 viste kritisable forhold kun vedrørte enkelte landmænd.

• Indkærede, tidligere Sagsøger er selv gået ud i pressen og har fortalt om opta -gelsernes indhold og må derfor tåle, at offentligheden får kendskab til optagelserne for derved at kunne tage stilling til sagen.

• Optagelserne og eksperternes vurderinger er forelagt for Indkærede, tidligere Sagsøger, som vil komme til orde, hvis optagelserne offentlig -gøres.

• De af Indkærede, tidligere Sagsøger påberåbte hensyn til smittefare mv. kan have betydning for bedømmelsen af dyreaktivisternes handlinger, men er uden betydning for bedømmelsen af de kærendes efterføl -gende udnyttelse af optagelserne, hvortil kommer, at der ikke i den aktuelle sag blev konstateret øget smitte i staldene, hvilket sand - 38

synligvis skyldes, at dyreaktivisterne tog de relevante forholdsreg- ler.

De netop nævnte momenter er alle tillagt vægt i dansk retspraksis. Det forhold, at optagelserne ikke indeholder personbilleder, skal ses i for- hold til U.2010.1859H, hvor optagelserne viste personbilleder, men hvor der alligevel ikke var grundlag for at nedlægge forbud. Efter sin karak- ter udgør optagelserne i denne sag derfor en mindre krænkelse af pri- vatlivet end i U.2010.1859H. Spørgsmålet om, hvor optagelserne er fore- taget, har Højesteret tillagt vægt i U.2012.2328H, hvor skjulte optagelserne var berettigede, selvom de var foretaget i et køkken i en ejendom, der tjente som privat bolig, men samtidig var showroom for salg af hunde, og hvor Højesteret fandt, at de fotograferedes aktiviteter ikke desto mindre havde væsentlig samfundsmæssig interesse. Det for-hold, at den, som ønsker nedlagt et forbud mod optagelser, har udtalt sig i offentligheden om optagelserne, har desuden betydning for afvej- ningen, og taler imod, at der skal nedlægges forbud, jf. U.2024.737V.

Forbud mod medierne forekommer ganske sjældent. Til belysning af, hvor grov en krænkelse efter artikel 8 et forbud vil forudsætte, kan der henvises til forholdet mellem Højesterets præmisser i U.2010.1859H som omtalt ovenfor og U.2021.5227H, hvor Højesteret nedlagde forbud mod at vise skjulte optagelser af en dement kvinde på et plejehjem. Præmisserne i kendelsen fra 2021 viser, at det var visningen af en iden- tificerbar kvinde i ”meget intime situationer i hendes bolig” , herunder fx i ”en lift f.eks. under forsøg på afføring” og ”i en række situationer, der angår hendes intimhygiejne med hensyn til f.eks. bleskift” samt of- fentliggørelse af ”følsomme helbredsoplysninger” , som var udslagsgi- vende for resultatet. Der er ikke eksempler i retspraksis på, at forbud mod nyhedsmedier er blevet nedlagt i sager, hvor de relevante optagel- ser ikke indeholdt billeder af per- soner i intime situationer.

Indkærede, tidligere Sagsøger lægger afgørende vægt Østre Landsrets dom op- trykt i TfK.2023.21. Dommen er uden betydning, da den angår den pri- mære handling (dyreaktivisters optagelser i stalde) og ikke den sekun- dære handling (mediernes offentliggørelse af optagelserne).

Konklusion

Samlet set angår selve offentliggørelsen af de relevante optagelser Indkæredes, tidligere Sagsøger erhvervsmæssige og offentlige rolle og ikke hans privat- liv, og de belyser forhold af særdeles væsentlig samfundsmæssig inter- esse. På den baggrund er der ikke tale om en sådan grov krænkelse af Indkærede, tidligere Sagsøger, at hensynet til ham overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden. Et forbud mod offentliggørelse af optagel- serne vil herefter udgøre et uberettiget indgreb i de kærendes ytrings-og informationsfrihed efter EMRK artikel 10 i henhold til både dansk retspraksis og de af EMD opstillede principper for afvejningen.

Byrettens præmisser 39

Byrettens præmisser er uholdbare af flere grunde.

For det første har byretten undladt at foretage den afvejning, som Hø- jesteret foreskriver i U.2010.1859H og EMD i sin praksis. Byretten har gengivet Højesterets præmisser, men har ikke selv foretaget den rele- vante afvejning.

For det andet har byretten i stedet lagt afgørende vægt på et helt nyt kriterium, som ikke er relevant for bedømmelsen i en forbudssag. Den centrale præmis i byrettens afgørelse er således:

” … navnlig henset til, at optagelserne ifølge det oplyste er foreta- get, mens alene aktivisterne har været til stede, og uden nogen for- udgående redaktionelle overvejelser hos et nyhedsmedie er medi- ernes videregivelse/offentliggørelse af dette materiale - uanset den væsentlige samfundsmæssige interesse i dyrevelfærd, der søges af- dækket ved optagelserne - under disse omstændigheder uberetti- get” .

Det vil være ødelæggende for undersøgende journalistik at tillægge dette kriterium vægt.

Det er oplagt, at medierne er forpligtet til at foretage redaktionelle over- vejelser før publicering. Det følger bl.a. af de presseetiske retningslinjer, at et medie skal (1) kontrollere sine oplysninger, så langt det er muligt, (2) udvise kildekritik og (3) forelægge kritiske og skadelige oplysninger. Det er derimod ikke et krav, at redaktionelle overvejelser er foretaget, før kildemateriale tilvejebringes.

Når denne bemærkning i byrettens præmisser er uholdbar, skyldes det navnlig, at undersøgende journalistik i høj grad beror på, at kilder kan henvende sig til journalister med materiale om fx kritisable forhold og opnå ret til anonymitet, også selvom kilden måtte have begået lovbrud ved at tilvejebringe materialet.

Konsekvensen af byrettens kriterium er, at medierne ikke kan benytte materiale, som er fremkommet ved et lovbrud, medmindre medierne selv har medvirket til lovbruddet, hvilket selvsagt er uholdbart.

At det ikke kan forholde sig som antaget af byretten, fremgår klart af EMD’s praksis, herunder den centrale afgørelse Fressoz og Roire mod Frankrig, som angik et fransk magasins offentliggørelse af en direktørs selvangivelser, der uden forudgående aftale var tilvejebragt ulovligt af en kilde. EMD fandt, at der skulle foretages en afvejning mellem EMRK artikel 8 og artikel 10, som faldt ud til mediets fordel.

I dansk sammenhæng har Fogedretten i Odense tidligere foretaget den korrekte afvejning i en helt sammenlignelig situation, som angik aktivi- sters adgang til minkfarme uden forudgående aftale og TV 2’s efterføl- 40

gende publicering af optagelser. Der henvises også til Østre Landsrets dom af 1. Måned 1 2018.

Pressenævnet har desuden udtalt sig om netop mediernes offentliggø- relse af optagelser foretaget af en kilde på ikke frit tilgængeligt sted. I sagen 2018-80-0083 udtalte Pressenævnet bl.a.:

”Pressenævnet finder, at det som udgangspunkt er betænkeligt, at medierne anvender skjulte lydoptagelser, som er optaget af og vi- deregivet til mediet fra tredjemand, og som kan være optaget un- der sådanne omstændigheder, at optagelsen er strafbar.

Pressenævnet finder imidlertid, at det har klar samfundsmæssig in- teresse at belyse forholdene i ældreplejen, herunder behandlingen af ældre demente på plejehjem…

Nævnet finder, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for omgangstonen i de konkrete plejesituationer uden brug af skjulte optagelser. Nævnet udtaler derfor efter en samlet vurdering ikke kritik af TV2 ØST for at offentlig- gøre optagelserne fra plejeboligen.”

Som Pressenævnets kendelse viser, er det ej heller presseetisk et krav, at mediet har foretaget en redaktionel vurdering forud for, at optagelserne foretages.

Den journalistiske dokumentation kunne ikke fremskaffes på anden vis

I kæresvarskriftets pkt. 39 har Indkærede, tidligere Sagsøger anført, at opfølgning på programmet fra 2024 kunne være opnået med mindre indgribende midler i form af ny aktindsigt i Fødevarestyrelsens videooptagelser, li- gesom indkærede har haft flere filmhold med i stalden. Indkærede har henvist til, at Dyrenes Beskyttelse har været på besøg i stalden den 6. Måned 3 2024. Under sin forklaring i byretten forklarede Indkærede, tidligere Sagsøger, at Dyrenes Beskyttelse ”gik med egne kameraer” .

Der er ikke grundlag for noget af det anførte.

De kærende gør gældende, at det er overordentligt vanskeligt at få lov til at filme i konventionelle svineproduktioner uden restriktioner. Det viser sig tydeligt i Indkæredes, tidligere Sagsøger tilfælde. Da journalisten - fra Do kumentarkompagniet besøgte ham den 8. Måned 4 2025, forbød han ud- trykkeligt fotografen at filme syge grise. I overensstemmelse hermed forklarede Indkærede, tidligere Sagsøger i byretten bl.a. at ”Når han får besøg af TV 2, ønsker han at bestemme, hvor inter- viewet finder sted, fordi han vil gerne, at interviewet er positivt ladet” . Der henvises desuden til ar- tiklen ”Titel 4” .

Det fremgår i øvrigt af Vidne 1's forklaring, at Dokumen - tarkompagniet i forbindelse med researchen til det første program fra 41

2024 bad en lang række svineproducenter om at få adgang til deres stalde, hvilket blev afvist. Det har herudover formodningen imod sig, at svineproducenter vil tillade åbne optagelser af meget kritisable forhold.

For så vidt angår besøget fra Dyrenes Beskyttelse den 6. Måned 3 2024, som Indkærede, tidligere Sagsøger har påberåbt sig, bemærkes, at Indkærede, tidligere Sagsøger havde pålagt gæsterne restriktioner i forbindelse med besøget, idet gæ- sterne ikke havde lov til at filme i staldene. Besøget understøtter derfor, at den relevante dokumentation ikke ville kunne fremskaffes anden måde.

Herudover er det relevant, at dyreaktivisternes optagelserne er foreta- get om natten, og at de belyser forholdene i grisestaldene i de mange ti- mer, hvor der ikke er personale i staldene, og hvor fx Fødevarestyrelsen heller ikke har adgang. Som Vidne 1 har forklaret, fremgår det af optagelserne, at nogle grise er døende i mange timer, fordi der ikke er personale i stalden om natten. På den baggrund dokumenterer opta- gelserne forhold, som offentligheden ikke har haft kendskab til før, og som har offentlighedens interesse.

Det er endelig fastslået i både dansk retspraksis og EMD’s praksis, at domstolene respekterer den journalistiske vurdering af nødvendighe- den af den dokumentation, som fremlægges, jf. bl.a. U 2012.2338 H.

De presseetiske retningslinjer er iagttaget

Det følger af EMD’s praksis, at der ikke er grundlag for at skride ind over for journalister, der har tilvejebragt pålidelige og præcise informa- tioner i overensstemmelse med god journalistisk etik. Det spiller derfor en rolle, om de presseetiske retningslinjer er iagttaget.

Som det fremgår ovenfor, har de kærende iagttaget de krav i de presse- etiske retningslinjer, som er relevante i researchfasen, om kontrol af op- lysninger, forelæggelse, kildekritik og formidling af angreb og svar. Det følger endvidere af Pressenævnet praksis, at offentliggørelse af optagel- ser foretaget af tredjemand på ikke frit tilgængeligt sted, hvor vedkom- mende ikke har haft adkomst til at filme, har været berettiget.

For så vidt angår indkæredes bemærkning i kæresvarskriftet om, at de kærende er ”mikrofonholdere for utroværdige kilder” bemærkes, at kravet til kildekritik efter Pressenævnets praksis om pkt. A.2 består i, at kildernes interesse skal lægges åbent frem. Da det fremgår klart af pro- grammet, at optagelserne er foretaget af dyreaktivister, er kravet op- fyldt. Hvad angår det medvirkende eksperter, er det oplagt, at de ikke er utroværdige.

Forhold efter publicering

Det forhold, at Indkærede, tidligere Sagsøger har fremlagt en kontrolrapport af 8. Måned 2 2025 uden anmærkninger, fratager ikke optagelserne deres 42

værdi, og sådanne efterfølgende forhold har ikke betydning for vurde- ringen af, om optagelserne kan vises.

Besøget fra Fødevarekontrollen fandt sted i ugerne umiddelbart efter, at udsendelsen var blevet publiceret, og dermed på et tidspunkt, hvor Indkærede, tidligere Sagsøger var bekendt med den offentlige interesse i hans be- sætning med den deraf følgende forhøjede risiko for besøg fra fødevare- kontrollen.

Betingelserne for udlevering og beslaglæggelse er ikke opfyldt.

Efter retsplejelovens § 423 forudsætter beslaglæggelse, at retten nedlæg- ger for- bud, og at der er bestemte grunde til at antage – og en meget høj grad af sandsynlighed for – at forbuddet vil blive overtrådt. Der er intet grundlag for at antage, at de kærende vil overtræde et forbud, hvilket forløbet efter byrettens kendelse også illustrerer.

Udlevering af kopi af optagelserne kan afsløre dyreaktivisternes identi- tet, bl.a. fordi dyreaktivisterne filmer hinanden (Vidne 1's for- klaring). Efter reglerne om kildebeskyttelse er et udleveringskrav derfor udelukket, hvortil kommer, at de indkærede ikke har nogen anerken- delsesværdig interesse i udlevering af materialet under forbudssagen.”

LADS har i påstandsdokument af 15. januar 2026 anført bl.a. (afsnitsnummere- ring samt henvisninger til bilagsnumre, processkrifter og retsbøger udeladt):

Anbringender til påstand 1 Til støtte for stadfæstelse af det af byretten nedlagte forbud bemærkes for det første, at nærværende sag udelukkende drejer sig om indbrud – ikke om skjulte optagelser foretaget af journalister. Der er tale om akti- vister, hvis ærinde er at skade en person og en branche. Skjulte optagel- ser foretages af journalister, der, som ”muldvarp” foretager en opta- gelse, og som i forbindelse hermed er forpligtet indenfor rammerne af journalistik og presseetik til løbende at foretage afvejninger og doku- mentation og kunne redegøre for og dokumentere dem. I modsætning til nærværende sag, hvor der, som fastslået af byretten, er tale om opta- gelser foretager i forbindelse med aktivisters indbrud. Ikke skjulte opta- gelser af journalister, som er underlagt presseetiske forpligtelser. Der er således tale om aktivister, hvis løsen er, at ”hensigten helliger midlet” . Herunder hvor hensigten helliger, at de hverken er så objektive som muligt, upartiske mfl. som det påhviler journalister.

For det andet er det gældende praksis, at dyreaktivisternes indtrængen og tilstedeværelse i indkæredes staldanlæg og svinebesætning er ulov- ligt og strafbart efter straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, jf. Østre Landsrets dom af 8. Måned 1 2022 optrykt i TfK2023.21, hvor nogle dyreaktivi -ster, der uberettiget havde skaffet sig adgang til en svinebesætning, blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2: 43

” Efter sagens oplysninger, herunder om indholdet af de videoer, som T1 og T3 optog i stalden, og som senere blev gjort tilgængelige på sociale medier, finder landsretten, at deres indtrængen bl.a. må anses at have haft til formål at bidrage til at skabe opmærksomhed og debat om de produktionsforhold, hvorunder svin opdrættes i Danmark. Dette må indgå i vurderingen af, om det i situationen må anses at have været berettiget, at de skaffede sig adgang til svinestalden og gik rundt derinde og filmede. Ved vurderingen heraf må der foretages en afvejning af hensynet til privatlivets fred, herunder kræn ­kelsens karak- ter, over for hensynet til nyheds- og informationsformidling vedrørende dyrevelfærd.

Det lægges efter forklaringerne fra de tiltalte T1 og T3 til grund, at de ikke fandt grundlag for at tilkalde politiet, de veterinære myndigheder eller an ­dre som følge af de forhold, de konstaterede på stedet. Herefter, og da den opmærksom og debat om de produktionsforhold, hvorunder svin opdrættes i Danmark, kunne være rejst på en anden og lovlig måde, findes de tiltalte T1 og T3 at have gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.

Det lægges efter tiltalte T2’s forklaring til grund, at han ikke var medlem af eller aktiv i [politisk parti], og at det alene var i egen interesse, at han gik ind i svinestalden og besigtigede forholdene. På denne baggrund findes også T2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.”

Som det fremgår, har landsretten allerede afgjort, at der foreligger et indbrud, en krænkelse af den private ejendomsret. Kærende påberåber sig en lang række referencer, som udelukkende angår skjulte optagel- ser. Ingen af dem angår indbrud.

Ligesom i TfK2023.21, er indkæredes svinebesætning en SPF-certificeret besætning, jf. udskrift fra www.spfsus.dk. Tilsvarende fremgår af dro - nevideoen ”Titel 5” , samt af Indkæredes, tidligere Sagsøger forklaring for byretten. SPF-certificeringen indebærer, at der ved adgang til besætnin- gen gælder nogle karantæneregler, som betyder, at man ikke må have været i kontakt med grise i 48 timer inden besøg i besætningen, med- mindre det er grise med samme sundhedsstatus, jf. Indkæredes, tidligere Sagsøger forklaring for byretten samt programmet for Dyrenes Beskyttelses besøg i besætningen den 6. Måned 3 2024.

Ligesom i TfK2023.21, udgjorde dyreaktivisternes blotte tilstedeværelse i indkæredes staldanlæg og svinebesætning en betydelig risiko i rela- tion til smittebeskyttelse af besætningen. Kærende har i den forbindelse hverken for by- eller landsret bestridt indkæredes oplysning om, at en af dyreaktivisterne har løftet en pattegris ud på gangen og dermed har været i direkte kontakt med grisen, hvilket i sagens natur øger risikoen for smitte. Hertil kommer, at kærende selv bekræfter, at de samme dy- reaktivister har brudt ind og foretaget optagelser på 3 andre ejen- domme, hvilket indebærer en potentiel risiko for, at dyreaktivisterne har bragt smitte mellem besætningerne. Således har der i besætningen tilhørende Person 2 for nyligt været et udbrud af Ap2, 44

der er en ondartet lungesyge, der er en smitsom form for lungebetæn- delse, der kan være årsag til mange akutte dødsfald, jf. udskrift fra www.spfsus.dk.

Ligesom i TfK2023.21, har dyreaktivisterne i den foreliggende sag heller ikke fundet grundlag for at tilkalde politiet, de veterinære myndigheder (Fødevarestyrelsen) eller andre som følge af de forhold, de konstaterede på stedet. Ligesom i den sag, kunne den opmærksomhed og debat om dyrevelfærd, som dyreaktivisterne har ønsket at skabe med optagel- serne i nærværende sag, have været rejst på en anden og lovlig måde. Således foretager både politiet og Fødevarestyrelsen uanmeldte kontrol- ler, jf. f.eks. … der indeholder eksempel på en uanmeldt kontrol, som politiet og Fødevarestyrelsen har foretaget i indkæredes svinebesætning den 8. Måned 2 2025. I øvrigt uden anmærkninger.

Ligesom i TfK2023.21, er dyreaktivisterne i den foreliggende sag kom -met ind ad en bagdør til stalden, jf. Indkæredes, tidligere Sagsøger forklaring for byretten samt dronevideoen ”Titel 6” . Det er i den forbin- delse uden betydning, om staldene har været aflåst, eller om det har været muligt at skaffe sig adgang gennem uaflåst indgang, jf. byrettens præmisser, der fremgår af Vestre Landsrets dom af 22. Måned 3 2014 optrykt i TfK2014.779, samt TfK2023.21, hvor dyreaktivisterne netop havde fået adgang via en uaflåst branddør.

For det tredje er det gældende praksis, at anskaffelse eller udnyttelse af optagelser, der er fremkommet i strid med straffelovens § 264, er ube- rettiget efter straffelovens § 264 c, når den, der anskaffer eller udnytter de pågældende optagelser, er bekendt med, at de er fremkommet ved en strafbar handling. Rationalet heri er naturligvis, at optagelser, der er fremkommet ved en strafbar handling, ikke bliver lovlige ved, at de bli- ver overgivet til et medie med henblik på offentliggørelse, når det på- gældende medie er bekendt med, at de er tilvejebragt ulovligt.

Dette understøttes bl.a. af U.1996.1538Ø, hvor landsretten fandt, at BT’s anvendelse af oplysninger fra en harddisk, som et advokatfirma havde overgivet til destruktion hos et specialfirma, men som en udenforstå- ende person var kommet i besiddelse af og havde overgivet til BT, fand- tes at være uberettiget i medfør af straffelovens § 264 c.

Endvidere henvises til omtalen af dommen i litteraturen, jf. f.eks. Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller, Medieretten, 2. udgave, 2021, side 200.

Tilsvarende henvises til U.1982.490/2Ø, hvor en fotograf blev dømt efter straffelovens § 264 a for at have fotograferet en mand, der befandt sig i indgangen til sin ejendom, hvilket udgjorde et ikke frit tilgængeligt sted. Han havde efterfølgende fremkaldt fotoet og overladt det til en journalist, som ved byrettens dom var blevet fundet skyldig i overtræ- delse af straffelovens § 264 c ved uberettiget at have bragt fotoet i en ar- tikel. 45

I den foreliggende sag er det ubestridt, at kærende var bekendt med, at optagelserne er fremkommet ulovligt, jf. bl.a. … :

” Jeg vil rigtig gerne lige stille dig nogle spørgsmål om det her materiale, du har afleveret til mig. Hvad er det for nogle besætninger, I har været inde at filme på? … Men de her landmænd, de har jo også en helt lovlig forretning kørende. Altså, hvordan kan I tillade jer at gå ind og filme ulovligt i de her besæt ­ninger?” (Understregning og fremhævning tilføjet)

Endvidere:

” Men det er stadig ulovligt, det I gør. Har du tænkt over konsekvenserne sådan rent personligt, hvis du bliver retsforfulgt på det her?” (Under ­stregning og fremhævning tilføjet)

Tilsvarende:

” Det er ulovligt, det i gør. Er I hævet over loven?” (Understregning og fremhævning tilføjet)

Eftersom Dokumentarkompagniet og TV2 således utvivlsomt var vi- dende om, at optagelserne blev frembragt under ulovlige indbrud, ud- gør det en overtrædelse af § 264 c.

Hertil kommer, at det er ubestridt, at kærende ikke har været involveret i optagelserne, som dyreaktivisterne har foretaget i indkæredes staldan- læg og svinebesætning.

Allerede på den baggrund kan det udelukkes, at kærende, forud for dy- reaktivisternes indtrængen, har foretaget nogen journalistiske/redaktio- nelle overvejelser af, om det var muligt at skabe opmærksomhed om dyrevelfærden i svinebesætninger på anden måde.

Aktivisternes ageren dokumenterer selvsagt ikke tilstræbt objektivitet af nogen art, endsige upartiskhed. En journalists forpligtelse til at vise en i sammenhængen relevant historie, er erstattet af målrettet udstil- ling. Målrettet udstilling er upartiskhedens modsætning, og derfor er det udelukket, at indbruddet, hvor ingen journalister deltog, er beskyt- tet af pressefrihed og regler i Den Europæiske Menneskerettighedskon- vention.

Selv hvis kærende havde foretaget journalistiske/redaktionelle overvej- elser forud for dyreaktivisternes indtrængen, hvad de ikke har, har kæ- rende heller ikke dokumenteret, at det ikke var muligt at skabe op- mærksomhed om dyrelvefærden i svinebesætninger med mindre ind- gribende midler. 46

Programmet fra Måned 2 2024, som programmet fra 26. Måned 1 2025 er en opfølgning på, var baseret på aktindsigt i det foto- og video- materiale, som Fødevarestyrelsen har optaget i forbindelse med 515 be- sætningskontroller, jf. bl.a. forklaring afgivet af Dokumentarkompag - niets redaktør Vidne 1 for byretten.

Som … fremlægges udskrift fra Infomedia vedrørende medieomtale af programmet fra Måned 2 2024.

Det bemærkes, at …, der bl.a. indeholder en udskrift fra Infomedia ved- rørende medieomtale i forbindelse med programmet fra 26. Måned 1 2025, ikke tager højde for, at 258 af artiklerne angår nærværende for- budssag, ligesom 142 af artiklerne drejer sig om indbruddene i de 4 be- sætninger, hvor dyreaktivisterne har foretaget optagelser til brug for programmet, jf. udskrifter fra Infomedia.

Desuden bemærkes, at programmet fra Måned 2 2024 gav anledning til samrådsspørgsmål, samt en række § 20-spørgsmål.

Hertil kommer, at indkærede flere gange har haft filmhold i sine stal- danlæg og svinebesætning. F.eks. blev Dokumentarkompagniet den 2. Måned 2 2024 inviteret ind i besætningen i forbindelse med program- met fra Måned 2 2024. Efter programmet fra Måned 2 2024 har TV2 også været i besætningen for at filme. Også længe før programmet har TV2 været på besøg i besætningen, bl.a. den 28. Måned 4 2023, jf. SMS- korrespondance. Herudover bemærkes, at i forbindelse med Dyrenes Beskyttelses besøg i besætningen den 6. Måned 3 2024, hvor også en række kandidater til Europa-Parlamentet var Indkæredes, tidligere Sagsøger gæster, har bl.a. Person 6, der er medlem af Europa-Parlamentet, offentliggjort opta- gelser fra besætningen på sin Facebook-side. Person 6 er land- skendt fra landets statsministerbærende parti som den hårdeste kritiker af grises forhold under danske produktionsforhold, og hans optagelser er foretaget fuldkommen frit. Det bekræfter i sig selv – modsat hvad kærende fremfører under nærværende kæremål – at den offentlige de- bat kan etableres uden brug af indbrud. I kraft af åbenhed hos Indkærede, tidligere Sagsøger. Indkæredes, tidligere Sagsøger gæster kunne – akkurat som journalister, tv-stationer og andre gæster hos Indkærede, tidligere Sagsøger, fotografere frit.

Kærende har desuden ikke dokumenteret, at optagelserne fra indkære- des staldanlæg og svinebesætning viser nogle forhold, som ikke alle- rede tidligere er dokumenteret, f.eks. med programmet fra Måned 2 2024. Der er således ingen nyhedsværdi i optagelserne.

Selv hvis optagelserne havde haft nyhedsværdi, hvad de ikke har, har kærende ikke opfyldt almindelige presseretlige principper og regler til at kontrollere, om de oplysninger, der videregives, er korrekte, jf. bl.a. punkt A i de presseetiske retningslinjer, samt Den Europæiske Menne- skerettighedsdomstols dom af 21. januar 1999 i sag 29183/95, Fressoz and Roire mod Frankrig, § 54. 47

Således har kærende f.eks. ikke taget højde for den væsentlige ulempe, det har for dyrene, at der kommer dyreaktivister i fremmed beklædning med hætte over hovedet ind i staldene midt om natten til de sovende dyr, jf. bl.a. Indkæredes, tidligere Sagsøger forklaring for byretten, der fremgår af retsbog af 24. Måned 1 2025, side 11, afsnit 4. Tilsvarende forklaring afgivet af svinefagdyrlæge Vidne 3 for byretten.

De døde grise i … kan således være blevet ”lagt ihjel” [sic] af soen, fordi soen er blevet bange og har rejst sig for at vende sig, da dyreaktivi- sterne er kommet ind i staldene, jf. bl.a. svinefagdyrlæge Vidne 3's forklaring for byretten.

Hertil kommer, at det kun er en enkelt af de eksperter, der er blevet forevist optagelserne, der har praktisk erfaring med at foretage en kli- nisk vurdering i svinebesætninger, jf. supplerende erklæring af svine- fagdyrlæge Vidne 3.

Den eneste med praktisk erfaring er, som det fremgår, Person 11, der er tidligere ansat i Fødevarestyrelsen. Som det endvi- dere fremgår, er det dog kun meget begrænset erfaring hun har i at fo- retage en klinisk vurdering. Uanset om hun, som hævdet af kærende, har haft optagelserne til gennemsyn, ændrer dette ikke ved, at hun ty- deligvis ikke har været bekendt med de faktiske omstændigheder. Såle- des fremgår følgende af hendes udtalelse:

” Hvis den ikke er behandling, så er det jo manglende behandling af syge og tilskadekomne dyr. Og hvis det er, at den er i behandling, så hvis be ­handlingen er afsluttet, så vil jeg jo sætte spørgsmålstegn ved om behand ­lingen har virket. Og så skal man jo enten tilkalde en dyrlæge eller aflive dem.” (Understregning tilføjet)

Såfremt hun var blevet forelagt konkrete oplysninger om, at den om- talte pattegris var placeret i en sygesti, og at der i sygestien var indsat en ammeso som led i behandlingsforløbet, ligesom der i stien var et rød trug med elektrolytter, sukkervand og energi, samt et mælkeanlæg, ville hun naturligvis ikke have udtalt, som hun gør.

Hertil kommer, at hvis det faktisk forholdt sig som hævdet af kærende, at optagelserne giver et klarere billede af sammenhængen, er det for indkærede uforståeligt, at kærende ikke har fremlagt optagelserne på helt sædvanlig vis, hvor optagelserne i overensstemmelse med kontra- diktionsprincippet udleveres i kopi til indkærede og retten og indgår i rettens arkiv. Der er således intet, der forhindrer kærende i at frem- lægge optagelserne i en form, som ikke kompromitterer kildebeskyttel- sen af dyreaktivisterne. F.eks. i en form, hvor de dele, der viser dyreak- tivisternes ansigter, helt udelades, eller i en ”anonymiseret” form, hvor ansigterne er slørede. Når kærende ikke har fundet anledning hertil kan det naturligvis kun være fordi optagelserne ikke giver et billede til for- del for kærendes synspunkt, end de stillbilleder, der fremgår af …. 48

Endvidere bemærkes, at der er gået 7 måneder fra optagelserne i marts 2025 til, at kærende har forevist dem for Indkærede, tidligere Sagsøger i Måned 4 2025, hvilket i sagens natur umuliggør indkæredes mulighed for kon- tradiktion, herunder mulighed for at efterprøve kærendes postulater, li- gesom det reelt afskærer indkærede fra at føre modbevis overfor ”Fol- kedomstolen” , som kærende ønsker etableret uden at tegne et fuldt dækkende billede for ”folket” .

For det femte bemærkes, at hvis man, som kærende ønsker det, tillader en retstilstand, hvorefter det i alle tilfælde tillades medier at benytte materiale, der er fremkommet ved tredjemands lovbrud, accepterer man i realiteten oprettelsen af en privat indbrudssquad, der under selv- tægt og ulovlige handlinger, yder egen efterforskning i borgeres private og erhvervsmæssige forhold. En kompetence, der ved lov er overlagt til politiet og anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 96. Hertil kom- mer, at hvis tredjemand, der begår lovbrud kan få penge ved at optage fotos på privat ejendom, der kan sælges videre, og samtidig dække sig ind under mediernes kildebeskyttelse, vil det kunne opildne til en tilsi- desættelse af lov og orden. Dette strider håndfast mod retsordenen, og herunder betegnes bestemmelsen i straffelovens § 264 c i forarbejderne som ”hæleri” bestemmelsen.

At blåstemple private indbrudssquads med rettigheder og økonomiske kræfter til at kommercialisere indbrudssquads ulovlige optagelser un- derløber samfundets institutioner og udløser ekstremisme. Dette er alle- rede velbelyst i kriminologien med ”Broken Windows Theory” . Teorien er funderet i adfærdssociologi. Teorien refererer til, at når en rude smadres i en bygning, går der ikke længe, før graffiti blomstrer og an- dre ruder er smadrede. Derfor er det vigtigt at reparere hærværk hur- tigt for at reducere risikoen for yderligere hærværk, jf. bl.a. litteratur- gennemgang udarbejdet af Epinion på vegne af Det Kriminalpræven- tive Råd under titlen ”Kriminalitetsforebyggelse og kampagner” , side 157.

I den forbindelse bemærkes, at der efter programmet den 26. Måned 1 2025 er konstateret indbrud på yderligere tre ejendomme. Ifølge man- dataren vil medhold til kærende – og dermed indirekte til aktivisterne – udløse ekstreme overgreb på svinestalde ud over hele landet.

Ligeledes kan der naturligvis heller ikke accepteres en retstilstand, hvor den krænkede skal ”tåle” mere, udelukkende fordi pågældende har en fremtrædende rolle i samfundet. Hvis det var tilfældet, ville f.eks. også politikere skulle leve med indbrud ud fra devisen om, at målet helliger midlet. Ligesom man ikke bare kan gå ind i statsministerens garage uden et lovligt ærinde, kan man naturligvis heller ikke gå ind i indkæ- redes staldanlæg og svinebesætning uden et lovligt ærinde. Statsmini- sterens senest afholdte åbningstale handlede om netop dette, som også spillede en betydelig rolle i den kommunale valgkamp, hvor en byrå- dskandidat fra Parti fik overtegnet et Jødetegn på sin ejen- doms facade. 49

Pressefrihed bør ikke kunne bruges af aktivister som alibi for at danne private indbrudssquads mod deres politiske modstandere Den grundlæggende misforståelse, som kærende, ifølge indkærede, gør sig skyldig i, er at agere som om de særlige rettigheder og særlige pri- vilegier, som pressen har i særlige situationer i kraft af sine forpligtelser og sin rolle i et demokratisk samfund, til at gælde aktivister, som lader hånt om enhver af de forpligtelser som påhviler pressen, og som agerer efter ”målet helliger midlet” . Hvilket er medieansvarlighedslovens, presseetikkens og pressefrihedens absolutte modsætning. Pressefrihed nydes ikke af aktivister til at begå det ekstreme, såsom overgreb på dem som de opfatter som deres modstandere og som de ønsker at skade, Indkærede, tidligere Sagsøger og hans kolleger. Forskellen på journalistik og en Fol- kedomstol, som det er, når ekstremismen tager over, er, at journalister og fri presse er forpligtet til at iagttage en række forpligtelser, herunder tilstræbe objektivitet og upartiskhed – og kan stilles til ansvar derfor.

Kærendes synspunkt om at have foretaget relevante og vedkommende journalistiske afvejninger af målrettede aktivistoptagelser modsiges af, at kærende selvsagt ikke har det fulde billede. Aktivisternes målrettede mangel på objektivitet under udøvelsen af deres ekstreme handlinger, fratager nyhedsformidlingen ethvert egnet troværdigt materiale at udøve journalistiske afvejninger på grundlag af.

Anbringender til påstand 2 Det fastholdes, at betingelserne for udlevering er opfyldt, mens spørgs - målet om destruering henskydes til hovedsagen. Kærende har ikke nærmere redegjort for, at det ikke er muligt at udlevere optagelserne i en form, som ikke kompromitterer kildebeskyttelsen af dyreaktivi- sterne. F.eks. i en form, hvor de dele, der viser dyreaktivisternes ansig- ter, helt udelades, eller i en ”anonymiseret” form, hvor ansigterne er slørede.

Anbringender til påstand 3 Det fastholdes, at betingelserne for beslaglæggelse er opfyldt, jf. rets- plejelovens § 423, stk. 1. Helt enkelt har kærende ikke udvist nogen be - tænkelighed ved eller forbehold for at offentliggøre optagelserne, der er fremkommet ved en strafbar handling.

Det er åbenbart, at optagelserne er nøje udvalgt og præsenteret af kæ- rende med det ene formål at fremstille indkærede i et så negativt lys som muligt. Som udførligt redegjort for ovenfor, har kærende ikke op- fyldt almindelige presseetiske principper og regler.

På den baggrund bør der ske beslaglæggelse hos kærende, ligesom der i Østre Landsrets kendelse af 21. Måned 5 1996 optrykt i U.1996.1538Ø skete beslaglæggelse hos BT i medfør af dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 645, stk. 2. 50

Selv hvis landsretten, på samme måde som byretten, måtte nå frem til, at TV2 kan påberåbe sig en særlig grad af troværdighed og er underlagt særlige public-service-forpligtelser i sin egenskab af en stor delvist of- fentlig myndighed, bør der under alle omstændigheder ske beslaglæg- gelse hos Dokumentarkompagniet ApS, der er en privatejet virksom- hed, og som dermed ikke kan påberåbe sig samme troværdighed og særlige public-service-forpligtelser, som TV2 kan. I den forbindelse be- mærkes, at det er Dokumentarkompagniet ApS, der har modtaget ma- terialet direkte fra dyreaktivisterne, og som har haft den primære kon- takt til disse.”

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det, de har anført i deres påstandsdokumenter.

Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår, om der er grundlag for at meddele ansvarshavende redaktør for TV 2 Danmark A/S Kærende, tidligere Sagsøgte og Dokumentarkompagniet ApS forbud efter retsplejelovens § 413 mod at offentliggøre mv. billed- og videooptagelser fra svinestalde tilhørende Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS og Indkærede, tidligere Sagsøger, som er foretaget af aktivister i marts 2025.

Som anført i Højesterets kendelser af 12. april 2010 og 28. Måned 5 2021, gen -givet i U2010.1859 og U2021.5227, indebærer et forbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse af optagelser et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, som kun kan foretages, såfremt tungtvejende grunde taler herfor, jf. herved princip - perne bag grundlovens § 77 samt artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettig- hedskonvention, hvorefter begrænsninger i ytringsfriheden kun kan ske i det omfang, de er ”nødvendige i et demokratisk samfund” af hensyn til bl.a. be- skyttelse af ”andres gode navn og rygte eller rettigheder” . I afvejningen af hen - synet til ytringsfriheden over for andre hensyn, herunder hensynet til privatli- vets fred, må det særligt indgå, at der ikke opstilles begrænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan. Det forhold, at en offentliggørelse kan medføre en kræn- kelse, er derfor ikke tilstrækkeligt til, at et forbud kan nedlægges, medmindre krænkelsen er af en sådan grovhed, at hensynet til den krænkede overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden.

I den foreliggende sag må det indgå ved vurderingen af krænkelsens grovhed, at optagelserne er foretaget i forbindelse med, at aktivister om natten og uden Indkæredes, tidligere Sagsøger vidende eller samtykke havde skaffet sig adgang til stal- danlægget og svinebesætningen. 51

På den anden side må det tillægges betydning, at optagelserne – selv om stal- danlægget er beliggende relativt tæt på ejendommens stuehus, som Indkæredes, tidligere Sagsøger familie benytter som bopæl – alene viser svinestalden og dermed ikke den del af ejendommen, der benyttes til beboelse eller andre private formål. Der optræder udover aktivisterne ingen personer på optagelserne, der alene vedrø- rer den erhvervsmæssige virksomhed (svinebesætningen) og ikke Indkæredes, tidligere Sagsøger private forhold.

Ved afvejningen over for hensynet til ytrings- og informationsfriheden må det endvidere indgå, at optagelserne må anses at være foranlediget af Indkæredes, tidligere Sagsøger udtalelser til medierne i forbindelse med den første TV 2- dokumentar fra Måned 2 2024, der omtalte kritisable forhold hos en række danske svine- producenter. Indkærede, tidligere Sagsøger udtalte i den forbindelse bl.a., at ”vi snakker om promiller af dyrene, hvor der er fokus på nogle landmænd, som falder udenfor, fordi de ikke har gjort det godt nok. At vi kan nå hen til en nulfejlskul- tur, skal man være mere end naiv for at tro på” . Det må i den sammenhæng til- lægges betydning, at Indkærede, tidligere Sagsøger udtalte sig i sin egenskab af Stilling 1 for LADS og som led i en offentlig debat om dyrevelfærd og konventionel svi- neproduktion, samt at aktivisternes optagelser ifølge en række eksperter viser kritisable forhold i Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning. Optagelserne må på den baggrund anses for at omhandle spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse med hensyn til forholdene i dansk svineproduktion og dyrevelfærds- lovgivningen. Det, som er anført af grisefagdyrlæge Vidne 3 om optagelsernes indhold og eksperternes vurderinger, kan ikke føre til en anden vurdering af den samfundsmæssige interesse, der knytter sig til optagel- serne.

Landsretten finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte det journalistiske skøn, der er foretaget af Dokumentarkompagniet ApS og TV 2, hvorefter de konkrete natlige optagelser af dele af Indkæredes, tidligere Sagsøger svinebesætning er relevante for det, der søges belyst.

Landsretten lægger desuden vægt på, at aktivisternes optagelser og eksperter- nes kritik af forholdene i Indkæredes, tidligere Sagsøger svinestalde har været forelagt Indkærede, tidligere Sagsøger, der har forholdt sig hertil. Det lægges i den forbindelse til grund, at Indkæredes, tidligere Sagsøger bemærkninger til optagelserne vil blive bragt sammen med optagelserne i tilfælde af offentliggørelse. Indkærede, tidligere Sagsøger har udtalt sig offentligt om indholdet af aktivisternes optagelser, ligesom de kon- krete forhold, som har givet anledning til kritik fra eksperter, har været omtalt i medierne. Offentligheden må dermed anses for at være bekendt med i hvert fald en del af den kritik, der er rejst på baggrund af optagelserne. 52

På den anførte baggrund og efter en samlet afvejning af hensynet til ytrings- og informationsfriheden over for hensynet til Indkæredes, tidligere Sagsøger privatliv, jf. herved artikel 8 og artikel 10, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskon- vention, finder landsretten, at offentliggørelse af optagelserne, der er foretaget under indtrængen i staldene, ikke udgør en sådan krænkelse af Indkærede, tidligere Sagsøger og Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS, at der er grundlag for at nedlægge forbud mod offentliggørelse mv. af optagelserne, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 1.

Den omstændighed, at aktivisterne kan have overtrådt straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, da de skaffede sig adgang til svinestalden, og at Indkæredes, tidligere Sagsøger familie er blevet berørt af aktivisternes adfærd, som tillige må antages at have indebåret en smitterisiko, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes, at aktivisterne efter det foreliggende ikke agerede efter aftale med Dokumentarkompagniet ApS eller TV 2 og først efterfølgende kontaktede Dokumentarkompagniet ApS om de foretagne opta- gelser. Landsretten finder under disse omstændigheder og sagens omstændig- heder i øvrigt, herunder den væsentlige samfundsmæssige interesse, der som anført knytter sig til offentliggørelse af optagelserne, at Dokumentarkompag - niet ApS og TV 2’s udnyttelse af optagelserne ikke kan anses for uberettiget ef- ter straffelovens § 264 c.

Landsretten ændrer derfor byrettens afgørelse, således at de nedlagte forbud ophæves. Landsretten tiltræder herefter, at påstandene om udlevering og be- slaglæggelse af optagelserne ikke er taget til følge.

Efter sagens udfald skal LADS som mandatar for Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS og Indkærede, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for begge retter betale 75.000 kr. til Kærende, tidligere Sagsøgte og 75.000 kr. til Dokumentarkompagniet ApS. Beløbene er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sa- gens værdi er der ved fastsættelsen af beløbene taget hensyn til, at forbudssa- gen har været behandlet mundtligt i både byretten og landsretten, og herunder til den tid der er medgået til forberedelse af de mundtlige forhandlinger.

THI BESTEMMES:

De nedlagte forbud ophæves.

Bestemmelserne om udlevering og beslaglæggelse af optagelser stadfæstes. 53

I sagsomkostninger for begge retter skal Landsforeningen af Danske Svineproducenter som mandatar for Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS og Indkærede, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 75.000 kr. til Kærende, tidligere Sagsøgte og 75.000 kr. til Dokumentarkompagniet ApS.

Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 26-01-2026 kl. 13:05 Modtagere: Indkærede, tidligere Sagsøger, Advokat (H) Peter Lambert, Advokat (H) Hans Sønderby Christensen, Indkærede ApS, tidligere Sagsøger ApS, Indkærede Landsforeningen af Danske Svineproducenter (Lads), Mandatar Landsforeningen af Danske Svineproducenter