SS-40/2025-HJR · SS-40/2025-HJR · Højesteret

Højesteret hjemviser byrettens og landsrettens kendelser vedrørende aktindsigt til fornyet behandling ved byretten

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Aktindsigt i kendelser og retsbøger om efterforskningsindgreb

Sag om aktindsigt hjemvist, da anklagemyndigheden alene havde redegjort generelt og overordnet for nødvendigheden af at begrænse adgangen til aktindsigt

Sag 40/2025

Kendelse afsagt den 9. december 2025

Ansvarshavende chefredaktør Kærende har kæret afslag på aktindsigt

Sagen angik, om Ekstra Bladet skulle have aktindsigt i retsbøger og kendelser afsagt af byretten vedrørende forskellige tvangsindgreb i forbindelse med efterforskning, i anledning af en sag, hvor Person 1 var mistænkt for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 109. Spørgsmålet for Højesteret var navnlig, om Ekstra Bladets adgang til aktindsigt skulle begrænses af hensyn til statens sikkerhed, til beskyttelse af væsentlige hensyn til forholdet til fremmede magter eller til at hemmeligholde oplysninger om Politiets Efterretningstjenestes efterforskningsmetoder.

By- og landsretten havde fundet, at samtlige kendelser og retsbøger i deres helhed skulle undtages fra aktindsigt.

På baggrund af en gennemgang af de enkelte kendelser og retsbøger, udtalte Højesteret, at der ikke var grundlag for at undtage alle kendelser og retsbøger i deres helhed fra aktindsigt. Højesteret bemærkede, at anklagemyndigheden alene havde redegjort generelt og overordnet for nødvendigheden af at begrænse adgangen til aktindsigt, og at det derved ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hensynet til statens sikkerhed, forholdet til fremmede magter eller Politiets Efterretningstjenestes efterforskningsmuligheder gør det nødvendigt, at der ikke gives aktindsigt i nogen af kendelserne og retsbøgerne.

På den baggrund besluttede Højesteret, at byrettens og landsrettens kendelser skulle ophæves, og at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling ved byretten.

Højesteret bemærkede bl.a., at byretten ved afgørelsen af spørgsmålet om aktindsigt skal tage udgangspunkt i, at der gives aktindsigt, medmindre anklagemyndigheden efter fornyet høring har tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hensynet til statens sikkerhed, forholdet til fremmede magter eller Politiets Efterretningstjenestes efterforskningsmuligheder gør det nødvendigt, at adgangen til aktindsigt begrænses. Undtagelse af en kendelse eller retsbog i sin helhed forudsætter, at det ikke er tilstrækkeligt blot at fjerne bestemte oplysninger for at varetage de nævnte hensyn.

[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (11 sider) UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 9. december 2025

Sag 40/2025

Ansvarshavende chefredaktør Kærende, Ekstra Bladet, kærer afslag på aktindsigt (advokat Tyge Trier)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 8. maj 2024 (SS-8187/2024) og af Østre Landsrets 14. afdeling den 16. december 2024 (S-1833-24).

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Oliver Talevski, Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard og Søren Højgaard Mørup.

Påstande Ansvarshavende chefredaktør Kærende, Ekstra Bladet, har nedlagt påstand om, at han medde- les aktindsigt i Københavns Byrets retsbøger og kendelser angående Person 1 i deres hel-hed, subsidiært at han meddeles aktindsigt heri i videst muligt omfang. Mere subsidiært har han påstået hjemvisning.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning.

Sagsfremstilling Ekstra Bladet anmodede den 7. november 2023 om aktindsigt i ”alt materiale … vedr. Kø - benhavns Byrets håndtering af hele Person 1-komplekset” , herunder i samtlige ken -delser og retsbøger i sagen.

Den 15. december 2023 traf Københavns Byret afgørelse om delvist at imødekomme anmod- ningen, men afslog at give aktindsigt i kendelser og retsbøger vedrørende aflytning og over- vågning af Person 1. Afgørelsen blev ikke kæret. - 2 -

Den 20. marts 2024 anmodede Ekstra Bladet om genoptagelse af aktindsigtssagen med hen- visning til bl.a. Østre Landsrets kendelse af 26. februar 2024 (UfR 2024.2904 Ø).

Københavns Byret afsagde den 8. maj 2024 tre kendelser vedrørende spørgsmålet om aktind- sigt.

Ved to af kendelserne tog byretten stilling til aktindsigt i sagen under varetægtsfængslingen (SS 8150/2024) og i sagen efter modtagelse af anklageskrift, men inden straffesagen blev overført til Retten i Lyngby (SS 22880/2022). Disse to kendelser blev ikke kæret.

Ved den tredje af kendelserne (SS-8187/2024) besluttede Københavns Byret, at anmodningen om aktindsigt i retsbøger og kendelser om bl.a. aflytning og overvågning ikke skulle imøde- kommes. Af kendelsen fremgår:

”Det følger af retsplejelovens § 41, at enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser m.v. efter reglerne i retsplejelovens §§ 41 a – 41 c, § 41 e og § 41 g.

Efter retsplejelovens § 41 b, stk. 3, kan retten til aktindsigt blandt andet begrænses, i det omfang det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, jf. retsplejelovens § 41, b, stk. 3, nr. 1, eller hvis det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyg-gelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, jf. § 41 b, stk. 3, nr. 4.

Retten bemærker, at de retsmøder vedrørende de kendelser, der er anmodet om aktind-sigt i, har været afholdt for lukkede døre, og herunder er forhandlingerne om dørlukning foregået for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 c, stk. 2, jf. stk. 1. Retsmøderne har angået efterforskning i en sag vedrørende mistanke om overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efter- retningstjenesterne.

Efter Højesterets kendelser af 12. oktober 2023 om udlevering af anklageskriftet, rets- bøger samt håndteringen af sagens klassificerede oplysninger har anklagemyndigheden besluttet, at sagen skulle påtaleopgives.

De retsbøger og kendelser, som aktindsigtsanmodningen angår, vedrører behandlingen af anmodninger om konkrete efterforskningsskridt.

Retten finder, at aktindsigt i omfanget og indholdet af retsbøger vedrørende de pågæl- dende kendelser om konkrete efterforskningsskridt vil kunne give et samlet indblik i fortrolige oplysninger om efterretningstjenesternes arbejdsmetoder. Retten finder på den baggrund, at det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, og at der foreligger så- - 3 -

danne ganske særlige grunde, at disse retsbøger og kendelser i deres helhed undtages fra aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 1 og 4.

De samme hensyn fører til, at der heller ikke efter princippet om meroffentlighed, jf. retsplejelovens § 41 h, kan gives aktindsigt i de kendelser om aflytning/overvågning, der har været i sagen.

Thi bestemmes:

Redaktionschef Person 2 anmodning om aktindsigt i de kendelser om aflyt- ning/overvågning, der har været i sagen vedrørende Person 1 imødekommes ikke.”

Den 16. december 2024 stadfæstede Østre Landsret kendelsen. Af landsrettens kendelse fremgår:

”Østre Landsret stadfæstede den 8. april 2022 Københavns Byrets kendelse af 28. janu -ar 2022, hvorefter aktindsigtsanmodning fra journalist Person 3, Ekstra Bladet, ik-ke blev imødekommet. Det blev tillagt afgørende betydning, at anmodningen vedrørte en verserende straffesag.

Straffesagen mod Person 1 er nu afsluttet, og der er allerede derfor ikke grundlag for at afvise den anmodning, som redaktionschef Person 2 har fremsat på vegne af Ekstra Bladet.

Det følger af retsplejelovens § 41 b, stk. 1, at enhver kan forlange at få udleveret kopi af domme og kendelser samt af beslutninger om sagsomkostninger i borgerlige sager.

Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det bl.a. er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 1, eller det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertræ-delser, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 4.

Redaktionschef Person 2 har ved kæreprocesskrift af 6. september 2024 præciseret sine påstande, således at der principalt nedlægges påstand om aktindsigt i retsbøger og kendelser ”i deres helhed ” og subsidiært ”i videst muligt omfang ”. Kæreprocesskriftet indeholder ikke en nærmere afgrænsning heraf.

Anmodningen må forstås således, at den vedrører indsigt i alle de afgørelser, der truffet under efterforskningen, og at der ønskes et samlet indblik heri.

De pågældende retsbøger og kendelser, der er blevet behandlet for lukkede døre, vedrø-rer anmodninger om konkrete efterforskningsskridt mv., der kan give indblik i efterret- ningstjenesternes operative forhold, herunder fortrolige oplysninger om efterretnings- tjenesternes arbejdsmetoder. Landsretten tiltræder herefter, at det er af væsentlig betyd- ning for statens sikkerhed, og at der foreligger sådanne ganske særlige grunde, der gør det påkrævet, at de samlede retsbøger og kendelser i deres helhed undtages fra aktind-sigt, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 1 og 4. - 4 -

Herefter, og da der af de samme grunde ikke er grundlag for at imødekomme anmod- ningen i videre omfang efter princippet om meroffentlighed i retsplejelovens § 41 h, stadfæstes byrettens afgørelse.”

Det er denne kendelse, som er indbragt for Højesteret.

Anbringender Ansvarshavende chefredaktør Kærende, Ekstra Bladet, har anført navnlig, at betingelserne for undladelse af aktindsigt i retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 1 og 4, ikke er opfyldt, og at der kan meddeles aktindsigt, selv om der har været dørlukning, jf. UfR 2005.1564 H.

Aktindsigt kan ikke afvises med en generisk henvisning til risikoen for at give et ”samlet ind - blik i fortrolige oplysninger om efterretningstjenestens metoder” , når sædvanlige indgreb som telefonaflytning, indhentning af teledata, skygning af sigtede, rumaflytning mv. er gængse og velkendte metoder. Dertil kommer, at oplysninger om, at der foregik et samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om aflytning af datatrafikkabler, at FE havde undersøgt, om NSA overholdt de mellem efterretningstjenesterne indgåede aftaler, og at der var en whistleblower ansat i FE, er offentligt kendte via bl.a. mediernes dækning, inter-view og bogudgivelser.

Der er en helt åbenbar og massiv offentlig interesse i at afdække det helt særegne forløb, som forberedelsen af straffesagen har haft, herunder aflytningen og overvågningen af Person 1. Den ekstreme hemmeligholdelse, der har gennemsyret sagen, har afstedkommet en ved-holdende mistanke om magtmisbrug, usaglige hensyn og politisering samt manglende propor-tionalitet i efterforskningen af Person 1. Dertil kommer, at pressens kritiske dækning af sagen har været en væsentlig faktor i forløbet, og at Person 1 må antages at have givet samtykke til udlevering af retsbøger, kendelser mv.

Der er ikke sket kontradiktion vedrørende aktindsigtsanmodningen på betryggende vis, og Ekstra Bladet er reelt afskåret fra at fremføre en konkretiseret argumentation, da der ikke har været adgang til processkrifter og processtof i rimeligt omfang.

Generelle henvisninger til statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter kan ikke be- grunde hemmeligholdelse, jf. UfR 2023.4567 H og UfR 2024.2904 Ø. - 5 -

En sådan helt generel henvisning til, at alle ca. 300 retsbøger skulle indeholde fortrolige op- lysninger, der skal undtages af hensyn til statens sikkerhed, lever i øvrigt ikke op til kravene til en konkret og individuel vurdering. Det bemærkes, at ekstrahering ifølge forarbejderne bør anvendes, og at der sjældent vil være grundlag for nægtelse af aktindsigt i en kendelse som sådan.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende Den Europæi- ske Menneskerettighedskonventions artikel 6, at en afgørelse om at lukke dørene for et rets- møde skal være ”strictly necessary” . Denne ”test of strict necessity” er relevant for vurderin - gen efter retsplejelovens § 41 om aktindsigt og fører til, at der burde være givet aktindsigt. Det er særligt velbegrundet at anvende retsplejelovens § 41 h om meroffentlighed i en sag af denne karakter, som har national betydning og interesse.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at der ikke er grundlag for at meddele aktindsigt. Retten til aktindsigt efter retsplejelovens § 41 b, stk. 1, omfatter alene kendelser. Ved kendel-se forstås teksten indført i retsbogen fra og med ordet ”kendelse” til og med afgørelsens kon - klusion, jf. betænkning nr. 1427/2003, kapitel 6, afsnit 2.2.1. Der kan som udgangspunkt ikke gives aktindsigt i andre indførsler i retsbøgerne, jf. herved retsplejelovens § 41 f, stk. 5.

Retten til aktindsigt i kendelser efter retsplejelovens § 41 b kan begrænses i det omfang, det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til fremmede magter eller det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 1, 3 og 4.

De konkrete retsbøger og kendelser, der blev behandlet for lukkede døre, omhandler PET’s efterforskningsskridt i en konkret straffesag, hvis offentliggørelse vil kunne give indsigt i tje- nestens arbejdsmetoder, kapacitet og kapabilitet til skade for statens sikkerhed. Disse oplys- ninger vil kunne udnyttes af bl.a. fremmede stater, som ønsker at skade Danmark, ved at give indsigt i, i hvilket omfang og på hvilken måde PET måtte være i stand til at afdække skjulte aktiviteter og metoder, hvilket vil kunne skade tjenestens mulighed for at efterforske f.eks. insidersager effektivt, og vil kunne skade PET’s relation til tjenestens samarbejdspartnere og dermed også forholdet til fremmede magter. - 6 -

Højesterets kendelse af 27. oktober 2023 i straffesagen mod Person 1 om, at dele af ho- vedforhandlingen skulle føres for åbne døre, har ikke betydning for den foreliggende sag. Der skal afvejes forskellige hensyn ved henholdsvis spørgsmål om aktindsigt og spørgsmål om dørlukning.

Hensynet til offentlighedens interesse i sagen må vige for de nævnte mere tungtvejende hen-syn. Dertil kommer, at offentlighedens interesse varetages ved, at forløbet vedrørende efter- forskningen af straffesagen nu er genstand for en kommissionsundersøgelse.

Der er ikke grundlag for at meddele aktindsigt – herunder i en delmængde af materialet – efter princippet om meroffentlighed, da der ikke foreligger væsentlige hensyn hertil. Ved medde-lelse af delvis aktindsigt i oplysninger om forhold af betydning for statens sikkerhed, rigets forsvar eller forholdet til fremmede magter består der en væsentlig sammenstillingsrisiko. Efter praksis vil man almindeligvis ikke kunne meddele aktindsigt efter princippet om merof-fentlighed i retsbøger eller kendelser, der er afsagt for lukkede døre, og som der er grundlag for at undtage fra aktindsigt efter retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 1 og 4. UfR 2024.2904 Ø har ikke relevans for nærværende sag, idet sagen ikke angik aktindsigt i kendelser om konkre-te efterforskningsskridt, men behandlingen af spørgsmål af mere procesledende karakter og om sagens fremme.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende dørlukning under en hoved- forhandling kan ikke umiddelbart overføres til spørgsmål om aktindsigt, da det ikke fuldt ud er de samme hensyn, der indgår i vurderingen. Spørgsmål om dørlukning vedrører således tiltaltes ret til en retfærdig rettergang, som sikres ved offentlighed, hvilket ikke kan overføres til en aktindsigt i en påtaleopgivet sag. Betingelsen om ”strict necessity” vil under alle om - stændigheder være opfyldt i den foreliggende sag.

Angående Ekstra Bladets hjemvisningspåstand bemærkes, at Ekstra Bladet har et tilstrække-ligt grundlag for at argumentere for aktindsigt. I aktindsigtssager vedrørende retsbøger og kendelser i en straffesag, er det naturligt, at domstole og anklagemyndigheden har en bedre indsigt i materialet end det, der i forbindelse med behandlingen af begæringen kan gives an-søgeren. Hvis der skulle gives ansøger fuld adgang til kontradiktion, ville der opnås fuld akt- - 7 -

indsigt forud for afgørelse herom.

Hvis Højesteret finder, at der skal meddeles aktindsigt i et vist omfang, bør sagen hjemvises, således at anklagemyndigheden høres på ny.

Der er retsbøger og kendelser, som har været undtaget forsvarernes aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 729 c. Der er ikke grundlag for at meddele aktindsigt heri, hverken efter § 41 b eller § 41 h.

Højesterets begrundelse og resultat

1. Sagens baggrund og problemstilling Sagen angår, om Ekstra Bladet skal have aktindsigt i retsbøger og kendelser afsagt af Køben- havns Byret vedrørende forskellige tvangsindgreb i forbindelse med efterforskning, i anled-ning af at Person 1 var mistænkt for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 109 om at røbe eller videregive meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller be-slutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater be-ror.

Spørgsmålet for Højesteret er navnlig, om Ekstra Bladets adgang til aktindsigt skal begrænses af hensyn til statens sikkerhed, til beskyttelse af væsentlige hensyn til forholdet til fremmede magter eller til at hemmeligholde oplysninger om Politiets Efterretningstjenestes efterforsk- ningsmetoder.

2. Retsplejelovens regler om aktindsigt Efter retsplejelovens § 41 b, stk. 1, kan enhver forlange at få udleveret kopi af bl.a. kendelser. Det fremgår af forarbejderne, at det skal afgøres ud fra et formelt kriterium, hvad der er om- fattet af retten til aktindsigt i en kendelse, der er indeholdt i en retsbog. Der er således ret til indsigt fra og med ordet ”kendelse” til og med afgørelsens konklusion. Retten til aktindsigt i kendelser efter stk. 1 omfatter ikke straffesager, der er endeligt afsluttet for mere end 1 år si-den, medmindre aktindsigt søges af redaktører eller redaktionelle medarbejdere ved et mas- semedium til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 2. - 8 -

Retten til aktindsigt kan begrænses bl.a., i det omfang det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, jf. § 41 b, stk. 3, nr. 1, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forholdet til fremmede magter, jf. stk. 3, nr. 3, og i det omfang det af ganske særli-ge grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædel-ser, jf. stk. 3, nr. 4.

Det følger af retsplejelovens § 41 f, stk. 5, 1. pkt., at redaktører har ret til aktindsigt i andre indførsler i retsbøgerne end kendelser. Der er dog ikke ret til aktindsigt, hvis retsbogen angår et retsmøde, som er holdt helt eller delvis for lukkede døre, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet, jf. stk. 5, 2. pkt.

Efter retsplejelovens § 41 h, stk. 1, skal det i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i videre omfang end fastsat i §§ 41 a - 41 g (meroffentlighed). Dette er muligt, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt, databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

3. Den konkrete sag

3.1. Aktindsigt og meroffentlighed Efter det, som er anført ovenfor, har Ekstra Bladet – med de undtagelser der fremgår af § 41 b, stk. 3 – ret til aktindsigt i selve kendelserne i sagen, jf. § 41 b, stk. 1, og stk. 2, nr. 2. Med hensyn til den øvrige del af de retsbøger, hvori der er gengivet kendelser, og med hensyn til retsbøger uden kendelser beror Ekstra Bladets adgang til aktindsigt på meroffentligheds- princippet i § 41 h.

Anmodningen om aktindsigt angår tvangsindgreb i form af efterforskningsskridt i en straffe-sag, der i særlig grad har haft og stadig har offentlighedens interesse, og det er offentligt kendt, at Politiets Efterretningstjeneste gennemførte en omfattende efterforskning af, om Person 1 havde overtrådt straffelovens § 109. Straffesagen mod Person 1 er endeligt af-sluttet ved anklagemyndighedens beslutning om at opgive påtale.

Under disse omstændigheder finder Højesteret, at der skal gives aktindsigt i de omhandlede - 9 -

retsbøger efter meroffentlighedsprincippet, medmindre de hensyn, som er angivet i § 41 b, stk. 3, gør det nødvendigt at begrænse adgangen til aktindsigt. Der er således ikke i den fore- liggende sag grundlag for at sondre mellem kendelser og retsbøger ved afgørelsen af spørgs- målet om aktindsigt.

3.2. Betydningen af retsplejelovens § 729 c Ekstra Bladets anmodning om aktindsigt omfatter alle kendelser og retsbøger i sagen. An- modningen omfatter dermed også kendelser og retsbøger, der har været undtaget fra Person 1's og hans forsvareres aktindsigt efter retsplejelovens § 729 c. Efter denne regel kan retten efter anmodning fra politiet bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til bl.a. fremmede magter, statens sikker-hed, sagens opklaring eller beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforsknings-metoder.

Hvorvidt der er adgang til aktindsigt i kendelser og retsbøger, som har været undtaget fra Person 1's og hans forsvareres aktindsigt efter retsplejelovens § 729 c, skal også afgøres efter § 41 b og § 41 h.

Anklagemyndigheden har anført, at der ved afgørelsen om aktindsigt ikke skal gives Ekstra Bladet og offentligheden oplysning om, at aktindsigtsanmodningen også omfatter disse ken- delser og retsbøger.

Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at imødekomme dette. Der er herved lagt vægt på det anførte om, at det er offentligt kendt, at Politiets Efterretningstjeneste har gennemført en omfattende efterforskning af, om Person 1 har overtrådt straffelovens § 109, og at straffe-sagen er endeligt afsluttet ved anklagemyndighedens påtaleopgivelse.

3.3. Kommissionsundersøgelsen vedrørende efterforskningen og retsforfølgningen i straffesa- gen mod Person 1 Anklagemyndigheden har anført, at det skal tillægges betydning, at der er nedsat en undersø- gelseskommission, der har til opgave at undersøge bl.a. forløbet vedrørende efterforskningen og retsforfølgningen i straffesagen mod Person 1, jf. § 3 i FE-undersøgelseskommissions-loven. - 10 -

Efter lovens § 21, stk. 1, må der ikke uden samtykke fra undersøgelseskommissionen gives aktindsigt efter offentlighedsloven i materiale, der indgår i undersøgelsen.

Højesteret finder, at hverken denne bestemmelse eller FE-undersøgelseskommissionsloven i øvrigt giver grundlag for at begrænse aktindsigt i de kendelser, som Ekstra Bladet har anmo-det om indsigt i, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 1, sammenholdt med stk. 2, nr. 2. Der er heller ikke grundlag for af hensyn til kommissionsundersøgelsen at begrænse aktindsigt efter merof- fentlighedsprincippet i de retsbøger, som Ekstra Bladets anmodning angår, jf. § 41 h.

3.4. Aktindsigtsvurderingen Byretten og landsretten har fundet, at samtlige kendelser og retsbøger i deres helhed skal und- tages fra aktindsigt, jf. retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 1 og 4, samt § 41 h. Landsretten har henvist til, at de pågældende retsbøger og kendelser angår forhold, som er blevet behandlet for lukkede døre, og at de vedrører anmodninger om konkrete efterforskningsskridt mv., der kan give indblik i efterretningstjenesternes operative forhold, herunder fortrolige oplysninger om efterretningstjenesternes arbejdsmetoder.

Højesteret finder efter en gennemgang af de enkelte kendelser og retsbøger, at der ikke er grundlag for at undtage alle kendelser og retsbøger i deres helhed fra aktindsigt. Det er såle-des ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hensynet til statens sikkerhed, forholdet til fremme-de magter eller Politiets Efterretningstjenestes efterforskningsmuligheder gør det nødvendigt, at der ikke gives aktindsigt i nogen af kendelserne og retsbøgerne. Det bemærkes herved, at anklagemyndigheden alene har redegjort generelt og overordnet for nødvendigheden af at begrænse adgangen til aktindsigt.

Højesteret finder herefter, at byrettens og landsrettens kendelser skal ophæves, og at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved byretten.

Højesteret forudsætter, at byretten hører anklagemyndigheden, inden byretten træffer afgørel-se, således at anklagemyndigheden får lejlighed til, eventuelt i fortrolig form, at konkretisere, hvorfor det efter anklagemyndighedens opfattelse vil kunne skade statens sikkerhed, forholdet til fremmede magter eller Politiets Efterretningstjenestes muligheder for efterforskning i frem- - 11 -

tidige sager, hvis der gives aktindsigt.

Ved afgørelsen af spørgsmålet om aktindsigt skal byretten tage udgangspunkt i, at der skal gives aktindsigt i kendelser og retsbøger, medmindre anklagemyndigheden har tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hensynet til statens sikkerhed, forholdet til fremmede magter eller Politiets Efterretningstjenestes efterforskningsmuligheder gør det nødvendigt, at adgangen til aktind-sigt begrænses.

Undtagelse af en kendelse eller retsbog i sin helhed forudsætter, at det ikke er tilstrækkeligt blot at fjerne bestemte oplysninger for at varetage de nævnte hensyn.

Højesteret forudsætter i øvrigt, at det påses, at der ikke gives aktindsigt i oplysninger, som skal undtages efter andre regler, f.eks. regler om beskyttelse af oplysninger om enkeltperso-ners rent private forhold.

4. Konklusion Højesteret ophæver byrettens og landsrettens kendelser og hjemviser sagen til fornyet behand- ling ved byretten.

Thi bestemmes:

Byrettens og landsrettens kendelser ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten.