SS-1485/2025-SERSS-1485/2025-SER · Sermersooq Kredsret
Summary AI generated
Tiltale for flere overtrædelser af færdselslovens § 56, spirituskørsel samt kørsel ud førerret. Påstand om frakendelse og konfiskation [DOKUMENT] Dom (4 sider) Eqqartuussisoqarfik Sermersooq Udskrift af dombogen DOM afsagt den 20. oktober 2025 Rettens nr. 1485/2025 Politiets nr. 5502-98115-00138-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1983) Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Anklageskrift...
Tiltale for flere overtrædelser af færdselslovens § 56, spirituskørsel samt kørsel ud førerret. Påstand om frakendelse og konfiskation
[DOKUMENT] Dom (4 sider) Eqqartuussisoqarfik Sermersooq
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 20. oktober 2025
Rettens nr. 1485/2025 Politiets nr. 5502-98115-00138-23
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1983)
Denne sag er behandlet som tilståelsessag.
Anklageskriftet er modtaget den 20. oktober 2025.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
Forhold 1
Færdselslovens § 56, stk. 1, jf. § 9, stk. 1 - Spirituskørse l ved den 18. december 2023 ca. kl. 19.00 at have ført et motordrevet køretøj med Reg. nr. 1 ad Kilaalaap Aqqutaa i Qaqortoq efter, at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blo-det under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille.
Forhold 2
Færdselslovens § 56, stk. 1, jf. § 13, stk. 1 - Kørsel i frakendelsestiden ved på samme tid og sted som beskrevet i forhold 1, at have ført motorkøre- tøjet, uagtet at tiltalte var frakendt førerretten.
Forhold 3
Færdselslovens § 56, stk. 1, jf. § 9, stk. 1 - Spirituskørse l ved den 8. april 2024 ca. kl. 21.05 at have ført et motordrevet køretøj med Reg. nr. 2 ad Siaqqinneq i sydlig retning efter, at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille.
Forhold 4
Færdselslovens § 56, stk. 1, jf. § 13, stk. 1 - Kørsel i frakendelsestiden side 2
ved på samme tid og sted som beskrevet i forhold 3, at have ført motorkøre- tøjet, uagtet at tiltalte var frakendt førerretten.
Forhold 5
Færdselslovens § 56, stk. 1, jf. § 9, stk. 1 - Spirituskørse l ved den 30. august 2025 ca. kl. 21.05, at have ført et motordrevet køretøj med Reg. nr. 3 på stranden ved Borgm. Anniitap Aqq i Nuuk, uagtet at tiltalte havde indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkohol-koncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille.
Forhold 6
Færdselslovens § 56, stk. 1, jf. § 13, stk. 1 - Kørsel uden kørekort ved på samme tid og sted som beskrevet i forhold 5, at have ført køretøjet, u- agtet at tiltalte ikke havde generhvervet førerretten til pågældende køretøj.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om 1. Bøde på 105.000 kr. for spirituskørsel. 2. Tillægsbøde på 24.000 kr. for kørsel i frakendelsestiden. 3. Tillægsbøde på 2.000 kr. for kørsel uden at have erhvervet kørekort. 4. Frakendelse af førerretten for bestandigt. 5. Konfiskation af følgende køretøjer a. Toyota Landcruiser, Reg. nr. 3 b. Toyota Landcruiser, Reg. nr. 4 c. Toyota Tercel, Reg. nr. 5 d. ATV, Reg. nr. 2
Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Forsvareren har påstået formildelse i forhold til bøderne, frifindelse til fraken-delse for bestandigt, subsidiært formildelse i frakendelsesperioden. Frifindelse for konfiskation i det hele, subsidiært frifindelse af konfiskation af b og c som ikke har været brugt ifm. forseelserne.
Sagens oplysninger
Tiltalte, har afgivet forklaring den 20. oktober 2025. Forklaringen er gengivet i retsbogen af den 20. oktober 2025.
Af sagens forhold 1, bilag E-1-1, retskemisk erklæring fremgår, at alkohol i blodet har en mindsteværdi på 1,63 promille. side 3
Af sagens forhold 3, bilag E-1-1, retskemisk erklæring fremgår, at alkohol i blodet har en mindsteværdi på 2,47 promille. Af sagens forhold 5, bilag E-1-1, retskemisk erklæring fremgår, at alkohol i blodet har en mindsteværdi på 3,11 promille.
Af sagens forhold 1, bilag E-2-1, fremgår af tiltaltes skattemæssige oplysnin- ger, at tiltalte for indkomståret 2022 har haft bruttoindtægter på 2.478.685 kr.
Tiltalte er foranstaltet ved Politimesteren i Grønland den 13. juli 2025 med bøde på 12.000 kr. og frakendelse af førerret i 2 år for spirituskørsel. Tiltalte er foranstaltet af Sermersooq Kredsret den 1. august 2023 med bøde på 45.500 kr. og frkendt førerretten i 1 år for spiritussejlads.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har ringet til Allorfik, fordi han skal væk fra det (alkohol). Han har kontaktet Sana fordi han har haft 3 korsbånds- og menisk operation. Han blev indkaldt til Rigshospital, fik morfin og får opkast og blev groggy. Han skulle have bajere når han skal so- ve. Efter 3-4 timer skal han have mere øl. I dag vil han gerne væk fra det der (alkohol). Han har henvendt sig til Allorfik med henblik på nedtrapning, da det kan være farligt at stoppe fra den ene dag til den anden. Der er også en anden årsag, hvor en 900 kg tung ting landede ovenpå ham, så hans ene skul- der og knæ blev brækket. Han begyndte på smertestillende som ikke har vir- ket eller hjulpet. Han ville gerne væk fra alkohol og smerter.
Rettens begrundelse og afgørelse
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig til samtlige 6 forhold. Tilståel- sen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1 - sprirituskørsel i 3 tilfælde, samt færdselslovens § 13, stk. 1 - kørsel i frakendelsestiden i 2 tilfælde, samt færdselslovens § 13, stk. 1 - kørsel uden kørekort i 1 tilfælde, som beskrevet i anklageskriftet .
Retten har på baggrund af de dokumenterede erklæringer om de høje alko- holpromiller på 3,11, 2,47 og 1,63, samt til tidligere frakendelser henholdsvis på 2 år den 13. juli 2023 og 1 år den 1. august 2023, hvilket er indenfor de sidste 5 år, samt til tiltaltes aktuelle forhold til alkohol, vurderet, at tiltalte gentagende har handlet groft uforsvarligt, hvorfor retten finder, at betingel- serne i færdselslovens § 60 til frakendelse af førerretten for bestandigt er op- fyldt. Retten finder i øvrigt, efter det oplyste om tiltaltes indtægtsforhold, at bødestørrelsen og tillægsbøderne på baggrund af absolut kommulationsprin- cippet ved foranstaltninger i færdselslovsovertrædelser, jf. færdselslovens § 56, jf. kriminallovens § 2, jf. § 128, stk. 1, som passende foranstaltning. side 4
Retten har med henvisning til den gentagende færdselslovsovertrædelse efter indtagelse af alkohol, inden for de sidste 3 år, jf. færdselslovens § 67a, stk. 2 og stk. 3, samt til kriminallovens § 166, stk. 2, og til tiltaltes fortsatte forhold til alkohol, fundet, at betingelserne for at konfiskere 2 stk. Toyota Landcrui- sere, 1 stk. Toyota Tercel og 1 stk. ATV, hos tiltalte som opfyldt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte idømmes - Bøde på 105.000 kr. - Tillægsbøde på 24.000 kr. - Tillægsbøde på 2.000 kr. - Frakendelse af førerretten for bestandigt.
Hos Tiltalte konfiskeres - Toyota Landcruiser, Reg. nr. 3 - Toyota Landcruiser, Reg. nr. 4 - Toyota Tercel, Reg. nr. 5 og - ATV, Reg. nr. 2
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Kredsdommer
[DOKUMENT] Retsbog (5 sider) Eqqartuussisoqarfik Sermersooq
Den 20. oktober 2025 kl. 10.45 blev retten sat af Kredsdommer. Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 1485/2025 Politiets nr. 5502-98115-00138-23
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1983)
Anklager var mødt for anklagemyndigheden.
Advokat Britta Keldsen var mødt som beskikket forsvarer, jf. retsplejelovens § 321, stk. 2.
Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Parterne har i forbindelse med indledende retsmøde til sagen 1373/2025 – anmodning om opretholdelse af beslaglæggelse - aftalt, at sagen afgøres med straksdom.
Anklageren fremlagde anklageskrift af 20. oktober 2025 med bilag.
Anklageskriftet blev læst op.
Tiltalte erkendte sig herunder skyldig til samtlige 6 forhold.
Parterne giver samtykke til at sagen fremmes til dom. Std 75286 side 2
Tiltalte erklærede sig villig til at afgive forklaring og afgav forklaring på dansk.
Om forhold 1 og 2
Tiltalte forklarede, at han ikke kunne får fat på en vogn. Det var dårligt vejr og han havde drukket lidt. Han kørte forbi Pisiffik, købte øl og kørt videre til værkstedet for at arbejde. Pludselig kom der blå blink bagved. Det var den eneste gang han blev stoppet mens han kørte. Det var en fejl. Om hvorfor han ikke have kørekort, forklarede tiltalte, at det var vinter og han stod i sin Canada Goos. Det stormede og han kunne ikke får fat på en taxa. For at får lidt varme, tændte han bilen og lagde sig til at sove. Tiltalte mente, at han dengang havde haft kørekort. Måske var 2 sager der var blevet blandet sammen. Han havde hjulpet politiet så mange gange, at han blandt andet på Bygd, selv fik brug for politiets hjælp. Han har til politiet sagt: ”Kan I lige hente mig?” . Politiet spurgte ham: ”Har du drukket øl?” Det må så være der, de har haft fjernet hans kørekort. Han har aldrig fået det at vide. Han har haft kørekort dengang.
Forklaringen blev oplæst og vedstået.
Om forhold 3 og 4
Tiltalte erkendte sig skyldig. Det var Person der kørte ATV-en. Så havde Tiltalte hentet den derefter. Det var Person der havde smadret det. Det var der ATV-en blev stjålet. Den 8. april blev den smadret. Tiltalte erkender og at han ikke havde kørekort på det tidspunkt.
Forklaringen blev oplæst og vedstået.
Om forhold 5 og 6
Tiltalte erkendte sig skyldig. Han forsøgte at får bilen fri. Han havde ikke kørekort. Han blev ringet op at bilen nede ved vandet har sat side 3
sig fast og at nu kommer højvandet, at han bliver nødt til at komme og får den fri. Han prøvede lige at får den fri og pludselig kom 3 betjente og bankede på. Tiltalte er instinktiv af person, og ville have hjælp af politiet. De kunne ikke komme fri. Han blev anholdt for spirituskørsel. Han tænkte ikke om. Han var vandt til stressede forhold.
Forklaringen blev oplæst og vedstået.
Anklageren rejste herefter tiltale i samme omfang som sigtelsen.
Dokumentation fandt sted. Forhold 1, bilag A-1-1, anmeldelsesrapport. Forhold 1, bilag E-1-1, mindsteværdi på 1,63 promille. Forhold 1, bilag E-2-1, skattemæssige oplysninger. Forhold 2, bilag A-1-1, anmeldelsesrapport. Forhold 3, bilag A-1-1, anmeldelsesrapport. Forhold 3, bilag E-1-1, mindsteværdi på 2,47 promille. Forhold 3, bilag F-1-1, fotomappe Forhold 4, bilag A-1-1, anmeldelsesrapport. Forhold 5, bilag A-1-4, rapport vedrørende Reg. nr. 6. Forhold 5, bilag E-1-1, mindsteværdi på 3,11 promille. Forhold 6, bilag A-1-1, anmeldelsesrapport.
Anklageren henviste til de i begæringen noterede afgørelser af den 13. juli 2023 – bøde og førerretsfrakendelse i 2 år og den 1. august 2023 af Sermersooq Kredsret – bøde og førerretsfrakendelse i 1 år.
Tiltalte afgav forklaring om sine personlige forhold, at han har ringet til Allorfik, fordi han skal væk fra det (alkohol). Han har kontaktet Sana fordi han har haft 3 korsbånds- og menisk operation. Han blev indkaldt til Rigshospital, fik morfin og får opkast og blev groggy. Han skulle have bajere når han skal sove. Efter 3-4 timer skal han have mere øl. I dag vil han gerne væk fra det der (alkohol). Han har henvendt sig til Allorfik med henblik på nedtrapning, da det kan være farligt at stoppe fra den ene dag til den anden. Der er også en anden årsag, hvor en 900 kg tung ting landede ovenpå ham, så hans ene skulder og knæ blev brækket. Han begyndte på side 4
smertestillende som ikke har virket eller hjulpet. Han ville gerne væk fra alkohol og smerter.
Sagen blev procederet.
Anklageren påstod tiltalte dømt som i anklageskriftet.
Forsvareren påstod formildelse i forhold til bøderne, frifindelse til frakendelse for bestandigt, subsidiær formildelse i frakendelsesperioden. Frifindelse for konfiskation i det hele, subsidiært frifindelse af konfiskation af b og c som ikke har været brugt ifm. forseelserne.
Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.
Retten optog sagen til votering, til domsafsigelse kl. 14.00 samme dag. Retten hævet kl. 11.50
Kl. 14.00 afsagde retten dom.
Tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke.
Tiltalte ankede dommen til Grønlands Landsret, vedr. foranstaltningsudmålingen, samt konfiskation.
Anklagemyndigheden modankede til stadfæstelse.
Retten modtog salæropgørelse fra forsvareren.
Retten fastsatte salær på 8.910 kr. til den beskikkede forsvarer, Britta Keldsen, jf. vejledende salærtakster, punkt 10, B. Salæret betales af statskassen.
Sagen sluttet. Retten hævet kl. 14.20 side 5
Kredsdommer