Legislator Case Law & Legislation
SS-580/2024-SER AI generated

SS-580/2024-SER · Sermersooq Kredsret

Case Number SS-580/2024-SER
Court / Authority
Jurisdiction Denmark · Case Law (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Tiltale for bl.a. overtrædelse af kriminallovens § 77, voldtægt. Påstand om erstatning [DOKUMENT] Dom (6 sider) Eqqartuussisoqarfik Sermersooq Udskrift af dombogen DOM afsagt af Sermersooq Kredsret den 8. maj 2025 Rettens nr. 580/2024 Politiets nr. 5505-97351-00122-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1980) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 11...

Legislator headnote

Placeholder

Keywords

Placeholder

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Tiltale for bl.a. overtrædelse af kriminallovens § 77, voldtægt. Påstand om erstatning

[DOKUMENT] Dom (6 sider) Eqqartuussisoqarfik Sermersooq

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt af Sermersooq Kredsret den 8. maj 2025

Rettens nr. 580/2024 Politiets nr. 5505-97351-00122-23

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1980)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 11. marts 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af følgende:

1. Nugældende kriminallovens § 77, stk. 1, jf. dagældende § 77, stk. 1, nr. 1 - voldtægt ved i perioden mellem den 29. maj 2023 og den 30. maj 2023, på Adresse 1 i Nuuk, at have voldtaget Forurettede. idet tiltalte med vold, ved udnyttelse af sin fysiske overlegenhed og ved den i situation liggende trussel om vold forsøgte at trække Forurettedes bukser ned, mens hun forsøgte at trække bukserne op, skubbede Forurettede ned i en seng, trak Forurettedes bukser ned, gamacher og trusser helt af, og tiltvang sig fuldbyrdet vaginalt samleje, ligesom tiltalte rette mod Vidne 1 råbte :"Peernianngikkuit unatassavakkit", hvilket kan oversættes til ..., idet Vidne 1 opdagede voldtægten, alt imens Forurettede gjorde fysisk modstand, herunder ved flere gange at sparke sigtede på kæben for at få ham væk, samt ved at skubbe tiltalte, ligesom Forurettede flere gange råbte efter sin lillebror og råbte: "Av", "nej", "Taamaaliorusunngilanga", hvilket kan oversættes til "det vil jeg ikke gøre", og "piumanngilanga", hvilket kan oversættes til "jeg har ikke lyst".

2. Kriminallovens § 113, stk. 1 - tingsbeskadigelse ved den 6. juli 2023 ca. kl. 08.20, på Skole på Adresse 2 i Nuuk, at have ødelagt eller beskadiget en dørs låsefunktion, idet tiltalte flere gange smækkede kraftigt med døren, hvorved der skete skade for et endnu ikke opgjort beløb.

Påstande

Std 75327 side 2

Anklagemyndigheden har fremsat påstand om følgende: 1. Anbringelse i anstalt i 1 år og 6 måneder. 2. Anklagemyndigheden nedlægger endvidere på vegne af Forurettede påstand om tortgodtgørelse for voldtægt på 100.000 kr. i medfør af erstatningsansvarslovens § 26. 3. Anklagemyndigheden tager endvidere på vegne af Skole forbehold for påstand om erstatning.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og har erkendt sig skyldig i forhold 2.

Tiltalte har fremsat påstand om frifindelse i forhold 1, og en bøde på 500 kr., subsidiært ubetinget anbringelse i anstalt i 6 måneder.

Sagens oplysninger Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltalte, og vidneforklaringer af Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2.

Tiltalte, har afgivet forklaring den 8. maj 2025. Forklaringen er refereret i retsbogen.

Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forklaringer den 8. maj 2025. Forklaringerne er refereret i retsbogen.

Dokumenter - Anmeldelsesrapport af 16. november 2023. - Rapport vedrørende udfindelse af g-manden af 6. juni 2023. - Anmeldelsesrapport af 14. juli 2023. - Foto, ikke bilageret og ikke dateret, bilag F-2-1.

Personlige oplysninger Anklageren gennemgik straffeattest af 18. januar 2024.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er hjemløs. Tiltalte er fisker. Tiltalte har 3 børn, men han bor ikke sammen med dem. Tiltalte vil gerne have en båd. Tiltalte skulle have været taget afsted imorges.

Sagsbehandlingstid

Forhold 1 er blevet begået i perioden mellem den 29. maj 2023 og den 30. maj 2023, og forhold 2 den 6. juli 2023. side 3

Anklageskriftet er dateret den 8. marts 2024, og er blevet modtaget i retten den 11. marts 2024.

Hovedforhandlingen er blevet forsøgt gennemført den 27. maj 2024, men er blevet udsat, da vidnet ikke var ankommet til Nuuk.

Hovedforhandlingen blev herefter berammet til den 18. september 2024, men blev udsat på grund af rettens forhold.

Hovedforhandlingen er blevet forsøgt gennemført den 14. november 2024, men er blevet udsat, da vidnet ikke var ankommet til Nuuk.

Hovedforhandlingen som var berammet til den 25. februar 2025, er blevet aflyst, da tiltalte ikke mødte op. Retten traf anholdelsesbeslutning af tiltalte.

Hovedforhandlingen blev gennemført den 8. maj 2025, hvor dommen også blev afsagt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Om skyldspørgsmålet

Forhold 1:

Tiltalte og vidnerne i sagen, har afgivet divergerende forklaringer.

På baggrund af bevisets stilling, er retten i tvivl om, hvorvidt den tiltalte skal findes skyldig for den rejste tiltale, hvorfor tvivlen skal komme den tiltalte tilgode.

Retten frifinder Tiltalte for overtrædelse af nugældende kriminallovens § 77, stk. 1, jf. dagældende § 77, stk. 1, nr. 1 – voldtægt, som beskrevet i anklageskriftet.

Forhold 2:

Retten lægger bevisførelsen til grund, idet tiltalte havde ødelagt låsefunktionen og beskadiget døren, efter han havde smækket døren, hvorefter Skole selv havde stået for udbedring af døren, hvorfor skolen ikke havde haft udgifter i forbindelse med udbedring af skaderne.

Retten finder Tiltalte skyldig for overtrædelse af kriminallovens § 113, stk. 1 – tingsbeskadigelse, som beskrevet i anklageskriftet.

Om foranstaltningen

Efter retspraksis fastsættes foranstaltningen for overtrædelse af side 4

kriminallovens bestemmelser om tingsbeskadigelse, som udgangspunkt som en bøde.

På baggrund af sagens grovhed, finder retten det passende, at fastsætte foranstaltningen til bøde.

Foranstaltningen fastsættes efter kriminallovens § 113, stk. 1, og derfor som en bøde på 500 kr., jf. kriminallovens § 127.

Efter retsplejelovens § 480, stk. 1 betaler statskassen sagens omkostninger.

Thi kendes for ret:

Tiltalte idømmes en bøde på 500 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Kredsdommer side 5 side 6

[DOKUMENT] Retsbog (9 sider) Eqqartuussisoqarfik Sermersooq

Udskrift af retsbogen

Den 8. maj 2025 kl. 9.00 holdt Sermersooq Kredsret offentligt retsmøde i retsbygningen i Nuuk. Midlertidig Kredsdommer behandlede sagen. Domsmand 1 og Domsmand 2 var domsmænd. Tolk var tolk.

Reglerne i retsplejelovens § 42 og § 52, stk. 2 er overholdt.

Rettens nr. 580/2024 Politiets nr. 5505-97351-00122-23

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1980)

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Retten fremlagde anklageskrift af 8. marts 2024 på dansk og grønlandsk med bilag.

Autoriseret forsvarer Ulloriaq Grønvold var mødt på vegne af advokat Finn Meinel.

Tiltalte blev fremstillet af politiet i henhold til rettens beslutning af 25. februar 2025.

Tiltalte bekræftede navn og fødselsdato.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageskriftet blev læst op.

Tiltalte nægtede sig skyldig i forhold 1, og erkendte sig skyldig i forhold 2.

Anklageren fremsatte påstand om følgende: 1. Anbringelse i anstalt i 1 år og 6 måneder. 2. Anklagemyndigheden nedlægger endvidere på vegne af Forurettede påstand om tortgodtgørelse for voldtægt på 100.000 kr. i medfør af erstatningsansvarslovens § 26. 3. Anklagemyndigheden tager endvidere på vegne af Skole forbehold for påstand om erstatning.

Std 75286 side 2

Forsvareren ville fremsætte sin påstand under procedure.

Tiltalte forklarede på grønlandsk blandt andet i forhold 1, at han var kommet ind, mens Forurettedes forældre var på stedet, dog var Person 1 der ikke. Tiltalte havde øl med. Forurettede ville sætte sig ved siden af tiltalte. Tiltalte og Forurettede havde på et tidligere tidspunkt flirtet med hinanden, hvilket hun også gjorde den pågældende dag. Der blev drukket. Person 1 var faldet i søvn. Tiltalte og Forurettede tog ikke ind på soveværelset. Gardinerne var altid trukket for. Person 1 spillede altid spil. Tiltalte vidste ikke, hvordan Vidne 1 havde kigget. Vidne 1 havde nok kigget på grund af penge. Det ragede ikke Vidne 1. Hændelsen foregik om dagen, og ikke om aftenen. Tiltalte havde aldrig haft samleje med Forurettede, men havde haft samleje med hendes lillesøster. Tiltalte havde kendt Forurettede og hendes lillesøster siden barndommen. Tiltalte havde været på stedet før, da han plejede at spille spil sammen med Person 1. Tiltalte og Person 1 ser nogle gange film. Tiltalte og Person 1 havde altid været venner. Tiltalte tog til adressen for at invitere Person 1, men han var der ikke. Tiltalte blev på stedet inviteret ind, da han have øl med.

Adspurgt forklarede tiltalte, at han havde drukket to dage. Tiltalte ville gerne have drukket øllene sammen med Person 1. Tiltalte var ikke på stedet hele dagen. Politiet tog tiltalte ud, mens han havde black out. Det kunne være, at tiltalte var faldet i søvn. Person 1's mor, plejede at ringe til politiet, hvis folk faldt i søvn. Hvis de løb tør for øl under besøget, plejede de også at blive smidt ud. Tiltalte måtte have taget et andet sted hen. Tiltalte vidste ikke, hvor meget de andre havde drukket. De var allerede gået i gang med at drikke, da tiltalte kom ind på stedet. Da tiltalte kom på stedet, var Forurettede og hendes mor tilstede. Der var ikke andre. Forurettedes far sov måske inde på soveværelset. Tiltalte var der vist om eftermiddagen. Tiltalte kom inden salg af øl var blevet lukket. Tiltalte kunne ikke huske hvilken dag på ugen det var. Da tiltalte kom ind, var Forurettede og hendes mor i stuen. Tiltalte sad overfor Forurettede og hendes mor. Forurettede satte sig ved siden af tiltalte, og sad meget tæt på tiltalte.

Adspurgt forklarede tiltalte, at han på et tidligere tidspunkt havde flirtet med Forurettedes søster. Tiltalte kunne ikke helt huske hvordan det var, da han havde været meget fuld. Det næste tiltalte kunne huske var, at han drak. Tiltalte kunne ikke huske antallet af øl. Forurettede kom meget tæt på tiltalte, da hun satte sig ved siden af ham. Tiltalte plejede at stoppe Forurettede. De var meget fulde. Forurettedes mor ville blive sur, hvis tiltalte løb tør for øl. Tiltalte havde vist haft samleje med Forurettede tidligere, men kunne ikke huske at have haft samleje med hende denne dag. Tiltalte plejede at spille spil sammen med Person 1 inde på hans værelse. Værelset lå tæt på gangen. Gardinerne var altid trukket for. Tiltalte kunne ikke huske, hvordan gardinerne så ud, men man kunne ikke kigge ind udefra. Gardinerne var blevet fastgjort med tegnestifter.

Adspurgt forklarede tiltalte, at han ikke kunne huske datoen for hændelsen. side 3

Tiltalte vidste heller ikke, hvorfor Forurettede havde anmeldt tiltalte for voldtægt. Tiltalte kender Vidne 1.

Tiltalte forklarede på grønlandsk blandt andet i forhold 2, at sagen var blevet behandlet færdigt i retten, men kunne ikke huske, hvornår sagen var blevet behandlet. Person 2 måtte have et stykke papir på dette. Tiltalte havde ikke andet at fortælle.

Tiltalte blev oplyst fra anklageren, at der var et relativt nyt udskrift fra KR, og at der ikke stod noget om den ødelagt dør, og at anklageren ikke havde intet om, at sagen skulle være færdig behandlet.

Adspurgt forklarede tiltalte, at han havde lukket døren, og at døren gik i stykker, men at han ikke havde ikke smækket døren flere gange.

Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Tiltalte vedstod forklaringen.

Forurettede mødte som vidne med Person 3 som ledsager, og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Forurettede forklarede på grønlandsk blandt andet, at hendes lillebror og tiltalte havde været fulde. Lillebroren tog til WC-et, og sagde at han snart kom tilbage. Da lillebroren ikke kom tilbage, tog tiltalte vidnet i hendes busker, og forsøgte at trække dem ned. Vidnet kæmpede imod, og kom derfor til at sparke tiltalte i hans ansigt. Vidnet flygtede ellers, men blev indhentet af tiltalte. Vidne 1 bankede på døren. Vidne 1 kunne se tiltalte og vidnet gennem vinduet. Vidnet råbte ellers efter hjælp, men hendes mor, lillebror og far sov. Vidnet ville gerne have haft, at de hjalp hende, men de var alle sammen faldet i søvn på grund af beruselse. Moren sov vist i stuen, og faren sov inde på soveværelset, og lillebroren i WC-et. Det var hvad vidnet hun kunne huske. Vidnet havde selv ikke drukket alkohol, og var derfor ikke fuld.

Adspurgt forklarede vidnet, at hændelsen foregik inde på soveværelset i Adresse 1. Vidnet gik hen til sin lillebror, og gik ind på soveværelset, da han havde sagt, at han snart ville komme tilbage. Der var ikke andre inde på soveværelset. Da lillebroren kom ud af vidnets syn, begyndte tiltalte med at trække hendes tøj af. Tiltalte var på dette tidspunkt inde på soveværelset. Lillebrorens gæster plejede at være inde på hans værelse. Vidnets bukser var blevet store, og hun havde derfor smidt dem ud.

Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte tog hendes bukser af. Vidnet ville ikke have samleje med tiltalte, men tiltalte ville have samleje med hende, mens han fastholdt hende.

Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte havde stukket sin penis ind i hendes vagina. Vidnet sagde ellers nej, og havde råbt efter hjælp, men alle sov. side 4

Adspurgt forklarede vidnet, at hun ikke kunne huske, hvordan tiltalte stoppede samleje. Vidnet var i chok. Det var alt, hvad vidnet kunne huske.

Adspurgt forklarede vidnet, at Vidne 1 havde set hændelsen gennem vinduet. Gardinerne var trukket for, men Vidne 1 havde set dem oppefra.

Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte havde truet vidnet med vold, hvis hun anmeldte tiltalte.

Adspurgt forklarede vidnet, at hun ikke havde set Vidne 1. Vidnet vidste kun, at Vidne 1 havde set hændelsen. Vidne 1 havde ellers banket på døren. Vidnet gik ellers ud for at åbne døren for Vidne 1, mens hun blev voldtaget.

Adspurgt forklarede vidnet, at hun havde et handicap, som gjorde, at hun havde svært ved at huske ting.

Adspurgt forklarede vidnet, at hun ellers gik hen til døren for at åbne døren, men var blevet indhentet af tiltalte. Tiltalte havde stoppet vidnet. Vidne 1 forsøgte flere gange at komme ind, men det lykkede ikke for ham. Vidnet kunne ikke helt huske, hvad der skete.

Adspurgt om hvorfor der gik lang tid inden vidnet anmeldte hændelsen, svarede hun, at hun havde mistet sin mobil, og havde lavet en anmeldelse, efter hun havde fået mobilen tilbage. Vidnet kunne ikke låne en andens mobil. Vidnet begyndte ellers med at få vredesudbrud efter hændelsen.

Adspurgt om vidnet kunne have taget til politiet for at lave en anmeldelse, svarede hun, at hun også havde haft smerter efter hændelsen. Vidnet kunne ikke huske om, hun havde fortalt sin mor om hændelsen. Vidnet havde vist fortalt sin lillebror om hændelsen, men kunne ikke huske hvornår.

Adspurgt forklarede vidnet, at hun selv havde fået ideen om at lave en anmeldelse om hændelsen.

Adspurgt om, hvor sikker vidnet var med hensyn til gerningsdatoen, svarede hun, at hændelsen var foregået i slutningen af måneden, men at hun ikke kunne huske hvornår hændelsen havde fundet sted. Vidnet havde ikke tidligere haft samleje med tiltalte, og havde ikke flirtet med ham. Tiltalte var vidnets lillebrors ven. Vidnet bor ikke hos sine forældre. Vidnet havde vist besøgt sin far denne dag. Tiltalte havde ikke brugt kondom under samleje, og fik udløsning inde i hende. Vidnet havde efter hændelsen været undersøgt af lægen. Politiet havde sagt til hende om, at hun skulle tage til lægen. Vidnet kunne ikke huske om politiet kørte hende til sygehuset. Vidnet havde råbt og bad om hjælp under hændelsen.

Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapport den 5. juni 2023, bilag D-1-1, side 3, 1. og 2. punktum i 3. afsnit, over for politiet skulle have forklaret: side 5

”forespurgt havde hun ikke råbt. Forespurgt havde hun ikke råbt efter hjælp, idet hun mente, at ingen ville kunne høre hende.”

Vidnet forklarede, at de jo var faldet i søvn, og at de derfor ikke kunne høre hende. Vidnet råbte ellers efter hjælp.

Adspurgt bekræftede vidnet, at have forklaret sådan til politiet. Vidnet råbte ellers flere gange, men ingen hørte hende, da de sov som sten.

Adspurgt forklarede vidnet, at hun selv ikke havde set Vidne 1 under hændelsen, men at han havde set dem. Vidnet kunne høre Vidne 1's stemme, da han bankede på døren. Vidnet kunne ikke huske, hvad der skete efter hændelsen. Politiet kom vist på stedet denne aften. Vidnet var bange for tiltalte, da han havde truet hende. Vidnet kunne ikke huske, hvorfor politiet kom til stedet. Tiltalte hadve truet vidnet med grov vold, hvis hun anmeldte ham til politiet. Det havde vidnet dog ikke forklaret til politiet, da hun først lige var kommet i tanke om det. Vidnet var så bange dengang, at hun ikke havde fortalt politiet om, at tiltalte havde truet hende med vold, selvom hun kunne få hjælp.

Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapport den 5. juni 2023, bilag D-1-1, side 4, 1. punktum i 8. afsnit, over for politiet skulle have forklaret: ”forespurgt havde hun ikke søgt læge efter hændelse.”

Vidnet forklarede, at hun var taget til lægen. Vidnet kunne ikke forstå, at politiet havde skrevet sådan.

Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte havde indhentet hende bagfra, da hun skulle til at åbne døren. Døren var låst. Vidne 1 kunne ikke hjælpe vidnet. Vidnet sagde flere gange ataata, anaana og aqqalu, men de sov. Vidnet søgte ikke hjælp fra Vidne 1, da han stod udenfor. Vidnet kunne ikke huske, hvad politiet gjorde, da de kom ind denne aften. Vidnet kunne ikke huske om de gjorde noget ved tiltalte.

Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapport den 5. juni 2023, bilag D-1-1, side 4, 2. afsnit, over for politiet skulle have forklaret: ”moren ringede efter politiet. Kort efter kom politiet og fik bortvist Kaldenavn fra lejligheden.

Vidnet kunne ikke rigtig huske at have forklaret sådan. Vidnet kunne ikke huske at have forklaret sådan til politiet.

Adspurgt forklarede vidnet, at politiet under afhøringen havde sagt til hende om, at de ville have at hun tog til lægen.

Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Forurettede vedstod forklaringen. side 6

Tiltalte forklarede supplerende, at vidnets forklaring var meget anderledes.

Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidne 1 forklarede på grønlandsk blandt andet, at han dengang tog på besøg hos Person 1, hvilket var hans ven. Vidnet bankede på døren, men døren blev ikke åbnet. Vidnet undrede sig over at der blev råbt tassa, og det lød som om, at en person ikke ville noget. Vidnet kiggede ind gennem vinduet. Forurettede blev voldtaget. Forurettede sagde tassa. Vidnet kunne se tiltalte og Forurettede, som havde samleje. Lillebroren, og hans mor og far, var faldet i søvn. Vidnet bankede på døren og forsøgte at åbne døren. Vidnet bankede hårdt på vinduet i køkkenet. Dagen efter fortalte Forurettede vidnet, at der var sket noget dårligt. Forurettede fortalte vidnet, at hun var blevet voldtaget. Forurettede havde ikke haft lyst. Vidnet ærgrede sig over at han tog til adressen, da han ikke havde forventet at skulle se sådan noget. Ingen sagde noget til vidnet. Vidnet kunne kun se hændelsen ind gennem vinduet.

Adspurgt forklarede vidnet, at han havde stået udenfor og havde forsøgt at komme ind. Vidnet havde banket sin krop mod døren for at åbne døren.

Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapport den 16. november 2023, bilag D-3-1, side 3, 1. afsnit, over for politiet skulle have forklaret: han forklarede, at han stod ude foran vinduet og så på i ca. 10 minutter. Efter de 10 minutter var han blevet set af Tiltalte.”

Vidnet forklarede, at tiltalte sagde noget. Vinduet var lukket. Vidnet hørte Forurettede sige tassa og at tiltalte skulle komme væk.

Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapport den 16. november 2023, bilag D-3-1, side 3, 2. afsnit, over for politiet skulle have forklaret: ”Tiltalte havde sagt: ”peernianngukkuit unatassavakkit” på østgrønlandsk.”

Vidne bekræftede at have forklaret sådan til politiet. Vidnet ville ikke lyve, da han ikke måtte lyve.

Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte havde sagt sådan til ham. Tiltalte sagde noget i den retning til vidnet, og vidnet kunne ikke helt forstå dette. Tiltalte og Forurettede havde samleje, og de havde ikke tøj på. Tiltalte stod op på benene, og gardinerne var trukket for, dog hang gardinerne lidt ned. Vidnet kunne kigge ind ad vinduet, da han var høj, og da gardinerne hang lidt ned. Vidnet kunne ikke huske hvornår det var. Det var vist kort før aftenen. Vidnet kunne huske, at der var lyst udenfor. Ingen så vist vidnet, da han kiggede ind ad vinduet. Vidnet fik at vide dagen efter, at alle var faldet i side 7

søvn. Vidnet så ikke selv Person 1 sove inde på WC-et. Det var noget vidnet fik at vide fra Person 1's forældre dagen efter. Vidnet kunne ikke ringe til politiet, da han ikke selv havde en mobil. Vidnet besøgte Person 1 hverdag. De fortalte vidnet dagen efter at der var sket noget. Vidnet så, da tiltalte havde samleje med Forurettede uden hendes samtykke, da hun sagde tassa.

Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapport den 16. november 2023, bilag D-3-1, side 3, 1. afsnit, over for politiet skulle have forklaret: ”han forklarede, at han stod ude foran vinduet og så på i ca. 10 minutter. Efter de 10 minutter var han blevet set af Tiltalte.”

Vidnet kunne ikke helt huske at have forklaret sådan.

Adspurgt forklarede vidnet, at ingen havde sagt noget til ham, mens han stod udenfor.

Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapport den 16. november 2023, bilag D-3-1, side 3, 2. afsnit, over for politiet skulle have forklaret: ”Tiltalte havde sagt:” peernianngikkuit unatassavakkit” på Østgrønlandsk.”

Vidnet bekræftede at have forklaret sådan.

Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte og Forurettede ikke havde mulighed for at se vidnet, da de havde samleje med ryggen til ham. Vidnet blev ikke opdaget, da han kiggede ind ad vinduet. Vidnet hørte, da Forurettede sagde tassa, og ville ikke have samleje.

Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte og Forurettede ikke havde tøj på.

Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapport den 16. november 2023, bilag D-3-1, side 3, 2. punktum i 3. afsnit, over for politiet skulle have forklaret: ”Sidst han kiggede ind gennem vinduet, inden han blev opdaget, havde han set, at Tiltalte havde trukket sine bukser ned, og at han var iført en t-shirt.”

Vidnet bekræftede at have forklaret sådan. Det rigtige var, at tiltalte havde en t-shirt på. Tiltalte og Forurettedes placeringen var ligesom i almindeligt samleje. Tiltalte havde samleje med Forurettede, Forurettede havde ikke bukser på, men havde en t-shirt på. Vidnet kunne ikke se tiltalte og Forurettede helt, men kunne se at de havde samleje. Vidnet bankede på døren og vinduet. Da der ikke skete noget, gik vidnet. Vidnet havde ikke mobil og kunne ikke ringe efter hjælp.

Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Vidne 1 vedstod forklaringen.

Tiltalte forklarede supplerende, at det var mærkeligt, at vidnet forklarede, at side 8

tiltalte havde sagt til vidnet om, at han ville tæve ham.

Anklageren frafaldt Vidne 3.

Forsvareren havde ingen bemærkninger.

Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidne 2 forklarede på dansk blandt andet i forhold 2, at tiltalte i en længere periode skabt utryghed bandt elever og personale. Den 4. maj 2023 havde vidnet givet tiltalte 1 måneds karantæne, da han havde fremsat trusler overfor personalet, idet han havde sagt, hvis han havde en riffel, ville han skyde dem. 2 måneder senere, havde tiltalte skabt uro og havde fremsat trusler overfor personalet. Den sidste karantæne, som tiltalte fik var en livskarantæne. Elever og personalet var blevet bange for tiltalte. Vidnet havde ikke selv hørt truslerne, men en elev havde talt med personalet, hvorefter tiltalte blev anmeldt til politiet. Tiltalte gik og smækkede med døren, hvorefter døren gik i stykker. Låsedimsen blev ødelagt og der kom også en revne på døren. Døren er blevet repareret. Vidnet havde modtaget et brev om truslerne, men der manglede beviser. Vidnet var tredje person i trusselsagen. De havde selv repareret døren, og der var derfor ingen faktura. Vidnet havde talt med flere politier.

Forklaringen blev oplæst på dansk. Vidne 2 vedstod forklaringen.

Tiltalte forklarede supplerende, at han kunne kun huske at have lukket døren.

Anklageren dokumenterede bilag, der fremgår af bevisfortegnelsen.

Tiltalte afgav forklaring om sine personlige forhold.

Anklager og forsvarer redegjorde for deres opfattelse af sagen.

Anklageren påstod Tiltalte dømt efter anklageskriftet.

Forsvareren påstod frifindelse i forhold 1, og en bøde på 500 kr., subsidiært ubetinget anbringelse i anstalt i 6 måneder.

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. side 9

Efter votering afsagde retten dom.

Tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke.

Retten redegjorde for forskellen mellem anke til frifindelse og anke til formildelse. Tiltalte havde lejlighed til at tale med sin forsvarer.

Tiltalte erklærede, at han modtog dommen.

Anklageren oplyste, at anklagemyndigheden ønskede 14 dages betænkningstid.

Tiltalte blev løsladt til gaden.

Retten fastsatte salær på 11.141 kr. til autoriseret forsvarer Ulloriaq Grønvold. Salæret betales af statskassen.

Sagen sluttet.

Retten hævet kl. 14.19

Kredsdommer