SS-18204/2017-KBH · Københavns Byret

Sag om, hvorvidt Rigsadvokatens kendelse om udlevering af person til Polen kan kendes lovlig

[DOKUMENT] Afgørelse (5 sider) Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. DB 0100-99997-00042-10

KENDELSE

afsagt den 8. august 2017 i sag

SS 4-18204/2017 Anklagemyndigheden mod Person 1 CPR nr. P.t. Københavns Fængsler

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklagemyndigheden har i medfør af udleveringslovens § 18 b, stk. 5, 2. pkt., jf. § 16, indbragt Rigsadvokatens afgørelse af 5. juli 2017 om udleve- ring af Person 1 til Polen.

Person 1 har nedlagt påstand om, at Rigsadvokatens afgø- relse ophæves.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Rigsadvokatens afgørelse kendes lovlig.

Rigsadvokatens afgørelse er sendt pr. mail til Person 1's forsvarer den 18. juli 2017, og forsvareren har på vegne af Person 1 den 19. juli 2017 begæret sagen indbragt for retten.

Sagens oplysninger

Rigsadvokatens afgørelse har følgende indhold:

"... 1. Ved europæisk arrestordre af 30. marts 2010 har de polske myndigheder anmodet om, at den polske statsborger Person 1 , født den Dato 1975, udleve- res til straffuldbyrdelse i Polen for en dom afsagt af District Court Gdañsk-South den 29. oktober 2007 på 1 år og 3 måneders fængsel for bedrageri og tyveri.

Udleveringsbegæringen er omfattet af reglerne i udleveringslovens kapitel 2 a og 3 a om udlevering af lovovertrædere til medlemsstater i Den Europæiske Union, jf. lovbekendtgø- relse nr. 833 af 25. august 2005 om udlevering af lovovertrædere, som senest ændret ved lov nr. 377 af 27. april 2016.

Ved brev af 12. juni 2017 har Københavns Politi i medfør af udleveringslovens § 18 b, stk. side 2

5, forelagt spørgsmålet om udlevering af Person 1 for Rigsadvokaten til afgørelse.

Det bemærkes, at samme europæiske arrestordre tidligere har været behandlet af Køben- havns Politi og Justitsministeriet. Person 1 blev anholdt den 8. juni 2010 på baggrund af den europæiske arrestordre fra Polen af 30. marts 2010. Hun blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet af Københavns Byret. Østre Landsret traf ved kendelse af 16. juni 2010 afgørelse om, at Person 1 ikke skulle være varetægtsfængslet i forbindelse med behandlingen af udleveringsanmodningen. Ju- stitsministeriet traf den 21. september 2010 afgørelse om, at Person 1 skulle udleveres til Polen på baggrund af arrestordren af 30. marts 2010. Afgørelsen kunne ikke forkyndes for Person 1 , da politiet ikke kunne finde hende. Politiet fik først kontakt med hende på ny den 17. december 2013. I den forbindelse kunne Justits- ministeriet oplyse, at deres afgørelse af 21. september 2010 ikke længere var gældende, og at Person 1 skulle afhøres på ny, før Justitsministeriet kunne træffe af- gørelse. Københavns Politi bad hende den 27. januar 2014 om at komme til afhøring sam- men med sin forsvarer. Hun dukkede imidlertid aldrig op og blev eftersøgt igen. Den 6. april 2017 blev Person 1 kontaktet af politiet på sin bopæl, hvor hun blev anholdt med henblik på afhøring til udleveringssagen.

2. Det fremgår af sagen, at Regional Court in Gdañsk den 30. marts 2010 afsagde fængs- lingskendelse vedrørende Person 1 på baggrund af ovennævnte dom.

Det fremgår endvidere af sagen, at Person 1 ikke er blevet anholdt i Danmark i forbindelse med den nuværende behandling af udleveringssagen.

Person 1 har ikke ønsket at meddele samtykke til udlevering til Polen.

3. Idet betingelserne for udlevering findes opfyldt, bestemmer Rigsadvokaten hermed i medfør af udleveringslovens § 18 b, stk. 5, at Person 1 skal udleveres til de polske myndigheder til straffuldbyrdelse for det i udleveringsbegæringen anførte for- hold.

Rigsadvokaten bemærker, at betingelserne i udleveringslovens § 10 a er opfyldt, herunder at det forhold, som Person 1 er dømt for, er omfattet af udleveringslo- vens § 10 a, stk. 3, idet hun ved dommen er idømt fængsel på mere end 4 måneder, og til- svarende handling er strafbar efter dansk ret.

Rigsadvokaten har endvidere lagt vægt på, at der efter det oplyste ikke foreligger forhold, som, jf. udleveringslovens §§ 10 c-10 i, kan begrunde afslag på anmodningen om udleve- ring.

For så vidt angår udleveringslovens § 10 g, oplyste Person 1 ved sin for- klaringen i grundlovsforhøret den 9. juni 2010, at hun er blevet dømt som udebleven. I forbindelse med Justitsministeriets behandling af sagen i 2010 blev retsbøgerne fra sagen i Polen indhentet. På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder materiale frem- bragt til Justitsministeriets behandling af sagen i 2010, finder Rigsadvokaten ikke grund- lag for at betvivle de i arrestordren anførte oplysninger fra de polske myndigheder om, at afgørelsen ikke er afsagt in absentia. Rigsadvokaten bemærker i den forbindelse, at den Europæiske Arrestordre er baseret på princippet om gensidig anerkendelse, og at oplysnin- gerne i attesten som udgangspunkt skal læges uprøvet til grund, medmindre konkrete om- stændigheder tilsiger andet.

Udleveringen sker på de vilkår, der er angivet i udleveringslovens § 10 j, jf. § 10. side 3

4. Person 1 og dennes forsvarer bedes hurtigst muligt gjort bekendt med Rigsadvokatens beslutning om udlevering. De bedes samtidig gjort bekendt med adgangen til domstolsprøvelse af Rigsadvokatens beslutning og med den frist på 3 dage, der gælder for fremsættelse af begæring herom, jf. udleveringslovens § 18 b, stk. 5, 2. pkt., jf. § 16.

Rigsadvokaten skal anmode om, hurtigst muligt, at modtage underretning om, hvorvidt Rigsadvokatens afgørelse begæres indbragt for retten. Begæres sagen indbragt for retten, skal Rigsadvokaten anmode om at modtage underretning, så snart endelig retskendelse fo- religger. Opmærksomheden henledes på, at kærefristen i henhold til udleveringslovens § 16, stk. 3, er 3 dage. Kopi af kendelsen kan i givet fald eftersendes.

Udlevering kan, når betingelserne i udleveringslovens § 18 e, stk. 1, er opfyldt, iværksæt- tes ved Københavns Politis foranstaltning. Opmærksomheden henledes på, at udlevering ifølge udleveringslovens § 18 e, stk. 2, skal gennemføres snarest og så vidt muligt inden 10 dage efter de i stk. 1 nævnte tidspunkter.

Rigsadvokaten skal anmode om at modtage underretning, når udleveringen er gennemført. ..."

Der er under hovedforhandlingen dokumenteret bl.a. fra engelske oversættel- ser af den europæiske arrestordre fra Polen af 30. marts 2010 og af retsbøger fra den polske straffesag. Det fremgår af retsbøgerne, at Person 1 var til stede i retsmøder den 23. maj 2007, den 29. juni 2007, den 6. august 2007 og den 5. september 2007. I sidstnævnte retsmøde besluttede dommeren, at sagen ville blive fortsat den 22. oktober 2007. Det fremgår af retsbogen af 22. oktober 2007, at Person 1 ikke var mødt, og at hun var korrekt tilsagt. I dette retsmøde udsatte dommeren sagen til den 29. oktober 2007, hvor dommen over Person 1 blev afsagt.

Der er endvidere dokumenteret fra Københavns Politis rapportmateriale og mailkorrespondance vedrørende politiets kontakt med og forsøg på kontakt med Person 1 i 2010, 2011 og 2014.

Forklaring

Person 1 har i grundlovsforhør den 9. juni 2010 afgivet følgende forklaring:

"... hun troede, at det var en betinget dom. Den er ikke blevet forkyndt for hende, men er blevet sendt til hendes adresse i Polen. Hun var i England på daværende tidspunkt, og hendes mor modtog brevet. Hun har ikke selv været til stede under sagen, men er blevet dømt som udebleven. Hun havde en ad- vokat. Da hun blev bekendt med dommen, appellerede hun til en højere ret. Hun ved ikke, om den højere ret har truffet afgørelse i sagen. Hun har haft en advokat til at hjælpe sig under forløbet. Hun kom til Danmark i februar 2008. Hun er gift. Hun er tilmeldt folkeregistret med Adresse 1 i Brønshøj, men hun bor reelt i Adresse 2 , på Amager. Tanken var, at de skulle kø- be lejligheden i Adresse 2 . Hun kan ikke i dag svare på, om hun er villig til at lade sig udlevere til straffuldbyrdelse i Polen, da hun venter, at hendes to side 4

børn kommer til Danmark meget snart."

Person 1 har i grundlovsforhør den 27. juli 2017 afgivet følgende forklaring:

"... hun er bekendt med den dom, der afsagt i Polen og, som vedrører bedra- geri og tyveri. Hun var ikke til stede ved de to sidste retsmøder i sagen, hvorfor hun ikke var klar over, at der blev afsagt dom, og hvorfor hun ikke kunne overholde ankefristen. Indkaldelse til de nævnte retsmøder har ikke været forkyndt for hende. Hun troede, at der var tale om en betinget dom. Hun har om sine personlige forhold forklaret, at hun nu bor i Brønshøj sam- men med en ven. Hun er fraskilt, og for 14 dage siden fik hun arbejde på Hotel . Hendes børn er 11 og 13 år og bor henholdsvis i Polen og i Danmark. De har ikke gået i skole her. Hun vil frivilligt lade sig udlevere til Polen."

Person 1 har til retsbogen under hovedforhandlingen afgi- vet følgende forklaring:

"Adspurgt af forsvareren forklarede Person 1 , at hun hus- ker, at hun i 2010 var til afhøring hos politiet og blev fremstillet i retten. Si- den da har hun haft skiftende og lange arbejdstider, så hun kan ikke med sik- kerhed sige, hvor ofte, politiet har forsøgt at få kontakt med hende. Hun hus- ker en episode i 2014, hvor en låsesmed måtte åbne hendes dør for politiet. Hun var bange for at åbne døren på grund af det kvarter, hun bor i. Politiet har ikke siden 2014 søgt at kontakte hende telefonisk eller på hendes bopæl. Bortset fra i 2010 har hun boet på de adresser, som hun var registreret på i folkeregisteret."

Procedure

Person 1 har særligt anført, at Rigsadvokatens afgørelse er ulovlig og skal ophæves. Dommen i den polske straffesag må sidestilles med en udeblivelsesdom. Dansk politi har udvist passivitet i forhold til at efter- komme arrestordren, og en udlevering af hende på nuværende tidspunkt er en krænkelse af artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Hun kan afsone den polske dom i Danmark.

Anklagemyndigheden har særligt anført, at betingelserne for udlevering er til stede, herunder da der foreligger en gyldig arrestordre. Der er ikke forhold, som taler imod udlevering.

Rettens bemærkninger

Efter indholdet af den dokumenterede arrestordre findes betingelserne i udle- veringslovens § 10 a, stk. 1, opfyldt. Der ses ikke at være forhold til hinder for udlevering, jf. samme lovs §§ 10 b - 10 j. Retten har herved særligt lagt side 5

vægt på, at afgørelsen om udlevering er truffet på grundlag af en gyldig arre- stordre, på indholdet af retsbøgerne fra retssagen mod Person 1 i Polen, og på, at den idømte fængselsstraf ikke er forældet. På denne baggrund, og da forsvarerens bemærkninger om den europæiske menneske- rettighedskonventions art. 6 og om passivitet ikke kan føre til andet resultat, og da retten heller ikke finder grundlag for at udsætte udleveringen, tages an- klagemyndighedens påstand om at kende afgørelsen lovlig til følge.

Thi bestemmes:

Rigsadvokatens afgørelse af den 5. juli 2017 om udlevering af Person 1 til Polen kendes lovlig.

Det offentlige skal betale sagens omkostninger, herunder 14.580 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Michael Elkiær Andersen. Belø- bet, der vedrører forsvarerens samlede arbejde med sagen i 2010, 2014 og 2017, er fastsat på grundlag landsretspræsidenternes vejledende takster pr. 1. juli 2017.

Dommer