SS-2159/2017-OLR · SS-2159/2017-OLR · Østre Landsret

Rigsadvokatens afgørelse blev ophævet

[DOKUMENT] Afgørelse (8 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________

Den 23. august 2017 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Katja Høegh, Carsten Kristian Vollmer og Ceci- lie Boel Winther (kst), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

16. afd. nr. S-2159-17: Anklagemyndigheden mod Person 1

( CPR nr. ) (advokat Michael Elkiær Andersen, besk.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 4-18204/2017) med bilag og rettens fremsendelsesbrev af 10. august 2017.

Person 1 har kæret Københavns Byrets kendelse af 8. august 2017, hvorved retten opretholdt Rigsadvokatens afgørelse af 5. juli 2017 om, at hun på baggrund af europæisk arrestordre af 30. marts 2010 skal udleveres til Polen. -2-

Endvidere fremlagdes skriftligt indlæg af 18. august 2017 fra den beskikkede forsvarer, advokat Michael Elkiær Andersen, med påstand om, at Rigsadvokatens afgørelse ophæves, og at udlevering afslås.

Forsvareren har navnlig anført, at betingelserne for udlevering ikke er opfyldt, idet den dom, der er afsagt den 29. oktober 2007 over Person 1 , er en udeblivel- sesdom, og at betingelserne i udleveringslovens § 10 g ikke er opfyldt. Endvidere vil udle- vering være i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention henset til den forløbne tid.

Landsretten har ikke modtaget skriftligt indlæg fra anklagemyndigheden i anledning af kæremålet.

Sagsfremstilling Person 1 er polsk statsborger. Hun kom til Danmark i februar 2008.

Af europæisk arrestordre af 30. marts 2010 fra de polske myndigheder fremgår, at Person 1 den 29. oktober 2007 ved Retten i Gdansk-South blev idømt fængsel i 1 år og 3 måneder, idet hun var fundet skyldig i at have indgivet falsk anklage den 30. au- gust 2006 og i at have begået tyveri den 2. september 2006.

Københavns Politi og Justitsministeriet har tidligere behandlet samme europæiske arrest- ordre om udlevering af Person 1 til straffuldbyrdelse i Polen. Herom fremgår følgende af Rigsadvokatens afgørelse af 5. juli 2017:

”Det bemærkes, at samme europæiske arrestordre tidligere har været behandlet af Københavns Politi og Justitsministeriet. Person 1 blev an- holdt den 8. juni 2010 på baggrund af den europæiske arrestordre fra Polen af 30. marts 2010. Hun blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet af Københavns Byret. Østre Landsret traf ved kendelse af 16. juni 2010 afgørelse om, at Person 1 ikke skulle være varetægtsfængslet i forbin- delse med behandlingen af udleveringsanmodningen. Justitsministeriet traf den 21. september 2010 afgørelse om, at Person 1 skulle udleve- res til Polen på baggrund af arrestordren af 30. marts 2010. Afgørelsen kunne ikke forkyndes for Person 1 , da politiet ikke kunne finde hende. Politiet fik først kontakt med hende på ny den 17. december 2013. I den forbindelse kunne Justitsministeriet oplyse, at deres afgørelse af 21. september 2010 ikke længere var gældende, og at Person 1 skulle afhø- res på ny, før Justitsministeriet kunne træffe afgørelse. Københavns Politi bad -3-

hende den 27. januar 2014 om at komme til afhøring sammen med sin forsva- rer. Hun dukkede imidlertid aldrig op og blev eftersøgt igen. Den 6. april 2017 blev Person 1 kontaktet af politiet på sin bopæl, hvor hun blev anholdt med henblik på afhøring til udleveringssagen.”

Endvidere fremgår følgende af Rigsadvokatens afgørelse af 5. juli 2017 om udleveringslo- vens § 10 g:

”For så vidt angår udleveringslovens § 10 g, oplyste Person 1 ved sin forklaring i grundlovsforhøret den 9. juni 2010, at hun er blevet dømt som udebleven. I forbindelse med Justitsministeriets behandling af sagen i 2010 blev retsbøgerne fra sagen i Polen indhentet. På baggrund af de forelig- gende oplysninger, herunder materiale frembragt til Justitsministeriets behand- ling af sagen i 2010, finder Rigsadvokaten ikke grundlag for at betvivle de i ar- restordren anførte oplysninger fra de polske myndigheder om, at afgørelsen ik- ke er afsagt in absentia. Rigsadvokaten bemærker i den forbindelse, at den Eu- ropæiske Arrestordre er baseret på princippet om gensidig anerkendelse, og at oplysningerne i attesten som udgangspunkt skal lægges uprøvet til grund, medmindre konkrete omstændigheder tilsiger andet.”

Af de polske retsbøger, der blev indhentet af Justitsministeriet i 2010, fremgår blandt an- det, • at Person 1 var til stede ved et retsmøde den 23. maj 2007, der varede fra kl. 13:30 til kl. 14:30, og at sagen blev udsat til den 29. juni 2007, idet flere vidner var udeblevet, • at Person 1 var til stede ved et retsmøde den 29. juni 2007, som varede fra kl. 13:30 til kl. 14:20, og at sagen blev udsat til den 6. august 2007, idet flere vidner var udeblevet, • at Person 1 var til stede ved et retsmøde den 6. august 2007, der varede fra kl. 9:30 til kl. 9:50, og at sagen blev udsat til den 5. september 2007, • at Person 1 var til stede ved et retsmøde den 5. september 2007, der varede fra kl. 14:20 til kl. 14:40, og at sagen blev udsat til den 22. oktober 2007, • at Person 1 ikke var til stede ved et retsmøde den 22. oktober 2007, selv om hun var lovligt indkaldt, og at retsmødet varede fra kl. 8:30 til kl. 8:45, hvor sagen blev udsat til den 29. oktober 2007, og • at ingen mødte til retsmødet den 29. oktober 2007, der varede fra kl. 13:45 til kl. 13:55, hvor dommen blev afsagt. I denne retsbog er der ikke oplysninger om ind- kaldelse af Person 1 . -4-

Person 1 har på ny været frihedsberøvet fra den 26. juli 2017 med hen- blik på udlevering til de polske myndigheder.

Retsgrundlaget Af udleveringslovens § 10 g, fremgår følgende:

”§ 10 g. Udlevering med henblik på fuldbyrdelse af en dom afsagt, uden at den pågældende har været til stede under retssagen, hvorved den pågældende er idømt fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning, kan ikke finde sted, medmindre det fremgår af den europæiske arrestordre, at den pågældende i overensstemmelse med reglerne i udstedelsesstaten og i rette tid

1) er blevet indkaldt personligt og dermed er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen, eller på anden vis er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, på en sådan måde, at det klart fremgår, at personen var bekendt med den berammede retssag og er blevet underrettet om, at der kunne træffes en afgørelse, selv om vedkommende ikke var til stede under retssagen, 2) var bekendt med den berammede retssag og havde givet en juridisk rådgiver, der var udpeget enten af den pågældende selv eller af udstedelsesstaten, fuld- magt til at forsvare sig under retssagen og faktisk var repræsenteret af denne rådgiver under retssagen, 3) har fået afgørelsen forkyndt og er blevet udtrykkeligt underrettet om retten til en fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret, og den på- gældende efterfølgende udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke an- fægter afgørelsen, eller den pågældende ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende tidsfrist eller 4) vil få afgørelsen forkyndt personligt straks efter overgivelsen til udstedelses- staten og udtrykkeligt vil blive underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke som nævnt i nr. 3 og vil blive underrettet om tidsfristen for anmodning om fornyet prøvelse eller anke.

Bestemmelsen blev indsat ved § 2 i lov nr. 271 af 4. april 2011 om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union og lov om udleve- ring af lovovertrædere (Gennemførelse af rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af og tilsyn med afgørelser om pligter og påbud i forbindelse med udsættelse af straffastsæt- telse eller straffuldbyrdelse m.v. og rammeafgørelsen om afgørelser afsagt, uden at den pågældende har været til stede under retssagen). -5-

Ændringslovens § 2 blev sat i kraft den 28. april 2011, jf. bekendtgørelse nr. 340 af 19. april 2011. Loven indeholder ikke overgangsbestemmelser vedrørende behandlingen af arrestordrer, som er modtaget før lovens ikrafttræden.

Det hedder i bemærkningerne til lovforslaget (L 103 af 15. december 2010) blandt andet:

”3.1.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Det følger af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at tiltalte i straffesager som udgangspunkt har ret til at være til stede under domsforhandlingen.

Gennemførelse af en straffesag uden den tiltaltes tilstedeværelse forudsætter for at være forenelig med konventionens artikel 6, at tiltalte er indkaldt til retsmøderne på den i national ret foreskrevne måde, medmindre tiltalte kan an- tages at have givet afkald på sin adgang til at være til stede, og gennemførelsen af straffesagen er forbundet med tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier. Efter praksis er det en betingelse, at myndighederne har gjort sig rimelige anstren- gelser for at gøre den tiltalte bekendt med, at der er indledt en straffesag mod tiltalte.

3.2. Indholdet af rammeafgørelsen 3.2.1. Rammeafgørelsens formål og anvendelsesområde Rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absentia har til formål at styrke de proceduremæssige rettigheder for personer, der er genstand for en straffesag og samtidig lette det retlige samarbejde i straffesager samt forbedre den gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlemsstaterne.

…

Ændringerne har til formål at præcisere og ensarte de grunde, som medlemssta- terne efter rammeafgørelserne kan anvende til at afslå at fuldbyrde en afgørel- se, når den person, der er genstand for afgørelsen, ikke har været til stede under den retssag, hvor vedkommende er dømt.

…

3.2.2. Betingelser for at kunne afslå afgørelser afsagt in absentia

Rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absentia indeholder i artikel 2-6 de ændringer af de forskellige rammeafgørelser om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser på det strafferetlige område, herunder de konse- kvensændringer, som skal foretages i de attester, der ledsager en anmodning om fuldbyrdelse.

Ændringerne er i det væsentlige ens for alle rammeafgørelser og indebærer, at medlemsstaterne skal kunne afslå at fuldbyrde afgørelser, som er truffet in ab- sentia, medmindre det følger af attesten, -6-

1) at den pågældende i rette tid er blevet indkaldt personligt og derved er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgø- relsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsat- te tidspunkt og sted for denne retssag på en sådan måde, at det entydigt frem- går, at vedkommende var klar over den berammede retssag og er blevet under- rettet om, at der kan træffes en sådan afgørelse, hvis vedkommende ikke er til stede under retssagen, 2) at den pågældende var klar over den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udpeget af vedkommende eller af staten, til at forsvare sig under retssagen og faktisk var repræsenteret af denne rådgiver under retssagen, eller 3) at den pågældende - efter at have fået afgørelsen forkyndt samt være blevet udtrykkeligt underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret - udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgø- relsen eller ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den fast- satte tidsfrist.

…

Efter den nye bestemmelse i artikel 4 a, stk. 1, litra d, skal anerkendelse af af- gørelser afsagt in absentia ikke kunne afslås, hvis den pågældende vil få afgø- relsen forkyndt personligt umiddelbart efter overgivelsen og udtrykkeligt vil blive underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke. Den pågældende skal endvidere underrettes om tidsfristen for at anmode om fornyet prøvelse eller anke.

…

I præambelbetragtning 15 i rammeafgørelsen om afgørelser afsagt in absentia understreges det generelt for samtlige rammeafgørelser, at grundene til at und- lade anerkendelse er fakultative, men at medlemsstaternes mandat til at fastsæt- te disse grunde i national ret er særligt bestemt af retten til en retfærdig retter- gang, under hensyn til det overordnede formål med denne rammeafgørelse, som er at styrke personers proceduremæssige rettigheder og lette det retlige samarbejde i straffesager.”

Efter votering afsagde landsretten følgende

kendelse:

Det følger af udleveringslovens § 10 g, at udlevering med henblik på fuldbyrdelse af dom afsagt, uden at den pågældende har været til stede under retssagen, hvorved den pågælden- de er idømt fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning, ikke kan finde sted, medmindre det fremgår af den europæiske arrestordre, at en af den i bestemmelsens nr. 1-4 nærmere opregnede processuelle garantier er opfyldt. -7-

Person 1 har i såvel grundlovsforhøret den 9. juni 2010 som i grundlovs- forhøret den 27. juli 2017 forklaret, at hun ikke var til stede, da der blev afsagt dom i den polske sag. Hun har i det første grundlovsforhør endvidere forklaret, at da hun blev be- kendt med dommen, appellerede hun til højere ret. Hun ved ikke, om en højere ret har truf- fet afgørelse. I det seneste grundlovsforhør har Person 1 forklaret, at hun ikke var klar over, at der blev afsagt dom, hvorfor hun ikke kunne overholde ankefristen.

De polske myndigheder har i forbindelse med udleveringsanmodningen overstreget afsnit- tet ”D. Judgement given in absentia” og synes dermed at have tilkendegivet, at Person 1 har været til stede under (hele) retssagen, hvor hun blev idømt fængsel.

Af de polske retsbøger fra straffesagen fremgår imidlertid, at Person 1

var til stede ved retsmøderne den 23. maj, 29. juni, 6. august og 5. september 2007, der alle blev udsat, og at hun ikke var til stede ved retsmødet den 22. oktober og retsmødet den 29. oktober 2007. Det fremgår ikke af retsbogen af 29. oktober 2007, hvor der blev afsagt dom, hvorvidt Person 1 var blevet lovligt indkaldt til retsmødet denne dato.

Efter disse oplysninger synes den polske dom at være afsagt uden, at Person 1

har været til stede under (hele) retssagen.

Herefter, og da det hverken af oplysningerne i den europæiske arrestordre eller af de rets- bøger, som de polske myndigheder har fremsendt, fremgår, at Person 1 i forbindelse med den polske dom har modtaget en eller flere af de garantier, der er nævnt i udleveringslovens § 10 g, nr. 1-4, finder landsretten, at udleveringslovens § 10 g, som sa- gen foreløbigt er oplyst, er til hinder for, at Person 1 kan udleveres til straffuldbyrdelse i henhold til arrestordren.

Landsretten ophæver derfor Rigsadvokatens afgørelse af 5. juli 2017 om udlevering, og hjemviser sagen til fornyet behandling ved Rigsadvokaten, med henblik på at der som an- ført indhentes yderligere oplysninger. -8-

Der er herefter ikke nu anledning til at tage stilling til, hvorvidt sagsbehandlingstiden, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 eller principperne heri, kan væ- re til hinder for udlevering.

Landsretten finder henset til den nu trufne afgørelse og sagens forløb, at Person 1

skal løslades.

Thi bestemmes:

Rigsadvokatens afgørelse af 5. juli 2017 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behand- ling ved Rigsadvokaten.

Person 1 skal løslades.

Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten, herunder 4.000 kr. med tillæg af moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Michael Elkiær Andersen.

Sagen sluttet.

Retten hævet.