BS-44235/2025-OLRBS-44235/2025-OLR · Østre Landsret
Summary AI generated
Landsretten stadfæster Sø- og Handelsrettens nedlagte forbud [DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Ikke ophævelse af midlertidigt forbud Østre Landsret har ved kendelse af 1. oktober 2025 stadfæstet Sø- og Handelsrettens kendelse af 6. august 2025 om ikke som begæret af Lulu’s Fashion Lounge, LLC, at ophæve et efter anmodning fra Ganni A/S overfor Lulu’s Fashion Lounge, LLC, nedlagt midlertidigt forbud angÃ...
Landsretten stadfæster Sø- og Handelsrettens nedlagte forbud
[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Ikke ophævelse af midlertidigt forbud Østre Landsret har ved kendelse af 1. oktober 2025 stadfæstet Sø- og Handelsrettens kendelse af 6. august 2025 om ikke som begæret af Lulu’s Fashion Lounge, LLC, at ophæve et efter anmodning fra Ganni A/S overfor Lulu’s Fashion Lounge, LLC, nedlagt midlertidigt forbud angående markedsføring mv. af skoen Graya Ballerina.
[DOKUMENT] Retsbog med kendelse (5 sider) ØSTRE LANDSRET RETSBOG
Den 1. oktober 2025 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn.
Landsdommerne Katja Høegh, Anne Bendfeldt Westergaard og Uffe Sørensen behandlede sagen.
Sag BS-44235/2025-OLR (10. afdeling)
Lulu’s Fashion Lounge, LLC (advokat Jeppe Brogaard Clausen)
mod
Ganni A/S (advokat Claus Barrett Christiansen)
Ved kendelse af 6. august 2025 har Sø- og Handelsretten (sag BS-5433/2025-SHR) bestemt, at Ganni A/S frifindes for Lulu’s Fashion Lounge, LLC’s påstand om, at det af Sø- og Handelsretten den 1. november 2024 nedlagte forbud i hen-hold til Ganni A/S’ påstand 1 i Sø- og Handelsrettens sagsnr. BS-32550/2024-SHR vedrørende skoen Graya Ballerina ophæves. Endvidere blev det ved ken-delsen bestemt, at Lulu’s Fashion Lounge, LLC, inden 14 dage skal betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Ganni A/S
Lulu’s Fashion Lounge, LLC, har ved kæreskrift af 2. september 2025 kæret af- gørelsen med samme påstand som for Sø- og Handelsretten om, at forbuddet vedrørende skoen Graya Ballerina ophæves.
Ganni A/S har påstået afgørelsen stadfæstet.
Parterne har i det væsentlige gentaget anbringenderne for Sø- og Handelsretten. 2
Lulu’s Fashion Lounge, LLC, har herved i kæreskriftet sammenfattet sine an- bringender som følger:
”Sammenfattende gøres det gældende, at Sø- og Handelsrettens ken-delse af den 6. august 2025 er forkert, med henvisning til, at Gannis kære af Påstand 1 er grundløs, ikke har juridiske ben at stå på, og at på-standen på baggrund heraf da også hurtigt blev afvist af Østre Landsret ved retsbog af 9. januar 2025. Ganni skulle derfor have anlagt hovedsag principalt den 13. december 2024, subsidiært den 23. januar 2025 og mere subsidiært den 27. januar 2025. Enhver senere dato må være en åbenlys overskridelse af fristen for anlægget af hovedsag efter retsplejelovens § 425, stk. 1. ’ Dersom retten i nærværende sag ikke uden videre måtte finde, at Ganni i henhold til retsplejelovens § 425, stk. 1 har overskredet fristen for at anlægge en hovedsag, da har Ganni utilbørligt forhalet sagen i henhold til § 426, stk. 2 nr. 2 ved sin anmodning til Østre Landsret af 8. februar 2025, særligt når der henses til, at Østre Landsret allerede den 9. januar 2025 havde truffet en klar afgørelse om afvisning af Gannis kære af På-stand 1.”
Ganni A/S har supplerende anført følgende i sit kæresvarskrift af 12. september 2025 (bilagshenvisninger udeladt):
”Helt fundamentalt gælder almindelig regel om, at en domstols afgø-relse om at afvise at behandle en påstand alene kan ske ved dom eller kendelse. Havde GANNI alene valgt at indlevere kæreskrift vedrø-rende påstand 1 i BS-32550/2024-SHR, ville der (heller) ikke have været nogen tvivl om, at påstanden – og dermed kæremålet – alene ville kunne være blevet afvist ved landsrettens afsigelse af en kendelse.
Bestemmelsen i retsplejelovens § 35, stk. 5, indeholder ikke nogen an- visning i, om afvisning kan ske ved kendelse eller ved dom. Reglen fo- reskriver alene, at retsbøger kan indeholde kendelser mv., hvilket i øv-rigt også ofte forekommer. GANNI har på intet tidspunkt bestridt, at 3
hovedsagen ville have været anlagt for sent, hvis landsretten havde af-sagt endelig kendelse i retsbogen af 9. januar 2025. Det gjorde landsret-ten imidlertid ikke, jf. ovenfor og tidligere bemærkninger herom. …
Der kan omvendt ikke være nogen tvivl om, at Østre Landsret i kendel-sen af 17. marts 2025 inkluderede en kendelse om GANNIs påstand 1.
Det fremgår øverst, at dokumentet indeholder en kendelse afsagt den 17. marts 2025. Østre Landsrets stillingtagen til påstand 1 ses dernæst under overskriften ”Landsrettens begrundelse og resultat” på side 8. Under ”THI BESTEMMES” på side 9 står der, at ”Ganni A/S’ påstand 1 afvises.”
Havde Østre Landsret allerede afsagt kendelse om afvisning på dette tidspunkt, ville det ikke have været muligt for landsretten at afsige ken- delse om det samme. Østre Landsret kunne (og skulle) i så fald blot have henholdt sig til den allerede afsagte kendelse.
Lulu’s Fashion Lounge har bl.a. gjort gældende, at GANNIs kære af på- stand 1 ligefrem skulle være en nullitet. Dette vidtgående synspunkt er ikke holdbart, idet GANNI henviser til de anbringender, der blev frem-sat i GANNIs ”processkrift om påstande i kæresagen” den 8. februar 2025 og nærmere nedenfor ... Havde der været tale om en sådan nulli-tet, ville Østre Landsret heller ikke have haft anledning til at afsige ken-delse om afvisning af påstand 1 den 17. marts 2025. …
Selv om det ikke ses at have nogen betydning, skal GANNI kort be- mærke, at det er decideret forkert og misvisende, at Lulu’s Fashion Lo- unge i kæreskriftet har anført, at GANNI for så vidt ”for så vidt Påstand 1 ret beset kun fokuserede på, at medhold for Påstand 1 alene i lyset af markedsføringsloven ikke umiddelbart giver adgang til tilkendelse af lige så store sagsomkostninger, som hvis der (også) forelå en ophavs- retskrænkelse".
Der blev i afsnit 2 på side 2 i processkriftet, først og fremmest argumen- teret for, hvorfor rettighedshavere i almindelighed er bedre stillet ved rettens anerkendelse af ophavsretlig beskyttelse. Afsnittet fylder mere end det efterfølgende afsnit om Retshåndhævelsesdirektivets anvende-lighed, som i øvrigt heller ikke kun omhandler sagsomkostninger. I af-snittet diskuteres Retshåndhævelsesdirektivets generelle anvendelig-hed, og Retshåndhævelsesdirektivet indeholder adskillige væsentlige bestemmelser om forhold, som rækker langt ud over spørgsmål om sagsomkostninger. …
De i kæreskriftet indeholdte synspunkter om angiveligt brud på retssik- kerhedsgarantier savner enhver form for virkelighedsforankring.
Havde Østre Landsret vurderet, at der var tale om en form for omgå-else eller lignende, ville intet have forhindret Østre Landsret i at afsige kendelse om afvisning hurtigst muligt, jf. herved også … ovenfor. Der- 4
med ville søgsmålsfristen være begyndt at løbe på et langt tidligere tidspunkt.
Dernæst er det påståede problem under alle omstændigheder til at overse, da en forbudsrekvirent stort set uden undtagelse selv vil fore-trække at gennemføre hovedsagen hurtigst muligt. Der er ikke påvist nogen form for bevæggrunde for, at GANNI ikke skulle have en tilsva-rende interesse i at gennemføre hovedsagen i denne sag hurtigst mu-ligt.”
Landsretten afsagde
KENDELSE
Landsretten er enig i Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat. Landsret-ten stadfæster derfor den kærede kendelse.
Efter kæresagens udfald skal Lulu’s Fashion Lounge, LLC, i sagsomkostninger for landsretten betale 10.000 kr. til Ganni A/S til dækning af udgifter til advo- katbistand ekskl. moms. Sagsomkostningerne er fastsat efter de principper, der gælder for fastsættelsen af sagsomkostninger i civile forbuds- og påbudssager, som ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (retshånd- hævelsesdirektivet), idet forbuddet i Sø- og Handelsrettens kendelse af 1. november 2024 er meddelt i medfør af markedsføringsloven. Der er lagt vægt på, at sagen må anses for at have en ikke ubetydelig – omend ikke nærmere op-lyst – værdi, og i øvrigt på kæresagens karakter, omfang og forløb, herunder at parterne i al væsentlighed har gentaget synspunkterne for Sø- og Handelsret-ten.
THI BESTEMMES:
Sø- og Handelsrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet. Publiceret til portalen d. 01-10-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Claus Barrett Christiansen, Advokat (H) Jeppe Brogaard Clausen