BS-9735/2025-NYKBS-9735/2025-NYK · Retten i Nykøbing Falster
Summary AI generated
Sag om, hvorvidt bog skrevet af sagsøgte og udgivet af sagsøgte forlag indeholder ære krænkelser af sagsøger [DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Dom i privat straffesag om ærekrænkelse Dom afsagt: 19. december 2025 Frifindelse af forfatter og forlag i privat straffesag Sagen kort fortalt. Det var i bogen beskrevet, at en bi-person i bogen blandt andet begik indbrud, fremsatte trusler og kørte spirituskørsel....
Sag om, hvorvidt bog skrevet af sagsøgte og udgivet af sagsøgte forlag indeholder ære krænkelser af sagsøger
[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Dom i privat straffesag om ærekrænkelse Dom afsagt: 19. december 2025
Frifindelse af forfatter og forlag i privat straffesag
Sagen kort fortalt.
Det var i bogen beskrevet, at en bi-person i bogen blandt andet begik indbrud, fremsatte trusler og kørte spirituskørsel. Dommens resultat.
Retten fandt det bevist, at der var væsentlige sammenfald mellem beskrivelsen af bi- personen og sagsøgeren, og at bi-personen var skabt med tydelig inspiration fra sagsøgerens person, ligesom der i bogen var beskrivelser af episoder i sagsøgerens liv, herunder episoder, hvor sagsøgeren havde været sammen med forfatteren. Retten fandt herefter, at udsagnene om, at bi-personen havde begået strafbare forhold, var egnet til at krænke sagsøgerens ære, jf. straffelovens § 267. Forfatteren og forlaget havde ikke grundlag for at anse udsagnene for sande eller for at fremsætte disse. Retten foretog herefter en afvejning af, om udsagnene, når disse blev afvejet over for hensynet til sagsøgerens omdømme, fortjente beskyttelse i den sammenhæng, hvor de var fremsat. Retten lagde på den ene side vægt på, at udsagnene udgjorde et groft personligt angreb på sagsøgeren, og på den anden side, at bogen var en skønlitterær roman, hvor bi- personen var en blandt mange karakterer. Retten lagde endvidere vægt på formen og indholdet af romanen, og at en læser af bogen, der ikke havde kendskab til sagsøgeren, ikke ville identificere bi-personen med sagsøgeren. Efter en samlet afvejning af disse hensyn nåede retten frem til, at fremsættelsen af de ærekrænkende ytringer var straffri, idet straffelovens § 267 måtte fortolkes i lyset af ytringsfrihedsbestemmelsen i artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Forfatteren og forlaget blev herefter frifundet for påstanden om bøde, erstatning og mortifikation. Dommen blev afsagt af Retten i Nykøbing Falster den 19. december 2025. Sagsnummer: BS 9735/2025-NYK
[DOKUMENT] Dom (41 sider) RETTEN I NYKØBING FALSTER DOM afsagt den 19. december 2025
Sag BS-9735/2025-NYK
Sagsøger (advokat Christian F. Jensen)
mod
Sagsøgte (advokat Martin Dahl Pedersen)
og
GYLDENDAL A/S (advokat Martin Dahl Pedersen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 20. februar 2025.
Sagen drejer sig om, hvorvidt bogen med titlen ”Titel 1 ”, der er skrevet af Sagsøgte og udgivet af Gyldendal A/S Dato 1 2024 indeholder ære krænkelser af Sagsøger .
Sagsøger har nedlagt følgende påstande:
” 1. 2
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at offentlig fremsættelse d. Dato 1 2024 af følgende udsagn i bogudgivelsen 'Titel 1 var uberettiget:
”Han truede dem til at afstå fra at købe. Han brød ind hos dem en sen aften og beordrede dem til at forsvinde.
...
"Det lykkedes Fiktivt navn 1 at tvinge dem ud af bygningen.”
"Nogle dage senere er der nogen, som er vidne til en stærkt beruset Fiktivt navn 1 fræsende op ad Fiktiv vej 1, imens han råber: 'Tror I, jeg er bange for jer, I forpulede ø- bønder, tror I virkelig, jeg er bange for jer?"
”Fiktivt navn 1 havde det med at køre fra sin bopæl på Fiktiv vej 1 til Fiktivt område i sin orange Pontiac Firebird uden nummerplade.”
”Ved firetiden om morgenen vaklede Fiktivt navn 1 ud på vejen for at køre hjem i sin orange bil. Fire mænd dukkede ud af mørket. De flagrede med deres politiskilte og bad om at se kørekort. Det havde Fiktivt navn 1 ikke på sig. Der var ikke så meget at stille op. Han blev taget for spirituskørsel, for ikke at kunne fremvise kørekort, og bilen, som ikke var registreret, blev konfiskeret.”
Sagsøgte og Gyldendal A/S har nedlagt påstand om frifindelse. 3
Oplysningerne i sagen Bogen med titlen ”Titel 1” blev udgivet den Dato 1 2024. Bogen er skrevet af Sagsøgte og er udgivet af forlaget Gyldendal A/S.
Forklaringer Sagsøger har forklaret blandt andet, at han har en gymnasieuddan nelse og en 1-årlig HHX. Han driver et vagtfirma i København og en restaurant på Ø 1.
Advokat Christian F. Jensen dokumenterede fra ekstraktens side 78, ”Titel 1” side 329, hvoraf fremgår:
”Han serverede kylling med bagte kartofler og en ret af ovnstegte grøntsager til Fiktivt navn 2, som er vegetar, i en art lunefuld dans. En udmærket kok. Fornemmelsen var, at hans tilsyneladende imødekommenhed hvert øjeblik kunne vende til det modsatte. Han dominerede lokalet med sin store krop. Han solgte dyre vine til udvalgte øboere. En af dem var milliardær, ejeren af en Bank. ”
Sagsøger forklarede hertil, at det er en én-til-én-beskrivelse af en aften, hvor Sagsøgte og Fiktivt navn 2 boede hos ham via Airbnb. Milliardæren, der henvises til, er Person 1, og Bank. Han er helt overbevist om, at karakteren Fiktivt navn 1 i bogen er ham. Han fortalte den aften, at han er securityvagt.
Advokat Christian F. Jensen dokumenterede fra ekstraktens side 76, ”Titel 1” side 355, hvoraf fremgår:
”Fiktivt navn 3 og Fiktivt navn 4, som vi i sin tid lærte at kende ved Fiktiv restaurant, havde forpag tet Fiktiv restaturant af Fiktivt navn 1. Fiktivt navn 1 havde lejet bygningen af en 80-årig kvinde, der var født og opvokset på øen. Hun havde på et tidspunkt ytret ønske om at sælge bygningen. Fiktivt navn 3 og Fiktivt navn 4 havde forhørt sig hos hende, om ikke hun kunne sælge til dem, så de kunne fortsætte med at køre restauranten, som da endelig ville være deres. Det fandt Fiktivt navn 1 ud af. Han blev rasende. Det var at gå bagom hans ryg. Han truede dem til afstå fra at købe. Han brød ind hos dem en sen aften og beordrede dem til at forsvinde. Deres to børn på 8 og 17 vågnede ved, at en fremmed mand var brudt ind i deres stue og råbte op og skubbede til ting og til møbler. Det lykkedes Fiktivt navn 1 at tvinge dem ud af bygningen. De levede nogle uger i stor uvished, men da den gamle ø-kroejer måtte kapitulere, lejede de kroen og etablerede en ny restaurant ”
Sagsøger forklarede hertil, at det er korrekt, at han havde bortforpagtet re stauranten. Hele afsnittet er en én-til-én-gengivelse af virkeligheden bortset fra lovbruddene. Alt andet er korrekt. Det er korrekt, at han satte ”Fiktivt navn 3 og Fiktivt navn 4” ud. De hedder i virkeligheden Person 2 og Person 3. Han har dog ikke truet dem. Han fandt ud af, hvad de havde gang i, idet de ikke havde nogen fødeva 4
regodkendelse og ikke nogen alkoholbevilling. Han blev et par dage efter ringet op af politiet. Gengivelsen er forpagternes narrativ. Sagsøgte har det fra Person 2 og Person 3, for de er venner privat. Han brød ikke ind hos dem. I virkelig heden skete der det, at politiet bad dem om at forlade stedet.
Advokat Christian F. Jensen dokumenterede fra ekstraktens side 77, ”Titel 1” side 256, hvoraf fremgår:
”Nogle dage senere er der nogen, som er vidne til en stærkt beruset Fiktivt navn 1 fræsende op ad Fiktiv vej 1, imens han råber:
Tror I, jeg er bange for jer, I forpulede ø-bønder, ha, tror I virkelig, jeg er bange for jer? ”
Sagsøger forklarede hertil, at han ikke har kørt spirituskørsel.
Advokat Christian F. Jensen dokumenterede fra ekstraktens side 79, ”Titel 1” side 333, hvoraf fremgår:
”Fiktivt navn 1 havde det med at køre fra sin bopæl på Fiktiv vej 1 til Fiktivt område i sin orange Pontiac Firebird uden nummerplade. ”
Sagsøger forklarede hertil, at han ikke var ejer af en orange bil. Han havde en hvid Mercedes SLK. Han kørte ad den vej fra sit hjem til restauranten, som det er beskrevet i bogen. Han kørte ikke uden nummerplade.
Advokat Christian F. Jensen dokumenterede fra ekstraktens side 80, ”Titel 1” side 334, hvoraf fremgår:
”Ved firetiden om morgenen vaklede Fiktivt navn 1 ud på vejen for at køre hjem i sin orange bil. Fire mænd dukkede ud af mørket. De flagrede med deres politiskilte og bad om at se kø rekort. Det havde Fiktivt navn 1 ikke på sig. Der var ikke så meget at stille op. Han blev taget for spirituskørsel, for ikke at kunne fremvise kørekort, og bilen, som ikke var registreret, blev konfiskeret. ”
Hertil forklarede Sagsøger, at der aldrig har fundet noget sådant sted. De faktuelle forhold, der er beskrevet, lever op til beskrivelsen af ham. Han har stået bag baren i restaurationen. Han kørte i sin bil ned til havnen. Alt, hvad der lader op til det kriminelle, er fuldstændig gengivet en til en i overensstemmelse med virkeligheden.
Sagsøger forklarede videre, at der på grund af bogen er nogen, der tror, at de strafbare beskrivelser er korrekte. Det er gæster, som er kommet på restau ranten, og han er blevet kontaktet på Facebook. Det er ikke hans nære venner. Hans nære venner har kun drillet ham med det. Han var på tidspunktet for bo 5
gens udgivelse aktiv i politik. Bogen var oppe at vende på landsplan i partiet på grund af dette. Folk kan ikke skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er virkeligt. Selv på Ø 1 er der nogen, der tror, at det, der er beskrevet i bo gen, er 100 procent rigtigt, for Sagsøgte har en mindre fanklub på Ø 1, der er overbeviste om, at det, der er skrevet, er rigtigt. 95 procent af det, der er beskrevet i bogen, er korrekt beskrevet ned til mindste detalje. Hans hus er be skrevet. Hans biler er beskrevet. Han skiftede bil på et tidspunkt. Han skiftede dog bil til en Aston Martin og ikke en Lamborghini. Det er hans og mange an dres opfattelse, at han er let genkendelig. Beskyldningerne kan få betydning for hans vagtvirksomhed, når han skal forny sin autorisation.
Han har ikke selv taget kontakt til pressen, men han har beredvilligt svaret på deres spørgsmål. Han er på baggrund af bogens indhold blevet kontaktet af venner, bekendte, familie, lokale og gæster. Restauranten har på nuværende tidspunkt ikke haft åbent i et stykke tid. Da sagen var ”på sit højeste” , havde re stauranten åbent i weekender. Han kan ikke huske, hvornår der kom gæster og henvendte sig til ham. Han købte bogen et par uger efter, at den udkom. Han har læst hele bogen. Han mener, at det tog et par dage.
Foreholdt at TV2 ØST den 4. september 2024 havde et interview med ham, for klarede han, at han går ud fra, at han på det tidspunkt havde læst hele bogen. Han læser i øvrigt sjældent skønlitteratur.
Dem, der kender ham godt, ved godt, at han ikke har begået de strafbare for hold, som karakteren Fiktivt navn 1 begår i bogen, men andre har troet på det, der stod i bogen.
Han rejste kravet mod Gyldendal A/S og Sagsøgte cirka et halvt år efter, idet den advokat, som han først henvendte sig til, syltede sagen, og herefter skiftede han advokat. Der gik lidt tid med det.
Han har talt med mange mennesker fra Ø 1 om bogen. I august/september 2024 havde han bopæl på Ø 1 og tilbragte cirka 50 procent af sin tid på Ø 1. Han kan ikke huske, om han blev konfronteret af nogen om karakteren Fiktivt navn 1, før han var blevet interviewet af TV2 ØST. Han ved ikke, hvordan TV2 ØST fik kontakt til ham, måske på grund af den store debat der var på Facebook eller måske på grund af interessen fra Folketidende. Han undrede sig ikke selv over, at TV2 ØST kontaktede ham. Det var naturligt, at de interesserede sig for sagen.
Sagsøgte har forklaret blandt andet, at han er forfatter til bogen ”Titel 1” . Han har altid opfattet sig selv som lyriker/poet. Han debuterede med en digtsamling i 1984. Han har boet i udlandet i mange år, herunder i Peru i 14 år. Han har altid drømt om at skrive prosa . Han opfandt genren rejseminder. 6
Han har skrevet en enkelt roman, der hedder ”Titel 2” og en samling historier, som han kalder for vandrehistorier og hertil kommer hans digtsamlinger. Hvis han ikke mener, at der er en glød i sproget, så interesserer prosa ham ikke. Han skrev rejseromanen ”Titel 3” , men så gik han væk fra rejsemindegenren. ” Titel 3” er også autofiktion. Den er betydeligt meget tættere på virkelighe den end ”Titel 1” . Han ser ”Titel 1” som en to`er. Hovedpersonernes navne er igen ”Fiktivt navn 16 og Fiktivt navn 2” . ”Titel 1” er således en fortsættelse af ”Titel 3” . ”Titel 1” griber på mange måder fat i det, som en klassisk roman består af. Den er komponeret, skrevet og digtet og har en sindrig komposition, som har kræ vet, at han har siet halvdelen af det oprindelige stof fra. Han har via sit arbejde med sproget fået karakterdannelserne til at hænge sammen. Karaktererne i bo gen er en blanding af virkelige mennesker, der har inspireret ham, og opdigtede karakter. Det hele er dog gået igennem den formative proces, som det er at skrive. Han tager det ind som indtryk og sender det ud som et udtryk. For ham handler det om, at sproget og karaktererne skal leve. Hvis sproget ikke lever, så sier han det fra. Karaktererne skal leve. Det hele ender med et sindrigt mønster spækket med underfundige litterære citater. Der er i bogen referencer til øvrige forfatteres værker og beskrivelser i disse værker, blandt andet henviser sætningen ”med pæren åbent og strakt frem” til et digt af Henrik Nordbrandt, ligesom beskrivelsen af, at de nåede færgen, hen viser til Johannes V. Jensens ”De nåede færgen” . Det var udtryk for en navnløs kærlighed, da færgen vendte om, og de blev taget med. Han har vendt det om, for der var ingen kister . Han har i slutningen af bogen ligeledes lavet en slags omvendt genskrivning af James Joyces ”The Dead” . Sønnen Fiktivt navn 13 opfinder også et digt i bogen, der handler om grågæs. Digtet har reference til H.C. An dersens ”Den Grimme Ælling” . Romanen er fiktion, da han anvender et transformeret sprog, der digter alting om. Han laver om på karakterer og figurer, og de får et navn, som han har be stemt. Fiktiv restaturant er et ordspil i forhold til safariparken Knuthen borg, idet de altid sagde Fiktiv restaturant, når de kørte forbi Knuthenborg. Hans inspiration til romanen er egentlig en slags antiinspiration. Den kommer af frygten for at sidde fast. Han og hans kone har besluttet sig for at slå rødder. De har levet et nomadeliv. Hvis ikke han skriver, så syntes han ikke, at han le ver. De ankom til et nyt sted, som viste sig at være en ø. De opdagede, at øen er et sluttet univers, og pludselig, hvis man vender blikket nedad, så strømmer in spirationen udad. Bogens røde tråd er en rejse. Denne rejse begynder med håbet om det ukendte. Det handler om at leve en drøm og opleve, at drømmen bri 7
ster. På et tidspunkt ligger drømmen i ruiner, og det ender med erkendelsen af, at verden er et midlertidigt sted, som vi skal videre fra. Advokat Martin Dahl Pedersen oplæste fra ekstraktens side 88, begyndelsen af ”Titel 1” , hvoraf fremgår: ”Titel 1, latin for ø. Et område i hjernen for sinds- og kropsbevidsthed, gør mennesket i stand til at føle smerte. ” Sagsøgte forklarede hertil, at det indrammer hele projektet, for ”Titel 1” er også et indre sted. Karakteren Fiktivt navn 16 er baseret på ham. Han har dog ændret karakteren i forhold til sig selv, idet karakteren Fiktivt navn 16 gør andre ting end ham og oplever angst og humor på en anden måde, end han selv gør.
Han har ikke talt, hvor mange bi-personer, der er i ”Titel 1” . Der er måske 100, og de er alle taget meget primitivt op. De er absolut ikke karikaturer. Han hol der meget af sine karakterer. De er karakteriseret ved at have en helt defineret rolle i denne mærkelige særverden. Øen har sin egen stemme. Karaktererne er ikke et produkt af fortællerens egen vurdering, men øens sladder har født dem via rygter og sladder. Øen er en hovedkarakter, og naturen spiller en stor rolle. Mennesket kan ikke kontrollere naturen, men er ved at sætte naturen over styr. Det handler om menneskets faren vild over sig selv. Øen bliver oversvømmet af syndfloden, og kun kirketårnet stikker op.
Han behandler også forholdet mellem land og by i bogen. Han er ikke opinions danner. Der er enormt stor forskel på at bo i en storby og i provinsen, og det nærede hans fantasi som forfatter og inspirerede ham. Han vidste ikke dette på forhånd.
Han opfatter bogen som en slags moderne eventyr. H.C. Andersen er en gen nemgående figur i fortællingen. Blandt andet skal bogens fortæller holde et foredrag om H.C. Andersen, men da han kommer frem til kroen, er der ingen, der kender til H.C. Andersen. Fortælleren opdager, at han befinder sig i år 1782, og at han er den eneste, der kender H.C. Andersen, og han må sande, at han er endt i en forkert tid og situation. Han læser et af sine egne digte fra 2014, men bliver anset for gal og smidt ud i muddergrøften. Det er det fabulerende i bo gen. Drengen Fiktivt navn 13 digter også et eventyr, hvor han omdigter ”Den Grimme Ælling” til en grågås. 8
Ø 1 bliver ikke nævnt i fortællingen. Vejnavnene udspringer af hans interesse for stenalderen, vikingetiden og den fjerne historie. Derfor har han opfundet en geografi, herunder Fiktiv vej 2 og Fiktivt område, som han har fra Nordisk Mytologi. Der indgår stenøkser i den vertikale historie, der går ned i tiden i korte rids. I bogen er nævnt ”Ø 2” . Han troede ikke, at der eksisterede en ø, der hed Ø 2. Han har efterfølgende fundet ud af, at der er en ø i Limfjorden, der hedder Ø 2.
Han har karaktererne Fiktivt navn 5 og Fiktivt navn 6 m.v., fordi det var morsomt for ham at digte dem. Fiktivt navn 7 er en karakter, som stammer fra en ond mand fra 1695. Fiktivt navn 8, fandt han ud af, var en uddød adelsslægt.
Karakteren Fiktivt navn 1 passer ind, fordi universet havde brug for en bøllefigur. Det er meget karikeret og så absurd, at der er humor i det. Fiktivt navn 1 er en af utrolig mange bi-karakterer. Der skal være en karakter til at skabe ubalance i universet. Baro nerne holder sig i baggrunden. Fiktivt navn 1 er en ikke stabiliserende faktor, der skaber ubalance og er underholdende. Fiktivt navn 1 er ikke Sagsøger, og det kommer han aldrig til at være. Han kender ikke Sagsøger, og han kender ikke hans liv. Det er da sandt, at han har taget udgangspunkt i en oplevelse, som han har haft, og så har han digtet videre fra den. Fiktionens virkelighed er en digtet løgn om virkeligheden. En Pontiac Firebird er den mest absurde racerbil, som han kunne finde. Han syntes, at det var sjovt, at den var orange. Han har ikke tænkt over, hvorfor Fiktivt navn 1 var securityvagt i hovedstaden. Det passede bare meget godt. Man ved ikke, om Fiktivt navn 1 er på øen, eller om han er rejst. Da han rejser, falder der ro på. Da han kommer igen, så opstår der ny uro på øen. Sagsøger skulle ikke hæftes op på spirituskørsel og voldelig adfærd. Af hørte har alene været drevet af fortællingens kraft. Fiktivt navn 1 har i hans verden intet med Sagsøger at gøre. ”Titel 1” er sit eget fiktive morads/univers. Der er ikke noget personligt anliggende i det. Han var drevet af at fortælle historien. Fiktivt navn 1 skulle foretage sig de ting, som han gør, fordi Sagsøgte havde hørt rygter om bl.a. politiet, der kom sejlende. Det er en god ø-skrøne. Det er slad der, der er faldet ned, og så tager fortælleren det op og sætter historien sam men. Læseren skal ikke få den opfattelse, at det er Sagsøger. Det har ikke det fjerneste med Sagsøger at gøre, og ingen kender Sagsøger.
Han har været på mange øhop som følge af bogen, fra Øland i Sverige til Ærø, og alle siger, ”det ligner min ø” . Det kulørte Andeby-galleri spejler folks ople velse af, hvordan de er vokset op. Det har han fået at vide af mange. Det er hans drøm, at bogen kan læses som et zen-billede på et større verden. Det er derfor han har fjernet det fra en konkret geografi for at rive det løs fra tid og sted. 9
Vidne 1 skrev til ham i september 2024. Hun henvendte sig ven ligt, og han forsøgte at forklare hende sine motiver. De skrev frem og tilbage. Hun var utilfreds med Fiktivt navn 9-karakteren. Han foreslog halvt i spøg at rette ka rakteren Fiktivt navn 9 i det kommende oplag, herunder hendes frisure og en cykel til en knallert. Han mener, at Fiktivt navn 9 er Fiktivt navn 9 og ikke Vidne 1. Han troede, at de var ved at møde hinanden, men så ”hældte hun ud” på Facebook, at man kunne henvende sig til forfatteren, hvis man var utilfreds med karaktererne. Han tilføjer nu en ny rettelse i hvert nyt, trykt oplag. Hun har fået nissehue med bjælder på og en helt ny cykel. Hvis der ligger en lillebitte hævn i hans bog, så er det den rettelse. Det er kun rent fysiske ændringer. Hvis han begynder at æn dre på karakteren Fiktivt navn 1, så taber han karakteren på gulvet. Han har ikke noget udestående med Sagsøger. Han har mødt ham én gang. De har overnattet der en nat. Som det ganske rigtigt er beskrevet i ”Titel 1” , er det inspireret af den seance, hvor de mødtes. Advokat Christian F. Jensen dokumenterede fra ekstraktens side 114, ”Titel 1” , side 33
” Her, tag din pære tilbage, den ser dejlig ud” .
Han forklarede hertil, at han ikke har givet karakteren nissehue på for at gøre nar af Vidne 1. Han har udviklet karakteren Fiktivt navn 9. Der er ikke no gen, der mere kan komme og sige, at det er mig. Han har foretaget yderligere en ændring. Fiktivt bosted er i virkeligheden Bosted, og der ophol der sig nogle udfordrede personer. Han har fjernet Diagnose, fordi han fandt, at diagnosen ikke var nødvendig for fortællingen. Han havde aldrig hørt om Diagnose og blev taget af egen begejstring for or det. Han har ikke drøftet ændringerne med Gyldendal A/S. Han har orienteret redaktøren om ændringerne. Han har selv foretaget ændringerne. Det er hans bog.
Foreholdt Facebookopslag fra Person 4, hvoraf blandt andet frem går, at hun har prøvet at holde bogen skjult for sin datter, idet datteren måske kunne tro, at det var derfor, at hendes mor gik fra hendes far, forklarede han, at han ikke kan forstå hendes frustration.
Det er ikke Sagsøger, der er beskrevet i bogen. Det er Fiktivt navn 1. Det er korrekt, at han har været i Sagsøgers hus en enkelt gang og har taget udgangspunkt i virkeligheden, og han har brugt det til at skabe karakteren Fiktivt navn 1. Han har ikke brugt Sagsøgers navn, bilmærke eller restaurantens navn. Karakteren Fiktivt navn 1 er voldelig og truende. Sagsøger har ikke kørt spirituskørsel. Det er opdig tet, at han kører spirituskørsel, at politiet kommer derop, at han fremsætter trusler og er voldelig. Han vidste slet ikke, at Sagsøger kørte ned til havnen 10
og vendte om. Han har ikke nogen viden om, hvad Sagsøger gør i virkelig heden. Den manglende nummerplade tilhører også karakteren Fiktivt navn 1 og har ikke noget med virkeligheden at gøre. Adspurgt til bogens side 329 bekræftede han, at beskrivelsen ” Han serverede kyl ling med bagte kartofler og en ret af ovnstegte grøntsager til Fiktivt navn 2, som er vegetar, i en art lunefuld dans. En udmærket kok ”, er et meget kort referat af deres besøg hos Sagsøger. Det er formentlig helt korrekt, at der den aften blev serveret kyl ling med bagte kartofler og en ret af ovnstegte grøntsager til Fiktivt navn 2. Alle på Ø 1 ved, at Sagsøger er securityvagt. Han tror ikke, at Sagsøger for talte ham det. De boede hos Sagsøger en enkelt nat. Adspurgt til bogens side 255 forklarede han, at karaktererne ”Fiktivt navn 3 og Fiktivt navn 4” har udgangspunkt i virkelighedens Person 2 og Vidne 1. Person 2 og Vidne 1 har muligt forpagtet Restaturant af Sagsøger. Det er også muligt, at de ikke har. Sagsøger har lejet bygningen af en 80-årig kvinde, som var født og opvokset på Ø 1. Det er i hvert fald et rygte, som han har grebet. Han har ikke interesseret sig for, om det var sandt eller falsk. Hele beskrivelsen frem til, at Fiktivt navn 1 bliver rasende, er alt sammen noget, han har hørt som rygter på Ø 1. Han har digtet ud fra de rygter, som han har hørt. Han har indskrevet det i en for tælling. Det er for ham fiktion. Beskrivelsen i ”Titel 1” side 255 om, at Fiktivt navn 1 blev rasende, at der opstod en konflikt, at han truede dem til at afstå fra at købe, og at han brød ind hos dem en sen aften og beordrede dem til at forsvinde, er no get, som han har digtet baseret på rygter, som han havde hørt. Han har indskre vet det i en kontekst, hvor det er blevet sin egen fortælling og dermed fiktion. Advokat Christian F. Jensen dokumenterede fra ekstraktens side 77, ”Titel 1” side 256, hvoraf fremgår: ”Nogle dage senere er der nogen, som er vidne til en stærkt beruset Fiktivt navn 1 fræsende op ad Fiktiv vej 1, imens han råber: Sagsøgte forklarede, at det ikke er noget, han har hørt om Sagsøger. Det er fri fantasi. Karakteren Fiktivt navn 10, som er beskrevet i ”Titel 1” side 255, er en reference til en sladderhistorie, der kørte rundt på øen. Sladderhistorien var præcis, som det er beskrevet i bogen.
Advokat Christian F. Jensen dokumenterede fra ekstraktens side 409, ”Titel 1” side 328, hvoraf fremgår:
”Før Fiktivt navn 2 og jeg vidste, hvad Fiktivt navn 1 egentlig stod for, overnattede vi i
hans hus på Fiktiv vej 1 ved hjørnet af Fiktiv vej 2, lige over for Fiktivt navn 11's ruin af
et hus. Uden for stod Fiktivt navn 1's orange sportsvogn parkeret. Vi kom til øen som
fuldstændig uvidende og 11
havde, via airbnb, lejet et værelse i Fiktivt navn 1's hus for en nat. Vi var på øen for at kigge til drømmehuset, vi havde skrevet under på salgskontrakten, men husets ejere var endnu ikke flyttet ud. Hos Fiktivt navn 1 var alt under ombygning. Der var rå vægge det ene sted, ny malede det andet. Der var trappetæpper med pletter af hvid maling. Der var koldt over det hele, varmepumpen var endnu ikke tilsluttet. ” Sagsøgte forklarede hertil, at han og Fiktivt navn 2 som tidligere forklaret havde lejet et værelse via Airbnb af Sagsøger. Han kan dog ikke huske, om der var ombygning hos Sagsøger. Måske var der trappetæpper med pletter af hvid maling. Han ved ikke, om der var koldt der. Det var Sagsøger, der stod for aftensmaden.
Der er ikke gengivet én-til-én-samtaler fra virkeligheden i bogen. Han havde nok forventet, at nogle læsere ville genkende ”et eller andet” og ville knurre over det. Fiktivt navn 1 er ikke Sagsøger. Fiktivt navn 9 er ikke Vidne 1. Han har tidligere oplevet, at folk er blevet knotne over hans måde at fremstille noget, som de havde en anden mening om.
Det passede fint til fortællingen, at Fiktivt navn 1 var securityvagt. Han har forklaret, at Fiktiv restaturant kommer fra Knuthenborg. Det har intet med Restaturant at gøre. Sagsøger har ikke en Pontiac Firebird.
Han vil fastholde sin ret til at skrive virkeligheden igennem hans måde at op leve verden på. Han har ikke gennemtænkt, hvordan folk uden for hans verden ville opfatte bogen. Han ved nu mere, end han gjorde før han skrev bogen. Handlingen i ”Titel 1” er fjernet fra lokal geografi. Han har nævnt, at der sejles fra By 1 og ikke fra By 2, som der gøres i virkeligheden. Den omlig gende geografi findes jo, og det er tydeligt at ”sydhavet” er inspiration til bo gen. Han er inspireret af virkeligheden og skriver ud fra virkeligheden.
Vidne 2 har forklaret bl.a. at han er forlagschef for skønlitteratur på Gyldendal A/S. Han er uddannet i litteraturvidenskab samt russisk og har ar bejdet med skønlitteratur i knap 30 år. 12
Sagsøgte er en meget speciel forfatter. Han har skrevet ca. 25 digtsamlin ger. Han har endvidere skrevet en serie prosaværker, romaner, noveller, herun der bl.a. rejseromanen ”Titel 3” , samt romanen ”Titel 1” . Vidnet har redigeret 10 af Sagsøgtes bøger.
Der er to redaktører, der har siddet med teksten til ”Titel 1” , og så har de disku teret romanen løbende på redaktionsmøder. ”Titel 1” er en roman, der tager ud gangspunkt i en virkelighed på en meget ”Sagsøgte” måde. Det er en kærlighedshistorie mellem to meget forskellige mennesker, Fiktivt navn 16 og Fiktivt navn 2. De er rastløse og vandrende, og de drømmer om at mødes på en fælles ø. De flytter fra storbyen og møder et helt andet fællesskab. Den handler om det al mengyldige i, hvordan man flytter fra byen til landet og finder mere enkle for mer. Det er også en historie om længslen efter at flytte fra storbyen og finde en idyl.
Romanen handler også om andet almenvigtigt, herunder om naturen, der er blevet udpint, om de magtforhold, der er i ethvert fællesskab, om en provins, der er underfinansieret, og om skoler, der har svært ved at fungere. Den om handler emner, som vi som samfund må diskutere. Hvad gør vi ved områder, der ikke er så privilegerede som storbyen. Det er en meget fabulerende historie.
Det er en fiktiv roman, idet den har forvandlet et virkelighedsgrundlag til en fiktion forstået på den måde, at det er en historie, som man læser som en histo rie. Skønlitteratur har noget med forvandling at gøre og skal ikke handle om virkeligheden en-til-en.
Vidnet oplæste fra ekstraktens side 195, ”Titel 1” side 114:
”Det virrer i mit hoved. Men jeg skriver det, jeg lever. At finde sprækken ind til det sprog, der skaber det, jeg har levet, og flytter det over i en anden virkelighed, skriftens og fiktionens virkelighed, det handler også om det usandsynlige, det kan ikke presses frem. At finde den åbning. ”
og forklarede hertil, at man får et indtryk af, at Sagsøgte ikke har oplevet noget, før han har skrevet det. Virkeligheden findes ikke, før den er skrevet, og så bliver det en fiktiv virkelighed. Romanen handler om de forestillinger, man kan have om virkeligheden. Han beskriver en konkret drøm om at holde en op læsning, og så er han i år 1784, og der er digte i romanen, så det er tvivlsomt, at romanen beskriver virkeligheden. Stedet, hvor romanen foregår, er også fiktivt og fabulerende, bl.a. idet kirken pludseligt står under vand. Der er nævnt Ø 2 og Område. Tiden er også ustabil, og fortælleren Fiktivt navn 16 har nogle syner, hvor han er flere steder. 13
Vidnet oplæste fra ekstraktens side 173, ”Titel 1” side 92:
”Vi spiste de pizzaer, som Fiktivt navn 2 havde tilberedt, surdejsbunde, gedeost, gulerod, pur løg, roquefort. Jeg falder i staver. Falder ind i klodens rotation af verdener. Denne kolossale have, som er et univers i sig selv. En have inde i en have inde i en dybere ver ‐ den. Sære savanne. Om natten. Jeg går i stjernehaven, balancerer på stjernekanten, hop per fra tak til tak. Gennem brændenældeskoven, brombærkrattet, hindbærbuskene. Der opdager vi bålpladsen. Vi plejede at riste kødet over gløderne, uroksens flanker skåret i strimler med vores flinteknive. Drejer rundt på en klode, himmel hernede, haven deroppe. Jeg ligger udstrakt. I båden. Sejler ned ad Madre de Diosfloden i nationalpar ‐ ken Manu i Peru. ”
og forklarede, at man går fra noget realistisk om at spise pizza til at være i tvivl om, hvor man er henne. Man kommer ind i en ustabil verden. Man kan være på øen, blandt urokser, i stenalderen, på universets kant og i Peru. Man kan ikke pege på, hvor man præcist er. Romanen foregår ikke et konkret sted eller på et konkret tidspunkt. Der er taget udgangspunkt i virkeligheden, men ud over det så bliver aftrykket bearbejdet og lavet. Der er et væld af personer i romanen, og der er skåret ned på disse, så fortællingen fungerer. Virkeligheden er nogle hændelser, men romaner er fortællinger.
Mange hovedværker i dansk litteratur indeholder beskrivelser af virkeligheden på en fiktiv måde, blandt andre Tove Ditlevsens selvbiografiske romaner samt Hans Kirks ”Fiskerne” og Susanne Brøggers ”En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege” .
Romanen har været en stor kunstnerisk succes, der er nomineret til blandt an det Litteraturpris 1. Romanen er kommet i nogle oplag, og hvad der er afstedkommet af den debat, der har været, kan ikke siges. Sagsøgte er ikke nogen bestsellerforfatter, men han er en dygtig forfatter.
Der er ikke nogen, der har været i tvivl om, at bogen er fiktion. Hvis man ser på prismotivationerne og anmeldelserne, så handler det om at lave springet fra vir keligheden ind til fiktion.
Konsekvensen ved en domfældelse vil være, at man som forfatter er frarøvet muligheden for at skrive om egne oplevelser og om den verden, som man lever i på en særlig litterær måde. Det er en vigtig ting, at man i skønlitteratur ikke skal have et resultat. Ting kan godt være ”uafgørlige” i skønlitteraturen. Man skal ikke stå til regnskab for den måde, som man ser verden. Man kan beskrive verden, som man selv mener, at den ser ud. Selvfølgelig tager en forfatter ud gangspunkt i egen erfaring. Det ville være forfærdeligt, hvis man kun måtte skrive journalistisk eller kun måtte skrive om nisser eller ting, der er helt frit op 14
fundet. Det vil være en meget fattigere måde at være menneske på og en fatti gere måde at have fællesskaber på.
På de kollektive redaktionsmøder drøftede de, om det skrevne virkede som tekst. De drøftede generelle spørgsmål om at fortælle en historie, og om forskel lige figurer skulle med, og om de fungerede. Fiktivt navn 1 er en integreret del af fortæl lingen. Han er en meget kulørt motorbølle, en slags ”Orla Frøsnapper” . Han har en speciel rolle i fortællingen og er vigtig i fortællingen. Før udgivelsen af ” Titel 1” drøftede de ikke figuren Fiktivt navn 1. De talte om, hvorvidt der var noget i roma nen, der ikke fungerede. De syntes, at Fiktivt navn 1 fungerede fint. Figuren er en fredsforstyrrer. Persongalleriet bestod af mærkelige typer fra en peruviansk he aler til motorbøller, plantekendere og fotografer. Det er en lille ø, der er befolket af så utrolig mange typer.
De var enige om, at figuren Fiktivt navn 1 fungerede. Det fungerede i fortællingen at have en type som Fiktivt navn 1. Fiktivt navn 1 optræder meget langt inde i bogen, og han er ikke på niveau med Fiktivt navn 16, Fiktivt navn 2, Fiktivt navn 13, Fiktivt navn 14 eller Fiktivt navn 15. Fiktivt navn 1 er klart en lille figur.
Sagsøgte fortalte ikke, at der er en virkelig person, der hedder Sagsøger, der er securityvagt og driver en restaurant. De diskuterer alene det tekstlige, og om det fungerer. Fiktivt navn 1 optræder meget få steder i romanen.
Han bed ikke mærke i karakteren Fiktivt navn 9, der arbejder på et bosted, før udgivel sen. Sagsøgte havde ikke fortalt dem om sygeplejersken Vidne 1 før udgivelsen.
Sagsøgte fortalte ikke, at der var en del af teksten, der var ”en-til-en-gen givelser af samtaler” , men han nævnte, at der var noget, der var meget virkelig hedstæt. De var klar over, at Sagsøgte boede på Ø 1, og at han tog ud gangspunkt i de oplevelser, som han havde på Ø 1, og derfor regnede de med, at han tog udgangspunkt i nogle karakterer eller nogle oplevelser, som han havde på Ø 1. Sagsøgte fortalte, at gengivelsen af det i forhold til skolen var gengivet meget virkelighedstæt. Han fortalte ikke om andre hændelser, der var en-til en-gengivelser eller meget virkelighedstætte gengivelser.
Han har bemærket, at Fiktivt navn 9 fik nissehue på i de senere oplag. Han blev op mærksom på det på grund af de rettelser, der var til de forskellige oplag. Han drøftede det med Sagsøgte, der oplyste, at han ændrede dialogen med Fiktivt navn 9, idet Sagsøgte alligevel ville have gjort det af stilistiske grunde. Det var i tredje oplag, at Sagsøgte gav hende nissehue på. Sygdomsbetegnel sen Diagnose skulle udgå af bogen, idet Sagsøgte ikke kunne tænke sig at pege så præcist på noget, men gerne ville have et mere gene relt udsagn. 15
Vidne 1 har forklaret, at hun er uddannet sygeplejerske og er ansat på et bosted på Ø 1 som sygeplejerske. Det er et specialiseret bosted for borgere med et sjældent syndrom.
Det er korrekt, at hun til Kristelig Dagblad (ekstraktens side 487) har udtalt: ”Jeg føler mig misbrugt og udstillet. Hvis jeg virkelig havde sagt de ting, som det frem går i bogen, så kunne jeg miste mit job ”. Problemet er, at når hun ligner karakteren så meget, som hun ligner Fiktivt navn 9, og karakteren Fiktivt navn 9 kommer med nogle forråede udtalelser om de beboere, som hun passer, så bliver det uforeneligt med hende, og hun risikerer at miste sit arbejde. De forråede udtalelser var, at beboerne ka stede sig over maden. Det er nedgørende beskrivelse af nogle mennesker, der ikke kan forsvare sig.
Foreholdt ekstraktens side 116, ”Titel 1” side 35,
”Det er et sted for mennesker med særlige udfordringer. Hvilke for eksempel? Nogle af beboerne har en spiseforstyrrelse, de kan ikke altid huske, når de har spist, så man skal passe på, at de ikke tager de andres mad. Hvordan forhindrer man dem i det? Så er vi nødt til at låse køleskabet. ”
forklarede hun at hun har haft samtaler med Sagsøgte, men at det ikke er en nøjagtig gengivelse af en samtale, som hun har haft med Sagsøgte. Teksten var tidligere skrevet anderledes i bogen. Teksten er nu knapt så udstil lende. Hun har ikke sagt, ”Man skal passe på at de ikke tager de andres mad ”. Det er korrekt, at beboernes specifikke lidelse er taget ud af bogen. Hun bad Sagsøgte om dette i en mailkorrespondance. Hun skrev til Sagsøgte, at hun var ked af at blive udstillet på den måde, og han skrev, at han ville rette i det.
Der er alene 140 personer i Danmark, der har den lidelse, som borgerne på hen des bosteder har. Det er nedgørende. Der er 3 andre bosteder i Danmark. Det er to bosteder i Jylland og et på Sjælland.
Hun blev bekendt med indholdet af bogen en eftermiddag, hvor hun sad med nogle veninder. Hendes veninde Person 5 sagde pludselig ”Vidne 1, du er med ”, og så læste hun højt. De andre sagde. ”Det er jo dig, Vidne 1 ”. Hun sagde ikke selv så meget. Det kunne ikke være andre end hende. Der står i teksten, at det er en kvinde, der står på Fiktiv vej 2, der er formet som en Udeladt. Kun en vej er formet som Udeladt på øen, og der er kun én indkørsel med både, traktorer, ATV’er, og beskrivelsen af hendes hår svarede også til hendes frisure. Hendes mand og hans arbejde hos Virksomhed er også nævnt, og samtalen har fundet 16
sted. Det var ret genkendeligt. Der er Udeladt fastboende på Ø 1, og hertil kommer sommerhusejere.
Foreholdt ekstraktens side 115, hvoraf fremgår
”En kvinde med knaldsort kortklippet hår og en nissehue står med en gammel Velo So ‐ lex knallert i indkørslen til en ejendom bag træer ”
forklarede hun, at hun i det første oplag havde lyst krøllet halvlangt hår og stod med en cykel. Kvinden havde oprindelig ikke nissehue på. Hun tror, at det er en joke, der er lagt ind, efter at hun havde dialogen med Sagsøgte. Hun føler sig latterliggjort på grund af ændringerne.
Hun kunne også hurtigt genkende tre børn. Børnene var beskrevet med deres forældre, og på deres udseende og væremåde. Hun syntes, at det var at udstille børn. Hun ved, at en forælder har givet samtykke, og at en anden forælder ikke har givet samtykke.
Da hun henvendte sig til Sagsøgte, var han indstillet på dialog. Han var indstillet på at skrive med hende på mail. Hun beskrev i en mail, hvad hun var ked af, og hvad hun var vred over i bogen. De havde en længere mailkorre spondance. Hun ønskede, at bogen skulle kaldes tilbage, fordi der er mange, der er kommet til skade og er blevet kede af det på grund af bogen. Der er flere, der ikke har ønsket at stå frem.
Hun kunne genkende Sagsøger i bogen. Det var nemt. Han var genkende lig på grund af navnet Fiktivt navn 1, der minder om Sagsøger, samt restauranten ” Fiktiv restaturant” , security, og måden han er beskrevet på, herunder det lange hus, hvor han boede. Hun kan ikke genkende, at Sagsøger er voldelig, eller at han skulle have kørt spirituskørsel. Hun kender Sagsøger fra mange sammen hænge. De har siddet i Ø 1foreningens bestyrelse sammen. Hun har ikke set ham truende. Hun opfatter det, der er beskrevet om Sagsøger, som kræn kende.
Vidne 3 har forklaret, at han bor på Ø 1. Han er i dag pen sionist og arbejdede indtil for 2 år siden i politiet. Han er nabo til 17
Sagsøgte. De fik bogen ”Titel 1” samme dag, som den udkom. Persongalleriet sprang i øjnene. Han kunne blandt andet genkende deres fælles nabo Person 6 og hendes nuværende mand samt Person 7's ene søn. Person 7's søn var beskrevet med vanskeligheder. Han kunne også genkende Sagsøger i bogen. Det er Fiktivt navn 1. Han er genkendelig, idet der kun er et sted, der kan beskrives som Fiktiv restaturant. Det er ”Restaturant” , og så én, der kører rundt i den type bil er der kun og kan finde på at lave natdiskotek. Han ved, at Sagsøger er leder af et vagtfirma, og det ville han ikke være, hvis han var voldelig og kørte spiritus kørsel. Så ville han få frataget sin autorisation. Beskrivelserne kunne nok have betydning for hans almindelige anseelse.
Han har talt med flere andre på Ø 1 om bogen, og der er også andre, der føler sig genkendelige. Vidne 1 har følt sig særdeles udstillet. Hun har jf. bogen udtalt sig om noget arbejdsrelateret, der, hvis det stod til trone, kunne få hende fyret.
Den genkendelighed, der er i bogen, er en meget nem genkendelighed. Det er alene Person 6's mand Person 8, der kører i en lille kassevogn med en elmotor, og som ryger en lille pibe. Det er gennemgående, at de mennesker, der er gengivet i bo gen, alene kan være én bestemt person. Han ved ikke, om samtalerne er en-en- gengivelser eller ren fantasi. Han kan dog genkende, at eksempelvis rottefæn geren fortæller om sine problemer med skulderen. Han kan ikke forstille sig an det end, at genkendeligheden har været tilsigtet. Det er ikke til at misforstå, hvem personerne er. Han er også selv beskrevet i bogen, som den politimand, der lægger sit skilt ”på den anden side ” og derved undlader at rende efter nogen polakker, der kører for stærkt. Det ville ikke være en forseelse, og han har også gjort det, for ellers kunne han ikke bo på en lille ø. Han havde som polititjene stemand ikke pligt til at gribe ind. Han er ikke udstillet i bogen.
Han oplever, at beskrivelsen af Fiktivt navn 1 er en udstilling af Sagsøger.
Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
SAGSFREMSTILLING OG HOVEDANBRINGENDER
Nærværende sag drejer sig om injurier fremsat d. Dato 1 2024 af Sagsøgte og forlag Gyldendal A/S, overfor Sagsøger, i en bog med titlen ” Titel 1” . Bogudgivelsen er fremlagt i sine relevante dele som sagens bilag 1. 18
Udgivelsen er tilgængeliggjort for enhver ved udgivelse af fysiske eksem plarer og digitalt som e-bog og lydbog.
Samtlige påstævnte udsagn andrager faktuelle beskyldninger, som klart er egnet til at nedsætte sagsøger i andres agtelse. De andrager således be skyldninger om bl.a., at sagsøger skulle have begået strafbare forhold i form af trusler, indbrud, selvtægt, ulovlig tvang, spirituskørsel, kørsel uden nummerplade, m.v.
De påstævnte udtalelser er alle retsstridige, idet de alle er usande og ved rører sagsøger, uanset de rent skriveteknisk er fremsat som udsagn om en ” Fiktivt navn 1” . Enhver med blot et begrænset kendskab til f.eks. øens eller sagsø gers forhold kan således genkende ejeren af restauranten ” Fiktiv restaturant” , ” der var securityvagt forskellige steder i hovedstaden” , jf. bogens s. 329.
Kriteriet "en bredere offentlighed", jf. svarskriftets pkt. 23, er ikke i over ensstemmelse med praksis, hvorefter normen for identificering er: "...alle som i forvejen havde blot et vist kendskab til forholdene...", jf. U 1999.560 H. Det følger af Højesterets praksis, at påstævnte udsagn i en injuriesag skal forstås ud fra, ” ...hvordan en almindelig læser vil opfatte udsagnene ud fra deres indhold og kontekst.” , U 2016.151. H
Der føres 3 vidner, Vidne 3, Person 9 og Vidne 1, der kan bekræfte, at de – som har et vist kendskab til forholdene på Ø 1 – uden videre har været i stand til at genkende bl.a. sagsøger som om talt i bogen ved brug af en fra de sagsøgtes side i salgsøjemed bevidst inef fektiv pseudonymisering. Det estimeres i den forbindelse, at omtrent 99 % af bogens indhold er direkte gengivelser af virkelige begivenheder (samta ler, m.v.), gengivet ”én til én” . Der er således heller ikke tale om et ” tyde ligt fiktivt univers” , jf. svarskriftets pkt. 16, eller en sådan ” kreativ bearbejd ning” , at virkelige personer ikke længere kan genkendes. Der er tværtimod tale om en tilsigtet utilstrækkelig pseudonymisering.
Det samme fremgår af interview med Sagsøgte i DR pro grammet ”Program” af 22. oktober 20241 … , der er fremlagt som bilag 8.
Heraf fremgår bl.a. følgende udsagn:
” ca. 10:30 til 11:15 – udstiller ikke børnene, men de voksnes manglende ansvar. Ved ikke, hvad jeg skal svare.
11:40 – ens ansvar er, at gøre det så sandt som muligt. Er det ansvaret? Ja. 19
Okay.
12:20 – rigtig meget er baseret på... 12:40 – hvem er Fiktivt navn 1?
13:10 – i virkeligheden er der Sagsøger. Ja.
13:50 – Fiktivt navn 1 er jo ikke Sagsøger.
14:10 – "hvorfor føler han sig så ramt af det her?" lad mig komme med et bud.
14:40 – han er da inspirationen til Fiktivt navn 1, men er ikke Sagsøger, fordi jeg aner ikke noget om Sagsøger. 16:10 – mane til besindelse. Det her er jo ikke dig.
20:00 – jeg kan ikke forstå, hvordan det kan have konsekvenser for hendes virkelig liv” (om Vidne 1, der er sygeplejerske)
Det samme fremgår endvidere af en lang række opslag på Facebook, som tillige angiver, at teksterne opfattes af den almindelige læser som beskri velser af angiveligt virkelige samtaler og hændelser, hvor det ikke står klart fra forfatters og forlags side, at der netop alene skulle være tale om fiktion. Disse er fremlagt som bilag 2 til 7.
Til svarskriftets pkt. 17 bemærkes, at brug af øgenavne ikke per se udgør effektiv anonymisering, og heller ikke gør det i dette konkrete tilfælde, som ovennævnte vidner også vil kunne bekræfte. Som sagsøger selv be skriver det: ” Det er ikke en 'dualitet' at beskrive 99% af virkeligheden, for så blot at give folk andre navne og ændre en havns navn fra By 2 til By 1. Sagsøgtes oplevelser er ikke 'transformeret' ved at tildele en person et andet navn. I øv rigt kan de 'fiktive' navne der blev nævnt tidligere, alle henledes til de personer det drejer sig om...”
Det gøres gældende, at det med henblik på at opnå størst mulig indtægt har været tilsigtet af de sagsøgte, at den almindelige læser skulle kunne genkende bl.a. Sagsøger og opfatte beskrivelserne af ham m.fl. som udtryk for realiteter.
Det er også sådan udgivelsen er blevet opfattet, og det er i den forbindelse ikke muligt at anvende udtryk såsom ”roman” som en generel ansvarsfra skrivelsesklausul.
Subsidiært gøres gældende, at de sagsøgte har disponeret ud fra en anta gelse om eller ligegyldighed overfor, om den udgivne og markedsførte 20
tekst med rimelighed ville blive eller kunne forventes at blive opfattet som beskyldninger om virkelige begivenheder.
Udtalelserne er heller ikke i øvrigt fremsat i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til dem.
----
De af de sagsøgte fremlagte anmeldelser, m.v., fremlagt som bilag B til T, kan ikke føre til, at de påstævnte udsagn skal anses for berettigede. Det fremgår tværtimod af disse bilag, at de sagsøgte selv oplyser, at bogen ” Titel 1” er baseret på Ø 1 og forfatterens ” egne oplevelser med at flytte til Ø 1 med sin kone og søn” , jf. f.eks. bilag B, s. 1.
Det er af bl.a. disse grunde, at søgsmålsindsigelsen om, at ”straffelovens § 267 ikke finder anvendelse på fiktive personer” eller at ” ...Titel 1 som fiktivt værk og Fiktivt navn 1 som fiktiv karakter udelukker anvendelse af straffelovens injuriebe stemmelser...” , jf. svarskriftets pkt. 40, er grundlæggende forkert, og forsim plet. De sagsøgtes søgsmålsindsigelse er reelt blot et forsøg på at anvende udtrykket ”roman” som en generel ansvarsfraskrivelsesklausul. Det væ sentlige for en stillingtagen til, om udsagnene falder indenfor anvendel sesområdet af § 267 er, om essensen af de påstævnte udsagn af den almin delige læser må anses for at udgøre beskyldninger fremsat overfor sagsø ger, uanset hvordan de konkret er formuleret. Dette har vist sig at være til fældet, ganske som tilsigtet af de sagsøgte, og det er ikke det samme som at ” søge inspiration fra det levede liv” , jf. svarskriftets pkt. 19.
Det er noteret, at de sagsøgte i svarskriftets pkt. 21, in fine, beskriver ”Fiktivt navn 1” , som henviser til sagsøger, som en ” hensynsløs bølle” .
Oplysningerne om sagsøger, der omtales i svarskriftets pkt. 22, er ikke ”af generisk karakter” , når de sammenholdes. Derfor kan det ej heller lægges til grund, at disse oplysninger ikke henviser til sagsøger, og at de på stævnte udsagn ikke udgør beskyldninger fremsat imod ham. Det kan så ledes heller ikke lægges sagsøger til last, at han er blevet ”genkendt” , ef tersom dette netop har været muligt for enhver med blot et vist kendskab til forholdene, som tilsigtet af de sagsøgte i salgsøjemed.
De sagsøgtes henvisning til præmis 38 i én udvalgt EMD-dom (sagen Marta Jelševar m.fl. mod Slovenien) kan ikke føre til noget andet resultat.
---- 21
Ad påstand 3 bemærkes, at beløbets størrelse er fastsat i henhold til rets praksis, og under skyldig hensyntagen til de påstævnte udsagns alvorlige og krænkende karakter, som var tilsigtet med henblik på at opnå størst mulig omsætning.
Det samme gøres gældende til støtte for en bødestraf til de sagsøgte, jf. på stand 2.
Tillige bemærkes, at både straf- og tortgodtgørelsesniveauet blev tredoblet med vedtagelsen af lov nr. 1719 af 2018 (med virkning fra 1. januar 2019, jf. ændringslovens § 5, stk. 1).
----
De sagsøgtes udlægning af byrettens kendelse om ikke at henvise sagen som principiel efter retsplejelovens § 226 er ikke korrekt. Kendelsen fore griber ikke denne sags behandling i øvrigt.
HOVEDANBRINGENDER, OVERSIGT
Til støtte for påstand 1 om det uberettigede i de af de sagsøgte fremsatte udtalelser gøres gældende :
at (1) de af de sagsøgte fremsatte udtalelser er uberettigede som injurier, jf. straffelovens § 267, og
at (2) udtalelserne derfor er fremsat med urette, jf. straffelovens § 270 og ulovbestemt mortifikationsgrundlag.
Til støtte for påstand 2 om straf gøres gældende:
At (3) udtalelserne er injurierende og derfor strafbare, jf. straffelovens § 267, og
At (4) bødestraffen skal udmåles under skyldig hensyntagen til de på stævnte udtalelsers alvorlige og krænkende karakter samt deres kommercielle øjemed.
Til støtte for påstand 3 om betaling gøres gældende:
At (4) de sagsøgte, som følge af de fremsatte udtalelser er sagsøger tort godtgørelse skyldig, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, og 22
At (5) erstatningen skal udmåles under skyldig hensyntagen til de på stævnte udtalelsers alvorlige og krænkende karakter samt deres kommercielle øjemed.
…”
Sagsøgte og GYLDENDAL A/S har i påstandsdokument anført:
”…
"Det er under sagen ubestridt, at sagsøgeren, Person 10, er afbildet på forsiden og indersiden af bogens omslag, og at navnet Person 10 anvendes i Titel 4 som navnet på en af bogens personer. Det er endvidere ubestridt, at det i bogen oplyses, at bogens person med navnet Person 10, ligesom sagsøgeren, Person 10, bor på Vej, at bogens person med navnet Person 10, ligesom sagsøgeren, Person 10, er fraskilt, at bogens person med navnet Person 10, ligesom sagsøgeren, Person 10, har to børn, som hedder Person 11 og Person 12, og at bo gens person med navnet Person 10, ligesom sagsøgeren, Person 10, har modtaget økono misk støtte til projekter." 23
"[…] bogen, er fiktion, men at det er en pointe, at fortællingens ho ‐ vedhistorie tager afsæt i reelt eksisterende personer og ting."
Det fremgik videre, at opfattelsen af bogen som fiktivt værk:
"bygger på værkets form, værkets litterære henvisninger og paralleller og værkets tydelige overskridelse af grænsen for realisme til surrea ‐ lisme."
”Romanen Titel 1 er en sitrende skildring af, hvor på en gang eventyr ‐ ligt og udfordrende det kan være at flytte ind i et lille isoleret sam ‐ fund.”
"Titel 1, latin for ø. Et område i hjernen for sinds- og kropsbevidsthed, gør mennesket i stand til at føle smerte." (Bilag A, s.7)
” Dette tilsyneladende kludetæppe af lokale og tilflyttere ikke kun fra København eller andre steder i landet, men fra hele verden. Det kan vi se os selv være en del af. Det rummer begge vores verdener, hvor for 24
skellige de end synes at være. Et kosmopolitisk mylder af stemmer og kroppe på en lille for os ukendt ø. En drøm.” (Bilag A, s. 14) […]
Ø, et lille troldspejl i ordenes hav, det er, som om jeg kan se det der ‐ nede, i takt med at jeg fjerner mig." (Bilag A, s. 342) […]
"Jeg kender disse mørke, dybe øjne. Men hvorfra? Min hukommelse er svækket. Det er noget, jeg har lagt mærke til i den sidste tid. Hvorfor kan jeg ikke længere huske? Hvor kender jeg øjnene fra, når nu de vir ‐ ker så bekendte, nærmest familiære? Øens sære øjne." (Bilag A, s. 347- 348)
"Da kristendommen begyndte at brede sig, da præsterne ankom til landet, da de begyndte at ændre på øens psykiske struktur, da den strenge moral sænkede sig over menneskene her, som usynlige rust ‐ ninger, der beskyttede de gode mod de onde, magien, trolddom ‐ skunsterne, blev ravnen også gjort til en forbandet fugl, der skulle dø, elimineres, fordi den kom direkte ud af den gamle tro, der lang tid efter kristendommens indførelse fortsat proppede de letbevægelige øboere med gale tanker." (Bilag A, s. 305).
»John Donnes digt ’No Man Is An Island’. Som jeg har vendt om til: Ingen ø er et menneske, så det handler om, at øen faktisk er noget i sig selv. Et sted, som vi mennesker omformer. (Bilag B).
” Det gælder om at være vågen, men det kan vi være på forskellig vis, siger jeg til Fiktivt navn 2, når hun påstår, at jeg ikke er der, at den ene del af min bevidsthed sover, mens den anden rejser rundt i egne, der slet ikke eksisterer.” (Bilag A, s. 90)
"Da vi ankommer til havnen, ser vi færgen vende om og sejle tilbage, så vi kan komme med. Vi nåede færgen, der er ingen kister ombord. Kun venlighed." (Bilag A, s. 96)
Eller i de talrige beskrivelser af jegfortællerens naturobservationer:
"Kig nu, siger Fiktivt navn 13, edderkoppen, se den, far. Den store svulmende. De behårede ben. Korset. Den kan næsten ikke bevæge sig. Voldsomt drægtige korsspindler." (Bilag A, s. 188).
egne oplevelser med at flytte til Ø 1. De sagsøgte har aldrig be stridt, at romanen drager inspiration fra forfatterens personlige erfa ringer. Som illustreret ved Østre landsrets dom i U.2011.3021.Ø inde bærer dette dog ikke, at der ikke er tale om et fiktivt værk. I inter viewet fremhæves da også netop Sagsøgtes vekslen mellem stilistiske greb og inddragelse af lyrik, som definerende karaktertræk ved romanen:
"I romanen veksler du mellem en række stilistiske greb. Blandt andet slår du over i knækprosa og skriver for eksempel: »Øforening og bag ‐ holdspersoner/ sladder og selvmord/ synkende sole i skolernes dynd af traumelort./ Vridende larver i sort muld./ Dræbersnegle./ Tigermyg./ Sultne hvepse. /Kattelort i sofaen«. Hvorfor veksler du i dit forms ‐ prog?
»Hvis jeg selv skal læse prosa, vil jeg gerne overraskes rent sprogligt. Man skal udfordre sprog. Jeg har forsøgt at gøre det på min måde, så teksten har et lyrisk drive«. (Bilag B)
"Sagsøgtes Titel 1 udforsker grænserne for både den geografiske og litterære bevægelse. Den handler om at skrive et liv, der leves her og nu. At finde sprækken ind til det sprog, der skaber det, som det for 27
tællende jeg i bogen har levet, og flytte det over ”skriftens og fiktio ‐ nens virkelighed” , som det hedder et sted." (Bilag C)
ca. 06:39 til - "Jamen jeg bruger da virkeligheden ekstremt meget, men den skal igennem mit sind for at blive spyttet ud på den anden side. Og fiktionen er ikke virkeligheden, men fiktionen kan belyse virkelig ‐ heden."
"Den autofiktive bevidsthed er kun taget til, og forfattere skriver i hø ‐ jere grad i spændingsfeltet mellem det fiktive og det virkelige. Legen er blevet mere raffineret, men det ændrer ikke det grundlæggende, at den litterære fiktive tekst adskiller sig kategorisk fra den ikkefiktive." (Bi ‐ lag M)
"En dag var det, som om der var noget der havde sluppet, som om en ny frisk brise fejede hen over øen. Fiktivt navn 1 var rejst." s. 334
nemt kunne identificeres på grundlag af nogle meget specifikke op lysninger i artiklen.
"Det væsentlige for en stillingtagen til, om udsagnene falder indenfor anvendelsesområdet af § 267 er, om essensen af de påstævnte udsagn af den almindelige læser må anses for at udgøre beskyldninger fremsat overfor sagsøger, uanset hvordan de konkret er formuleret." (Min un ‐ derstregning)
"Lastly, the Court finds it important to note, as did the Constitutional Court, that the book at issue was written not as a biography but as a work of fiction and, as such, would not be understood by most readers as portraying real people. In this connection, the Court would empha ‐ sise that even the applicants’ family acquaintances, which perceived certain similarities between the literary characters and, in particular, the applicants’ mother, mostly denied the possibility that the character in the book represented a truthful depiction of the actual person con ‐ cerned (see paragraphs 10 and 12 above)." Pr. 38 31
"Titel 1 blæser ikke væk i en fantasiverden, selv om den i den grad in ‐ teresserer sig for den menneskelige forestillingskraft. Den bruger kraf ‐ ten til at fortælle et lille ø-samfunds historie i en større historie, faktisk den helt store: Fra bondestenalderen for 7.000 år siden, over kolonia 33
lismen og til i dag, hvor vi stadig er underlagt et system fra fortiden med økonomisk ulighed og racisme." (Bilag D)
"Sagsøgte har en særlig sans for at skrive om virkeligheden, selv om sansningen tager ti ture rundt om hjernens hemmelige områ der, inden den når frem til papiret som lysende klare sætninger." (Bi lag O)
"Bogen bliver en widescreenversion af H.C. Andersens eventyr om »Vanddraaben«, en stor, ømt og dramatisk myldrende roman om en lille ø." (Bilag P)
” Titel 1” er derfor vigtig læsning, hvis man interesserer sig for et Danmark, der vakler mod en usikker fremtid. Den indskriver elegant også fortidens Danmark. Og den er hele vejen forankret i Sagsøgtes sammensatte sprog. Der er sikkert passager i ”Titel 1” , der er mindst lige så meget litteratur, som de gengiver et ”levet liv” . (Bilag Q)
"Man kan læse den som litteratur. Som et værk hævet over tid og sted. Som en fortælling om at være ny i et lille samfund. Tilflytter med drømme om fællesskab og natur. Som en beretning om håb, længsler, erfaringer, skuffelser, bristede illusioner og alle mulige andre sider af menneskelivet. Og når støvet en dag har lagt sig. Når den gamle die ‐ selfærge er hugget op, og haven groet til. Når slægter har fulgt slæg ‐ ters gang, børnene er blevet de gamle og nye børn kommet til, vil ”Titel 1” kunne stå tilbage som et poetisk, sansende værk med strofer af stor, stor skønhed." (Bilag R) 34
"De udtalelser, som Person 10 her har hen vist til, er utvivlsomt tillagt en fiktiv person, og udtalelserne findes ikke at krænke Person 10."
ketyper fremfor på virkelige hændelser, forhold og personer, må der med utvivlsomt anses for at ligge inden for rammerne af hans og Gyldendals ytringsfrihed.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. 36
Rettens begrundelse og resultat Det fremgår af straffelovens § 267, stk. 1, at den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse.
Det er ubestridt, at det af bogen ”Titel 1” fremgår, at karakteren Fiktivt navn 1 begår strafbare forhold i form af bl.a. indbrud, trusler og spirituskørsel som anført i sagsøgerens påstand.
Det er om karakteren Fiktivt navn 1 videre beskrevet, at han er securityvagt i hovedsta den. Han driver Fiktiv restaturant samt Airbnb på en unavngiven ø, li gesom Fiktivt navn 1 kører i en sportsvogn og på et tidspunkt skifter denne til en anden sportsvogn.
Det må om Sagsøgers person lægges til grund, at han driver et vagtfirma i Københavnsområdet samt Restaturant på Ø 1. Han har haft udlej ning via Airbnb på Ø 1. Han kørte i en sportsvogn, som han på et tidspunkt udskiftede med en anden sportsvogn.
Det må således lægges til grund, at der på disse punkter er væsentlige sammen fald mellem Sagsøger og karakteren Fiktivt navn 1 i ”Titel 1” .
Sagsøgte har under hovedforhandlingen forklaret, at han vedrørende Fiktivt navn 1 har taget udgangspunkt i en oplevelse, som han har haft, og så har han digtet videre derfra. Han har i programmet ”Program” den 22. oktober 2024 ud talt, at Sagsøger var inspirationen til karakteren Fiktivt navn 1. Sagsøgte har under hovedforhandlingen dog også forklaret, at Fiktivt navn 1 ikke er Sagsøger, og ikke har med Sagsøger at gøre. Karaktererne i bogen er ikke et produkt af fortællerens egen vurdering, men de er født via øens sladder og rygter.
Retten lægger herefter og efter de oven for beskrevne sammenfald mellem ka rakteren Fiktivt navn 1 og Sagsøgers personlige forhold til grund, at karakteren Fiktivt navn 1 er skabt med tydelig inspiration fra Sagsøgers person, ligesom det efter den af Sagsøger afgivne forklaring lægges til grund, at der i bogen er beskrivel ser af episoder, der har lighedspunkter med Sagsøgers liv, herunder episo der, hvor Sagsøger har været sammen med Sagsøgte.
Udsagnene i ”Titel 1” om, at karakteren Fiktivt navn 1 begår strafbare forhold i form af indbrud, trusler, ulovlig tvang, spirituskørsel og kørsel i en uindregistreret bil er beskyldninger, som herefter er egnet til at krænke Sagsøgers ære, jf. straffelovens § 267.
Det fremgår af straffelovens § 269, at en ærekrænkelse er straffri, hvis den er fremkommet i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den. 37
Af bestemmelsens stk. 2, fremgår, at der ved vurderingen heraf blandt andet skal tages hensyn til, om sandheden af en beskyldning bevises, eller om der var et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller udbredelsen heraf skete i god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse.
Sagsøgte og Gyldendal har ikke søgt at føre sandhedsbevis for, at Sagsøger har gjort sig skyldig i indbrud eller andre af de oven for beskrevne for hold, der er fremsat i bogen vedrørende karakteren Fiktivt navn 1.
Sagsøgte og Gyldendal har således ikke grundlag for at anse disse ytrin ger for sande eller for at fremsætte disse.
Spørgsmålet er derfor herefter, om ytringerne, når disse afvejes over for hensy net til Sagsøgers omdømme, fortjener beskyttelse i den sammenhæng, hvor ytringerne er fremsat.
Skønlitterære fremstillinger må generelt have vide rammer for at inddrage eller referere til bestemte personer, der mere eller mindre åbenlyst kan identificeres.
Ved afvejningen må der på den ene side lægges vægt på, at de nævnte ytringer om karakteren Fiktivt navn 1 udgør et groft personligt angreb mod Sagsøger, idet yt ringerne har karakter af beskyldninger.
Der må på den anden side lægges vægt på, at bogen ”Titel 1” ikke er et doku mentarisk værk om Sagsøgers liv, idet bogen er en skønlitterær roman, der foregår på en unavngiven ø. Karakteren Fiktivt navn 1 er en blandt mange bi-personer i bogen.
Uanset at der i romanen gengives virkelige hændelser, fremstår romanen som en opdigtet fortælling. Romanen anvender forskellige sprogformer og veksler mellem prosa og poesi, ligesom romanen springer i tid. Det må efter indholdet af bogen samt efter den af Vidne 2 afgivne forklaring videre lægges til grund, at romanen i nogle passager er fabulerende og har karakter af et eventyr. Romanen indeholder endvidere en kærlighedshistorie og berører emner af sam fundsmæssig interesse, herunder om naturens ødelæggelse, om forskellen på land og by og om at være tilflytter til et mindre samfund.
Retten må videre lægge til grund, at en læser af bogen, der ikke har kendskab til forholdene på Ø 1 eller Sagsøger, på ingen måde vil identificere karakteren Fiktivt navn 1 med Sagsøger. 38
Efter en samlet afvejning af de anførte hensyn og under hensyntagen til den fri hed, der tilkommer Sagsøgte og Gyldendal A/S som udøvende kunstner og ansvarshavende forlag, finder retten, at fremsættelsen af de ærekrænkende ytringer er straffri, idet straffelovens § 267 må fortolkes i lyset af ytringsfriheds bestemmelsen i artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Sagsøgte og Gyldendal A/S vil som følge heraf være at frifinde for på standene om bøde, erstatning samt mortifikation.
Da Sagsøger har tabt sagen, skal han betale sagsomkostninger til Sagsøgte og Gyldendal A/S. Retten har ved fastsættelse af udgiften til advokat lagt vægt på, at de sagsøgte, der begge har krav på sagsomkostninger, har væ ret repræsenteret af samme advokat, og beløbet er derfor reduceret med 1/3 i forhold til det beløb, der ville være tillagt, såfremt advokaten alene havde re præsenteret en part i sagen.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. til Gyldendal A/S og 25.000 kr. til Sagsøgte. Gyldendal A/S er momsregistreret, og Sagsøgte er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte og Gyldendal A/S frifindes.
Sagsøger skal til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 25.000 kr.
Sagsøger skal til Gyldendal A/S betale sagsomkostninger med 20.000 kr.
Sagsomkostningerne, der skal betales inden 14 dage, bliver forrentet efter rente lovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 19-12-2025 kl. 13:00 Modtagere: Sagsøger, Advokat (H) Christian F. Jensen, Advokat (H) Martin Dahl Pedersen, Sagsøgte GYLDENDAL A/S, Sagsøgte