BS-32024/2024-OLR · Østre Landsret

Landsretten ændrer byrettens dom, således at appelindstævnte styrelse skal betale 175.000 kr. til appellant ApS

[DOKUMENT] Domsresumé (1 sider) Dom om undtagelsesbestemmelse i ophavsretsloven

Dom afsagt: 29. oktober 2025

Østre Landsret har den 29. oktober 2025 afsagt dom i en ankesag indbragt af Inside Media ApS, der

angik, om Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen i perioden fra den 2. februar 2017 til den 22. februar 2022

havde delt ophavsretligt beskyttede artikler.

Østre Landsret har den 29. oktober 2025 afsagt dom i en ankesag indbragt af Inside Media ApS, der angik, om Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen i perioden fra den 2. februar 2017 til den 22. februar 2022 havde delt ophavsretligt beskyttede artikler fra mediet InsideBusiness, som ejes af Inside Media ApS, i videre omfang end tilladt efter parternes aftale eller i medfør af undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2, om sagsbehandling inden for offentlige myndigheder.

Landsretten fandt, at Konkurrenceog Forbrugerstyrelsens delinger af artiklerne fra InsideBusiness lå udover, hvad der var adgang til efter parternes aftale, og at styrelsen ikke havde bevist, at delingerne – bortset fra fire artikler – var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2. Inside Media ApS blev tilkendt vederlag for ophavsretskrænkelsen på 175.000 kr.

Der er så vidt ses ikke tidligere praksis om bestemmelsen i ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2.

Landsrettens dom kan læses her.

Byretten på Frederiksberg, som havde behandlet sagen som principiel med 3 dommere, havde frifundet Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen.

Byrettens dom kan læses her.

Sagen har været behandlet af landsrettens 10. afdeling under sagsnummer BS-32024/2024-OLR.

[DOKUMENT] Dom (25 sider) ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 29. oktober 2025

Sag BS-32024/2024-OLR (10. afdeling)

Inside Media ApS (advokat Thomas Weitemeyer)

mod

Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen (advokat Maiken Toftgaard)

Retten på Frederiksberg har den 7. juni 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS- 21592/2022-FRB).

Landsdommerne Katja Høegh, Anne Bendfeldt Westergaard og Uffe Sørensen har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande Appellanten, Inside Media ApS, har nedlagt påstand som for byretten om, at Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen skal betale 400.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg, subsidiært et efter landsrettens skøn fastsat mindre beløb.

Indstævnte, Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, har påstået dommen stadfæ-stet.

Supplerende sagsfremstilling Forud for den mellem parterne primo 2022 opståede uenighed tilbød Inside Media ApS ved mail af 22. oktober 2018 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen ”abonnement til alle medarbejdere i organisationen (både mulighed for IP-adgang og adgang via mail/nyhedsbrev) for sammenlagt 15.000 kr. om året 2

inklusiv eksisterende abonnementer. Det betyder også, at I frit kan dele nyhedsbrevet uden at komme på kant med copyright.” Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har anført, at styrelsen som forklaret af Vidne 1 ikke mener at have modtaget denne mail.

Af Konkurrenceog Forbrugerstyrelsens afgørelse af 28. januar 2022 vedrørende Inside Media ApS’ anmodning om aktindsigt i medfør af forvaltningsloven i ”undersøgelse af bankers køb af it-ydelser” , herunder konkret i ”alt materiale vedr. gennemførsel af spørgeskemaer med videre, kommunikationsbreve til de adspurgte, journalister og baggrundsmateriale for gennemgang af undersøgelsen” fremgår bl.a.:

”Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen finder efter en samlet vurdering, at InsideBusiness ikke kan anses for at være part i sagerne. …

Aktindsigt efter offentlighedsloven Efter konkurrencelovens § 13, stk. 1, 1. pkt. finder offentlighedslovens regler om aktindsigt som udgangspunkt ikke anvendelse i sager og undersøgelser efter konkurrenceloven. Virksomheder har dog, med en række undtagelser, ret til egenacces efter offentlighedslovens § 8 i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse efter konkurrenceloven, jf. konkurrencelovens§ 13, stk. 1, 2. pkt.

Det indebærer, at en virksomhed kan få adgang til oplysninger om den pågældende virksomhed i en afgørelsessags akter, med mindre undta-gelserne nævnt i § 13, stk. 1, 2. pkt. finder anvendelse.

Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har gennemgået sagernes akter, og styrelsen har konstateret, at der på sag nr. 20/05615 er akteret én artikel fra InsideBusiness. Styrelsen træffer som følger heraf afgørelse om at meddele InsideBusiness aktindsigt i artiklen efter reglerne om egenac-ces. Der er herudover ikke akteret dokumenter på sagerne, der indehol-der oplysninger om InsideBusiness, og der er således ikke i øvrigt mu-lighed for at meddele InsideBusiness yderligere aktindsigt efter reg-lerne om egenacces.

Meroffentlighed Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har overvejet at give aktindsigt ud fra den ulovbestemte retsgrundsætning om meroffentlighed. På bag-grund af en konkret afvejning af på den ene side hensynet til de beskyttelsesinteresser, der ligger bag konkurrencelovens § 13, stk. 1, 2. pkt. og på den anden side hensynet til den interesse, som InsideBusiness har i aktindsigt, finder styrelsen imidlertid ikke anledning til at give aktind-sigt ud fra et princip om meroffentlighed.” 3

Af Konkurrenceog Forbrugerstyrelsens afgørelse af 18. marts 2022 vedrørende Inside Media ApS’ yderligere anmodning om aktindsigt fremgår:

”Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen modtog den 17. februar 2022 din anmodning om aktindsigt. Det fremgår af anmodningen, at:

” .. InsideBusiness mener, at bruddet på copyright bedst kan afgøres ved domstolene. I den forbindelse har vi dog brug for højere grad af indsigt i Konkurrence-og Forbrugerstyrelsens praksis omkring intern deling af Insi-deBusiness’ artikler. Derfor anmodes der hermed om aktindsigt i alle interne mails, skrivelser, dokumenter presseklip med mere, hvori der indgår artikler fra InsideBusiness, links med www.ib.dk fra både Konkurrence-og Forbru-gerstyrelsen såvel som Forbrugerombudsmanden for de seneste fem år.

På den måde kan vi bedst klarlægge Deres brug af InsideBusiness’ artikler som udgangspunkt for den kommende sag om brud på InsideBusiness’ copy-right.” …

Overordnet skal det fremhæves, at det i styrelsen er kontorchefen for kommunikationsafdelingen og fire direktionsmedlemmer, som har login til InsideBusiness. Login er anvendt løbende af kommunikationsafdelin-gen og i meget begrænset omfang af direktionsmedlemmerne. Det er kommunikationsafdelingen, der varetager den almindelige medieovervågning. Det foregår i praksis som hovedregel ved, at en medarbejder i kommunikationsafdelingen gennemgår Infomedias overvågning og herigennem bliver opmærksom på, om en artikel i InsideBusiness kunne være interessant i forhold til styrelsens arbejde. Derefter tilgår medarbejderen fra kommunikationsafdelingen den specifikke artikel gennem www.ib.dk og videresender den i sin helhed til den eller de relevante medarbejdere, typisk kontorchefer. Styrelsen har foretaget en gennemgang af den interne deling af artikler fra InsideBusiness i styrelsen i årene 2017-2021, jf. nedenfor. De seneste fem år har kommunikationsafdelingen gennemsnitligt delt knap 23 artikler årligt. Det er i stort omfang de samme medarbejdere, der i løbet af et år får tilsendt artikler. I gennemsnit er hver artikel sendt til fire mod-tagere, men tages der højde for, at der er gengangere i modtagerkredsen, er antallet, som artiklen er delt med, markant lavere.

Modtagerkredsen er kendetegnet ved, at artiklerne vedrører den opgave, de varetager, og modtagerkredsen afhænger derfor af artiklens tema. En stor del af de delte artikler, er artikler, hvor Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen er omtalt eller citeret.

Det er således langt fra alle artikler fra InsideBusiness, styrelsen deler internt, og det er en lille andel af styrelsens ca. 300 medarbejdere, der modtager sådanne artikler. 4

2. Identifikation af akter omfattet af aktindsigtsmodningen – styrelsens interne deling af artikler fra InsideBusiness

Som følge af karakteren af InsideBusiness’ aktindsigtsanmodning har styrelsen været nødsaget til at foretage en række søgninger for at identificere den interne deling af artikler fra InsideBusiness.

For det første har alle de medarbejdere, som enten er tilknyttet et brugerlogin hos InsideBusiness, eller som har benyttet et brugerlogin som led i den daglige medieovervågning (herefter kaldet i 1. led), foretaget søgninger i deres mailbokse i perioden 17. februar 2017 til 17. februar 2022 for at identificere hvornår, de har videresendt e-mails med artikler fra InsideBusiness til andre i styrelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at en medarbejdere med brugerlogin (E- mailadresse 4 ) er fratrådt tilbage i februar 2017. Dette login er ikke overgået til en anden medarbejder og således ikke brugt siden. En anden medarbejder (E-mailadresse 3 ) er fratrådt i januar 2022, og vurderes at have brugt sit login i meget begrænset omfang. Styrelsen har dog ikke umiddelbart adgang til at undersøge om disse logins er blevet benyttet i de relevante perioder. Desuden har en medarbejder (E-mailadresse 6) som har benyttet brugerlogin i den daglige medieovervågning i 1. led, slettet al sin sendte post fra 2019 og tidligere.

For det andet har de medarbejdere, som har modtaget e-mails med artikler fra InsideBusiness fra 1. led, ligeledes foretaget søgninger i deres mailbokse (herefter kaldet i 2. led).

Det bemærkes i den forbindelse, at henover perioden på fem år, som der er anmodet om aktindsigt i, er der 23 af medarbejderne i 2. led, som enten er fratrådt på et tidspunkt i løbet af perioden eller har orlov. Styrelsen har ikke umiddelbart adgang til at undersøge disse mailbokse.

Da InsideBusiness har anmodet om aktindsigt i ” intern deling af Inside- Business ”, har styrelsen ikke undersøgt, om nogle af modtagerne af disse emails i 1. eller 2. led evt. måtte have tilakteret artikler fra InsideBusiness til konkrete sager eller undersøgelser efter konkurrenceloven eller anden lovgivning.

Det er vurderingen, at den interne deling i meget vidt omfang er identificeret via søgninger i 1. og 2. led. Det skyldes bl.a., at modtagerne i 1. led er relevante kontorchefer, og modtagerne i 2. led er de medarbejdere, som kontorcheferne har vurderet også kan være relevante modtagere af en artikel.

Styrelsen skal endvidere fremhæve, at InsideBusiness’ aktindsigtsanmodning efter ovennævnte afgrænsning til søgninger i 1. og 2. led har krævet en gennemgang af et betydeligt materiale og et betydeligt ressourceforbrug. Hvis styrelsen skulle foretage søgninger i et evt. 3. led ville det kræve et yderligere og uforholdsmæssigt stort tidsforbrug. Styrelsen skal i den forbindelse fremhæve, at det følger af offentlighedslo-vens § 9, at: 5

…

3. Afgørelse om aktindsigt i de identificerede akter

3.1 Retsgrundlaget

…

3.2 Vurderingen

Det er styrelsens vurdering, at det følger af ovenstående retsgrundlag, at der ikke er adgang til aktindsigt i styrelsens interne korrespondance vedrørende deling af InsideBusiness’ artikler.

Det skyldes, at korrespondancen vedrørende styrelsens interne deling af artikler ikke udgør administrativ sagsbehandling, jf. offentlighedslovens § 7. Hverken korrespondance i 1. led og i 2. led om intern deling af artik-ler indgår i konkrete sager og undersøgelser efter konkurrenceloven eller anden lovgivning.

Det bemærkes, at da InsideBusiness har anmodet om aktindsigt i ” intern deling af InsideBusiness ”, har styrelsen ikke undersøgt, om der evt. måtte være nogle af de artikler, der er delt via den interne korrespon-dance, som efterfølgende måtte være tilakteret konkrete sager - og der-med indgået i administrativ sagsbehandling af konkrete sager.

Det skyldes endvidere, at korrespondancen er interne dokumenter, som der som udgangspunkt ikke er adgang til aktindsigt i, jf. offentlighedslo-vens § 23. Det bemærkes, at da der er tale om intern korrespondance ved-rørende styrelsens interne deling af artikler, er der ikke indeholdt fakti-ske oplysninger af betydning for en sag i disse dokumenter, jf. offentlighedslovens § 28.

Det er således styrelsens vurdering, at InsideBusiness ikke har krav på aktindsigt i styrelsens interne mailkorrespondance vedr. InsideBusiness’ artikler.

Styrelsen har imidlertid valgt i medfør af princippet om meroffentlighed – ud fra en afvejning af de hensyn, der begrunder undtagelserne fra aktindsigt over for hensynet til InsideBusiness’ interesse i aktindsigt i styrelsens interne brug af InsideBusiness’ artikler – at udarbejde en oversigt, som illustrerer, hvor ofte artikler fra InsideBusiness har været delt i henholdsvis 1. og 2. led i Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen og til hvilket antal medarbejdere.

Styrelsen bemærker, at oversigten er udarbejdet ved manuel gennem-gang af mailbokse og manuel gennemgang af hver enkelt mail. Oversig-ten kan derfor være behæftet med en lille grad af usikkerhed, men det er dog styrelsens vurdering, at oversigten giver et retvisende billede af om-fanget af styrelsens interne deling af artikler fra InsideBusiness. 6

Denne oversigt vedlægges som bilag til denne afgørelse og en kort opsummering er indsat nedenfor.

Styrelsen har som følge af hensynet til beskyttelse af styrelsens interne korrespondance ikke fundet grundlag for at give yderligere meroffent-lighed. …

4. Konkurrenceog Forbrugerstyrelsens abonnement og brug af InsideBusiness artikler.

Styrelsen kan i forlængelse af ovenstående afgørelse om aktindsigt op-lyse følgende om styrelsens brug af login til InsideBusiness.

4.1 Anvendelse af login

Styrelsen har i 2017 tegnet et abonnement hos InsideBusiness, hvortil i alt fem brugerlogins er tilknyttet.

Det fremgår således af e-mail af 23. januar 2017, at:

… [mailen er gengivet i den ankede dom]

Som det fremgår, var prisen oprindeligt 5.500 kr. for et abonnement med fem logins. Prisen er efterfølgende steget til 8.561 kr. (2022).

Det fremgår af e-mail af 15. januar 2021:

” Kære Vidne 1

Jeg skriver til dig for at følge op på, om I har ret rigtige abonnement på Inside Business, her i forbindelse med at abonnementet skal gentegnes i denne måned.

I har et abonnement, der giver 5 af Jeres medarbejdere adgang til Inside Bu-siness og vi kan se, at adgangene flittigt bliver brugt, hvilket er godt, da det jo tyder på, at det vi skriver er relevant for Jer.

Jeg tænker derfor om der ikke var flere af Jeres medarbejdere der skulle have adgang til vores artikler?

Faktisk tænker jeg, at det kunne være relevant, at alle Jeres medarbejdere fik adgang, og vil godt give Jer et rigtigt godt tilbud på dette.

Normalt ville jeg kunne tilbyde, at alle Jeres medarbejdere fik adgang får 25.000 kr. årligt, men her i januar måned kører vi en kampagne overfor nye abonnementer, hvor vi giver 20% rabat det første år og som en god gammel kunde, syntes jeg, at I også skal have dette tilbud. 7

I kan altså få adgang til alle Jeres medarbejdere for 20.000 kr. - I betaler i dag 8.561 kr for 5 medarbejdere, så det er altså kun 11.439 kr. mere for at alle får adgang.

Lad mig vide om dette kunne være interessant for Jer. ”

Det fremgår af e-mail af 15. januar 2021, at: ” Tak for tilbud – vi er supergodt tilfredse med abonnement lige nu. Er fak-tisk ikke sikker på, at alle fem bruger det aktivt, så jeg gennemgår lige, om det er de fem rigtige, men ingen planer og intet budget til udvidelse denne omgang.”

Styrelsen har gennemgået anvendelsen af de fem logins, som styrelsen har tegnet abonnement for.

Styrelsen kan oplyse, at det ene login – p.t. tilknyttet E-mailadresse 5 – benyt-tes når det er relevant i forbindelse med den daglige medieovervågning i styrelsens kommunikationsafdeling. I praksis varetages denne opgave af fire til fem medarbejdere på skift – E-mailadresse 5, E-mailadresse 7, E-mailadresse 8, E-mailadresse 9 og E-mailadresse 6 – i kommunikationsafdelin-gen, som varetager den daglige medieovervågning.

Som anført ovenfor gennemgår en af disse medarbejdere i kommunikationsafdelingen Infomedias overvågning, og hvis en artikel i InsideBusi-ness er nævnt og kunne være interessant i forhold til styrelsens arbejde, tilgår medarbejderen fra kommunikationsafdelingen den specifikke arti-kel gennem www.ib.dk og videresender den i sin helhed til den eller de relevante medarbejdere, typisk kontorchefer. I disse tilfælde sættes de øvrige medie-overvågningsansvarlige ofte cc som intern orientering. I nogle tilfælde er enkelte medarbejdere selv blevet opmærksomme på en artikel som kan have relevans i arbejdet og har bedt kommunikationsafdelingen om at hjælpe med at få artiklen i sin helhed.

Styrelsen kan også oplyse, at af de øvrige fire logins, er det alene det ene, der bliver benyttet, og at de tre andre enten slet ikke eller kun i begrænset omfang er blevet benyttet. Styrelsen har således undersøgt og fundet, at for så vidt angår login tilknyttet E-mailadresse 1, benyttes det. For så vidt angår. E-mailadresse 2 har dette alene været benyttet sporadisk. For så vidt an-går login tilknyttet E-mailadresse 4, har det ikke været anvendt siden ved-kommendes fratrædelse i februar 2017, og for så vidt angår login tilknyt-tet E-mailadresse 3, har styrelsen ikke umiddelbart haft adgang at undersøge, som følge af vedkommendes fratrædelse i januar 2022, men som anført er det styrelsens vurdering, at det kun har været anvendt i meget be-grænset omfang. Som anført ovenfor er intern deling primært sket via kommunikationsafdelingen og ikke via direktionsmedlemmer.

Sammenfattende fører dette til, at kommunikationsafdelingen har brugt et login som en del af den løbende medieovervågning, samt at der deru-dover er 1-2 medarbejdere, der har anvendt de i alt fem logins, som styrelsen har. I kommunikationsafdelingen har opgaven med at overvåge 8

indholdet skiftet mellem 4-5 forskellige medarbejdere, som har anvendt samme login.

4.2 Deling af artikler

Det fremgår af InsideBusiness’ hjemmeside, at vilkårene for deling af artikler bliver beskrevet således:

” Deling af artikler

Det er som udgangspunkt i strid med gældende regler for copyright, hvis en artikel bag betalingsmur deles bredt i en organisation. Et standarder-hvervsabonnement på InsideBusiness giver imidlertid mulighed for at til-knytte fem abonnementer til samme abonnement via “Min konto” . Der er også mulighed for at tilkøbe IP-adgang eller få 10 eller flere abonnenter knyttet til samme konto. Konstaterer InsideBusiness, at en artikel med f.eks. et enbrugers abonnement er blevet delt bredt i en større organisation, forbe-holder vi os ret til at opkræve et gebyr for krænkelse af ophavsret.”

Som et resultat af den ovenfor beskrevne praksis fremgår det derfor også af det skema, som styrelsen udleverer i medfør af meroffentlighed, jf. vedlagte, at der internt i styrelsen i et vist omfang er sket videresendelse af artikler fra InsideBusiness.

Her er blot indsat et forenklet overblik år for år. Som det fremgår er der de seneste 5 år (2017-2021) delt knap 23 artikler årligt i gennemsnit, jf tabel 1 første søjle. Disse artikler er i gennemsnit videresendt til knap 4 modtagere (når der ses bort fra interne – typisk cc-mails – inden for kommunikationsafdelingen, KOM), jf. søjle 2. Tages der højde for, at der er gengangere i modtagerkredsen, er antallet, som artiklen er delt med, ty-pisk en del lavere i de enkelte år, jf. tabel 2 søjle 2. I 2021 var der fx 4,8 modtagere af en artikel i gennemsnit, men 1,7 unikke brugere. Den nærmere beskrivelse af tabellen fremgår af anmærkningerne: 9

*Artiklerne er sendt til en gruppe af modtagere. Da flere af artiklerne er sendt til de samme modtagere, er der en række gengangere. Gengangerne er fratrukket i opgørelsen af unikke brugere, som er det antal medarbejdere, som har modtaget artikler i løbet af det pågældende år.

Tallene er opgjort eksklusive de fire medarbejdere fra styrelsens kommunikationsafdeling (KOM), som benytter login tilknyttet E-mailadresse 5. Når en medarbejder fra kommunikationsafdelingen internt har sendt en mail med en artikel fra InsideBusiness, er en eller flere af de fire andre medarbejdere typisk cc på mailen (for at vise, at artiklen allerede var sendt til de relevante modtagere).

Styrelsen skal samtidig fremhæve, at styrelsen og herunder Forbrugerombudsmanden har i alt ca. 330 medarbejdere.

Det er styrelsens opfattelse, at denne interne deling ikke kan sidestilles med, at artiklerne er blevet delt bredt i styrelsen. Det fremgår således af skemaet, at deling kun er sket i mindre omfang; det vil sige kun ift. konkret udvalgte artikler og til konkret udvalgte medarbejdere.”

Af den oversigt, som Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har udarbejdet med henblik på at opfylde Inside Media ApS’ aktindsigtsanmodning, fremgår (i ud-drag):

”… 10

[ Oversigt over artikler fra Inside Business delt i KFST ] …

[ Oversigt over artikler fra Inside Business delt i KFST ] [ Oversigt over artikler fra Inside Business delt i KFST ] …” 11

Forklaringer

Vidne 2 har supplerende forklaret, at Inside Media ApS opererer med to forskellige abonnementsløsninger for virksomheder, styrelser mv., der enten kan købe adgang for 5 eller 10 brugere eller tegne en såkaldt IP-løsning. Bruger-adgangene er personlige, og det er ikke tilladt at dele artikler, medmindre man har IP-løsningen. Inside Media ApS har kun få annoncører, og indtægterne stammer derfor hovedsageligt fra abonnenterne. Da de samtidig bedriver dybe-regående journalistik og generelt laver længere artikler, er det ”livsfarligt” for et medie som deres, hvis kunderne køber få adgange og deler materialet bredt. Deres forretning ville simpelthen ikke kunne bestå.

Han og Person 6 har tidligere arbejdet med Vidne 1 på Berlingske, hvor man også administrerede abonnementsvilkårene som her og anså bruger-adgangene for personlige. Det ændrer derfor ikke hans opfattelse, at Vidne 1 i en mail af den 23. januar 2017 beskrev abonnementet som omfattende ”5 indgange” . Det bekræfter blot, at styrelsen købte adgang for 5 personer til at læse deres artikler. Inside Media ApS´ øvrige abonnenter, herunder andre of-fentlige myndigheder, er indforståede med disse vilkår. De har konstateret en-kelte brud herpå, hvor en virksomhed eksempelvis har gengivet en artikel på deres hjemmeside. Sådanne hændelser er altid løst i mindelighed, hvor kunden har undskyldt og betalt 6-7.000 kr. i kompensation, som svarer til Journalistfor-bundets vejledende priser for en freelanceartikel. Inside Media ApS opdaterede alene sine abonnementsvilkår i 2022 for at imødegå Konkurrenceog Forbruger-styrelsens fortsatte deling af deres artikler. Det var ikke udtryk for en ændret praksis.

Inside Media ApS tilbyder nye kunder en relativt billig IP-løsning, som så kan genforhandles, når man har fastslået, i hvilket omfang løsningen har været an-vendt. Hvis brugen er mere omfattende, vil prisen blive højere. Aktindsigten har vist, at Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har delt artikler i vidt omfang, og han vil derfor anslå, at styrelsen på nuværende tidspunkt ville skulle betale i størrelsesorden 35.000 - 50.000 kr. for en IP-løsning, der modsvarer den brug, der er. Det er en pris, som mange af deres kunder – både private virksomheder og styrelser – betaler og er tilfredse med. Det er tydeligt for ham, at styrelsen ikke blot har delt artikler, der relaterer sig til sagsbehandling. Inside Media ApS udgiver bl.a. en ugentlig artikel med en ”overflyvning” over nyhedsbilledet i den forgangne uge. Sådanne artikler, som han vil beskrive som ”hyggelæs-ning” , er også delt af styrelsen. Det samme er tilfældet for en række artikler, der omhandler erhvervsmæssige forhold i almindelighed.

Retsgrundlaget Ophavsretslovens § 28 har følgende ordlyd: 12

”Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet, at gengive værker i forbindelse med 1) retssager og sager i administrative nævn og lignende og 2) sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, som henhører under Folketinget. Stk. 2. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.”

Bestemmelsen er affattet ved lov nr. 407 af 26. juni 1998 om ændring af ophavsretsloven.

Af forarbejderne til bestemmelsen i lovforslag nr. 37 af 26. marts 1998 om for-slag til Lov om ændring af ophavsretsloven fremgår:

”Almindelige bemærkninger …

3.4. Kopiering i forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige myndighe-der. Den gældende bestemmelse i § 28 foreslås ændret, således at der ud fra et retshåndhævelsessynspunkt åbnes mulighed for, at der kan foretages kopiering i forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner, der henhører under Folketinget (ændrings-forslag nr. 6). Formålet er blandt andet at sikre, at bestemmelsen i lovens § 12, stk. 2, nr. 4, hvorefter der gælder et forbud mod fremstilling af eksemplarer i digital form af værker på grundlag af gengivelser af et værk i digitaliseret form, ikke kommer til at stille sig hindrende for ind-førelse af elektronisk sagsbehandling, journalisering og lignende inden for den offentlige forvaltning. …

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 … Til nr. 6

Forslaget har til formål at åbne mulighed for, at der uden samtykke fra rettighedshaveren i forbindelse med sagsbehandling inden for offent-lige myndigheder og institutioner henhørende under Folketinget kan foretages en sådan kopiering, som er nødvendig for sagsbehandlingen.

Efter den gældende lovs § 28 er det tilladt at gengive værker i forbin-delse med retssager og sager i administrative nævn og lignende i det omfang, som betinges af formålet. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende regler.

Adgangen for offentlige myndigheder og lign. til at foretage kopiering i forbindelse med sagsbehandling er - i det omfang der ikke kan antages at være givet stiltiende samtykke - i dag reguleret i lovens § 12 om kopi- 13

ering til privat brug og § 14 om aftalelicens for kopiering inden for offentlige myndigheder, erhvervsvirksomheder m.v.

Efter § 12, stk. 1, er det tilladt enhver at fremstille enkelte eksemplarer af offentliggjorte værker til privat brug. Ansatte i offentlige myndighe-der m.v. kan med hjemmel i denne bestemmelse i analog form kopiere tidsskriftsartikler og lign. til sig selv og til brug i sagsbehandlingen samt til brug for enkelte kolleger. Det er imidlertid ikke tilladt at frem-stille et større antal kopier til almindelig cirkulation eller spredning blandt myndighedens eller institutionens medarbejdere.

Herudover er adgangen til privatkopiering efter § 12, stk. 2, nr. 4, begrænset, således at det hverken for de pågældende myndigheder eller sagens parter er tilladt at fremstille eksemplarer i digital form af andre værker, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af værket i digitaliseret form.

Efter de gældende bestemmelser vil det således i en række tilfælde kun være muligt i meget begrænset omfang at foretage kopiering, herunder digital kopiering, i forbindelse med sagsbehandling, såfremt der indgås en aftale efter lovens § 14.

Indførelse af nye teknologiske hjælpemidler såsom pc'ere, scannere m.v. i den offentlige sektor vil i de kommende år medføre en markant ændring af sagsbehandlingen hos offentlige myndigheder, hvor man ef-terhånden vil arbejde hen imod en total elektronisk dokumenthåndte-ring uden brug af papir. Dette vil fx betyde, at offentlige myndigheder foretager en fuldstændig elektronisk lagring af alle indkomne og udgå-ende dokumenter. Selve sagsbehandlingen kommer til at foregå elektro-nisk og uden udprintning på papir. Alle dokumenter på en sag arkive-res i elektronisk form. Kulturministeriet skal i denne forbindelse hen-vise til Forskningsministeriets vejledning fra 1996 om Elektronisk dokumenthåndtering og forvaltningsregler.

På denne baggrund finder Kulturministeriet, at almene samfundsmæs-sige hensyn tilsiger, at der skabes en klar hjemmel for, at der i forbin-delse med sagsbehandling inden for offentlige myndigheder samt insti-tutioner, der henhører under Folketinget, kan foretages den for sagsbe-handlingen nødvendige kopiering.

I overensstemmelse hermed foreslås § 28 udvidet, således at det også skal være tilladt i det omfang, som betinges af formålet, at gengive vær-ker i forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og institutioner henhørende under Folketinget. Forslaget ligger i natur-lig forlængelse af de gældende bestemmelser i § 28 om brug af beskyt-tede værker i retssager m.v. samt § 27, stk. 1, om aktindsigt.

Forslaget giver kun mulighed for at foretage den kopiering i analog el-ler digital form, der er nødvendig til brug for sagsbehandlingen, journalisering, arkivering og lign. Det er således ikke tilladt i almindelighed at kopiere værker til brug for en myndighed og lign. og dens medarbej-dere, herunder fx indlæggelse i centrale databaser, hvortil alle ansatte har adgang. Forslaget giver heller ikke adgang til at medtage beskyt- 14

tede værker i betænkninger, brochurer, pjecer, foldere og lignende publikationer, som udsendes af det offentlige.

Adgangen til at gengive værkerne er ikke begrænset til selve sagsbehandlingen inden for den offentlige myndighed, men giver også par-terne i en sag mulighed for at gengive værker i det omfang, det er nød-vendigt af hensyn til den konkrete sags oplysning.

For kopiering, der ikke sker i forbindelse med sagsbehandling, vil ophavsretslovens almindelige regler fortsat gælde, herunder navnlig privatbrugsreglen i § 12 samt aftalelicensordningen i lovens § 14 om eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.

Udtrykket »inden for offentlige myndigheder« skal forstås i overensstemmelse med udtrykket »den offentlige forvaltning«, således som dette udtryk er fastlagt i offentlighedsloven og forvaltningsloven. Heru-dover finder ministeriet det naturligt, at forslaget til § 28 skal omfatte institutioner, der henhører under Folketinget, fx Folketingets Ombudsmand.

Forslaget til § 28, stk. 2, svarer til den gældende lovs § 28.

Forslaget har under høringen fået støtte fra Dansk Dataforening, Erhvervsministeriet og Statens Arkiver.

Danske Dagblades Forening og Den danske Forlæggerforening har ud-talt sig imod forslaget. De to foreninger finder generelt, at elektronisk lagring af dokumenter inden for det offentlige bør ske efter aftale med rettighedshaverne. Dansk Industri har bl.a. anført, at private virksom-heder har samme behov som offentlige myndigheder for at kunne fore-tage en elektronisk lagring af indkomne og udgående dokumenter, her-under værker i digitaliseret form, hvorfor private virksomheder bør li-gestilles med offentlige myndigheder i denne henseende.

Kulturministeriet kan ikke være enig i de fremførte synspunkter. Det er efter ministeriets opfattelse vigtigt, at der skabes de nødvendige ram-mer for, at offentlige myndigheder kan yde borgerne den bedst mulige service. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med andre bestem-melser i ophavsretsloven, som tilgodeser almene retshåndhævelseshen-syn, og hvor der derfor er foretaget begrænsninger af eneretten. Det drejer sig om den gældende lovs § 9, hvorefter offentlige aktstykker fal-der uden for den ophavsretlige beskyttelse, lovens § 26, hvorefter for-handlinger i retssager frit kan gengives, samt lovens § 27 om aktindsigt i eksemplarer af værker, der er indgået til en offentlig myndighed. Kul-turministeriet må være af den opfattelse, at de hensyn, der ligger bag disse bestemmelser, tilsiger, at der også bør gælde en undtagelse for gengivelse, herunder gengivelse ved hjælp af ny teknologi, af værker i forbindelse med offentlig sagsbehandling.”

Det følger af offentlighedslovens § 15: 15

”Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndig-hed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form. Stk. 2. Et dokument omfattet af stk. 1, som forvaltningsmyndigheden har modtaget eller afsendt, skal journaliseres snarest muligt efter doku-mentets modtagelse eller afsendelse. Stk. 3. Journalsystemet skal være indrettet således, at det indeholder følgende oplysninger om de dokumenter, der journaliseres: 1) Dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse. 2) Kort tematisk angivelse af dokumentets indhold. Stk. 4. Pligten til at journalisere efter stk. 1-3 gælder for statslige forvalt-ningsmyndigheder omfattet af § 2 og kommunale og regionale enheder, der kan henregnes til den kommunale og regionale centralforvaltning. … ”

Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Inside Media ApS har yderligere gjort følgende anbringender, som fremgår af selskabets sammenfattende processkrift af 24. september 2025, gældende (henvisninger til bilag og ekstrakt samt afsnitsnummerering udeladt):

”Parternes aftale Byretten fandt - i overensstemmelse med Inside Medias anbringender -at parterne ubestridt den 23. januar 2017 havde indgået en aftale om, at KFST erhvervede adgang til Inside Business for 5 personer i KFST. …

Byretten fandt, at der ikke var sikkerhed om, hvilken brug af Inside Medias system og artikler, der var tilladelig for KFST, men at aftalen i hvert fald ikke indebar en ubegrænset ret for KFST til at lade flere end 5 medarbejdere have adgang til Inside Medias system, eller til at dele artikler ubegrænset blandt styrelsens medarbejdere. …

Det bør være hævet over enhver tvivl, at et personligt abonnement er underlagt en sædvanlig begrænsning i brugsretten, da den modsatte fortolkning ville være i åbenbar strid med de grundlæggende princip-per i ophavsretten. …

Uanset ovenstående lagde byretten til grund (dommen, s. 31), at KFST ikke havde foretaget deling af artiklerne i et sådant omfang eller på en sådan måde, at KFST derved ikke havde holdt sig inden for rammerne af ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2 og i øvrigt heller ikke havde brudt parternes aftale. Dette bestrides, jf. nærmere nedenfor. 16

Ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2 …

Det gøres gældende, at byrettens afgørelse indebærer en meget bred fortolkning af ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2, der hverken er i overensstemmelse med bestemmelsens formål eller dens forarbejder. …

Det fremgår endvidere af lovmotiverne at ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2 blev indført da offentlige myndigheder ønskede at arbejde hen imod en total elektronisk dokumenthåndtering, hvilket den daværende lovgivning ikke tillod. Indførelsen af bestemmelsen skulle dermed lov-liggøre, at offentlige myndigheder kunne foretage en elektronisk lagring af alle indkomne og udgående dokumenter, uden at sådanne former for elektronisk lagring m.v. krævede accept fra ophavsretsmanden.

Der er således intet i lovmotiverne der peger på, at lovgiver ønskede at give offentlige myndigheder en adgang til at udnytte og dele ophavsret-ligt beskyttet materiale, men snarere en praktisk løsning, som skulle af-spejle moderniseringen af sagsbehandlingen hos offentlige myndighe-der.

Det fremgår af lovmotiverne, at værksudnyttelse i henhold til ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2 kun kan ske i det omfang, som betinges af formålet.

Det gøres gældende, at byrettens fortolkning af § 28, stk. 1, nr. 2 ikke er foreneligt med lovmotiverne.

Byrettens fortolkning indebærer reelt, at en offentligt myndigheds interne deling af ophavsretlige beskyttede værker principielt er undtaget ophavsrettens regler, hvis disse delinger – uden nærmere krav til begrundelse og ikke mindst dokumentation i form journalisering – kan siges at være til brug for ” sagsbehandling” eller endda blot ” undersøgelser til brug for varetagelse af myndighedens eventuelle tilsynsog kontrolfunktioner, herunder overvejelser i forbindelse med, om der f.eks. er anledning til at tage en sag op af egen drift, og overvejelser om behov for regelændringer m.v. på myndighedens område”, som anført af byretten.

Byretten har om forståelse og fortolkningen af begrebet ”sagsbehandling” i ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2 forstand anført at (dommen, s. 29): …

Denne brede fortolkning af begrebet ”sagsbehandling” er imidlertid ikke i overensstemmelse med lovmotiverne og bestemmelsens formål.

Selvom bestemmelsens ordlyd ikke specifikt angiver ”konkret sagsbehandling” , fremgår det af lovmotiverne, at det ikke i almindelighed er tilladt at kopiere ophavsretlige beskyttede værker til brug for en myndighed og dennes medarbejdere. Dette skal forstås og fortolkes i forlængelse af bestemmelsens krav om, at deling kun kan ske, når det er ”nød- 17

vendigt til brug for sagsbehandlingen, journalisering, arkivering og lign” .

Med andre ord fastslår bestemmelsen og lovmotiverne meget klart, at ophavsretlige beskyttede artikler alene vil kunne deles, når det er nødvendigt til brug for sagsbehandling, journalisering, arkivering og lign.

Dette ses byretten ikke at have taget stilling til i sin begrundelse. Tværtimod medfører byrettens dom, at beskyttede artikler kan deles uanset om det er til sagsbehandling eller blot til informationsdeling.

Dette selvom byretten har henvist til lovmotivernes henvisning til at ”kopieringen” i forhold til ophavsmændenes interesser har karakter af en begrænset værksudnyttelse. Der er i nærværende sag på inden måde tale om en begrænset værksudnyttelse. Tværtimod er der tale om en grov og forsætte udnyttelse af Inside Medias værker.

Landsretten kan på baggrund af Vidne 1's forklaring for byret-ten lægge ubestridt til grund, at delingen af artiklerne hos KFST ikke var til sagsbehandling (dommens s. 5).

Endvidere kan det på baggrund af Vidne 3's forkla-ring for byretten lægges til grund at KFST ikke havde processer for, i hvilket omfang artikler har været delt og til hvem. Dette bør i denne konkret sag tillægges negativ bevismæssig værdi i forhold til KFST og det må lægges til grund at artiklerne også er delt bredere end aktindsig-ten giver udtryk for.

Det fastholdes, at – såfremt delingen af artiklerne var nødvendig for KFST til brug for sagsbehandlingen - burde artiklerne i overensstem-melse med journaliseringspligten i offentlighedsloven have været jour-naliseret på sagerne. Dette har KFST imidlertid ikke gjort.

I fraværet af anden dokumentation fra KFST og sammenholdt med forklaringen fra Vidne 1, bør Østre Landsret derfor lægge til grund, at delingen af artiklerne ikke har været nødvendig til brug for sagsbehandling, journalisering, arkivering og lign, og derfor er sket i strid med ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2. KFST har under alle omstændigheder ikke løftet bevisbyrden for, at delingen af artiklerne har været nødven-dig.

Tværtimod, så fremgår det af aktindsigten dateret den 18. marts 2022, at en del af artiklerne blev delt som ”interne orienteringer” i KFST.

Byretten har ikke foretaget en vurdering af ophavsretsmandens grundlæggende beskyttelse

Byretten har i sin fortolkning af ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2 ude-ladt en afvejning af det mest fundamentale hensyn i ophavsretsloven; nemlig hensynet til ophavsretsmandens grundlæggende rettigheder, som fremgår af ophavsretsloven kapitel 1. 18

Byretten har eksempelvis ikke taget højde for den proportionalitetsvurdering, som skal foretages efter ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2., jf. passussen om delingens ”nødvendighed” . Inside Medias ophavsretlige interesser overfor en eventuel nødvendig deling af artiklerne skal inddrages i vurderingen af, hvorvidt delingerne blev foretaget i strid med ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2.

Inside Medias artikler er beskyttet mod deling, og en deling heraf kræ-ver Inside Media samtykke, jf. ophavsretslovens § 2.

Konklusionen, baseret på byrettens dom, er at enhver deling, som en forvaltningsmyndighed foretager, må anses som nødvendig – uanset om artiklen måtte vise sig ikke at være af fornøden interesse alligevel (dommens s. 29 og 30). Dette bestrides og er i strid med ophavsretslo-vens formål.

Bestemmelsens første led, jf. § 28, stk. 1, nr. 2 foreskriver at, at myndigheden skal overholde det almindelige proportionalitetsprincip ved afgørelsen af, om der er hjemmel til at foretage den pågældende gengi-velse eller deling uden samtykke hertil fra den person, der kan påtale det litterære værks ophavsretlige beskyttelse. Dette proportionalitets-princip tilsidesætter byretten i sin dom, idet det må lægges til grund at KFST ikke har foretaget en sådan vurdering. KFST har blot delt artik-lerne uden nogen fast proces herfor, jf. forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 3 for byretten. I det hele taget må det lægges til grund at KFST ikke har foretaget en proportionalitetsvurde-ring af delingerne.

Inside Media har en klar legitim interesse i at beskytte sine værker og opretholde sin finansieringsmodel, som bygger på abonnementsbetalin-ger, hvilket som minimum burde have indgået i byrettens proportionalitetsvurdering overfor KFST’s mulighed for undtagelsesvist at dele ophavsretlige beskyttede artikler i henhold til ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2. Denne vurdering har byretten dog helt undladt at foretage.

Det bør grundlæggende kunne forventes, at en offentlig myndighed udviser agtpågivenhed, når den behandler ophavsretligt beskyttet materi-ale, og at erhvervsdrivende som udgangspunkt burde kunne have tillid til, at en offentlig myndighed ikke forsætligt og systematisk snylter på ophavsretlige beskyttede værker. I nærværende sag har KFST ikke ud-vist en sådan agtpågivenhed, og Inside Media er efterladt uden nogen tillid til myndighedens behandling af deres beskyttede ophavsretlige værker.”

Inside Media ApS har under hovedforhandlingen oplyst, at det ikke længere gøres gældende, at abonnementsbetingelserne fra juni 2022 udgør en del af par-ternes aftalegrundlag.

Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har yderligere gjort følgende anbringender, som fremgår af styrelsens sammenfattende processkrift af 24. september 19

2025, gældende (henvisninger til bilag, henvisning til punkter i processkriftet samt overskriftsnummerering udeladt):

” Inside Medias ankestævning har givet anledning til følgende nye anbringender:

-Inside Media har gjort gældende, at det ved aftaleindgåelsen burde have stået klart for KFST, at det ikke var tilladt at dele artikler med medarbejdere, der ikke havde et personligt login. KFST gør gældende, at et sådan vilkår ikke fremgår af parternes mailkorrespondance (bilag 1), og at det på ingen måde var forudsat i forbindelse med aftaleindgåelsen. … -KFST gør gældende, at Inside Medias henvisning til specialitetsgrundsætningen, jf. ophavsretslovens § 53, stk. 3, bunder i en manglende forståelse af, hvordan bestemmelsen anvendes i praksis, og hvordan den spiller sammen med andre aftalefortolkningsprincip-per. Det kan udledes af retspraksis, at specialitetsgrundsætningen ikke konsekvent bruges af domstolene til at fortolke aftaler om ophavsretsoverdragelse restriktivt. Dertil kommer, at specialitetsgrundsætningen ikke har forrang i forhold til almindelige formueretlige principper. Parternes aftalegrundlag giver, ud fra almin-delige aftaleretlige fortolkningsprincipper om parternes forudsæt-ninger, utvivlsomt KFST et lovligt grundlag til at bruge artiklerne som sket. Idet specialitetsgrund-sætningen ikke har forrang, kan grundsætningen ikke føre til et andet resultat.

-KFST gør gældende, at Inside Medias gengivelse af lovforarbejderne i ankestævningen er både misvisende og ufuldstændig, idet Inside Media belejligt kun har gengivet den indledende del af lovforarbejderne og undladt beskrivelsen af, at det også er tilladt at gengive værker i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til den konkrete sags oplysning. KFST har ikke systematisk kopieret alle – eller en meget stor andel af – Inside Business’ artikler eller indlagt disse i centrale databaser, hvortil alle ansatte har adgang. Denne del af de af Inside Media citerede lovforarbejder er således uden relevans for sagen. KFST fastholder, at det følger af lovforarbejderne, at ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2, ikke er begrænset til konkret sagsbehandling, men også omfatter retten til at gengive værkerne, i det omfang ”det er nødvendigt af hensyn til den konkrete sags oplysning ”.

-Inside Media har gjort gældende, at KFST ikke har haft faste processer for, i hvilket omfang artikler har været delt og til hvem, og at dette bør tillægges negativ bevismæssig betydning i forhold til KFST. Begge dele bestrides. KFST har haft processer for, i hvilket omfang artikler har været delt og til hvem. I øvrigt er det ikke afgø-rende, om KFST har haft faste processer eller ej, idet de konkrete delinger, der er foretaget af KFST, er lovlige efter ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2. 20

-KFST gør gældende, at det ikke er korrekt, når Inside Media i ankestævningen anfører, at KFST’s kommunikationschef, Vidne 1, under afgivelse af partsforklaring for Retten på Frederiksberg, skulle have udtalt, at artikler fra Inside Business er blevet delt uden for KFST’s organisation. Tværtimod understøtter forklaringen, at der ikke er sket deling af Inside Business’ artikler uden for organi-sationen, da KFST’s organisation tillige omfatter Konkurrencerådet og Forbrugerombudsmanden.”

Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår som for byretten, om Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har delt ophavsretligt beskyttede artikler fra mediet InsideBusiness, som ejes af Inside Media ApS, i perioden den 22. februar 2017 til den 22. februar 2022 i videre omfang end tilladt efter parternes aftale eller i medfør af undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2, som i det omfang, som betinges af formålet, gør det lovligt at gengive værker i forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige myndigheder. Hvis delingen ikke er tilladt efter aftalen og heller ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, skal der tages stilling til Inside Media ApS’ krav på vederlag og erstatning.

Der er enighed om, at artiklerne fra InsideBusiness er ophavsretligt beskyttede, jf. ophavsretslovens § 1.

Der er ubestridt sket deling i hvert fald som anført i den opgørelse, Konkur-renceog Forbrugerstyrelsen har udarbejdet i forbindelse med styrelsens afgø-relse af 18. marts 2022 om aktindsigt. Efter det i afgørelsen oplyste om, hvorle-des opgørelsen er udarbejdet, må det antages, at der er sket en vis yderligere deling, udover det, som fremgår af opgørelsen. Det kan dog ikke antages, at denne yderligere deling har haft et væsentligt videre omfang, end hvad der føl-ger af styrelsens opgørelse.

Det er for landsretten ubestridt, at der i den pågældende periode ikke var vilkår i abonnementsbetingelserne for InsideBusiness, som begrænsede adgangen til deling af artikler.

Landsretten finder imidlertid, at parternes aftale om ”fem mailadresser” og ”5 indgange for 5.500 kr.” , hvorefter der er oplistet 5 navngivne personer og angi-vet deres personlige mailadresser, må forstås sådan, at det abonnement på ar-tikler fra InsideBusiness, som Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har købt, er begrænset til fem indgange / fem personers brug – hvor personerne eventuelt kan udskiftes. Intern deling af artikler i styrelsen i et omfang som sket er der-med ikke omfattet af abonnementet og udgør som udgangspunkt en krænkelse efter ophavsretslovens § 2. 21

Spørgsmålet er herefter som for byretten, om Konkurrenceog Forbrugerstyrel-sens deling af artikler er tilladelig efter ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2.

Efter forarbejderne til bestemmelsen giver ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2, kun mulighed for at foretage den kopiering, der er nødvendig til brug for sagsbehandlingen, journalisering, arkivering og lignende, og det er således ikke til-ladt i almindelighed at kopiere værker til brug for en myndighed og dens med-arbejdere. Bestemmelsen giver ikke blot myndigheden, men også parterne mu-lighed for at gengive værker i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til den konkrete sags oplysning.

Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har bevisbyrden for, at delingerne af artik-ler har været nødvendige af hensyn til sagsbehandling i styrelsen, herunder op-lysning af konkrete sager, jf. ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2.

Om delingerne har kommunikationschef Vidne 1 i Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen forklaret bl.a., at en medarbejder fra kommunikationsafde-lingen i styrelsen hver dag overvåger medierne igennem Infomedia. Hvis med-arbejderen finder en relevant artikel, bliver artiklen sendt til relevante medar-bejdere. Ofte bliver artiklerne delt med ca. 1-4 personer. Nogle gange bliver ar-tiklerne delt bredere. Kommunikationsmedarbejderens screening angår ikke konkret sagsbehandling, men den generelle relevans af en artikels emne for den pågældende medarbejders arbejdsområde. Hvis en medarbejder efterspørger en bestemt artikel, fordi den er relevant for en sag, sender de medarbejdere, der sidder med medieovervågningen, artiklen til den pågældende. Artiklen ”Kæmpe opkøb kan falde til jorden” af 14. august 2018, som blev delt med 22 personer, vedrørte en fusionssag, som Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen ar-bejdede med. Alle personerne, der ifølge opgørelsen modtog artiklen, havde noget med sagen at gøre. Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen bidrog til artik-len, og hun var citeret i den. Artiklen ”Vi afslører ny realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på boliglån” af 22. maj 2017, blev sendt til chefgruppen, ana-lysekontoret og relevante medarbejdere for at gøre opmærksom på, at de skulle undgå læk. Artiklen blev delt med 36 personer.

Kontorchef Vidne 3 har om delingerne forklaret bl.a., at han typisk modtager en omtale af artikler fra kommunikationsafdelingen, hvorefter han rekvirerer artiklerne i fuld tekst fra afdelingen, hvis han finder det relevant. Hvis kommunikationsafdelingen ved, at hans kontor arbejder med en konkret sag, vil de typisk sende offentligt tilgængelig medieomtale af sagen. Der er sy-stematik i, at kommunikationsafdelingen overvåger medierne og gør fagkonto-rer opmærksomme på, om der er noget relevant. Hans kontor bruger artikler i konkrete sager. De gennemgik i en konkret sag alle avisartikler med henblik på at konstatere, om der var brud på konkurrencereglerne. I andre sager kan artik-ler bidrage med faktuelle oplysninger om markedsforhold, som er relevante for 22

en konkret sag. Artikler bruges også i forbindelse med indledende undersøgel-ser med henblik på at overveje, om der er noget, de skal gå videre med. Hvis han videreformidler en artikel til sit sagsbehandlerteam, er det fordi, han me-ner, at den er relevant for sagsbehandlingen. En artikel, som er relevant for sagsbehandlingen, vil i vidt omfang blive journaliseret. Hvis artiklen ikke er re-levant, vil den ikke blive journaliseret. Artiklen ”Kæmpe opkøb kan falde til jor-den” af 14. august 2018, som blev delt med 22 personer, blev delt med ham og hans kontor, der var en del af den pågældende fusionssag. Han kan ikke huske, om han bad om artiklen, eller om kommunikationsafdelingen selv sendte den. Artiklen ”Vi afslører ny realkreditrapport: Alt for ringe konkurrence på bolig-lån” af 22. maj 2017, som blev delt med 36 personer, blev herunder delt med ham. Medarbejderne fra hans kontor arbejdede med sagen. Der var tale om en sag om et læk i pressen.

Det af Vidne 3 forklarede om journalisering af delte artikler er hverken understøttet af udskrifter fra styrelsens journal om journalisering af artikler på konkrete sager eller en nærmere forklaring fra Vidne 3's side om, hvilke blandt de artikler, han og hans kontor har modtaget, der er blevet journaliseret. Bortset fra artiklen, som omtales i styrelsens første afgørelse om aktindsigt af 28. januar 2022, og de yderligere tre journaliserede artikler, som omtales i styrelsens påstandsdokument for Søog Handelsretten (gengivet i dommen, s. 24), er der således ikke i sagen konkrete oplysninger om, at de delte artikler er blevet journaliseret på sager i styrelsen.

Landsretten finder, at journaliseringen af artiklen omtalt i Konkurrenceog Forbrugerstyrelsens afgørelse af 28. januar 2022 og af de tre artikler omtalt i styrel-sens påstandsdokument for Søog Handelsretten på det foreliggende grundlag må tages som udtryk for, at delingen af disse fire artikler er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ophavsretslovens § 28, stk. 1.

Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen har, bortset fra Vidne 1's og Vidne 3's forklaringer om deling af en artikel om en konkret fusionssag og af en artikel om afsløring af en realkreditrapport, ikke oplyst, vedrørende hvilken eller hvilke sager de øvrige artikler er delt. Bortset fra det forklarede om, at ar-tiklen om realkreditrapporten blev delt for at gøre ansatte opmærksomme på, at de skulle undgå læk, er det heller ikke oplyst, med hvilket konkret formål og til hvilken konkret brug de enkelte delinger er sket.

Delingen af artiklen af 22. maj 2017 om afsløring af en ny realkreditrapport kan efter de foreliggende oplysninger ikke anses for nødvendig af hensyn til sagsbehandling omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

På den nævnte baggrund finder landsretten, at Konkurrenceog Forbrugersty-relsen − bortset fra de fire artikler, som efter de foreliggende oplysninger er ble- 23

vet journaliseret − ikke har løftet bevisbyrden for, at delingerne af artikler har været nødvendige af hensyn til sagsbehandling i styrelsen, herunder oplysning af konkrete sager. Delingerne er dermed ikke omfattet af undtagelsesbestem-melsen i ophavsretslovens § 28, stk. 1, nr. 2.

Den herved skete ophavsretskrænkelse må tilregnes Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen som uagtsom, og styrelsen skal følgelig betale et rimeligt vederlag til Inside Media ApS, jf. ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1, jf. § 76, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, for den skete brug. Der er ikke ført bevis for yderligere skade, og der er derfor ikke grundlag for erstatning efter ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 2. Herefter, og efter det af Vidne 2 forklarede om, hvad et vederlag for en IP-løsning, der dækker brug som den, der fremgår af Konkurrenceog Forbru-gerstyrelsens opgørelse, vil være, de af Inside Media ApS over for styrelsen fremsatte tilbud på en IP-løsning, og under hensyn til styrelsens betaling for det købte abonnement, finder landsretten, at det vederlag, som styrelsen skal betale til Inside Media ApS, passende kan fastsættes til 175.000 kr. Beløbet forrentes fra sagens anlæg den 7. juni 2022.

Efter sagens udfald skal Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen betale sagsomkostninger for begge retter med 109.500 kr. til Inside Media ApS. Heraf er 100.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 9.500 kr. til dækning af forholdsmæssig retsafgift. Ved fastsættelsen af beløbet til dæk-ning af udgift til advokat skal der tages hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der må anses for at have vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, jf. artikel 14 i Europa-Par-lamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, som fortolket af EU-Domstolen i navnlig dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties). Da landsretten imidlertid ikke har modtaget oplysninger fra Inside Media ApS om selskabets udgift til advokat, har landsretten fastsat beløbet til dækning af udgift til advo-kat ekskl. moms i det væsentlige efter de principper, der gælder i tilsvarende ankesager, idet der udover sagens værdi tillige er lagt vægt på sagens omfang og forløb samt sagens betydning.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom ændres således, at Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen inden 14 dage skal betale 175.000 kr. til Inside Media ApS med procesrente fra den 7. juni 2022.

I sagsomkostninger for begge retter skal Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen inden 14 dage betale 109.500 kr. til Inside Media ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. 24 Publiceret til portalen d. 29-10-2025 kl. 10:00 Modtagere: Indstævnte Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen, Appellant Inside Media ApS, Advokat (H) Thomas Weitemeyer, Advokat (L) Maiken Toftgaard