Legislator Swiss Legal AI Agent Case Law & Legislation
DK ·

SS-1964/2018-HERSS-1964/2018-HER · Retten i Herning

· ECLI:DK:HER:2022:SS0000000606

Summary AI generated

Tiltale for bl.a. overtrædelse af udlændingelovens § 60, stk. 2, jf. til dels tidligere stk. 1, jf. § 42 a, stk. 8 [DOKUMENT] Afgørelse (1 sider) RETTEN I HERNING Forklaring afgivet den 15. maj 2018 i sagen Rettens nr. 99-1964/2018 Politiets nr. 4100-84169-00038-16 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Tiltalte har forklaret, at han kom til Danmark i 2010. Tiltalte rejste direkte fra Ghana til Danmark. Tilt...

Tiltale for bl.a. overtrædelse af udlændingelovens § 60, stk. 2, jf. til dels tidligere stk. 1, jf. § 42 a, stk. 8

[DOKUMENT] Afgørelse (1 sider) RETTEN I HERNING

Forklaring afgivet den 15. maj 2018 i sagen

Rettens nr. 99-1964/2018 Politiets nr. 4100-84169-00038-16

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Tiltalte har forklaret, at han kom til Danmark i 2010. Tiltalte rejste direkte fra Ghana til Danmark. Tiltalte ville væk fra Ghana, da han havde forskelli- ge problemer dernede. Tiltalte ønskede at skabe sig et fremtidigt liv i Dan- mark. Tiltalte kom alene til Danmark. Tiltalte kan bekræfte, at han den 10. december 2013 fik en dom på 40 dages fængsel på grund af kriminel adfærd. Han kan ligeledes bekræfte, at han samtidig blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte blev løsladt efter afsoning af dommen primo 2014. Efter løsladelsen fik han ophold i Sandholmlejren. Tiltalte blev tildelt et værelse på stedet. Under tiltaltes ophold i Sandholmlejren mødte han sin nuværende ægtefælle og startede et liv op sammen med hende. Parterne blev efterfølgende gift i 2016. Tiltaltes hustru er fra Uganda men har dansk statsborgerskab. Tiltalte og hustruen har et fælles barn på 2 år. Hustruen har ligeledes et særbarn på 13 år, som tiltalte fungerer som far for. Mens tiltalte og hustruen opholdt sig sammen i København, fungerede hverdagen således, at hustruen gik på arbejde, mens tiltalte tog sig af det praktiske herunder det praktiske omkring børnene. Tiltalte og hustruens fællesbarn er ligeledes danske statsborger, hvilket hustruens særbarn også er. Tiltaltes hustru har al- drig været i Ghana. Da tiltalte havde tilknytning til Sandholmlejren, over- holdt han samtlige de regler, han fik udstukket derfra. Myndighederne var også helt klar over, hvor tiltalte opholdt sig. Tiltalte har sammen med politi- et været på Den Ghanesiske Ambassade tre gange med henblik på at få ud- stedt pas. Det er imidlertid aldrig sket. Efter at have modtaget påbud i relati- on til Kærshovedgård besluttede tiltalte sig for ikke at efterkomme påbudde- ne, da hans og familiens hverdag ikke kunne fungere under disse betingelser. Tiltaltes bistand til bl.a. børnepasning var på grund af hustruens arbejde en absolut nødvendighed. Tiltalte har ikke talt med hustruen om det, men han skønner ikke, at det er en realistisk mulighed, at hustruen og børnene flytter til Jylland for at være tættere på tiltalte. Årsagen hertil er bl.a. hustruens ar- bejde og børnenes tilknytning til Københavnsområdet. Tiltalte har ikke set hustruen og børnene efter, at han fik ophold på Kærshovedgård. Tiltalte har ikke noget familien hverken Ghana eller Uganda.

Dommer

[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) RETTEN I HERNING

DOM

afsagt den 15. maj 2018

Rettens nr. 99-1964/2018 Politiets nr. 4100-84169-00038-16

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1 1974

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 8. maj 2018.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

Udlændingelovens § 60, stk. 2, jf. til dels tidligere stk. 1, jf. § 42a, stk. 8, 1. pkt. ved i nedenstående periode at have undladt at efterkomme Udlændingestyrelsens afgørelse af 25. oktober 2016 om ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17 ved Ikast: fra den 9. november 2016 til den 30. april 2018 (begge dage incl.) (i alt 538 dage, heraf 426 dage efter den 1. marts 2017)

2.
(2.-205.)

Udlændingelovens § 60, stk. 2, jf. til dels tidligere stk. 1, jf. § 34, stk. 5, ved i nedennævnte tilfælde at have undladt at efterkomme Rigspolitiets afgørelse af den 2. november 2016 om personlig meldepligt mandag, onsdag og fredag mellem kl. 10.00 og kl. 12.00 til politiet på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17 ved Ikast: Samtlige mandage, onsdage og fredage i tiden fra den 11. november 2016 til den 28. februar 2018, (den 11., 14., 16., 18., 21., 23., 25., 28. og 30. november 2016, den 2., 5., 7., 9., 12., 14., 16., 19., 21., 23., 26., 28. og 30. december 2016, den 2., 4., 6., 9., 11., 13., 16., 18., 20., 23., 25., 27. og 30. januar 2017, den 1., 3., 6., 8., 10., 13., 15., 17., 20., 22., 24., og 27. februar 2017 den 1., 3., 6., 8., 10., 13., 15., 17., 20., 22., 24., 27., 29. og 31. marts 2017, den 3., 5., 7., 10., 12., 14., 17., 19., 21., 24., 26., og 28. april 2017, den 1., 3., 5., 8., 10., 12., 15., 17., 19., 22., 24., 26., 29., og 31. maj 2017, den 2., 5., 7., 9., 12., 14., 16., 19., 21., 23., 26., 28., og 30. juni 2017, den 3., 5., 7., 10., 12., 14., 17., 19., 21., 24., 26., 28. og 31. juli 2017 Std 75284 side 2

den 2., 4., 7., 9., 11., 14., 16., 18., 21., 23., 25., 28. og 30. august 2017 den 1., 4., 6., 8., 11., 13., 15., 18., 20., 22., 25., 27. og 29. september 2017 den 2., 4., 6., 9., 11., 13., 16., 18., 20., 23., 25., 27. og 30. oktober 2017 den 1., 3., 6., 8., 10., 13., 15., 17., 20., 22., 24., 27. og 29. november 2017 den 1., 4., 6., 8., 11., 13., 15., 18., 20., 22., 25., 27. og 29. december 2017 den 1., 3., 5., 8., 10., 12., 15., 17., 19., 22., 24., 26., 29. og 31. januar 2018 den 2., 5., 7., 9., 12., 14., 16., 19., 21., 23., 26. og 28. februar 2018) (i alt 204 dage, heraf 157 dage efter den 1. marts 2017).

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlæn- dingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, med et indrejseforbud gældende i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.

Tiltalte har erkendt de faktiske forhold, men nedlagt påstand om frifindelse ud fra proportionalitetsbetragtninger.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte .

Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte er straffet ved dom af 10. december 2013 med fængsel i 40 dage for overtrædesle af straffelovens § 124, stk. 1, og § 174, samt udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2. Tiltalte blev ved dommen udvist af Danmark med indrej- seforbud i 6 år.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 1. maj 2018.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt de faktiske forhold som forholdene er beskrevet i ankla- geskriftet.

Henset til, at tiltalte er udvist af Danmark som følge af kriminel adfærd, fin- des det ikke at være ude af proportioner på nuværende tidspunkt at sikre til- taltes tilstedeværelse ved mulighed for effektuering af udvisningen gennem pålæg om opholds- og meldepligt. Endvidere bemærkes, at tiltaltes familie- mæssige relationer mede kone og børn er først etableret efter, at tiltalte var dømt til udvisning af Danmark.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. Udlændingelovens § 60, stk. 2, jf. til dels tidligere stk. 1, jf. § 42a, stk. 8, 1. pkt., jf. § 34, stk. 5. side 3

Henset til sagens udfald, og da det ikke skønnes at være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser også set i lyset af, at tiltaltes familiemæs- sige relationer med kone og børn er etableret efter, at han blev udvist af Danmark som fgølge af kriminel adfærd, udvises tilatlte på ny af Danmark jf. udlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 49, stk. 1. Udvisningen sker med ind- rejseforbud i 6 år regnet fra endelig dom i sagen jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 40 dage.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrej- seforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer