Legislator Case Law & Legislation
SS-95/2025-OLR ECLI:DK:OLR:2025:SS0000000482 AI generated

SS-95/2025-OLR · Østre Landsret

Case Number SS-95/2025-OLR
Court / Authority
Jurisdiction Denmark (DK)
Decision Date

Legislator summary

AI generated

Afsagt den 19. februar 2025 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, Johann Herzog og Asbjørn de Roepstorff (kst.). afd. nr. S-95-25: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 2005)) (advokat Finn Bachmann, besk.)

Legislator headnote

AI generated

Art. 31 om; SS-95/2025-OLR · Østre Landsret: Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte har også for landsretten erkendt, at han den 25. december 2024 indrejste i Danmark fra Grækenland og i den forbindelse fremviste et græsk konventionspas samt en græsk op-holdstilladelse udstedt til en anden person. Tiltalte har herved overtrådt straffelovens § 174.

Keywords

AI generated
breach of entry ban travel documents cross-border commuter permit violations of foreigners act border checks, asylum and immigration internal migration
AI generated

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →

Full text

Landsretten stadfæster byrettens dom, i sag om indrejse til Danmark med en andens pas, for så vidt den er anket

[DOKUMENT] Dom (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 19. februar 2025 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, Johann Herzog og Asbjørn de Roepstorff (kst.).

5. afd. nr. S-95-25: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 2005)) (advokat Finn Bachmann, besk.)

Dom afsagt af Københavns Byret den 26. december 2024 (7-3030/2024) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, herunder for så vidt angår dommens bestemmelse om udvisning.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det er korrekt, at han indrejste i Danmark fra Grækenland på dokumenter, der ikke tilhører ham. Han fremviste dokumenterne til myndighederne. Han havde anskaffet sig dokumenterne efter at have fået afslag på asyl i Grækenland, for at kunne rejse til et andet land og søge asyl der. Efter sin anholdelse søgte han om asyl på politistationen i lufthavnen. Asylsagen er under behandling, og han har den 27. januar 2025 været til en samtale med udlændingemyndighederne. Han mener ikke, at han skal udvises af Danmark, da det vil være forbundet med fare for ham, såfremt han ud-sendes til Somalia.

På retsformandens forespørgsel forklarede tiltalte, at han forlod Somalia i 2019, hvor han rejste til Tyrkiet. Her opholdt han sig i ca. fem år, før han rejste videre til Grækenland.

Personlige forhold Tiltalte har været forsat frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte har også for landsretten erkendt, at han den 25. december 2024 indrejste i Danmark fra Grækenland og i den forbindelse fremviste et græsk konventionspas samt en græsk op-holdstilladelse udstedt til en anden person. Tiltalte har herved overtrådt straffelovens § 174.

Tiltalte, der er somalisk statsborger, søgte i forbindelse med sin anholdelse i Kastrup luft-havn om asyl i Danmark. Tiltalte har oplyst, at han er flygtet fra Somalia i 2019, og at han herefter opholdt sig i Tyrkiet i ca. fem år, hvorefter han i august 2024 rejste til Græken-land, hvor han søgte om og efterfølgende fik afslag på asyl, inden han den 25. december 2024 indrejste i Danmark.

Landsretten finder, at tiltalte som følge af sit langvarige ophold i Grækenland forud for sin indrejse i Danmark ikke opfylder betingelsen i flygtningekonventionens artikel 31 om at være kommet direkte fra et område, hvor hans liv eller frihed var truet. Tiltaltes ansøgning om asyl i Danmark kan herefter ikke føre til, at tiltalte frifindes i forholdet.

Straffen findes passende fastsat til fængsel i 10 dage.

Landsretten tiltræder under hensyn til tiltaltes manglende tilknytning til Danmark, at tiltalte er udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Landsretten stadfæster derfor dommen, for så vidt den er anket. Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.