SS-631/2016-BORSS-631/2016-BOR · Retten på Bornholm
Summary AI generated
Tiltale for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 om godskørsel § 17, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. § 1, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1373 af 26. november 2015 om godskørsel § 1, stk. 1 og stk. 4 [DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) RETTEN PÅ BORNHOLM Udskrift af dombogen DOM afsagt den 16. november 2016 Rettens nr. 1-631/2016 Politiets nr. 2200-90190-00003-16 Anklagemyndigheden mod Tilta...
Tiltale for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 om godskørsel § 17, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. § 1, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1373 af 26. november 2015 om godskørsel § 1, stk. 1 og stk. 4
[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) RETTEN PÅ BORNHOLM
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 16. november 2016
Rettens nr. 1-631/2016 Politiets nr. 2200-90190-00003-16
Anklagemyndigheden mod Tiltalte ApS CVR nr. 1
Anklageskrift er modtaget den 21. september 2016.
Tiltalte ApS er tiltalt for overtrædelse
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af vidnerne Vidne 2 , politiassistent Vidne 3
Std 75285 side 2
og Vidne 1 .
Vidne 2 , der er daglig leder for tiltalte, har behørigt formanet forklaret, at tiltalte udfører alle opgaver indenfor autobranchen. Selskabet har kørt autohjælp ved siden af disse opgaver i de seneste 8 år. Der er i omegnen af 12-13 ansatte i selskabet. Autohjælpopgaverne foretages på vegne Virk A/S , der kører autohjælp for Tryg kunder. Selskabet har lavet en samarbejdsaftale med Virk A/S . Arbejdet bliver udført på regning. Virk A/S har sendt en bil til Bornholm til selskabets brug. Det er god reklame for Virk A/S og for Tryg. Bilen er indrettet som et rullende værksted. Det vil sige, at bilen er indrettet med det fornødne værktøj til at kunne udføre opgaven på stedet. Ved bugsering af biler anvendes en ladbil, som tilhører tiltalte. Ladbilen har en tilladt totalvægt på 3.500 kg. Man bruger en autotrailer til at køre og bringe biler i forbindelse med service og reparation. Selskabet bruger sjældent Virk A/S bilen til bugsering. Om bestilling af autohjælp forklarede Vidne 2
, at Virk A/S ringer til kontoret, hvorefter en mail sendes til værkstedet. og værkførerne. Selskabet prøver at komme frem til stedet indenfor en halv time. Reglen er, at de skal være fremme inden 1 time. Om begivenhederne den 28. juni 2016 forklarede Vidne 2 , at den ovenfor anførte procedure var fulgt, men at Vidne 2 og Person 1 , der kører auto-hjælpopgaver, var ude på andre opgaver. Den tredje mand, der kører autohjælp, Person 2 , var på skole. Vidne 2 hørte først om opgaven, da Vidne 1 var blevet stoppet. Vidne 1 er værkfører og udfører aldrig autohjælp. Derfor er Vidne 1 ikke instrueret i, hvordan opgaven skal udføres. Ved ansættelsen af en medarbejder undersøges det, om det ansatte har det fornødne kørekort, som skal anvendes til de opgaver vedkommende ansættes til. Vidne 1 handlede på egen hånd. Han ville bare gerne hjælpe. Det var tilfældigt, at Vidne 1 tog Virk A/S bilen.
Vidne 3 har, bekendt med vidnepligten og vidneansvaret, forklaret, at han den 28. juni 2016 var på patrulje på motorcykel, da han mødte en rød varebil med en påhængsvogn og en bil på påhængsvognen. Varebilen vakte hans interesse, fordi han ikke er bekendt med, at Virk A/S kører autohjælp på Bornholm. Da han stoppede den røde varebil, spurgte han chaufføren, om han havde et B/E kørekort og tilladelse til at køre godstransport. Han undersøgte endvidere vægten af køretøjet, som var over 3.500 kg samlet. Han udspurgte chaufføren om sagen. Chaufføren forklarede, at han kørte en opgave på anmodning af Virk A/S , men at han er ansat i Tiltalte ApS . Chaufføren fremviste et arbejdskort, sagens billede 3, og forklarede, at han normalt ikke kører i Virk A/S bilen. Han havde fået ordre om at foretage opgaven. Vidnet spurgte
ikke nærmere ind til, hvad chaufføren mente med, at han havde fået ordre til at foretage opgaven. Chaufføren har ved senere henvendelse forklaret, at han ved ordre mente, at han havde taget arbejdskortet og udført ordren uden instrukser. side 3
Vidne 1 har behørigt formanet forklaret, at han er ansat i Tiltalte ApS hvor han er ansat som værkfører/daglig leder. Som værkfører/daglig leder leder og fordeler han opgaver og foretager bestillinger. Han foretager ikke kørsel og bugsering. Han ved, at der er en bil, men han er ikke involveret i autohjælpopgaver. Om kørslen den 28. juni 2016 forklarede Vidne 1 , at det var en dum beslutning. Der var travlt på værkstedet, og de var presset. Selskabet yder stor service, og han tog opgaven for at lette arbejdspresset for de andre. Han vidste, at de ikke ville kunne nå det indenfor tiden, hvis han skulle forsøge at kontakte Person 1 eller Vidne 2 , som var ude på andre opgaver. Vidnet så opgaven komme ind og, og at adressen, hvor bilen skulle hentes, var i baghaven i forhold til værkstedet. Han tog bilen og koblede traileren på og kørte ud. Derefter blev han stoppet af motorcykel- betjenten og stillede traileren. Opgaven angik alene en flytning, så der var tale om en bugseringsopgave. Vidnet fik ved sin ansættelse besked om, at der er tre mænd, der udfører vejhjælp, Person 1 , Vidne 2 og Person 2 . Den pågældende dag tænkte han ikke på, at der skulle en godstilladelse til vejtransporten.
Der har været fremlagt billede 1- 3, samt registreringsforespørgsel dateret den 28. juni 2016 i CRM-registeret på varebil Reg.nr. 1 og påhængsvogn Reg.nr. 2 .
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad forhold 1 Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han var fører af vogntoget, og at vogntoget bestod af den i anklageskriftet anførte varevogn og påhængsvogn, samt at han med vogntoget hentede et køretøj i Klemensker, som han kørte til et værksted i Rønne, og at dette skete på vegne af Virk A/S .
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at varebilen og påhængsvognen tilsammen havde en totalvægt på over 3.500 kg.
Vidne 2 har forklaret blandt andet, at tiltalte normalt bruger en tiltalte tilhørende ladbil til opgaver som den Vidne 1 udførte med varevognen, samt at varevognen er udlånt til tiltalte af Virk A/S til udførelse af vejhjælpsopgaver.
Efter det foreliggende og de afgivne forklaringer, lægger retten til grund, at den foretagede kørsel var godskørsel for fremmed regning, som kræver godsvognstilladelse.
Da tiltalte som arbejdsgiver i udgangspunktet er ansvarlig for tiltaltes ansattes handlinger i arbejdstiden, og da det oplyste om, at Vidne 1 er instrueret i, hvem der hos tiltalte må foretage vejhjælp, side 4
samt at Vidne 1 udførte opgaven uden af have fået instruks herom, ikke kan føret til et andet resultat, findes tiltalte herefter skyldig i den i forhold 1 rejste tiltalte.
Ad forhold 2 Vidne 3 har forklaret blandt andet, at Vidne 1 , som førte vogntoget, foreviste sit kørekort for Vidne 3 , da Vidne 3 stoppede ham, og at Vidne 1 ikke havde kørekort til en almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E).
Herefter findes det bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale i forhold 2.
Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 om godskørsel § 17, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. § 1, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1373 af 26. november 2015 om godskørsel § 1, stk. 1 og stk. 4, og færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 10, jf. § 65, stk. 2.
Thi kendes for ret:
Tiltalte ApS skal betale en bøde på 40.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer