SS-605/2025-KOLSS-605/2025-KOL · Retten i Kolding

Tiltale for blandt andet overtrædelse af straffelovens §118, §241 og §249, idet tiltalte kørte uforsvarligt således at flere forurettede pådrog sig væsentlige fysiske skader samt en forurettede part afgik ved døden af sine skader. Påstand om erstatning, konfiskation og rettighedsfrakendelse

[DOKUMENT] Domsresumé (3 sider) 21-årig mand idømt 60 dages fængsel efter trafikdrab

Dom afsagt: 4. september 2025 En 21-årig mand fra blev straffet med betinget fængsel i 60 dage for bl.a. uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse ved en trafikulykke forårsaget af tiltaltes overhaling

Sagen kort fortalt Tiltalte, en 21-årig mand fra Sydjylland, var tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende

omstændigheder (under særlig hensynsløs kørsel), uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder samt overtrædelse af færdselsloven ved den 6. april 2024 ca. kl. 18.00 at

have ført en personbil (1) ad Vandelvej i Vandel, under tilsidesættelse af væsentlig hensyn til færdselssikkerheden og forsætlig at have fremkaldt nærliggende fare for skade på andres person eller

ting eller i øvrigt at have ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde samt uden at optræde hensynsfuldt og udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, idet tiltalte i forbindelse med sammenfletningen på

strækningen foretog overhaling af personbil (2) med høj hastighed ind over spærrefladen, selvom det ved færdselstavle var angivet, at overhaling var forbudt, ligesom han undlod at holde tilstrækkelig afstand til

køretøjet, der overhales, hvilket medførte at personbil 2 ført af Forurettede 1, undveg til højre ud i rabatten for at undgå påkørsel, hvorved han mistede herredømmet over køretøjet og skred over i

modkørendes vejbane, hvor der skete sammenstød med modkørende personbil 3 ført af Forurettede 2. Dette medførte, at føreren af personbil 2 afgik ved døden, og at der skete betydelig personskade på fire

personer i personbil 3.

Tiltalte nægtede sig i det væsentlige skyldig.

Dommens resultat

Anklageren krævede fængselsstraf, førerretsfrakendelse og konfiskation af personbil 1.

Retten afsagde dom med bl.a. denne begrundelse:

” Efter tiltaltes egen forklaring startede han overhalingen af [personbil 2] omkring autoværnets ophør. Han vurderede, at han umiddelbart kunne være der, men han blev overrasket over, at han ikke kunne. Tiltalte har selv vurderet sin hastighed til 130-140 km/t, og et vidne, der kørte umiddelbart efter [personbil 2], har vurderet tiltaltes hastighed til 150 km/t. Retten lægger herefter til grund, at tiltalte under overhalingen har kørt væsentligt hurtigere end den tilladte hastighed på 90 km/t, og væsentligt hurtigere end de biler, han overhalede. Retten bemærker hertil, at bilinspektøren har vurderet [personbil 2]s hastighed til at have været omkring 115 km/t. Efter forklaringen fra tiltalte, bilinspektøren og vidner lægger retten til grund, at tiltalte under overhalingen kørte tæt på [personbil 2], formentlig med en afstand på ½-1 meter, men uden i øvrigt at presse [personbil 2], og uden at der var fysisk kontakt mellem bilerne. Efter tiltaltes egen forklaring og navnlig erklæringen fra bilinspektøren lægger retten til grund, at overhalingen fortsatte efter skiltningen med sammenfletning og overhaling forbudt. Ifølge bilinspektøren kunne de to biler godt være på vejen samtidig under overhalingen. Det kan dog efter vidneforklaringerne lægges til grund, at tiltalte i forbindelse med overhalingen kørte ind over spærrefladen med det venstre hjulsæt.

Efter vidnet (…)s forklaring kunne han se, at [personbil 2] under overhalingen drejede meget ud mod rabatten, så højre hjulsæt kom ud i rabatten. Denne forklaring støttes af bilinspektøren, der har vurderet, at [personbil 2] med stor sandsynlighed foretog et momentant styreudslag, som var årsag til, at bilen skred ud.

Det er rettens vurdering, at tiltalte under disse omstændigheder har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og i dette omfang er skyldig i dette forhold. Retten lægger herved vægt på, at tiltalte væsentligt fejlvurderede situationen, hvilket førte til, at han foretog en overhaling, hvor der var overhaling forbudt med en væsentligt højere hastighed end tilladt og i forbindelse med overhalingen overskred spærrelinje på stedet. Særligt i relation til færdselslovens § 21, stk. 4, bemærker retten, at tiltalte ikke kan anses for at have holdt tilstrækkelig afstand mellem [sin bil og personbil 2]. Retten lægger herved vægt på, at tiltalte har kørt så tæt på [personbil 2], som tilfældet var, med meget høj hastighed og stor hastighedsforskel på et sted, hvor vejen skiftede fra to til en vognbane.

Retten finder ikke, at tiltaltes kørsel kan tages som udtryk for, at han bevidst satte sig ud over hensynet til andres sikkerhed på en sådan måde, at kørslen kan anses for at have været særlig hensynsløs. Retten lægger herved vægt på, at der er tale om en enkeltstående episode af kort varighed, at tiltalte udover at køre tæt på, ikke pressede [personbil 2] mod højre, og at der ikke var fysisk kontakt mellem bilerne. (…)

Efter de lægelige oplysninger og forklaringerne fra (…), er det godtgjort, at [personerne i personbil 3] er blevet påført betydelig skade i et omfang, som forudsættes for at kunne straffe efter straffelovens § 249. (…)

Det er rettens vurdering, at de pågældende personers skader har været en påregnelig følge af tiltaltes kørsel. Retten lægger herved vægt på, at tiltalte kørte tæt forbi [personbil 2] med en meget høj hastighed og stor hastighedsforskel på et sted, hvor vejen skiftede fra to til en vognbane. Det kan derfor ikke have været upåregneligt for tiltalte, at [føreren af personbil 2] ville reagere, muligvis på grund af forskrækkelse, ved at trække til højre væk fra tiltalte, og i sidste ende miste kontrollen over sin bil.”

Tiltalte blev derfor fundet skyldig i uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse, men blev frifundet for, at dette var sket under strafskærpende ”særligt hensynsløs kørsel” og dermed ”særligt skærpende omstændigheder” .

Sanktionen blev fastsat til fængsel i 60 dage, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste i 80 timer. Tiltalte blev også frakendt førerretten i 6 måneder. Betingelserne for konfiskation af bilen var ikke opfyldt.

Sagen var en domsmandssag. Dommeren og de to domsmænd var enige om dommens resultat. Tiltalte accepterede dommen.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Kolding den 4. september 2025 under sagsnr. 605/2025.

[DOKUMENT] Dom (9 sider) Retten i Kolding

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 4. september 2025

Rettens nr. 1-605/2025 Politiets nr. 3700-73152-00002-24

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 2003

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 27. januar 2025 samt tilkendegivelse modtaget 2. september 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

færdselslovens § 118, stk. 10 (nu stk. 12), jf. stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 21, stk. 4 og § 41, stk. 1 ved den 06. april 2024 ca. kl. 18.00 at have ført personbil med Reg. nr. 1 ad Vandelvej i Vandel, under tilsidesættelse af væsentlig hensyn til færdselssikkerheden og forsætlig at have fremkaldt nærliggende fare for skade på andres person eller ting eller i øvrigt at have ført motordrevet køretøj på særlig hensynsløs måde samt uden at optræde hensynsfuldt og udvise tilstrækkelig agtpågivenhed, idet tiltalte i forbindelse med sammen- fletningen på strækningen foretog overhaling af personbil med Reg. nr. 2 med høj hastighed ind over spærrefladen, selvom det ved færdselstavle var angivet, at overhaling var forbudt, ligesom han undlod at holde tilstrækkelig afstand til køretøjet, der overhales, hvilket medførte at personbil med Reg. nr. 2 ført af Forurettede 1, undveg til højre ud i rabatten for at undgå påkørsel, hvorved han mistede herredømmet over køretøjet og skred over i modkørendes vejbane, hvor der skete sammenstød med modkørende personbil med Reg. nr. 3 ført af Forurettede 2 alt med materiel- og personskade til følge.

2.

færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 jf. § 9, stk. 1 og § 117 d, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, nr. 1, Std 75284 side 2

ved i forlængelse af den i forhold 1 anførte kørsel, med eller uden egen skyld, at have været indblandet i et færdselsuheld og undladt at standse straks, samt at have undladt i muligt omfang at yde hjælp til personer, der kunne være kommet til skade.

straffelovens § 249, stk. 2. pkt. jf. 1. pkt., uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, ved i forbindelse med den i forhold 1 beskrevne kørsel, uagtsomt og under særlig hensynsløs kørsel, at have tilføjet følgende personer betydelig skade på legeme eller helbred, - idet Forurettede 3, der var passager i personbil med Reg. nr. 3 bl.a. pådrog sig brækkede ribben, punkterede lunger, brækket brystben, brækket bækken samt beskadiget nerve i den ene skulder, - idet Forurettede 2, der var fører af personbil med Reg. nr. 3 bl.a. pådrog sig svær hjernerystelse med følgeskader, - idet Forurettede 4, der var passager i personbil med Reg. nr. 3 bl.a. pådrog sig brækket brystben samt afrevet ledbånd i højre tommelfinger og - idet Forurettede 5, der var passager i personbil med Reg. nr. 3 bl.a. pådrog sig et brud på højre lårben, alt med varige mén eller risiko herfor til følge.

7.

straffelovens § 241, 2. pkt., jf. 1. pkt. uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved i forbindelse med den i forhold 1 beskrevne kørsel, uagtsomt og under særlig hensynsløs kørsel, at have forvoldt en andens død, idet Forurettede 1 den 7. april 2024 afgik ved døden, som følge af de kvæstelser han pådrog sig ved sammenstødet med personbil Reg. nr. 3.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4 og 6 og § 125, stk. 1, nr. 1 og 2.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået konfiskation af personbil med Reg. nr. 1 og Stel nr., jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2.. side 3

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3-7. Han har erkendt sig skyldig i forhold 2.

Der er nedlagt følgende erstatningspåstande:

Erstatningssøgende 1 og Erstatningssøgende 2, forhold 7, kr. 48,955,17

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Forurettede 3, Forurettede 2, Forurettede 4 og bilinspektør Vidne 4.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

"... 2. Konklusion: Der konstateredes ingen fejl eller mangler på vej eller vejens udstyr. Vejrmæssige- eller oversigtsforhold have ingen indvirkning på uheldet. Alle implicerede køretøjer var før uheldet uden betydende fejl eller mangler. Part 2, Part 3, Part 3a, Part 3b, Part 3c (barnestol) anvendte person- bilernes sikkerhedsseler, og personbilernes personbeskyttende udstyr vurderes i kollisionen korrekt udløst.

Der kunne alene fastlægges et kollisionspunkt beliggende i Part 3s vognbane (fastlagt iht. sporafsætningen på uheldsstedet). Årsagen til kollisionen var, at Part 2s personbil under en ukontrolleret udskridning var skredet over i den modsatrettede vognbane (Part 3s vognbane). Årsagen til Part 2s personbils udskridning var med stor sandsynlighed forårsaget af et momentant styreudslag udført af føreren Part 2. Part 2s personbilen var ved den begyndende sporafsætning under udskridning, hvilket kunne afklare, at styreudslaget var foretaget inden første sporafsætning.

tidspunktet, hvor de to bilister fra 2 vognbaner under afpasset hastig- hed, skulle have været sammenflettet fra to vognbaner til en vognbane. Der var under sammenfletning overhalingsforbud. Part 1 vurderes ud fra en skitsering, at have passeret Part 2s personbil ca. 80 m efter ophøret af vognbanelinjerne, der forud for uheldet havde adskilt de to bilisters vognbaner. Skitseringen af køretøjernes ca. placering under overhaling vedlagt i Bilag 4.0.

Part 1s personbils hastighed var for gennemførelse af overhalingen mindst Part 2s hastighed. Part 2s hastighed ved begyndende sporafsætning under udskridning blev udredt til 100 +/- 8 km/t. Part 2s personbils hastighed blev i kollisionen med Part 3s personbil udredt til 74 +/- 7 km/t. Part 3s personbils hastighed i kollisionen med Part 2s personbil blev udredt til 58 +/- 6 km/t. Part 1 og Part 2 var ca. 200 m før sammenfletningen adviseret ved færdselstavler om vejens forløb med sammenfletning, overhalings- forbud og maksimalhastighed 90 km/t, og blev umiddelbart før sammenfletningen genadviseret ved færdselstavlen om vognbanernes sammenfletning.

Betydende for årsagen til uheldet kunne med nogen sandsynlighed være, at Part 1s hastighed var højere end tilladt, hvilket i sammenhæng med den udførte overhaling af Part 2s personbil på strækningen med overhalingsforbud kunne have overrasket Part 2, der sandsynligvis overreagerede idet Part 2 ikke var opmærksom på den bagfrakom- mende Part 1s fremkørsel/overhaling. Vejens vognbanebredde muliggjorde Part 1s passage uden nødvendig manøvre udført af Part 2, og overraskelsesmomentet anses som sandsynlig faktor for Part 2s styreudslagsmanøvre. ...

Vejens to kørselsretninger var på vejmidte adskilt af område med spærreflader (Q45). Vejens forløb havde et meget let kurveforløb, og oversigtsforholdene var gode. Langs vejen var der på begge sider græsrabatter og græsgrøfter. side 5

Part 2, Part 3, Part 3a, Part 3b, Part 3c (barnestol) havde i kollisionen anlagt sikkerhedssele. ...

Betydning af vejrmæssige forhold. Det var tørvejr og lyst, og de vejrmæssige forhold vurderes uden betydning for uheldet.

Der konstateredes ved undersøgelserne ingen teknisk betydende fejl eller mangler ved køretøjerne. Der var entydigt ingen afmærkninger på Part 1s personbil, der kunne relateres til en lettere kollision eller berøring mellem Part 1s og Part 2s personbiler.

Part 1s personbils hastighed overskred den tilladte maksimalhastighed, men hastigheden kunne ikke underbygges som værende højere end Part 2s beregnede hastighed 100 +/- 8 km/t. De for Part 2s og Part 3s personbilers udredte hastigheder vurderes ikke betydende for årsag.

Det vurderes ud fra en målfast skitsering anvendt til simuleringen, at der for Part 1s personbil var den fornødne plads til passage/overhaling af Part 2. Det var ikke muligt at fastlægge de eksakte detaljer for Part 1s frem- side 6

kørsel/overhaling, men det anses ikke nødvendigt, at Part 2 grundet Part 1s overhaling havde foretaget et styreudslag, der entydigt var årsag til Part 2s mistede kontrol over personbilen. Der var dog overhalingsforbud og Part 2 kunne således ikke forvente Part 1s fremkørsel. Skitsering af overhalingssituationen vedlagt i bilag 4.0. ..."

Der har under hovedforhandlingen været forevist fotos.

Kriminalforsorgen har oplyst, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Efter tiltaltes egen forklaring startede han overhalingen af bilen, hvor Forurettede 1 var fører, omkring autoværnets ophør. Han vurderede, at han umiddelbart kunne være der, men han blev overrasket over, at han ikke kunne. Tiltalte har selv vurderet sin hastighed til 130-140 km/t, og et vidne, der kørte umiddelbart efter Forurettede 1, har vurderet tiltaltes hastighed til 150 km/t. Retten lægger herefter til grund, at tiltalte under overhalingen har kørt væsentligt hurtigere end den tilladte hastighed på 90 km/t, og væsentligt hurtigere end de biler, han overhalede. Retten bemærker hertil, at bilinspektøren har vurderet Forurettede 1's hastighed til at have været omkring 115 km/t.

Efter forklaringen fra tiltalte, bilinspektøren og vidner lægger retten til grund, at tiltalte under overhalingen kørte tæt på Forurettede 1's bil, formentlig med en afstand på ½-1 meter, men uden i øvrigt at presse Forurettede 1, og uden at der var fysisk kontakt mellem bilerne.

Efter tiltaltes egen forklaring og navnlig erklæringen fra bilinspektøren lægger retten til grund, at overhalingen fortsatte efter skiltningen med sammenfletning og overhaling forbudt. Ifølge bilinspektøren kunne de to biler godt være på vejen samtidig under overhalingen. Det kan dog efter vidneforklaringerne lægges til grund, at tiltalte i forbindelse med overhalingen kørte ind over spærrefladen med det venstre hjulsæt.

Efter Vidne 1's forklaring kunne han se, at Forurettede 1's bil under overhalingen drejede meget ud mod rabatten, så højre hjulsæt kom ud i rabatten. Denne forklaring støttes af bilinspektøren, der har vurderet, at Forurettede 1 med stor sandsynlighed foretog et momentant styreudslag, som var årsag til, at bilen skred ud.

Det er rettens vurdering, at tiltalte under disse omstændigheder har tilsidesat side 7

væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og i dette omfang er skyldig i dette forhold. Retten lægger herved vægt på, at tiltalte væsentligt fejlvurderede situationen, hvilket førte til, at han foretog en overhaling, hvor der var overhaling forbudt med en væsentligt højere hastighed end tilladt og i forbindelse med overhalingen overskred spærrelinje på stedet. Særligt i relation til færdselslovens § 21, stk. 4, bemærker retten, at tiltalte ikke kan anses for at have holdt tilstrækkelig afstand mellem sit og Forurettede 1's køretøj. Retten lægger herved vægt på, at tiltalte har kørt så tæt på Forurettede 1, som tilfældet var, med meget høj hastighed og stor hastigheds-forskel på et sted, hvor vejen skiftede fra to til en vognbane.

Retten finder ikke, at tiltaltes kørsel kan tages som udtryk for, at han bevidst satte sig ud over hensynet til andres sikkerhed på en sådan måde, at kørslen kan anses for at have været særlig hensynsløs. Retten lægger herved vægt på, at der er tale om en enkeltstående episode af kort varighed, at tiltalte udover at køre tæt på, ikke pressede Forurettede 1's bil mod højre, og at der ikke var fysisk kontakt mellem bilerne.

Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 21, stk. 4, og § 41, stk. 1.

Forhold 2

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 3-6

Efter de lægelige oplysninger om og forklaringerne fra Forurettede 3, Forurettede 2, Forurettede 4 og Forurettede 5, er det godtgjort, at de pågældende er blevet påført betydelig skade i et omfang, som forudsættes for at kunne straffe efter straffelovens § 249.

Særligt vedrørende Forurettede 3 bemærker retten, at han pådrog sig flere brud og punkterede lunger og blev opereret på grund af skaderne.

Særligt vedrørende Forurettede 2 bemærker retten, at han ved ulykken bl.a. pådrog sig nakkeforstuvning og hjernerystelse og var indlagt som følge heraf. Det kan lægges til grund, at han først ca. et år efter ulykken igen har kunnet arbejde på fuld tid, og at der bliver taget skånehensyn.

Særligt vedrørende Forurettede 4 bemærkes, at hun bl.a. brækkede brystbenet og fik revet et ledbånd over i højre tommelfinger. Hun gik med gips i 6 uger og var først tilbage på fuld tid på arbejde ca. ½ år efter ulykken og har stadig eftervirkninger efter ulykken. side 8

Særligt vedrørende Forurettede 5 bemærker retten, at hun brækkede lårbenet og var indlagt ca. 2½ uge. Efter det oplyste er det pågældende ben længere end det andet, uden at det dog kan konkluderes hvilken betydning det kan have på længere sigt.

Det er rettens vurdering, at de pågældende personers skader har været en påregnelig følge af tiltaltes kørsel. Retten lægger herved vægt på, at tiltalte kørte tæt forbi Forurettede 1's bil med en meget høj hastighed og stor hastighedsforskel på et sted, hvor vejen skiftede fra to til en vognbane. Det kan derfor ikke have været upåregneligt for tiltalte, at Forurettede 1 ville reagere, muligvis på grund af forskrækkelse, ved at trække til højre væk fra tiltalte, og i sidste ende miste kontrollen over sin bil.

Da der ikke er tale om særlig hensynsløs kørsel og dermed ikke særligt skærpende omstændigheder i relation til straffelovens § 249, 2. pkt. er tiltalte i dette forhold skyldig efter § 249, 1. pkt.

Forhold 7

Forurettede 1 døde som følge af ulykken. Da der ikke er tale om særlig hensynsløs kørsel og dermed ikke særligt skærpende omstændigheder i relation til straffelovens § 241, 2. pkt. er tiltalte i dette forhold skyldig efter § 241, 1. pkt.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 241, 1. pkt. og § 249, 1. pkt., færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 21, stk. 4 og § 41, stk. 1, og § 118, stk. 1, jf. § 9, stk. 1 og § 117 d, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, nr. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer.

Retten lægger ved strafudmålingen vægt på i skærpende retning, at der er tale om grove kørselsfejl fra tiltaltes side og på den anden side, at tiltalte er ustraffet, hans unge alder og gode personlige forhold.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 6 måneder fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4 og 6 og § 125, stk. 1, nr. 1 og 2.

Retten tager ikke påstanden om konfiskation til følge.

Retten tager ikke erstatningspåstanden under påkendelse, da der ikke side 9

foreligger tilstrækkelig dokumentation for kravet. jf. retsplejelovens § 992, stk. 1. Der henvises til civilt søgsmål.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, skal straffes med fængsel i 60 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 6 måneder fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer